Title

20. november 2009

Den korte af den korte

Skrevet af Hende selv kl. 13:20 | Shopaholic,Twitter

Skønt vejr i dag, jeg bliver helt glad og afslappet. Pludselig gør det ikke noget, at jeg skal tilbringe formiddagen nede i “rummet”. Det er dér, hvor alle automaterne står. Og ved gud, det er det mest enerhverende, jeg har prøvet i lange tider.

Den fede hat, jeg købte blev flashet på vej til lægen i morges.

Der var jeg nemlig nede og få min B-12. Og hun besvimede ikke engang?? Det er jo ellers længe siden, min bagdel har set solen? Så fik jeg også taget blodprøve. Kaliumværdierne skulle måles. Det var her efter, jeg for et par uger siden fik konstateret et uacceptabelt lavt kaliumniveau, og måtte besnakke venlig apoteker til at udlevere receptmedicin. Gudskelov jeg har så godt et kendskab til lægemidler, ellers var han da aldrig hoppet på min historie. Og nu var det også kun kaliumtilskud, så det får være…

Hat blev også flashet på vej til arbejde – og da jeg står foran spejl og purrer op i hattefladtrykt hår, siger forbiløbende kollega “For satan, du ser også bare godt ud!”. Jeg smilede, alt hvad jeg kunne og sagde “Tak i lige måde!”. Og yep, det nye garn, jeg fik i forgårs, er faktisk temmelig flot, det siger de andre ihvertfald.

Så var jeg også lige forbi Bæver-marked og finde ny parfume. Den kommer om et par dage…

Lyst til at sige noget?