Title

5. august 2011

Mørbradbøf i gorgonzolasauce

Skrevet af Hende selv kl. 10:43 | Okse/svin,Opskrifter

Jeg blev sindssygt sulten, da jeg læste denne opskrift – og den skal helt sikkert afprøves.

Ingredienser:
600 gram svinemørbrad, afpudset
20 gram smør
2 spsk. olie

Sauce:
2 rød peberfrugt, renset vægt
2 skalotteløg
20 gram smør
300 gram gorgonzola
5 dl. piskefløde 38%
1 tsk. basilikum, tørret *

Grønt:
900 gram squash
1 bdt. forårsløg
2 fed hvidløg
30 gram smør
1 bdt. persille, frisk

500 gram båndpasta, frisk/Små mallorcakartofler stegt i ovn

Sådan gør du:
Puds mørbraden af for hinder. Skær den på skrå i 2-3 cm. skiver og pres dem let med snitflade opad. Steg mørbradbøfferne 2-3 minutter på hver side. Drys med salt og peber. Bøfferne holdes varme.

Gorgonzolasauce:
Skær peberfrugt og løg i små terninger og svits i smør i en gryde. Tilsæt gorgonzola i mindre stykker og lad den smelte under omrøring. Tilsæt fløde og lad saucen koge nogle min. Smag til med basilikum, salt og peber. Pisk saucen godt igennem. Server bøfferne i saucen.

Sauteret grønt:
Skær squash i 1 cm tykke skiver på skrå. Del evt. forårsløg på langs. Hvidløget hakkes. Sauter grønsagerne i smør og 1/2 dl vand i en dyb pande i 3-4 min. Smag til med salt.

Drysses med persille inden servering.

Hakket oksekød med kartoffellåg

Skrevet af Hende selv kl. 10:07 | Okse/svin,Opskrifter

Den her ret er superlæks, og det var en jeg fandt, en dag hvor vi skulle have noget med hakket okse. Jeg synes imidlertid, man ofte er forfalden til at lave hakkebøffer/farsbrød/pastasauce eller milliardbøf. Det skulle være noget andet… og også gerne noget småkræsne personer synes om. Her er det altså ungerne jeg henviser til…

Ingredienser:
800 gram kartofler, skrællet vægt (jeg køber en pose bagekartofler i Netto)
500 gram oksekød, hakket ca. 10% fedt
1 spsk. olie
1 tsk. timian, tørret *
2 grøn peberfrugt, renset vægt
1 ds. hakkede tomater, konserves
3 dl. cheasy fraiche 9 %
150 gram cheddar ost 50+
salt
peber

Sådan gør du:
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld kartoflerne i en sigte til afdrypning.

Brun derefter det hakkede kød i fedtstof til det smuldre og skifter farve. Bland de skivede peberfrugter og tomaterne i og drys med salt, peber og timian. Lad det småstege 5-6 min. og hæld blandingen i et smurt ovnfad, ikke for dybt.

Kom kartoflerne ovenpå og fordel cremefraichen over. Drys med revet ost og sæt fadet i ovnen ved 225 grader C i ca. 20 minutter.

Serveres alene eller med groft brød til.

Velbekomme – og jeg kan fortælle, at ungerne syntes, det var en superlækker ret. Jeg tilføjede dog også en rød peber, da den giver en god smag.

30. april 2011

Ragu bolognese

Skrevet af Hende selv kl. 22:29 | Italiensk,Okse/svin,Opskrifter

Der må selvfølgelig også være en opskrift på den “ægteste” ægte bolognesesauce. Jeg har kun prøvet at lave den på en soffrito-bund, men dette lugter da også lidt af soffrito. Der skal sørme også mælk og hvidvin – og ikke rødvin i. Dette er en opskrift, der må prøves af – gerne hellere før end siden. Godt ser det helt bestemt ud 😉
Ingredienser

5 spsk ekstra jomfruolivenolie
3 spsk smør
1 gulerod, fint, hakket
1 mellemstort løg, skåret i tern
1 bladselleri, fint hakket
1 fed hvidløg, skåret
1 kg hakket kalv/flæsk
125 g pancetta eller flade bacon
1 stor dåse tomatpuré
1 kop mælk
1 kop tør hvidvin
Salt og friskkværnet sort peber
Parmigiano Reggiano, til rivning

Sådan gør du

I en tykbundet gryde varmes olivenolie og smør over medium varme. Tilsæt løg, selleri, og hvidløg og svits over medium varme, indtil grøntsagerne er gennemsigtige og bløde, men ikke brune, omkring 10 til 15 minutter.

