Title

19. juli 2011

En tand fattigere

Skrevet af Hende selv kl. 22:55 | B√łrn,Det sker

Yngste er super stolt i dag – for efter mange bet√¶nkeligheder blev hun parkeret p√• bordet p√• badev√¶relset. Udstyret med en tandb√łrste var hun ogs√• – for nu handlede det om en l√łs tand. Og ud skulle den der tand alts√•, for jeg havde konstateret, at den ny kiggede p√¶nt meget frem bagved den gamle… Alts√•… Ud.

Hun var nu ogs√• ret sej, jeg er imponeret af det lille pigebarn. Tanden rokkede godt nok – men ikke s√•dan “nok”. Mens jeg l√¶ste “Heksens Kat” for b√łrnene her til aften, havde hun f√•et gr√łnt lys til at rokke, rokke og atter rokke med den tand. Og det gjorde hun. Pludselig var det tid til tandb√łrstning – og S√Ö kom der gang i sagerne. F√łrst bad hun mig om at “rive” i tanden med tandb√łrsten og tage godt fat. Det gjorde jeg, og √¶hm… jeg kom vist til at tage lidt for godt fat – for l√łs blev tanden. Yngste rev nu selv til.. og s√• var tanden hurtigt i en tynd tr√•d. Mens jeg rystede i rygmarven – rev hun s√• selv tanden fri – og var meget stolt!

Jeg er ret glad for, at vi sparede en tur til tandl√¶gen… ligesom sidste gang! Det var der, hvor der blev opereret og meget andet, dengang hvor Yngste besvimede af skr√¶k.

I g√•r havde jeg S√łdSmukVeninde p√• bes√łg – og det var som altid superdejligt at se hende. Fint brun var hun efter en dejlig ferie med sin familie, og der var s√• meget at sludre om, endnu en gang. Hun er virkelig et jern, og hun fik ogs√• lige rettet mine tanker lidt ind, s√• de var til at holde ud. Tak for det til hende, det er alts√• guld v√¶rd med s√•dan en veninde! Vi fandt ogs√• ud af at g√• en lang tur, selv om regnen truede deroppe p√• himmelen – heldigvis n√•ede vi s√• lige ind, inden det virkelig sagde splask… og der opstod et spontant skybrud ;)

Der blev hygget gennem, sludret og snakket – og aftalt, hvor vi skal hen at h√¶rge med vores um√•deholdne shopping n√¶ste gang – og der blev naturligvis ogs√• spist. Hun fik √¶ren af at v√¶re pr√łvekanin til en ny opskrift, jeg har fra Big – men det smagte alts√• s√• godt, s√• hun ogs√• bliver n√łdt til at f√• den. Den er ikke spor sv√¶r, n√¶rmere latterlig nem at lave ;) Jeg m√• se at f√• overskud til at f√• postet den her p√• siden, s√• jeg ikke bare glemmer den.

13. juli 2011

Venindetræf og lidt om tiden

Skrevet af Hende selv kl. 23:03 | Betragtninger,Billeder,Restaurant

Bare s√• hyggeligt, SMS fra √ÜldsteVeninde indl√łb tirsdag – hun ville gerne byde mig p√• middag i dag onsdag. P√• s√•dan en regnvejrsdag var det rigtig dejligt at sidde og se frem til at skulle hygge sig med veninden sent p√• eftermiddagen. Vi aftalte at m√łdes i R√łdovre Centrum lidt i fem, og ret typisk mig fandt jeg det en anelse vanskeligt at finde Butterfly. Det er jo desv√¶rre stadig s√•dan, at jeg er i stand til at fare vild p√• et badev√¶relse. Hvilket minder mig om, at jeg kraftigt √łnsker mig en GPS, for min gamle er st√•et af…

Vi dalrede lidt rundt og snakkede s√• meget, at vi blev enige om, at vi hellere m√•tte s√¶tte os p√• en af fortovscafeerne. Her n√łd vi lige en caffe latte – og nu kan man s√• f√• dem LowFat, s√• det bad jeg om. Veninden bad om en almindelig latte, men m√•tte modtage undskyldning fra ekspedienten – fordi der kun var minim√¶lk tilbage. Ergo fik vi begge en LatteLowFat, hehe. Jeg klager ikke! Og s√• sludrede vi l√łs, og latten forsvandt som dug for solen. Bagefter trallede vi lidt rundt og lurede p√• blandt andet √łreringe i Magasin.

