Title

30. marts 2011

Gamle kællinger duer ikke

Skrevet af Hende selv kl. 13:39 | Det sker,Sjov

Dagen skal tilbringes på en af de rigtig, rigtig gode måder, og jeg er endda så heldig, at det bliver i det ideelle selskab. Det er jo sådan, at SødSmukVeninde og jeg har aftalt, at vi skal ud og hygge os lidt i dag.

Derfor har ungerne og jeg også haft umanerlig travlt med at få pakket så meget som muligt ned, de sidste tre dage. Vi har virkelig også nået en masse, og jeg er imponeret over, så god en hjælp Yngste har været. Hun er sådan en praktisk lille pige. Spændende, hvad hun en dag vil være.

SødSmukVeninde og jeg har også aftalt, at i dag står menuen på shawarma, fra den gode pusher i Lyngby – for jeg synes bare, at hun skal smage den. Det er jo helt vildt, så lækkert det mad er!

Solen skinner – og jeg glæder mig virkelig til fyraften. Big har ellers drillet med, at så får jeg jo ikke hans lækre paëlla, det er sørme også rigtig ærgerligt – for jeg er vild med den ret.
Der er imidlertid ingen medlidenhed at spore, hverken hos Big eller bonussønnen. De mener sikkert, og ikke helt uberettiget, at så er der jo mere til dem at spise. Nåjo, så bliver jeg da ikke fed af det, selv om det nok kan diskuteres, hvor meget sådan noget kebab sætter sig. Denne gang må jeg hellere spare lidt på chilien, jeg tror Big og jeg, sidst vi var der, tilsammen åd ½ skål af det der gudechili, der står fremme på bordene. Hvilket desværre afstedkom en rød og hævet mund hos undertegnede pennefører.

I øvrigt har jeg nu for 2. gang, inden for meget kort tid, hørt noget sjovt. Måske skal man have lidt sort humor og selvironi for at kunne se det sjove i det, trods alt. Det skete jo, at jeg først fra den ene hørte, at “hende der var sgu ikke noget for ham – for hun var jo på hans egen alder!”. Omtalte mand er langt over de fyrre. Jeg kunne ikke lade være med at brokke mig lidt i sjov.

Så gik det hverken værre eller bedre, end at Konsulent, i en anden sammenhæng, roste sig selv, for at have fundet en kone, der var omkring ti år yngre end han selv. “For de der k….. på min egen alder er sgu for gamle!” lød det. Jeg havde godt nok svært ved at skjule mit latterfnys…..

På samme måde går det så fint. Der er nok én til alle, hehe. Jeg har til morgen i EkstraBladet (sladderavis, red.) læst, at kvinder i 40′erne nu foretrækker at finde yngre mænd. Ergo må kvinder jo tænke nøjagtig det samme. At hanhunde over de 40 er nogen gamle hønisser. Sådan er der jo så meget… men sjovt var det under alle omstændigheder. Og nej, jeg fortalte ikke konsulenten, at andre af hans køn delte samme opfattelse ;)

29. marts 2011

BuildABear

Skrevet af Hende selv kl. 10:07 | Børn,Det sker

Det burde faktisk kategoriseres under Årets gang, da dette er noget, der kun yderst sjældent sker. Alligevel undres jeg kraftigt over, så stor magt den skide bamsebjørn har over vore børn. Stort set enhver lille pige i hendes omgangskreds, i hvert fald, påstår Yngste, at har mindst én BuildABear. Hendes veninde fra vores gamle by har tre. “Men jeg tror også, hun er lidt forkælet” siger Yngste. Ligesom LilleVeninde, der skulle besøge Yngste i søndags.

“Det var da mærkeligt. LilleVeninde gad ikke besøg hos mormor, det var derfor, hun ville lege med mig!” sagde Yngste, oprigtigt forarget. “Det skal man da.. man skal da besøge mormor, når det er??” kom det til sidst. Jeg havde svært ved at skjule et grin, for Ældste gider mildest talt ikke altid “ud til mormor”. Så handler det hurtigt om, hvor lang tid, vi skal være der ude.