Skru op på høj varme og tilsæt kød og pancetta og bland med grøntsager. Husk omrøring til at holde kødet fra at klæbe sammen, indtil gyldent.

Tilsæt tomatpuré, mælk og vin og lad det simre over medium-lav varme i 1 til 1 1 / 2 time. Smag til med salt og peber og fjern fra varmen.

Ved servering bør den kogte pasta, du koger til, lægges i dyb tallerken og dækkes jævnt med ragu bolognese. Bon appetite 😉

Polenta á’l Italien

Skrevet af Hende selv kl. 22:26 | Opskrifter,Vegetar

Her for nylig var vi til påskefrokost hos morbrors i Farum, og det var superhyggeligt. Du godeste hvor blev der bare spist og sludret, det var som en bedre italiensk familie. Dette var også passende, idet vi havde valgt, at italiensk mad var temaet. Desuden fik vi også rigelig motion bagefter, da det blev aftalt, at vi skulle spille langbold. Eller rundbold, ihvertfald blev fire coladåser vores baser – og der blev banket løs med bat og bold.

Dette fandt dog sted, lang tid efter vi havde fyldt maverne med en masse forskellig lækker mad – hvor hovedparten af familien havde anstrengt sig for at give arrangementet et rigtigt italiensk præg. Der blev blandt andet serveret polenta med en overdådigt lækker og mættende kødblanding oven på. Opskrift på polenta følger her:

Ingredienser:
1¼ liter vand
1 spsk strøget salt
300 g majsgryn

Sådan gør du….
Bring vandet i kog i en høj gryde. Tilsæt saltet og rør så majsgrynene i med en stor grydeske.

Det skal foregå langsomt og lidt efter lidt, så kogningen ikke afbrydes, for ellers bliver der nemt klumper. Lad majsen koge mør i 45 min. til 1 time for ganske svag varme og i begyndelsen under stadig omrøring, efter hånden bare med hyppige mellemrum.

Vend den møre majsret ud på et fad eller et træbræt og server den som tilbehør til grydestege eller ragouter. Tips: Brug helst groftmalet majsgryn. De både smager bedre og giver en bedre konsistens. Mange italienske husmødre kommer 1 spsk olivenolie i kogevandet eller bruger halvt vand halvt mælk. Polenta egner sig fortrinligt som tilbehør til alle vildtretter. Variationer: Lad polentaen afkøle og skær den i skiver. Nu kan skiverne steges, grilles eller gratineres i ovnen og serveres som tilbehør til kødretter. I Italien serverer man tit friskkogt polenta sammen med løgringe stegt i rigeligt smør.

Man kan også riste tynde baconskiver sprøde i olie eller sautere friske salvieblade et øjeblik i stegefedt og hælde det over polentaen, lige inden den serveres.

Eller man kan lægge gorgonzola rørt sammen med smør mellem to lag polenta.

Hvis du en dag har lavet “ragu bolognese”, skulle du prøve til en forandring at servere den sammen med friskkogt polenta og reven parmesanost. Alle disse enkle retter finder du på de italienske spisekort før hovedretterne. Polenta kan også serveres som et let aftensmåltid sammen med en skål blandet salat.

29. juni 2010

Havtaske er vildt lækker mad

Skrevet af Hende selv kl. 21:36 | Opskrifter

Stegt havtaske med tomat & agurkesauce
170 g havtaske
salt & peber
citronsaft

1/2 tsk fedtstof til stegning

100 g gulerødder
100 g knoldselleri
50 g porre
salt & peber

1/2 tsk fedtstof til stegning

Agurkesauce:
1 dl fiskebouillon
ca 1 tsk citronsaft
ca 2-3 tsk maizenamel
50 g cheasyfraiche 9%
ca 1/4 agurk
1 tomat

Varm fedtstoffet op på panden. Steg havtasken i nogle minutter på hver side, til den er mør og gylden i farven. Krydr med salt og peber og pres citronsaft ud over den færdigstegte havtaske.

Skær gulerødder og knoldselleri i strimler og porrerne i ringe. Varm fedtstoffet op i en gryde og svits grønsagerne i nogle minutter – husk, at der skal være bid i dem. Krydr med salt og peber.

Kog fiskebouillonen op med citronsaft og jævn med melet. Vend yoghurten i og varm den op til kogepunktet. Skær agurken i små tern og tomaten i strimler uden indmad. Kom det ned i saucen.

NB
Server grønsagerne på en tallerken med havtasken og saucen.

TIPS
Server 100 g kogte kartofler og letkogte, grønne asparges til.