Veninden insisterede p√•, at jeg skulle have et s√¶t √łreringe – og at Yngste ogs√• skulle. “Det skal fejres, at I har f√•et huller i √łrerne!!” sagde hun, og jeg protesterede lidt, men der var ikke noget at g√łre. Jeg valgte et par √łreringe til Yngste, som heldigvis havde udpeget for mig, hvad hun √łnskede sig. Faktisk √łnskede hun sig ALLE √łreringene – “Undtaget dem med d√łdningehoveder”. Det pigebarn, hun er da ogs√• s√• vanskelig! ;) Vores ny √łreringe, som vi f√łrst m√• pr√łve om fem uger fra nu kan ses p√• billederne her

og her… Dem, der er stjerneformede er tilt√¶nkt Yngste.

Vi sluttede af p√• Butterfly, hvor vi hyggede os over et par retter mad. Det er faktisk et ret godt koncept d√©r – der er et godt udvalg af forretter – samt hovedretter, og man kan s√• spise f. eks. to retter for 178 kroner, hvilket vi gjorde. Uh, det var hyggeligt, der blev sludret frem og tilbage om b√łrn, √•ndssvage SFO’er og meget andet godt. Det var rigtig sk√¶gt, for i sin pung fandt veninden en masse gamle billeder – og jeg var ved at g√• i gulvet… der var ogs√• et billede af “Anja, 20 √•r” – og s√• d√•nede vi ellers begge to over, s√• hurtigt som tiden dog gik – og var det virkelig 18 √•r siden… eller noget! Det er faktisk ret utroligt, at tiden s√•dan flyver afsted, for man f√łler sig faktisk ikke en dag √¶ldre, end for ti √•r siden. M√•ske en anelse mere voksen og fornuftig, men kun en anelse. Inden i er man ikke anderledes, end man altid har v√¶ret.

Hjemme igen fandt jeg Big i gang med raid, og efter lidt k√łsch var det tid til at checke mail og andet godt p√• den anden computer. S√• sandelig, tiden flyver afsted…

Det er faktisk en ret underlig st√łrrelse, tiden. Indtil man bliver 18 √•r, er der den store nedt√¶lling, til man endelig er “voksen” – eller det burde n√¶rmere betegnes “myndig”, da kun et meget lille f√•tal kan siges at v√¶re voksen som 18-√•rig. Derefter f√łles tiden som en fr√•dende str√łm, der bare river √©n med. Videre og videre g√•r det, man bliver f√¶rdiguddannet, man f√•r arbejde, nogen f√•r b√łrn, andre igen f√•r hund og kat… men f√¶lles for alle kan tiden m√•les p√• b√łrnenes eller k√¶ledyrenes alder.

For n√•r man har rundet de 29 og et par m√•neder, t√¶nker man ikke l√¶ngere over, hvor gammel man bliver n√¶ste gang – tv√¶rtimod pr√łver nogle at lade v√¶re med at t√¶nke p√• det. Min hedengangne farmor, som jeg stadig savner, sagde tit, at hun ville √łnske, at n√•r man var blevet 85, s√• vendte tiden og gik bagl√¶ns, indtil man var omkring de 35 √•r igen. S√• kunne den for hendes skyld godt rulle lidt frem og tilbage s√•dan… Og s√• var hun i √łvrigt stadig 17 √•r inden i…

Frit efter frk. Gad

Skrevet af Hende selv kl. 22:38 | Betragtninger,Filosofi

Alts√• hvordan er det lige, at ham der Jante-f√¶tteren er skruet sammen, her i vores lille land. Der er s√• frygteligt mange love og regler, b√•de skrevne og uskrevne. De skrevne er jo lette nok at forholde sig til, for her er det let at definere en uskik, bedre kendt som “socialt uacceptabel adf√¶rd”. P√• samfundsbasis giver det sig selv, at det er socialt uacceptabel adf√¶rd at stj√¶le og ud√łve vold mod andre. Der er s√•gar nedskrevne love i forhold hertil, alts√• rigtig let – ingen subtile opfattelser her. Her kan man simpelthen ikke undskyldes for ikke at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan man derimod, for hvad ang√•r de uskrevne love og regler. Og igen, hvad er rigtigt og forkert…

Et oplagt eksempel er, at man, i enten privat eller jobm√¶ssigt regi, bliver inviteret med til noget, man p√• ingen m√•de har nogen form for lyst til – eller bare ikke orker – at deltage i. “N√• ja, intet problem, jeg siger bare, at jeg ikke kommer!” siger jeg bestemt, men nej! “Det g√łr man alts√• ikke!”. Nu har det “socialt acceptable” pludselig mange flere facetter, end bare d√©n, at man er inviteret til noget, som byder √©n mod, og at man siger nej.

