Title

10. november 2010

Det er helt fantastisk

Skrevet af Hende selv kl. 14:27 | Årets gang,Børn

Intet mindre end det, det kan jeg da skrive under på. I det hele taget har det været sådan en helt utrolig dag, hvor der skete alt muligt godt og dejligt. Sågar lykkedes det endda Yngste at finde min nøglepung. Denne havde været sporløst forsvundet i næsten 14 dage, og jeg var næsten desperat. For… hvor var den? Set i bakspejlet er jeg dæleme glad for, at jeg ikke tømte indholdet af skraldposen ud på gulvet, for at checke om den skulle være røget derned.

Sidste gang noget forsvandt, væltede jeg nemlig indholdet af skraldespanden ud på køkkengulvet – og jeg skulle hilse at sige, at det var temmelig ulækkert! Derfor havde jeg halvt om halvt, denne gang, besluttet mig til, at ok – nøglen var væk. Sådan var det. Færdig. Slut. Vi kunne bare ikke finde den. Heller ikke selv om jeg udlovede en findeløn på 100 kr til den øgle, der fandt nøglerne. Væk var de…

Så i går, da jeg henter en glædesstrålende, af godt humør sprudlende Yngste i går på SFO’en – råber hun “Moooooooooooooarrhhhh, jeg fandt nøglen!!!! Jeg har fundet din nøgle!!”.

Stor glæde og uddeling af monsterkram, af den slags, vi begge så godt kan lide. Jo, hun var dagens heltinde i skysauce. Ungen havde fundet den i sin skoletaske, og jeg aner ikke, hvordan i alverden den er havnet der. Vi mistænker min mor. Hovedsagen var, at hun fandt den. Også selv om Ældste, der nærmest sydede af misundelse, mente, at hun da havde gemt den dér for at score de 100 kroner. Det tiltror jeg hende dog ikke…

Det har været en stor, stor succes – at Yngste er flyttet over i 0. Hun er bare så frygteligt glad for, at der ikke længere hænger nogen væmmelige lektier over hovedet på hende. Det er også ubeskriveligt dejligt at få lov til at lege. At være det barn hun nu en gang er. En lille vildbasse er hun virkelig. Så dette må altså også tilskrives listen over de bedste valg, jeg har truffet de sidste ti år.

For første gang i måneder… har jeg en lille pige, der ikke er morgensur hver eneste morgen. Hun glæder sig sådan til at komme i skole. Og bagefter over på SFO’en, det er meget vigtigt, synes hun.

Min kur går også fint fremad – jeg får trænet i fitnesscentret 3 timer ugentligt. Det er guld værd, jeg er blevet forfærdeligt glad for det. Jeg tror faktisk også, at familien er glade for, at jeg er på kur. Så bager jeg nemlig kager i en lind strøm. Det er også alt for længe siden, jeg virkelig har gjort i at bage – selv om jeg ikke kan lade være med at tænke på, om det er sådan, at glutenfrit brød feder mere end “almindeligt” brød? Det håber jeg ikke…

Lyst til at sige noget?