4. marts 2010

Gougéres – heaven of cheese-holics

Skrevet af Hende selv kl. 15:37 | Opskrifter

Det er den store plan, at jeg i aften vil trylle lidt i køkkenet, ja for det fortjener vi. Især fordi jeg har så meget at tænke på – jeg har NÆSTEN taget beslutningen, at der skal ske endnu en graverende ændring. Men først opskriften… jeg glæder mig.. jeg er sulten, mine tænder løber i vand ved tanken!

Gougères de bourguignonne
(osteboller fra Bourgogne) er perfekte som snacks til velkomstdrinken eller et glas kold hvidvin. Og så er de super lette og hurtige at lave!

Beregn mange per person – de bliver hurtigt populære!!!

Du skal bruge:
125 g. hvedemel
1 3/4 dl. vand
½ tsk. salt
1 knivspids cayennepeber
75 g. smør
4 små eller 3 store æg
100 g. gruyère/Jarlsberg/Emmenthal/Cheddar ost
25 g. parmesanost

Sådan gør du:
Varm vand, salt, peber og smørret i en gryde. Når det koger, tages gryden af pladen og alt melet røres i – brug evt. et piskeris. Rør kraftigt til, indtil dejen har samlet sig. Sæt gryden tilbage på kogepladen og rør lidt længere ved svag varme, således at dejen tørrer lidt.

Lad dejen køle lidt og rør æggene i – et ad gangen til dejen er blød og smidig.

Riv osten og bland den i dejen.

Sæt dejen på en smurt bageplade eller på bagepapir med to teskeer. Størrelsen på toppene/bollerne skal være som en valnød. Pensles med sammenpiskede æg og drys til sidst med lidt parmesan.

Bages ved 200 grader – 175 grader ved varmluft – i cirka 10 minutter til de er gyldne.

Serveres lune.

TIPS: Det kan være svært at time, at kunne servere bollerne lune (så er de bedst!), f.eks. som snacks til en velkomstdrink. Men dejen kan du sagtens lave i forvejen. Den kan både stå i gryden i flere timer, og du kan også sætte dejen på pladerne i flere timer, inden de skal i ovnen. Bollerne bliver lige fine af den grund. Det er en slags vandbakkelsesdej, så den falder ikke sammen, og der er jo hverken gær eller bagepulver i.

Der bliver ca. 40 ud af denne portion.

3. marts 2010

Goakylling med pasta

Skrevet af Hende selv kl. 09:53 | Kokkerier,Opskrifter

Goakylling med pasta (4 pers)

Du skal bruge:
4 kyllingefileter
1 stor pakke pasta
Citronpeber (eller 2 citroner, der rives ud over kødet)
1 stort løg
4 fed hvidløg
3 tomater
1 tsk stødt ingefær
1 tsk spidskommen (eller lidt mere.. jeg brugte nok 2 tsk)
Chili
2 dl bouillon (hønse)
1 spsk soya
Evt. kikærter
1 peberfrugt
Cheasyfraiche 9%

Sådan gør du:
Skær kød i mindre stykker som til wok og drys med citronpeber (eller friskrevet citron og peber).
Steg løg og hvidløg i wok
Skær tomater i både
Tilsæt kød, tomat, bouillon, soya, krydderier, salt
Retten småsimrer et kvarters tid

***
Sauce
1 spsk mel
1 dl cremefraiche
1 peberfrugt i tern

Rør melet ud i cremefraichen og kom det i retten sammen med peberfrugten.
Kog det yderligere nogen minutter under omrøring.

Kog pasta til, sådan at det hele er færdigt samtidig…

Giv salat til
4 revne gulerødder og ½ dåse ananas blandes sammen. Evt. med afdryppede kikærter i.

29. oktober 2009

Autentisk italianosauce, I bet

Skrevet af Hende selv kl. 10:00 | Kokkerier,Opskrifter

Det var så lige i går, jeg blev bidt af en gal kok… Fra ikke at ane, hvad aftenens kødgryder skulle byde på, var jeg snart i fuldt sving med at lave min helt egen lækre italienske bolognesesauce. Mums, hvor blev det godt. Og for en gangs skyld fik jeg sgi også, til en forandring, taget et billede af resultatet… inden jeg åd det.

Først hakke løg og hvidløg fint og svitse i en blanding af olie og smør i gryden. Salvie og rigeligt oregano blev nulret i med nænsom hånd og stegte med. I øvrigt duftede det vidunderligt! Kødet (3-7% hakket oksekød) kom i og blev stegt med. Så var der også en lille dåse koncentereret tomatpuré, der fandt vej ned i gryden. En stor havde været for tasty, trods alt. Til sidst hældte jeg 2 kartoner hakkede tomater i gryden, og glædede mig endnu en gang over, hvor nemt det er med hakkede tomater på karton. Især når man ikke er udstyret med Skipper Skræk-bøffer og kan kvase dåserne sammen, som man bør gøre.