Det afhænger igen også af, hvem det er, der har inviteret. Der er nemlig forskel hér også. Hvis det bare er en kollega eller en bekendt af en selv eller partneren, er der ikke noget negativt socialt associeret med at sige pænt nej tak. Er det derimod familie langt ude, en leder eller en nær ven af én selv eller ens partner, stiller sagen sig straks anderledes. Her må man opbyde en vis kutume og på bedst mulige måde afværge den ikke så velkomne invitation. Værre igen er det, hvis det er i nærfamilien eller svigerfamilien, man er inviteret til noget Рog så afviser invitationen.

Her er det jo, at hensynet burde komme p√• banen, dels hensynet til en eventuel partner, dels hensynet til den, der indbyder – og s√• er der d√©t d√©r udefinerbare og subtile – specielt ved invitationer fra familien/svigerfamilien. Nemlig… hvordan tror du, at din partner f√łler sig, n√•r du tilsyneladende er bed√łvende ligeglad med, at han/hun gerne ville deltage sammen, men nu ufrivilligt og s√• ganske ufortjent skal sidde d√©r og tabe lidt ansigt, p√• dine og egne vegne…. Det er da ogs√• synd og uretf√¶rdigt.

Det handler om social v√¶rds√¶ttelse, at man bidrager til samfundet ved at opbyde en social adf√¶rd, som andre kan identificere sig med og spejle sig i. Det kan de, n√•r man g√łr som flertallet – mens hvis man udviser socialt uacceptabel adf√¶rd ved kort og godt at afvise invitationen, uden andet end en temmelig tam undskyldning, vil der uv√¶gerligt opst√• et skel. Eller man g√łr nogen kede af det. Det er jo heller ikke “i orden”.

Fordi det er nemt, g√łr folk oftest bare, som “man plejer”. Det er s√• nemt… ikke? Imidlertid findes der ogs√• nogen mennesker, som er fuldst√¶ndig ligeglade med, hvad der er socialt acceptabel (anerkendt) adf√¶rd. For dem betyder det ikke en b√łnne, om k√¶resten, familien, hunden, katten, omverdenen eller generelt samfundet peger p√• dem og r√•ber og skriger, at det bestemt er helt uacceptabelt. Faktisk kan det, at der bliver protesteret kraftigt, endda forst√¶rke personens id√© om, at hun/han g√łr det rette. S√•dan virker ting ofte s√• modsat hensigten, men det er et helt andet tema, nemlig omvendt psykologi – og det har jeg ikke t√¶nkt mig at dykke ned i lige nu.

Jeg ved godt, at “anerkendelse” er et p√¶dagogisk udviklet begreb, men det √¶ndrer ikke desto mindre p√•, at det har en vis betydning.

I og med at man iagttager en socialt acceptabel adf√¶rd, betyder det nemlig, at man qua sin opf√łrsel anerkendes i samfundet. At man passer ind. At andre kan forst√• ens bev√¶ggrunde. Afst√•r man fra at opfylde omgivelsernes forventninger om “anerkendelse”, bev√¶ger man sig, rent adf√¶rdssocialt set, ud p√• tynd is. Nu kan omgivelserne nemlig ikke l√¶ngere “anerkende” ens adf√¶rd, og det kan de ikke acceptere. Enten vil de ikke, dette g√¶lder for nogen, eller ogs√• handler det om noget f√łlelsesm√¶ssigt, der igen har rod i en rigtig simpel – og heller ikke socialt acceptabel – f√łlelse, nemlig misundelse.

Denne misundelse er aff√łdt af, at man tvinges til at deltage i noget, man overhovedet ikke n√¶rer nogen lyst til at deltage i – og man bliver naturligt misundelig p√•, at andre i besiddelse af denne ligegyldighed sk√łdesl√łshed over for normer og almindelig social adf√¶rd, bare uden nogen hensyntagen til andre menneskers f√łlelser, g√łren og laden blankt kan afvise at deltage. Uforskammet, det er det, ja – men mon ikke det sker for os alle fra tid til anden?

Jeg er vis på, at alle har oplevet at stå i en sådan situation som skildret ovenfor Рog jeg skal heller ikke kunne sige mig fri.

