Title

9. september 2010

Så meget og så lidt tid?

Skrevet af Hende selv kl. 09:05 | Billeder,Det sker,Links

Det er morgen, og ungerne er afleveret til skole… Yngste med en skrapt orange neglelak på fingrene, som hun var meget stolt af. Og ingen kommentarer, det er faktisk min neglelak – som jeg er ret tilfreds med at have købt, netop fordi den er orange. Det er da en skøn farve til solbrun hud (der måske ikke lige pt. er så solbrun takket være sygehusophold). Og er det ikke orange, er det lilla eller mintgrøn der bæres.

Selv har jeg Essie 696 Chinchilly på i dag. Det er en lækker farve, brun hud eller ikke… 🙂

Jeg? Er bare sammen med min termokande med den varme te. Faktisk ved jeg ikke helt, hvad jeg skal bruge al den frihed til. Og alligevel, det er jo DERFOR. Jeg er ikke helt frisk, jo! Selv om jeg gerne vil være det – og nogengange har en indbildningskraft, der får mig til at være sikker på, at gu er jeg da rask og kan overkomme det hele.

Men nej… der dunker en subtil hovedpine – måske jeg bare skulle smide mig i sofaen med månedens Costume? Faktisk kan det da ikke være rigtigt, at man er så træt? Og dog, det var en hård omgang. Det eneste gode er, at jeg har min favoritvægt nu, så det er jo om at passe den, selv om det er svært. En madgris med ører, det er jeg så sandelig!

Jeg kan slet ikke se, hvordan man har tid til at klare alle de ting, man skal nå. Samtidig med fuldtidsjob – hvordan i alverden bar jeg mig dog ad med at få enderne til at mødes? – skal der arrangeres fødselsdage, herunder gaveindkøb og planlægning. Jeg snakker om alle de andre ungers fødselsdage. For ni år siden har der helt sikkert været børneboom i efterårsmånederne, gad vide om vinteren var specielt hundekold tilbage i 2000? 😀 Der skal indkøbes gaver til “alle de andre unger” der også holder fødselsdag. Og koordineres og planlægges.. I guder… jeeeeze!

For første gang nogensinde har jeg taget et stykke papir og skrevet op, hvad vi alle skal. Faktisk må jeg vel hellere investere i en familyplanner nede på posthuset, når den for 2011 kommer i handelen. Det virker umiddelbart som det eneste fornuftige at gøre. Selv er jeg indkaldt til flere forskellige lægebesøg, diætistaftaler og meget andet. Det med diætisten tror jeg nu nok, jeg aflyser. Jeg har jo netop været for et år siden med Yngste, da hun blev diagnosticeret med cøliaki.

Iøvrigt!!!! Guldbageren i Farum, på Farum Bytorv sælger glutenfrit franskbrød til 32 kroner…. jeg syntes lige, jeg ville lave lidt reklame for det.

Og hvis du er cøliaker, så besøg Helsebixen. De har alt, og jeg mener virkelig ALT til os med cøliaki. Det er intet mindre end ufatteligt. Jeg der havde gået og ærgret mig over, at jeg ikke havde prøvet at lave indbagt mørbrad (med butterdej) – fandt ud af, at man godt kan få glutenfri butterdej. Yiiihaaa!!! 😀 Det kan da ikke være bedre. Plus der er et exorbitant udvalg af diverse morgenmadprodukter, brød, boller, berlinere, flutes og meget andet godt.

Rigtig fedt, jeg skal jo også hente min fine ny lampe i dag. Jeg er blevet voksen, det må jeg jo indse. For første gang i mit liv er jeg gået målrettet efter en designer-lampe. En lampe er bare en lampe, ikke også? Ja, det syntes jeg jo også før – men pludselig kunne jeg “se”, hvor fin sådan en Le Klint-lampe ville se ud henne på væggen i den fine ny lejlighed. Så jeg har altså anskaffet mig en Le Klint i egetræ, det er den der saksemodel – væghængt. Det kommer bare til at blive så flot! Jeg ved det allerede.

Lyst til at sige noget?