Sct. Hans har lige passeret, og en dejlig aften var det så sandelig.
Det har altid været en lidt speciel aften i min familie, som vel nok til dels skyldtes, at bÃ¥de mine forældre og min farmor boede i samme by. At det sÃ¥ ogsÃ¥ blot var en lille landsby, hvor alle kender alle, har sandsynligvis ogsÃ¥ gjort sit til at give denne aften et lidt særligt præg. Jeg husker med glædesblandet vemod, dengang mine forældre og jeg og lillebror samledes hos farmor, sammen med min faster og hendes mand samt mine to kusinesøstre. Det var fast tradition, farmor og min far lavede æbleskiver til os alle sammen – og de mÃ¥tte først røres, efter at vi havde været i Lunden og se det store bÃ¥l, som spejderne i byen dér arrangerede.
SÃ¥ledes forløb Sct. Hans-aften i mange Ã¥r, men nu om dage – hvor min farmor desværre er gÃ¥et bort, min faster og hendes mand bor i Belgien – og mine kusinesøstre ikke længere bor lige om hjørnet – gælder det jo om at skabe sine egne traditioner. Jeg har ikke været særlig god til det, forstÃ¥et sÃ¥dan at det mest er Big, jeg og ungerne der hygger os sammen den aften. Big og jeg nyder et glas vin til maden, og alle slapper af med hvert deres. SÃ¥dan gÃ¥r det indtil klokken er omkring 21.00, nÃ¥r bÃ¥let tændes. Man kan pÃ¥ ingen mÃ¥de klage over afstand til bÃ¥let herfra – da vi bor næsten lige ved siden af, sÃ¥ intet er nemmere end at slæbe tæpper, drikkevarer og lidt lækkert med. Det gjorde vi dog ikke i gÃ¥r, og jeg kan faktisk ikke huske en Sct. Hans, hvor vi ikke har mødtes med Bigs mor og lillebror og dennes familie. Det skete imidlertid ikke i gÃ¥r, nogen havde jo lovet kraftig regn – og Ældste havde luftet rygter om, at der ikke ville blive tændt bÃ¥l i Ã¥r. Det blev der ikke desto mindre alligevel, og vi var skam ogsÃ¥ ovre at kigge.
AltsÃ¥ en dejligt afslappet og hyggelig Sct. Hans aften, hvilket ungerne ogsÃ¥ lod til at mene, da jeg purrede dem i morges. Aller mest var de dog optaget af, at nu var der endelig sommerferie. Som Ældste sagde, var der kun 5 timer, til de havde sommerferie. Jeg glæder mig ogsÃ¥ rigtig meget til at gÃ¥ og hygge med ungerne, og det eneste der mangler lige nu, er at fÃ¥ fastlagt, hvornÃ¥r deres far vil holde ferie med dem. Den slags er jo ogsÃ¥ rart at have styr pÃ¥ – men jeg har fundet ud af, jeg ikke gider gÃ¥ og ærgre mig over, at kommunikationen fra den side er sÃ¥ ringe, som den er. Jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det.
Yngste fortalte, at Ali fra hendes klasse havde forladt klassen. Familien har et par år boet i Sandholmlejren, og de var nu rejst fra Danmark for at prøve at finde et andet sted, de kunne bo. Jeg spekulerer på, om det lykkes dem. Jeg håber det, selv om jeg på ingen måde kender dem.
