Title

5. februar 2014

Uden arbejde og hvad så

Skrevet af Hende selv kl. 14:37 | Det sker

Det skete jo at verdensfirmaet indskrænkede. Antallet af medarbejdere skulle reduceres, hvilket også skete. Ganske drastisk måtte rigtig mange mennesker, deriblandt ego, erkende, at man nu var forsynet med en ny etiket. Arbejdssøgende. Arbejdsløs. Ledig. Til rådighed. Det er en meget mærkelig fornemmelse, synes jeg. Pludselig er verden enddog meget stor. Rummer utroligt mange muligheder. Det siges, at når en dør lukker sig, åbner der sig ti nye. Jeg har det lidt som om, det er mange flere end ti nye døre.

Først og fremmest har jeg fokuseret på, at jeg hele tiden havde mig selv med. Jeg har ikke været ked af det. Jeg har ikke grædt og hulket. Det tror jeg heller ikke sker. Vel har jeg været vred, men det er jo en helt anden slags følelse. Vrede kan håndteres. Det er muligt at bearbejde vrede konstruktivt, og det føler jeg også, er lykkedes mig til fulde. Jeg er klar til at komme videre, og for nu at prøve at se noget positivt ved at miste sit job… kan jeg nævne, at det er ganske rart ikke at skulle ud i sne og vintervejr tidligt hver morgen. Omvendt kan jeg godt se, at for nogen vil de mørke dage være demotiverende og virke deprimerende. Igen mener jeg dog, at man kan vende den om og være konstruktiv for at imødegå og undgå depression. Arbejde er naturligvis vigtigt, det mener jeg helt sikkert – men jeg mener også, at det ikke er betydende for ens livskvalitet. Det skal forstås sådan, at jeg synes, min familie og venner er mange gange vigtigere – idet det er dem, man kan læne sig op ad… eller burde kunne gøre det… i de stunder livet byder en imod og udsætter en for de bump, der uvægerligt er.

Jeg er så heldig at være mor til to pragtfulde skønne unger, der bestemt ikke er kede af, at mor er hjemme og hygge med dem. Vi får bagt nogen flere kager – og der bliver fiflet i køkkenet med alt muligt. Det er den slags eksperimenter, man ikke har tid til… eller skulle jeg hellere sige “ikke orker”.. når man arbejder på fuld skrue? Det er ganske skønt at have TID. Det er rart at have overskud til at foretage sig mange forskellige ting – og mit humør fejler ikke noget. Jeg keder mig ikke. Jeg er god til at beskæftige mig – og det er aldrig svært at finde på noget at tage sig til. Ofte gribes jeg af inspiration, hvilket mine vægge bærer præg af. Faktisk tror jeg det også smitter af på min kogekunst. Jeg leger med opskrifter, glasurer og cremer, og morer mig kosteligt over resultaterne. Og jeg nyder det i fulde drag, fordi jeg ved godt, at lige pludselig skal jeg afsted igen om morgenen! Det glæder jeg mig naturligvis meget, til jeg skal – men jeg fryder mig over, at jeg faktisk kan trives med at være hjemme. Havde du spurgt mig for 10 år siden, havde jeg skråsikkert oplyst, at det der med at gå hjemme, det var kun noget ens farmor kunne holde ud. Ja, så jeg er ovenikøbet blevet klogere.

Naturligvis kan jeg da også fra tid til anden komme i tvivl om, hvad jeg egentlig har lyst til. Jeg er imidlertid ret overbevist om, at jeg elsker at være mainframeudvikler. Det skal der som sådan ikke ændres på. Alligevel kan det dog godt svare sig at også være i stand til at tage den kasket på, på hvilken der står “frontendudvikler”. På fremtidigt sigt kan jeg se mig selv bevæge mig hjemmevant i begge miljøer, med en fod i hvert miljø – mens jeg med hænderne griber lidt af hvert undervejs.

I dag nyder jeg solen – og tænker, at nu kan det ikke vare så længe før vi kan nyde det gryende forår. Fuglene pipper, og jeg glæder mig over at solen skinner – og ungerne er på vej hjem fra skole om ganske kort. I næste uge lærer jeg igen noget nyt – og der skal hygges med veninder – ergo må man sige, at livet nydes på fuldt blus. Herligt!!!

Lyst til at sige noget?

*

Anti-spam image