Title

3. marts 2011

Komme hinanden ved

Skrevet af Hende selv kl. 09:19 | Børn,Brok

Det er en af de ting, man konstaterer, når man har fået disse hersens øgler. Det er jo alt sammen så yndigt – og hyggeligt med de små trippende fødder, i sandhed ja. Desværre er det knap så hyggeligt og idyllisk, når vi når til skolealderen, for pludselig er det jo på mystisk vis én selv, der går i skole.

Sådan kan det imho godt føles… Så sent som i går modtog jeg en sms fra en mor i Yngstes klasse. Det forlød, at hun ville tage fastelavnsboller med om fredagen. Dernæst kom det, som jeg tror var hendes egentlige ærinde. De holder forældrefest i maj, og så tænkte de, at så kunne de jo bruge fælleshuset, dér hvor jeg bor.

Mit svar kom prompte – at det naturligvis var en mulighed at låne fælleshuset, hvis jeg deltog. Desværre kunne jeg ikke, så…. Jeg kan heller ikke, for jeg agter ikke at bruge fredag aften på den slags. En fredag aften, hvor jeg kan hygge i fred eller med venner, betyder så langt mere i mit regnskab – end at jeg skal deltage i en mig ligegyldig komsammen. Jeg kan godt lide de andre forældre, men jeg har så absolut og på ingen måde noget behov for at ses med dem i min fritid.

Ærligt talt blev jeg sådan lidt småirriteret, for dét at de vil holde fest, det er fint for mig. De skal bare ikke forvente, at jeg deltager. Jeg hverken kan eller vil finde tid til disse arrangementer, for i forvejen synes jeg godt nok, det er svært at få tid til mine veninder. Dem gør jeg til gengæld alt hvad jeg kan, for at finde tid til.

Faktisk kan jeg slet ikke se, hvorfor i alverden det er nødvendigt at forældrene i klassen skal til fest sammen? Det er mennesker, man i bedste fald kan hyggesnakke med og have det rart med – og det er vel også fint nok. Hvorfor skal vi så også til fest sammmen? Jeg ved allerede, at nogle forældre ikke deltager. De bor nemlig i flygtningelejren.

Den dag de søde små poder er blevet store, færdige med 9. klasse og flyver til hver sin destination, er der ikke mere med dig og de andre forældre.

Jeg er udmærket godt klar over, at det handler om, at så er det jo så frygteligt godt for børnene, “hvis forældrene er nært knyttede og har et supergodt netværk”. Sådan er det jo nu om dage. Børn er det ny hit. Det er lige før, der går prestige i at deltage i flest mulige aktiviteter, der er børne- eller skolerelaterede. Ok.. don’t count me in…

Nu er det jo sådan, at jeg er barn af 70’erne, hvor forældrene ikke “legede” med deres børn. Vi børn fandt da selv venner hid og did, helt uden brug af legegrupper… fantastisk i øvrigt, hvis man kaster dette spørgsmål ud i åbent fora. Vores forældre mødtes måske lige til forældremøderne, og når vores klasse opførte de obligatoriske skuespil og teaterstykker, dækkende alt fra Krybbespil til Dyrehandel.

Undskyld, men jeg er så svinetræt af alle de påtvungne sociale aktiviteter, som ovenikøbet fjerner fokus fra familielivet, som også er vældig opreklameret.

Hvorfor skal mit barn deltage i legegruppe – som siden bliver udbygget til spisegruppe, hvorfor skal jeg deltage i forældrefester, hvorfor skal vi hele tiden inviteres ned på skolen. Hvorfor gælder det ikke den anden vej, hvis det er så vigtigt med det sociale. Hvorfor inviterer vi ikke hele tiden vores børn med ud på vores arbejde, så de kan hilse på chefen og alle de kollegaer, vi omgås hele dagen. Åhr… jeg er mavesur, men jeg synes fandme også, det er på tide med et løvebrøl. Jeg GIDER ikke…

Kan det virkelig kun være mig, der har det sådan????

Lyst til at sige noget?