Komplement√¶rbegrebet til anerkendelse er afvisning, som p√• en m√•de er lige s√• vigtigt som anerkendelse, fordi foruds√¶tningen for at opleve √¶gte anerkendelse selvf√łlgelig er, at ikke alt automatisk bliver anerkendt – det vil sige, at noget ogs√• kan afvises. Det er desuden ogs√• vigtigt ikke at l√¶gge s√• megen v√¶gt p√• anerkendelse fra andre, at det g√•r ud over ens selvf√łlelse (fornemmelsen af hvad man selv finder vigtigt) og selvrespekt (oplevelsen af at ens egen vurdering er vigtig)…

I guder en sm√łre, hvor ville det v√¶re nemt, hvis det bare var almen praksis, at gad man ikke deltage i en eller anden aktivitet, var det bare s√•dan…

10. juli 2011

Including a red adorn…

Skrevet af Hende selv kl. 21:26 | Det sker,Links

Det er jo s√•dan, at man s√łrger for at v√¶re d√¶kket godt ind, for hvad ang√•r bind og den slags. O.B., popul√¶rt kaldet Olsens bundpropper, har vi jo alle kendt til i mange √•r – og vi har et bredt udvalg af forskellige bind, med og uden vinger – og s√•gar ogs√• d√¶kkende forskellige behov. Det er s√• nemt, ikke. Man g√•r bare ned i Matas eller Kvickly eller bare p√• tanken og k√łber en pakke bind. Dejligt let, ikke, for uden p√• pakningen er angivet et antal dr√•ber. Jo flere farvede dr√•ber, jo mere heftig menstruation kan det absorbere. Fantastisk ikke?

Jeg gad nok vide, hvad man s√•dan ville stille op, n√•r blodet begynder at l√łbe – uden at man havde adgang til alle de ovenst√•ende herligheder??? Eller m√•ske kan ens nedre regioner bare ikke t√•le alle de blegemidler, der er anvendt i bind og tamponer… Se, det er der jo nogen, der nu har fundet p√• en smart l√łsning til. Endda en temmelig milj√łvenlig og – m√• man sige – s√¶rdeles gennemafpr√łvet metode – som sandsynligvis ville v√¶kke undren i vore oldem√łdre og bedstefor√¶ldres generationer.

Nu er det jo den tid p√• m√•neden, her lige om lidt – og derfor var det med et stort smil p√•, jeg pl√łjede mig gennem opskriften og historien p√• siden her. Det var faktisk meget interessant l√¶sning, og jeg vil med gl√¶de sprede budskabet. Jeg er sikker p√•, at det ikke kun er mig, der p√• den tid af m√•neden nogen gange vegeterer lidt over, at det er meget heldigt, at man s√•dan lige befinder sig i et “civiliseret land” med fri adgang til alskens hygiejniske forn√łdenheder.

Ah…. solen skinner – igen

Skrevet af Hende selv kl. 13:09 | Shoplinks

S√• fandt jeg lige dette link – og jeg har selvf√łlgelig allerede v√¶ret inde og kigge. Her kan du lige score et par Manolo Blahnik til omkring kun 1000 kroner – men bem√¶rk s√•, at t√•en ser ud som om, den ikke har lang tid tilbage…

Der er ogs√• fine kjoler fra Temperley, Diane von F√ľrstenberg og SeebyChloe. Kom en tur forbi ;)

S√łndag er hviledag

Skrevet af Hende selv kl. 12:42 | Det sker

Jeg er godt nok ikke s√•dan helt god i dag, hvad ang√•r mood. Hvis man skulle beskrive mit mood med en smiley – ville det nok v√¶re en lidt gnaven, gammel og sur smiley. Det er aldrig spor sjovt, n√•r det er s√łndag – “alt” har lukket. Med alt mener jeg muligheder, for at der skal ske noget. Var det nu l√łrdag, kunne jeg sagtens lokke Big med en tur et eller andet sted hen, men det er ikke l√łrdag. Endnu v√¶rre er det, at jeg ikke, som en munter bjergged, bare kan springe rundt i udsalgsvarerne i denne her omgang.

Der er udsalg alle vegne, jeg har kigget – og √łnsker mig bare s√• mange ting. Der er disse – d√łdl√¶kre sko fra Lola Ramona, som er godylt fede til et par hvide jeans (jeg har selvf√łlgelig pr√łvet dem i Lyngby), disse – som i √łvrigt fik Big til at bem√¶rke, at s√•dan nogen havde jeg da k√łbt omme i London, da vi var derovre sidste √•r. Det er ogs√• rigtigt nok, kom jeg i tanke om – og s√• denne her fra Whiite, som jeg bare synes, er s√• fin! Jeg kunne blive ved og ved, jeg elsker bare at shoppe og finde gode tilbud.