Såh… det var jo i torsdags, Yngste dér var syg med mavesmerter (omend jeg tror, det var pjækketarmen, der sved!). Hun sad og så TV, og pludselig lød kendingsmelodien til BuildABear. Jeg nåede ikke at slukke for skidtet, førend ungen højt hujende råbte op. “Den koster KUN 125 kr!!” jublede hun. “KUN… 125?? Det er sguda mange penge!” indvendte den modvillige moder, hehe. Give mig, det ville jeg bare ikke. “Jamen, du har selv sagt.. ” bla… bla… Jeps, jeg må sande, bordet fanger. Faktisk kunne jeg godt huske et eller andet løfte.. omend meget svagt… “Nå.. men ok, så bestiller vi en bamse til dig!”, sagde jeg så. “Hvis det passer, den kun koster 125!”.

Inde på BuildABears hjemmeside stod det der rigtigt nok. Og så valgte Yngste sig en kanin – som skal hedde Mille. Omtalte kanin er netop landet hos mig på jobbet, så nu kender jeg en ung dame, der bliver uberglad i dag, når jeg henter hende.

Der var ingen medfølelse fra KonsulentJan eller KonsulentL. De har også børn – eller har haft – i den aldersgruppe. Som konsulentL. sagde “De kære børn!”. Det er en hel del år siden, manden har haft små børn – han skal snart være BestMan for sin yngste bonussøn, når denne skal giftes her til foråret. Som tiden dog går.

28. marts 2011

Fordi det er så vigtigt, ikke!

Skrevet af Hende selv kl. 15:04 | Det sker

Jeg sidder lige og reflekterer lidt. Faktisk er det vist nok ganske sundt at gøre med jævne mellemrum, for at få samlet op på, om man mon når de mål, man sætter sig – eller at ens forhåbninger ikke er spildte.

F. eks. kan jeg ikke selv fordrage, når andre ikke bare lade være med at være så kyllingede og bare melder ud, hvad de egentlig vil og ønsker på sigt. Så er det jo ikke til at vide, om man bare går der og spilder sin tid så aldeles og totalt på at nære forhåbninger til noget, der måske aldrig nogen sinde vil gå i opfyldelse.

Da jeg var barn, kan jeg huske, at min far ofte tog mig i vingebenet, hvis jeg havde været alt for flydende i min udmelding. Han sagde, at jeg skulle sørge for at give folk ren og ordentlig besked, så de vidste, hvad de kunne regne med.

Min far kunne virkelig, om nogen, hudflette mig, hvis ikke jeg levede op til hans krav, der fra tid til anden nok har været en kende hypede. Derfor er jeg selv i dag rimelig striks med hensyn til planer, og vil gerne vide, hvad jeg kan regne med, ja have tingene på rette plads. Fordi jeg er vant til det, er vokset op med det.

NÅ, det var vist lidt af en svada – og så bare fordi jeg er lidt utilfreds med sådan en stakkels kollega, hehe…

For at tale om noget andet – har jeg eksempelvis besluttet, at jeg vil til at læse igen. Det første fag bliver dansk, da jeg gerne vil starte med succes – og det kan da næsten ikke undgå at blive en succes. Dansk er jeg god til – jeg kan sproget, og det kunne være spændende at studere lidt igen. Dansk bliver optakten – og når jeg er færdig med det, vil jeg se, hvad der ellers kunne være interessant at studere.

Det bliver på fjernundervisning, for selv om jeg gerne vil lære, er jeg trods alt for doven til at gide at møde ind et sted. Desuden finder jeg det at skulle være fysisk til stede uforeneligt med at jeg har mindre børn, der ikke kan eller skal være alene om aftenen. Jeg arbejder jo fuldtids, så det eneste tidspunkt inden for mulighedens grænser er aften. By the way gider jeg nok heller ikke skulle drage til København så meget som 1-2 aftener om ugen… på mine børns bekostning.

Det bliver rigtig spændende, faktisk kan jeg sidde og blive lidt spændt i maven ved tanken om at skulle studere igen. Det er jo trods alt mange år siden, jeg sidst sad på skolebænken og fik splinter i de nedre regioner. Gad vide om sådan nogen på sigt kan arbejde sig op gennem kroppen og resultere i galopperende bimmelim i øverste etage? Jeg mener ikke at have oplevet det, hehe.

Forældres mareridt..

Skrevet af Hende selv kl. 10:27 | Det sker

Det er da helt sikkert, at en forælders værste mareridt er, når man ikke ved, hvor ens afkom er. Nu den 3-årige gut, der er forsvundet i Jylland… jeg kan levende sætte mig ind i, hvordan forældrene har det. Jeg skal bare tænke på de gange, hvor mine unger er forsvundet, godt nok også kun meget kortvarigt, men ikke desto mindre forsvundet, for at vide hvilken krybende angst, der indtager ens maveregion.