Lækkerheden blev så tilsat yderligere oregano og stod og småsimrede en times tid. Altimens fik jeg kogt pastaskruer og revet frisk parmesan og klippet dejlig, frisk persille. Det så bare supergodt ud, og det er lige før jeg tror på, at det der med udseendet gør forskellen. For Ældste bare åd løs af det, til min store glæde. Og vi er sørme så heldige, at jeg er udstyret med et overdådighedsgen – så der er mad til i aften med… og sikkert også i morgen!

Men i morgen står den på hasselbachkartofler og skinkeschnitzler med bearnaise, hvis ellers jeg må bestemme lidt. Fredag er det ihvertfald snart!!

7. oktober 2009

Shepherds Pie

Skrevet af Hende selv kl. 15:27 | Kokkerier,Opskrifter

Nå, nu er det ikke lige hyrdens Pia, vi skal have gang i på komfuret i aften. Derimod skal vi spise os mætte og sikkert gevaldigt fede i den engelske klassiske ret Shepherd’s Pie. Jeg har forestillet mig at lave den sådan…

Ingredienser
500 g hakket oksekød
2 løg
50 g smør el. margarine
3 fed hvidløg
2 dl bouillon
1 dåse koncentreret tomatpuré (70 g)
1 spsk worchestershiresovs
En sjat rødvin
salt
cayennepeber
timian / frisk rosmarin (her hakkes “nålene”)

Endvidere:
1 kg kartofler
Mælk efter behov (ihvertfald mere end et par deciliter..)
50 g smør
salt peber
100 g revet cheddar/mozarella

Fremgangsmåde :
Pil og hak løgene. Smelt fedtstoffet gyldent og brun kødet heri. Tilsæt løg og hvidløg og lad det svitse med. Tilsæt bouillon, tomatpuré, worchestershiresovs, vineddike, salt cayennepeber og timian og lad blandingen snurre sammen 8-10 min.

Skræl kartoflerne, del dem i mindre stykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp dem tørre. Mos kartoflerne og pisk mælk og smør i. Smag til med salt og peber. Tilsæt reven ost. Kom kødblandingen i bunden af et ovnfast fad og dæk med kartoffelmosen. Stil fadet midt i ovnen 35-45 min., ved 200 grader, til retten er gennemvarm og overfladen gylden.

I guder, jeg glæder mig virkelig. Men inden jeg kan begynde at hygge mig med at lave lækker mad, er der lige et forældremøde, der skal overstås. Det gælder Yngste, men jeg kan ikke tro, de har andet end lovprisninger til mig. Umuligt. Og dog… kan det tænkes, hun udviser nogen spændende sider dér i skolen, jeg ikke kender noget til…

13. februar 2009

Nu skal der leges i spiraler

Skrevet af Hende selv kl. 13:42 | Strik

Spiralstrømper

 

Str: 36/37 (38/39) 40/41.

Materialer: 2 nøgler strømpegarn á 50g til strømpepinde nr. 3.

Skaft og fod: Slå 60 (60) 65 m løst op. Fordel m på pindene og strik rundt i rib * 3 r, 2 vr *, gtg fra *-*. Forskyd ribben på hver 4. omg 1 m mod højre. Dvs. på 5. omg strikkes * 2 r, 2 vr, 1 r *, gtg fra *-*.
På 9. omg strikkes * 1 r, 2 vr, 2 r *, gtg fra *-*.
På 13. omg strikkes * 2 vr, 3 r  *, gtg fra *-*.
Fortsæt med at strikke i spiraler, til strømpen har den ønskede længde. Slut med 1 omg, der starter med * 3 r, 2 vr *, gtg fra *-*.

Tå:
1. omg: * 1 r, 2 r sm, 2 vr *, gtg fra *-*.
2. omg: * 2 r, 2 vr *, gtg fra *-*.
3. omg: *2 r, 2 vr sm *, gtg fra *-*.
4. omg: * 2 r, 1 vr *, gtg fra *-*.
5. omg: * 2 r sm, 1 vr *, gtg fra *-*.
6. omg: *1 r, 1 vr *, gtg fra *-*.
7. omg: Strik alle m 2 r sm.
Bryd garnet, træk det gennem de resterende m og hæft ende.

God fornøjelse 😉

« TidligereFrem »