Der er i √łvrigt ogs√• meget at hente p√• TrendSales, som jeg g√¶ster flittigt pt. Desv√¶rre f√•r jeg ikke solgt s√¶rlig meget heller. Det er ogs√• snart p√• tide at skifte VISA, nu jeg kan kortnummeret uden ad, det tyder p√•, at jeg egentlig burde sendes i kloster bare en m√•neds tid, s√• jeg fik andre interesser ;)

Ungerne er her ikke engang til at afbryde mig dagen lang, de er nemlig p√• ferie hos deres far – og de kommer desv√¶rre f√łrst hjem igen 19. august, du godeste hvor jeg gl√¶der mig til at se dem igen. Faktisk var jeg derude i g√•r, da √Üldste manglede en tr√łje – og s√• kunne han jo ogs√• “lige f√• sin oplader til mobilen”. Ikke tale om, at jeg kan klare, ungerne er v√¶k i mere end en uge, uden at have mulighed for at komme i kontakt med dem. Deres far er jo desv√¶rre indimellem ofte en skovl, der ikke kan finde ud af at svare, n√•r man sender SMS. Eller m√•ske er det bare fordi, han glemmer at lade sin mobil op? Man skal jo altid lade tvivlen komme folk til gode, ahem!

6. juli 2011

√ėreringe i hobevis

Skrevet af Hende selv kl. 21:34 | √Örets gang,B√łrn,Det sker

Ja, s√• kom den store dag, hvor jeg – der altid har afvist diverse hentydninger til den slags – fik lavet huller i √łrerne! Jeg kunne ikke komme uden om – for i g√•r var det alts√• Yngste, der fik lavet huller i √łrerne. Det var en helt utrolig dag. √Üldste var parkeret hos FarTil6 for at lege med E., og alt imens, efter at have indtaget en kop kaffe og sludret med FarTil6, tilbragte Yngste og jeg dagen i hyggelig tosomhed derude i Ballerup centret.

Jeg viste hende en guldsmed, da vi aftenen inden havde talt om, hvad de handler med i s√•danne forretninger. Der s√• hun s√•, at man kunne f√• lavet √łreringe. “Det skal jeg bare s√• meget mor!!!”. Af en eller anden grund var ekspedienten derinde ikke s√• villig til at lave de n√łdvendige huller i barnets √łrer, s√• vi forlod forretningen med et “Hun er ikke klar” klingende i √łregangene. “Sludder og vr√łvl” sagde jeg, vi smutter bare til Farum senere og ser, hvad guldsmeden d√©r siger, n√•r du har f√•et t√¶nkt dig grundigt om!”. Det var Yngste helt med p√•. Fjollet og grinende sprang hun rundt og var helt h√łj, og jeg mener virkelig h√łj.. som af endorfiner! Hun t√¶nkte og hun spurgte flere gange ind til, om det gjorde meget ondt.

Senere – efter at have hygget lidt med Big derhjemme i sofaen – skulle Yngste og jeg hente √Üldste hos FarTil6. Her var Yngste og jeg blevet enige om, at vi da helt sikkert skulle ind og have stemplet de der frygteligt vigtige huller… hvilket vi ogs√• fik. Yngste var intet mindre end en hum√łreksplosion bagefter. Glad, lettet og spr√¶ngfyldt af endorfiner – lidt h√łj bliver man vel, n√•r man har overkommet sin egen frygt for √łrepistolen! Hun var s√• stolt af sine √łreringe! Og hvor ser hun bare yndig ud med dem. Alts√•.. det er sandt, n√•r jeg siger, jeg kunne m√¶rke en svag misundelse r√łre p√• sig…

Det gjorde vi dog noget ved i dag – for i dag sl√¶bte ungerne mig ind til guldsmeden i Farum, hvor jeg s√• ogs√• blev udstyret med et par huller og et par glimtende √łreringe for ussel mammon… Og hvor jeg i √łvrigt blev noget s√• forf√¶rdeligt svimmel, det sortnede for mine √łjne, og jeg kunne INTET. Damen var vist lidt forskr√¶kket og tilb√łd mig et glas vand – og jeg kom da ogs√• til kr√¶fter efter en tur hen til kassen, hvor det igen sortnede for mine √łjne, s√• jeg m√•tte s√¶tte mig ned igen… hehe. Bare sidde d√©r og drikke vand, var alt hvad jeg kunne opbyde. Ungerne? De grinte af hende den skvatmikkel til mor, de havde – selv om de roste mig rigtig meget bagefter ;) Jeg gl√¶der mig – som Yngste siger – til om seks uger, n√•r jeg m√• have nogen andre √łreringe p√•….

Stem lige p√• min kjole, hva’?

Skrevet af Hende selv kl. 21:25 | Shopaholic,Shoplinks,Sjov

Ja, s√• er jeg blevet kjoledesigner, godt nok kun in sp√©… men lidt er vel altid noget ;)

Værsgod at lure med her ->

Hjælp mig med at vinde. Stem på min kjole her!