Title

16. juni 2011

Man sveder gør man

Skrevet af Hende selv kl. 16:22 | Børn,Diverse

Det er bestemt i orden at vejret arter sig så smukt, nu man er arbejdssøgende – men helt ærligt ville jeg virkelig sætte pris på at have en eller anden form for kontraktarbejde klar 😉 Tip modtages meget gerne…

I dag er dagen, hvor Yngste skal til gymnahopsa for sidste gang på sommerspringholdet, og det glæder hun sig virkelig meget til. Kors, hvor kan sådan nogen små syvårige være irriterende. Der kommer mor her anstigende, svedig og hvad har vi mere, efter at have travet 1½ kilometer i rask gang for at hente (forventeligt) sød datter fra SFO, allerede kl. 14.00. Sådan gik det imidlertid ikke, for da jeg stod i puderummet, hvor barnet var vældig optaget af to veninder og ikke mindst de mange puder – fik jeg at vide, råt for usødet, af en særdeles trodsig syvårig, at “jeg gider ikke hjem nu!!!”.

Jeg skruede straks pædagogmasken på og smilede venligt og sagde, at det vel nok var ærgerligt, men at selvfølgelig skulle hun med hjem nu… Spændingen steg i rummet, det var tydeligt. “Nej jeg vil ikke med hjem nu.. det SAGDE jeg jo!” kom det så. Blikkene fra veninderne var halvt beundrende, halvt skadefro… jeg er stensikker på, at de ventede et udfald fra mig. Desværre blev de skuffede, for jeg drejede omkring på hælen og sagde “Fint… så går jeg nu, så må du jo selv finde ud!” og forlod huset. Jeg gruer for, når den dag kommer hvor hun ikke længere fiser efter mig – men den er endnu ikke oprunden. Ganske rigtigt, hun kom løbende efter mig, mens hun mumlede “Hvor er du bare OND!!!” (ond er det værste, man kan være… hehe). Jeg vinkede bare af hende og sagde, at jeg ikke ville have hende med. Den virkede, for hun blev helt yha-yha og undskyldte og skyndte sig ind for at pakke sin taske.

Da vi så gik ud af SFO-gården, vendte jeg mig om og gloede bestemt på hende. Det var tydeligt, hun var klar over, at hun havde kvajet sig… “Det der, det gør du ALDRIG mere! Når jeg siger, vi går – så går vi! Er det forstået???” bed jeg så. Tøsen nikkede så hendes hovede var ved at trille af og sagde, at det lovede hun… næste gang kom hun. “Ja, for dét der, dét vil jeg ikke se mere!!!” bed jeg igen, nu lidt mere mild i stemmen. Turen hjem? Vi hyggede os og plukkede blomster og småløb, da det så ud til torden. Det er heldigvis ikke sket endnu – men de lover jo skybrud.


  1. Kenni siger:

    Går alt vel skal jeg skrive bacheloropgave om cirka 1½ år på sygeplejerskestudiet og igen om 3½ kandidatopgave i antropologi eller sociologi (Vi har vel lov til at drømme lidt), men det hjælper dig ikke særlig meget lige nu, hvor du er i gang med at opstarte din nye virksomhed.

Lyst til at sige noget?