Senest var da jeg havde Yngste med i Kvickly i Allerød, jeg havde sagt til hende, at hun skulle følge med, så den var jo god nok. Nu er det bare sådan, at Yngste har det med at gå sine egne veje, og jeg storker afsted gennem Kvickly og ud på gågaden. Her vender jeg mig om. Hvor er hun???????

Der var ingen Yngste, der kom tullende i sit eget tempo. Faktisk var der ikke skyggen af hende. En kold hånd greb mit hjerte, og jeg styrtede tilbage i Kvickly og kiggede vildt omkring mig. Ingen lille lyshåret pige!?!?! Og så… dér stod hun. Som tyren Ferdinand med næsen i blomsterne i Kvickly. Jeg er sikker på, hun skal være gartner, når hun bliver stor! ;) Lidt skænd fik ungen, inden jeg trak hende med mig, denne gang ved hånden. NU skulle hun ikke blive mere væk!

Jeg var jo heldig, men jeg kan levende sætte mig ind i, hvor rædselsfuldt det må være for den stakkels drengs forældre. Der ledes efter ham med hunde, soldater og helikoptere – og det skulle da være mærkeligt, om ikke han bliver fundet. Desværre nok ikke i live, selv om man har jo hørt om forsvundne børn, der har klaret flere dage ude i kulden.. men.. Jeg håber de finder ham!

Weekenden fløj afsted… for hjemme i reden er der blevet pakket til den store guldmedalje hele weekenden, og vi har bare haft så travlt så travlt. Det er hovedsageligt Yngste, der har hjulpet til. Samlet kasser har hun – og pakket – under mit kyndige overopsyn.

Hvis børn får lov at pakke alene, bliver der brugt adskillige kasser på “ingenting” og der er alt for meget spildplads, det vil jeg garantere. Alt undtaget tre tallerkener, tre sæt bestik og glas er pakket ned – nå ja bortset fra den skuffe, hvor i der er “alt til frokostmadpakkesmøring”. Det er faktisk sært beroligende, at alt nu er pakket væk, og jeg glæder mig som en lille gal til det er overstået på fredag – og kasserne er blevet stillet ind i de respektive rum.

Man kan jo godt være lidt smart – og jeg har lavet en skitse over den ny lejlighed og nummereret rummene – og det samme med flyttekasserne.. så nu kan flyttemændene bare stille kasserne ind, hvor de skal stå. Faktisk er jeg ret glad for, at jeg investerede i flyttemænd, jeg HADER at flytte – så det er meget nemmere, når de lige kommer og klarer ærterne. Mærkeligt, nu er der kun 4 dage til!!! Ungerne glæder sig rigtig meget til at få deres egne værelser – og det bliver også dejligt!

24. marts 2011

Åh arme barn dog

Skrevet af Hende selv kl. 09:19 | Børn,Det sker

Til morgen var Yngste ked af det. Der havde faktisk ikke været noget, siden jeg vækkede børnene, men så pludselig efter maden, da hun sad og puttede sig på skødet af mig… Hun virkede sådan lidt stille. Så klagede hun over ondt i maven.

Jeg må erkende, jeg ikke troede på hende. Det er noget, hun tit siger. Ergo må der ligge en hund begravet et eller andet sted. Derfor i gang med at bore lidt i det… det viser sig så, at hun er frygteligt ked af, at “der er ingen andre end Anne, der gider lege med mig…”. “Når jeg kommer ud, kan jeg ikke finde de andre, selv om de sagde, jeg godt måtte være med”.

Uha, dén var svær, og alt andet lige var det ret dumt set ud fra tidspunktet. Det er ikke tid til dén der store snak, man skal have, dér om morgenen når man er på vej ud af døren. Et eller andet måtte der dog gøres, men jeg finder det særdeles vanskeligt at tænke hurtigt på dét tidspunkt af dagen. Min hjerne kører ganske enkelt ikke ordentligt endnu. Den er måske på dét niveau, jeg vil betegne som low-speed…

Jeg sagde så til Yngste, om ikke hun kunne holde lidt øje med de andre, og lade være med at spurte ud i gården som den første. Det regnede jeg med, hun gjorde, fordi hun så let lader sig rive med i begejstring. Og lidt duknakket og trist var det kære barn jo, og der var intet godt ved noget.

