Mørbradbøf i gorgonzolasauce
Jeg blev sindssygt sulten, da jeg læste denne opskrift – og den skal helt sikkert afprøves.
Ingredienser:
600 gram svinemørbrad, afpudset
20 gram smør
2 spsk. olie
Sauce:
2 rød peberfrugt, renset vægt
2 skalotteløg
20 gram smør
300 gram gorgonzola
5 dl. piskefløde 38%
1 tsk. basilikum, tørret *
Grønt:
900 gram squash
1 bdt. forårsløg
2 fed hvidløg
30 gram smør
1 bdt. persille, frisk
500 gram båndpasta, frisk/Små mallorcakartofler stegt i ovn
Sådan gør du:
Puds mørbraden af for hinder. Skær den på skrå i 2-3 cm. skiver og pres dem let med snitflade opad. Steg mørbradbøfferne 2-3 minutter på hver side. Drys med salt og peber. Bøfferne holdes varme.
Gorgonzolasauce:
Skær peberfrugt og løg i små terninger og svits i smør i en gryde. Tilsæt gorgonzola i mindre stykker og lad den smelte under omrøring. Tilsæt fløde og lad saucen koge nogle min. Smag til med basilikum, salt og peber. Pisk saucen godt igennem. Server bøfferne i saucen.
Sauteret grønt:
Skær squash i 1 cm tykke skiver på skrå. Del evt. forårsløg på langs. Hvidløget hakkes. Sauter grønsagerne i smør og 1/2 dl vand i en dyb pande i 3-4 min. Smag til med salt.
Drysses med persille inden servering.
Lyst til at sige noget?