Title

13. december 2012

Risengrød er godt

Skrevet af Hende selv kl. 18:28 | Det sker

Det er godt nok enormt længe siden, jeg har skrevet noget her, og det var vist ikke lige planen, at jeg overhovedet skulle skrive.

Det gør jeg så nu… og jeg kan jo meget passende starte med at bræge lidt arrigt over, at tingene er som de er. For lige at nævne det dårlige først, jeg er snothamrende snottet som i forkølet. Der er feber. Der er kulderystelser. Dette til trods for termosokker og to dejlige varme striktrøjer, som jeg under normale omstændigheder ikke engang kan udholde at have den ene på! Så slemt er dét! *medlidenhedssky over hovedet*…

Næst… vi skal have risengrød til aftensmad. Ja, det skal vi faktisk. Også selv om skidtet bare kogte over – helt fantastisk vulgært var det. Der var mælk ud over det hele. Det minder mig om, hvor meget jeg afskyer varm mælk. Bare lugten får ens næsebor til at krølle sig sammen som for at blokere for den dårlige odeur. Mælken dryppede udover siderne på komfuret, ned gennem ovnen og hvad har vi mere. Well, op med ærmerne og skille ovnen ad. Ret besværligt og kan ikke anbefales! Meen… tanken om “gammel indtørret mælk og lugten heraf”… det kunne godt lige motivere! Nu er der ryddet op, efter et par store finker er fyret af panden, og risengrøden står og feder den inde i sengen. Så kan den sgu lære det!!

Det gode? Jo, jeg er begyndt at se frem til den skal spises, men der går lige lidt tid! Ellers går det stille og fredeligt. Datteren skifter hamster – og jeg får stoppet ungernes forsøg på at starte ragnarok. “Jamen det var ham!!!” skriger den ni-årige. Den 11-årige råber “Jamen jeg sagde NEJ… endda tre gange!! Alligevel krabber du dig ind på mit værelse!!”. OMG… jeg indser, at jeg må komme med noget mægling. Også selv om jeg egentlig ikke gider – men det skal jo gøres. Også selv om næsen er stoppet og hovedet dunker…

Julegaverne? Alle, bortset fra min fars, er indkøbt. Min mor har udsendt hendes og min fars ønskesedler. Dog har jeg hende mistænkt for, at det er HENDE, der ønsker sig en badevægt, og ikke ham. Det kan være det samme, badevægten er ikke blevet indkøbt. Valget faldt på andre men gode ting. Nu mangler der kun lige et par småting, så kan julen bare komme an. Og ja, selvfølgelig.. af med influenzaen eller hvad det nu er…. den kommer jeg ikke til at savne!!!


  1. Mette siger:

    Hellere nu end om 1½ uge søde, hellere nu 😉

  2. Anja siger:

    Hehe.. det havde du nu også ret i søde Mette 😀 Dejligt du gad kommentere – jeg burde da være mere flittig til at skrive – sådan som du er 😉

Lyst til at sige noget?