Title

7. februar 2011

Det skete…

Skrevet af Hende selv kl. 21:00 | Årets gang,Det sker

Ja, nu har jeg endelig fået gjort det, og det gjorde ikke engang ondt. Jeg har i aften tilmeldt mig donorregistret. Hvis du også ønsker at tilmelde dig, så gå ind på Sundhed og registrer dig dér. Jeg valgte dog også, at jeg ikke ville donere hud og hornhinder – og det havde jeg forskellige uransagelige årsager til, der handler om noget med vished og tro. Den slags må man have lov til.

En rigtig MANDAG er det i dag. Bilen kom ned til VW, det var her halv otte i morges. Det tog “kun” lige 3 kvarter, inden jeg fik nogen penge tilbage fra i fredags – og så kunne jeg sætte kurs mod det lille verdensfirma. Benzin måtte jeg også have på, jojo.. kun 10,56 kr/literen (pampere i øvrigt!). Godt så.. afsted… men jeg havde kun dårligt nået at runde hjørnet, inden vinduesviskerne begyndte at hamre afsted. Godt ingen kunne læse mine tanker, som bestemt ikke var stuerene på det tidspunkt. Pokkers også, så tilbage til VW, hvor Kim ikke så specielt glad ud. Det kan jeg faktisk godt forstå, for hvem vil ikke gerne have, at kunderne er tilfredse. Det var jeg bestemt ikke.

Aflevere bil plus nøgle og give mekaniker tips til at trigge fejlen. Ind og sidde i de lækre lædermøbler og drikke dejlig kaffe, mens jeg ventede. Et helt National Geographic fik jeg pløjet gennem, mens jeg forsøgte at undgå at kigge på den gamle mand over for mig. Han kiggede sådan lidt underligt på mig… lidt a la “Gider du godt lade være med at sidde og glo på mig” og jeg havde intet gjort, haha. Jeg ved virkelig ikke, om det var fordi NG handlede om hukommelse og hjernefunktioner? Åhædr…

Pludselig stod Kim der. “Hm… jeg ved ikke hvor lang tid, det tager i dag.. så hvis du har andre aftaler, kan du godt gå hjem eller sådan.. ” sagde han. “Okay, det er helt fint, så kan I sms’e til mig, når bilen er klar” svarede jeg og gik. Damn… nu igen uden nøglen! Da klokken var halv to og VW ikke havde kontaktet mig, kunne jeg ikke længere vente. Jeg ringede… og her fik jeg at vide, at de nu havde åbnet den fuldstændig – og ventede en reservedel. Så den var ikke klar før tirsdag morgen. Nice… oh so really nice… NOOOOT!

Oven i det fik jeg at vide, at Yngste er ved at rage sig noget til.. feber har barnet helt sikkert, det er dobbeltchecket. Som om.. hvis man nu tog temperaturen en gang til, var feberen noget, vi havde bildt os ind. Men not… hun har feber. Så i morgen ser jo lidt spændende ud – jeg aner pt. ikke om jeg kommer nogen steder. Og som sådan var det jo, at jeg pludselig syntes, at organdonation var ingenting i sammenligning med dagens oplevelser og tildragelser!

Lyst til at sige noget?