Title

25. marts 2013

Ikke marsvin i huset anyways

Skrevet af Hende selv kl. 11:46 | Det sker

Ja, sidst jeg fik begået noget skriftligt, skrev jeg vist nok om at vi skulle have marsvin – og hold da op hvor dejligt. Det viste sig imidlertid, at det ikke var spor dejligt. Overhovedet ikke. Nej! Not! De stakkels kræ udløste en kædereaktion af allergi.. mest hos knægten og – også hos ego! Jeg har da aldrig været allergisk over for dyr? Aner jeg ikke noget om. Imidlertid fik jeg ligesom lidt kløe på hænderne… og knægten nyste og truttede.. det var den rene elendighed. Big snøftede også (det var nu ikke af sorg) :p

Marsvinene måtte retur. Ja… og efter lidt ringen rundt – fandt jeg heldigvis en sød pige, der ville tage dyrene. Iøvrigt kan det nævnes, at den søde pige boede i en lejlighed FYLDT med mardyr. Der var omkring 100 af dem. Fra gulv til loft. Det var i eet rum. Inde i stuen var der 100 hamstere, som for rundt og gjorde livet usikkert i deres bure. Burene var linet op fra gulv til loft i en væglang konstruktion. Bevares! Jeg var altså imponeret! I tilgift hertil.. var der også 3 børn. Det kræver da sin kvinde, det kunne jeg sagtens se. Og her bilder jeg mig også ind, at mardyrene har fået et godt hjem. Det sidste vi hørte, var at Bella (hunmardyret) skulle være mor…

Og så er der ellers nye planer i det lille hjem her. Den gamle dame skal på pension. Min kære Golf. Altså.. nu har hun haft alskens skavanker – og ja.. jeg må erkende, at hun er et særdeles dyrt – men dejligt (er det ikke altid det, når det er dyrt?!) bekendtskab? Åh åh. Mit hjerte vånder sig.

Nu? Påskeferie, for søren da. Vågner så aktiv om morgenen. Solen skinner. Åh hvor dejligt. Så bliver køkkenvasken lige skuret – og teen sat over. Og op med ungerne – og morgenmad. Bibliotekstur venter forude – og .. hm.. en lille tur til Seat i Farum og lure lidt på bestanden der :P

Det var nok for nu – jeg ønsker alle en særdeles dejlig og hyggelig påske :)

Lyst til at sige noget?

*

Anti-spam image