Title

26. juli 2012

Kagecreme (med maizena) til lagkage og andet godt

Skrevet af Hende selv kl. 19:17 | Bagværk

2 æg
2 spsk sukker
1 spsk maizena
2½ dl mælk
½ tsk vanillesukker

Pisk ovenstående sammen i en skål (kan gøres på een gang).

Hæld op i en kasserolle og varm op under omrøring (piskning) indtil cremen er tyk. Tag den af varmen.

Strø sukker over den for at undgå, at der kommer skind på, mens den køler af ;)

Glutenfri lagkagebunde

Skrevet af Hende selv kl. 19:15 | Bagværk,GF,Opskrifter

Til 3 bunde…

150 g sukker
3 hele æg
150 g glutenfri hvidt mel
1 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker luftigt og skummende. Pisk herefter bagepulver og mel i, og pisk det grundigt.

1) Hæld dejen i en springform ca. 26 cm. i diameter ELLER
2) Hæld dejen op på bagepapir på bageplader (3 bageplader) i den diameter bunden skal være

Bag den ved 160 grader C i 35 minutter (ved metode 1)
Bag den ved 180 grader varmluft i 10-12 minutter (ved metode 2… hvor du benytter varmluftovn og kan bage 3 plader med lagkagebunde på een gang).

Metode 1) Afkøl og flæk den i 2 lagkagebunde.
Metode 2) Frigør bund fra bagepapir og læg sammen.