Hvordan mon man løser dét, at ingen vil lege med ens barn – eller bare dét at barnet SIGER det og klager over det??? Ny situation, her slår min erfaring ikke til. Mon jeg skulle tale med læreren, farer det gennem min hjerne.

Så fik jeg spontant en lys idé, og sagde til hende, at det jo altsammen også blev værre, når man gik og tænkte på de der triste tanker?

Med underlæben skudt frem nikkede hun stille… “Altså hør nu hér… næste gang du tænker, de der dumme tanker – så HUSK at sætte jeg har tænkt foran det du tænker… Så får du bedre styr på alle de små tanker, lille skat” sagde jeg. Det ville hun prøve at gøre. Hvad søren kunne jeg ellers have gjort???

Nu skal jeg ikke gøre mig alt for god, jeg ved det af egen erfaring – at det kan være genialt at indsparke lige den lille sætning foran tankerne. I hvert fald en gang i mellem. Det er ham min dejlige og lækre mand, der har givet mig det hint – så jeg sendte ham en stille tak i mine tanker. Det var lige i skabet, her til morgen.

Yngste og jeg har dog aftalt, at har hun fortsat ondt i maven, får hun lærer til at ringe efter mig – og SÅ kommer hun saftsuseme hjem og ligge på sofaen under tæppet.

Jeg kan undres over de børn. Her står man og varmer en “broget hverdagsgryde” – der blandt andet indeholder ris, og så hører man Yngste “Jeg troede vi skulle have pizza!!”. Så ved jeg jo godt, hvorfor. Den der hverdagsgryde er ikke spændende nok. Haha. Lidt efter vil hun lige høre, om der er kartoffelmos til. “Nej, for der er ris i!” forklarer jeg, mens jeg endnu en gang tænker over, hvorfor dylan jeg gider stå og være kokkepige i mit eget hjem. I aften får de to små bæster altså resterne af chicken’n'nuggets – vi skal have tømt fryseren! Og dermed BASTA!!!

23. marts 2011

Nej jeg gider ikke!

Skrevet af Hende selv kl. 14:04 | Det sker

Der er nu kun knap to uger til vi skal flytte. Om tre uger bor vi i den ny lejlighed. Jeg har været ovre forbi at kigge, og det er faktisk en pænt stor have, vi får os. Der er ½ terrasse – ½ græsplæne. Det passer mig udmærket, da jeg ikke gider lave det helt store i en have. Der skal indkøbes sådan en græsklipper i skubbemodel, som jeg tror, at Big vil drage meget nytte af. Ligesom der også skal klippes hæk indimellem. Hækken er ikke det største, man har set – men Big har også lovet at klare den.

Jeg er fanme heldig med den mand… hehe.

Hjemmet ligner sig selv, der er pakket to flyttekasser – og lidt rundt omkring står parkeret 30 tomme flyttekasser, der lige skal samles og fyldes med alt vores habengut. Så sent som i går fik jeg en, synes jeg selv, rigtig god idé. Jeg pakker ganske enkelt hele køkkenet – bortset fra skærebrædder og tre tallerkener samt tre sæt bestik – ned. Det gør jeg her på søndag. Så må vi vaske op i hånden. Ufatteligt, så meget, der skal gøres, inden man flytter. Jeg skal huske at melde flytning til DONG. Som sagt så gjort.. fik meldt flytning, det var nu let nok – jeg skulle bare ringe igen 1. april og oplyse måleraflæsning. Endnu en ting til to-do-listen…

Vi glæder os virkelig – det er faktisk en fed lejlighed, jeg dér har scoret – med have til. Det er jo næsten et lille rækkehus, det ligger jo i stueplan og er pænt stort. Jeg tænker, at Yngste måske skal have sit eget lille bed at holde i orden, hvor hun kan så det hun vil – det er virkelig så fedt at få mulighed for. Jeg tror faktisk, hun vil elske det! Jeg glæder mig også til bare, at ungerne får hvert deres værelse. Det bliver så meget nemmere – eller det må man jo håbe. Så er det helt slut med små slåskampe ved sengetid, dejligt!

