Title

17. august 2012

Ny kategori her på siden

Skrevet af Hende selv kl. 16:01 | Årets gang

Da vi jo herhjemme tæller to personer, der skal spise glutenfrit – vil der fremadrettet blive lagt opskrifter på siden, som ofte vil relatere sig til at være forenelige med en glutenfri diæt. Jeg har i dag lagt flere opskrifter op – og da jeg skal gnaske mig gennem det superlækre tortillafyld – har jeg derfor fået bagt en stooor glutenfri tortilla, som jeg kan spise. Andre spiser de sædvanlige, dem man normalt køber i Kvickly fra Santa Maria eller hvad de nu hedder.

Iøvrigt… det er muligt at købe glutenfri tortillas – kaldet “fladbrød”. Jeg linker på et andet tidspunkt, men det skal nævnes, at det sælges som frostvare, og derfor ikke kan sendes til dig, der ønsker at bestille dem. I stedet må man finde en forretning, der rent faktisk sælger disse tortillas. Jeg er på sporet.. og der opdateres. De kan fås i Menû.

De ny glutenfri opskrifter kan du finde i kategorien GF.

God weekend 🙂

Lyst til at sige noget?