Hvor bliver det også bare fedt, når selve flytningen er overstået. Jeg kan godt mærke, at det, der gnaver i mig lige nu, er tanken om, hvor meget der skal gøres – der skal pakkes i kasser. En masse kasser. Tæpper skal rulles sammen. Big og jeg skal save børnenes køjeseng midt over, så de får én hver. Pyha.. så skal der jo også stadig købes persienner… jeg tror nu nok, vi når det hele. Der er heldigvis ikke så meget skrammel, som da vi flyttede i juni sidste år.

Der bliver heldigvis også tid til at hygge indimellem alle gøremålene. Ældsteveninden og jeg har sat hinanden stævne søndag i denne uge, så skal vi se at mødes og hygge os nogle timer. I næste uge skal jeg mødes med SødSmukVeninde, så hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget – sådan nogen gode ting at se frem til.

Ellers skal det lige oplyses, at Matas fejrer, at de har fået så stor succes med deres Matas-kundeklub.

Derfor er det torsdag, fredag og lørdag muligt at få 20% rabat på yndlingsduften mod forevisning af medlemskort. Der er kun 20% rabat på ikke-nedsatte parfumer. Jeg har også været på Bubbleroom.dk – men jeg har kun kigget!!

Det var nu svært, så mange søde sommerkjoler, man kunne have købt. Det skal jeg imidlertid ikke… Jeg har faktisk udfordret Big lidt. Sådan forstået, at jeg har besluttet mig til at vise ham, at jeg altså godt kan finde ud af det der med at spare og få lagt penge til side! Det har jeg sgu tænkt mig at vise ham, at jeg kan! Jeg ved godt, at den der også vil være mindst lige så stolt og glad, det er mig selv!

20. marts 2011

Stille og fredeligt er det

Skrevet af Hende selv kl. 16:27 | Det sker

Skønt, så dejligt med forårsvejr. Man bliver jo helt glad i låget – og glæder sig inderligt over, igen at se solen stråle over en næsten skyfri himmel. Det dejligste er dog, at solen faktisk varmer! Big og jeg har selv konstateret det, for vi var ude at gå en dejlig lang tur ud i området ved Børstingerød mose. Der er så utroligt smukt og fredeligt derude.

Når man går tur her, hvor vi bor, går man bare lige så stille afsted og nyder at kigge på naturen, fuglene, de mange små smeltevandssøer, åen der bugter sig langs vejen. Big og jeg går afsted, ja vi holder i hånd, det gør vi altså! Nogle steder kan vi ikke gå ved siden af hinanden, så går vi som indianerne på række – men så snart, det er muligt, finder Bigs hånd min igen. Så er det dejligt at gå dér i den lune forårssol og indsnuse duftene, der rigtig folder sig ud, nu hvor solen varmer jord og mennesker.

Ungerne har også fundet “deres steder” og navngivet dem. Dejlig befriende med børnelogik for hvad angår navne. Ikke så meget pladder dér, det er, hvad man ser. Ude ved stien går der jo heste om sommeren – så den er nu døbt “Hestestien”. Et sted langs Hestestien er der også “Hindbærkrattet” (der tidligere hed “Dér hvor hindbærkrattet ligger”) – og drejer man lige til højre, kommer man til “Kolonihaverne” – og fortsætter man ud af vejen til højre, rammer man før eller siden, alt efter tempoet, “Mosen”. Det lyder altså virkelig idyllisk og meget pittoresk er det skam også at gå turen.

Vi har også vores eventyr dérude, ungerne og jeg. Ude ved Kolonihaverne, går stien videre gennem en bue, naturligt dannet af sammenvoksede træer. På hver side er der buskads, på den ene sågar en lille sø – og dér bor Huldren. Eller… gør hun? Det ved man jo aldrig – men jeg har fortalt ungerne om hende. De nyder virkelig godt af min fantasi. Somme tider digter vi alle lidt på historien om huldren.

Vores huldre… eller min huldre, om man vil… er en smuk, smuk ung kvinde med sort, langt hår og en grønbleg hud. Hun er meget høj og har lange, lange negle på fingrene. Ofte er hun dækket af tang, som hun bruger som kjole. Omkring hovedet bærer hun en blomsterkrans, og når hun er sur er blomsterne visne – mens til gengæld når hun er glad, blomstrer kransen. Og når børnene er frække og dumme, så er hun helt sikkert sur – og så kan hun godt finde på at stige op af vandet fra den lille sø og give dem prygl bag i med et birkeris. Jeg tror faktisk, de er en lille smule bange for hende – selvom det er meget spændende. De spørger også nogen gange, om jeg nu tror, at huldren er glad i dag.

Det tror jeg faktisk, hun er i dag. Hun rummer også om noget, essensen af det eventyr, man kan opleve ved at give slip på alt det firkantede og regulære og i stedet byde fantasien velkommen.

Det er jeg enormt god til at gøre. Nogen gange er det næsten lidt uhyggeligt, så mange mere eller mindre tossede og labile tanker, der kan flyve gennem vindingerne i hjernen. Det kan være så utroligt befriende…

Der er endnu kortere tid, til ungerne og jeg indtager vores ny lejlighed, og vi glæder os.

14. marts 2011

Kyllinge nuggets

Skrevet af Hende selv kl. 18:20 | Fjerkræ,Opskrifter

Jeg har fundet denne opskrift – og uanset kødet skal ligge i kærnemælk, lyder det helt ok. Jeg spekulerer lige på, om man ikke kunne lægge det i cola i stedet f. eks. Det giver også et ufatteligt saftigt kød… hehe.

Desuden overvejes det også, om ikke de der Tuc Spicy kunne erstattes med rasp – og så krydderier selvfølgelig… Jeg tror der er en idé dér, måske ungerne skulle udsættes for en omgang af det her i morgen. Det lyder som noget rigtig børnemad – og også til voksne for den sags skyld, især med det der søde chilinoget – plus min fine superchili, jeg har fået fra Bigs kollega Wael.

Til 4 personer:
400 g kyllingebryst (eller inderfilet)
½ liter kærnemælk
½-3/4 pk. Tuc Spicy (eller salt + krydderier efter eget valg)

Kyllingen skæres i passende bidder – lidt større end McD’s nuggets – der er ca 6-8 nuggets pr kyllingebryst.

Stykkerne kommes i en plastikpose og den bankes let med en kagerulle. Kærnemælken hældes i posen, som der slås knude på, og posen sættes på køl (i en skål) 24-48 timer (kortere marinering kan bruges MEN kødet bliver ikke ligeså mørt og saftigt).

Tuc-kiksene kommes i en pose og smuldres til rasp. Kyllingestykkerne tages op, den overskydende kærnemælk fjernes og nuggets’ene vendes i raspen og lægges på en bageplade dækket med bagepapir og bages v/200 grader i 10-15 minutter (kan evt. vendes halvvejs, men dette er ikke nødvendigt).

Man kunne servere pommes frites af de hjemmeskårne til – eller måske kartofler og peanutsauce. Og chili… masser af chili! Hov, nu jeg tænker efter kunne man måske også piske et æg og blende en pose Kims peanuts – og så vende kyllingkødet i det – så bliver det mere satay-agtigt. Det er ihvertfald en option…

Måske andre også kunne blive fristet af denne ret – det ser jo vanvittig nemt ud. I aften skal vi dog have tomatsuppe fra i går, så det går lige. Der er ikke nok til os alle tre, så jeg ender nok op med en Thai-boks fra Netto. Apropos thai har Big og jeg aftalt, at jeg skal lave den lækreste Kaeng Pet på lørdag eller søndag, vi trænger gør vi! Det er jo fordelen ved at kunne kopiere thaiernes retter så supergodt, man gider godt lave det – for det smager bedre, end det vi har fået på Thai4You.

Forårsfnuller

Skrevet af Hende selv kl. 11:24 | Det sker

Æv, jeg har det slet ikke særlig godt i dag – eller noget. Det føles ikke, som om jeg er helt på toppen. I morges lykkedes det mig desuden at smadre en lysestage, jeg var ret glad for. Det er helt sikkert, jeg ikke er på toppen, fordi jeg ikke engang røg i luften over det. Sagde bare “Ejjj… for fanden da!”.

Det var det. Og så gik jeg ud og lavede havregrød til Ældste. Ungerne var bare så søde til morgen, og Ældste skulle nok følge Yngste ind i SFO’en. Han er jo startet i “klub”, ikke at han ikke stadig suser hjem, så hurtigt han kan. Det gør han. Jeg tror, han synes, der er alt for meget larm i den dér klub – og så er der noget med, at der kun er ét bordtennisbord til alle børnene.

Sikke en tragedie dérovre i Japan. Jeg føler bare så meget med alle de stakkels uheldsramte mennesker, det kan jo næsten ikke blive værre. De to søde børn, jeg har, spørger jo også til det, alt det de ser og hører – og hvad angår Ældste, læser. De synes, det er rædsomt.

Vi havde en superdejlig weekend, fredag var vi ude med mad til mine forældre. Der blev hentet pizza i Lynge, og jeg kan på ingen måde anbefale pizzariaet derude. Jeg har aldrig, aldrig nogen sinde tidligere fået en så dårlig bagt kartoffel med tunfisk. Sejlede i fedt, gjorde det. Ældste og mine forældre klagede over pizzaens kvalitet. Alt i alt var vi alle fem temmelig enige om, at det sted frekventerede vi ikke fremadrettet.

Jeg savnede Big, gjorde jeg. Han var på aftenarbejde på sit ny job, og jeg må da indrømme, jeg også var spændt på, hvad han syntes om det. Det var gået ret godt, og det var jeg jo glad for at høre. Selv om jeg var endnu mere glad, da han kom over til mig lørdag aften. Der blev plads til det hele, også voksenting med blandt andet en uber-skøn rødvin. Desværre kan jeg ikke huske, hvad den hedder. Kvickly har ihvertfald lige haft den på tilbud, det er noget med 3′er i navnet.

I går var ungerne og jeg inviteret ud til min veninde, Øjenlægen. Det var faktisk virkelig hyggeligt at mødes igen, der er gået alt for lang tid – jeg har ikke set hende i trekvart år. Grunden, til at vi nu mødtes igen, er som sædvanlig et mix af skæbnens tilskikkelser. Ældste var til Kids Volley i Farum Arena i sidste uge. Der havde han så hygget sig med Øjenlægens søn, og de var blevet enige om, at deres mødre skulle føres sammen igen. Så i går kunne man se os i hektisk samtale, mens vi forsøgte at nå hele det trekvarte år gennem. Meget var sket siden sidst, sygdom, jobskifte, ny liv, klasseskifte – og spændende fremtidsplaner.

Jeg passer stadig på, og i skrivende stund er der røget tre kiloer af, hvor glædeligt. Tænk, det ender jo med, at jeg kan passe sommerkjolen fra sidste sommer – nice. Der er aftalt tøsehyggetimer med SødSmukVeninde, det gør vi i den uge, jeg skal flytte. Lidt stramt bliver det, men vi kan næsten ikke vente længere – der er allerede gået lang tid, synes vi! Hm… nu føles det nærmest om om, jeg er ved at få det lidt bedre. Sikkert fordi jeg blev arrig over at blive drillet. Det er Big eklatant god til… slem!

9. marts 2011

Stramme bukser

Skrevet af Hende selv kl. 15:33 | Det sker,Opskrifter

Om man så har stramme bukser på – eller det er bukserne, der er begyndt at stramme, hvilket jeg ikke kender noget som helst til – er der jo råd. Jeg vil foreslå denne lækre ret med laks – hvilket nok skal begejstre laksespiserne.

Jeg har tidligere ikke været så glad for fisk, men med årene har jeg lært at spise laks med nydelse – og denne her opskrift er helt garanteret lige i skabet til de fleste. Det er endvidere en meget billig ret at lave, altså credit for det, tror jeg.

Er man ikke til madlavningsfløde eller Milda, kan man bruge almindelig kaffefløde eller minimælk.

En pose helbladet spinat
½ l madlavningsfløde
6 stk laks
1 citron
1 løg
4 fed hvidløg
salt/peber

Svits løg og hvidløg, så de bliver klare. Hæld det over i et ildfast fad. Spinaten er tøet op og vredet (eller mast). Spinaten og fløden kommet i det i det ildfaste fad – rør det rundt. Læg laksen ovenpå, og slut med at presse citron ud over laksene, samt salt og peber. I ovnen i ca 25/30 min 200 grader.

Retten kan serveres til hverdag og fest. Som tilbehør kan man vælge grov flute og rodfrugter bagt i ovnen

Nu har jeg kun smagt ovenstående tillavet på en stegepande (en stor en af slagsen, it is), og det var superlækkert! Bon appetit!

Ellers intet andet at bemærke, end at jeg tror ham Big skal have et kys, når jeg kommer hjem! Der skal desuden også købes ind.. du gode, der er opstået akut behov for at bage et bananbrød, hvis man spørger de to unger derhjemme. Det, jeg bagte den anden dag, er væk!!

Frem »