Title

26. juli 2010

Spekulationer med ferie

Skrevet af Hende selv kl. 11:05 | Det sker

Faktisk er der ikke så lidt man skal tænke på, når man skal på ferie med moderen sin. Eksempelvis, hvis bil vi skal køre i. Det mest behagelige, helt klart, vil være min, da der er air con i, og den generelt er langt mere comfy end min mors 25 år gamle møgspand. Specielt når man skal køre langt. Det farer gennem mit hoved, at det måske ville være en idé at få ekstra luft i dækkene, når mor skal med i bilen. Det er jo lavprofildæk, og mor vejer ikke så lidt endda…

Faktisk burde man køre i to biler, for sandt at sige er jeg ikke meget for at lade min mor køre i min bil. Hun er et sandt mareridt for enhver moderne bil. Fx kører hun bare afsted med håndbremsen trukket. Når hun holder for rødt op af bakke, trækker hun også håndbremsen. Og smækker dørene ukritisk op i andres biler i en ligelig combo af bred mormorrøv og geschwung ved åbning af dørene. Det er lige, så jeg får et mindre kolerisk anfald og råber “PAS dog for fanden på de døre, helt ærligt! Du kan behandle din egen gamle “madpakke” sådan.. men ikke min bil!”. Så siger mor “Du er ikke nem!” i sit indædte tonefald – mens mine skønne (og særdeles solidariske) unger råber, at selvfølgelig skal man da passe på bilens døre, og holde røven i ro. Haha, det skal nok blive hyggeligt. Nu varer det heldigvis nogen tid, inden tiden er inde.

Stakkels Big er på arbejde i den uge, vi skal afsted. Jeg må sande, at jeg føler med ham – og håber, at ugen vil løbe afsted på raske fjed.

Derudover er der jo også alt det andet, vi skal have med på ferie, når vi drager afsted. Ihukommende sidste års strabadser skal jeg nok huske at få flere ting med, fx min uundværlige termokande til te. Jeg må vist hellere lave en liste, inden vi skal afsted – men what…. der er jo rigtig god tid.

Sagde jeg forresten, at jeg havde haft min skønne kusinesøster på besøg for nylig. Uh, det var alle tiders aften, og det var en af de gode, lange hyggedage. Hun ankom allerede kl. 15 og tog først hjem halv tolv ved midnat. Der blev hygget, snakket, grint og pjattet. Alt blev vendt og drejet og gennem- og krydsanalyseret. Kusinesøsterens mor, min faster, er til min store overraskelse blevet tungere end min egen mor. Så er det jo helt af lave! Men det grinte vi nu også meget af.

Vi havde jo ikke set hinanden i et år, gik det til vores fælles rædsel op for os. Så vi blev også enige om, at der altså skal drikkes lidt mocca en gang imellem, med noget kortere intervaller. Det andet går da slet ikke. Maden blev også hurtigt klaret, den dag – vi hentede pizza nede på Roma – og bagefter luftede vi ungerne. Der blev også plukket hindbær i adskillige håndfuldevis – som behørigt blev trukket på strå og spist med største nydelse. Man ved, det er sommer, når man trisser rundt i florlette gevandter og kommer hjem med bærplettede fingre…

Her i nærheden har vi nemlig en overflod af lækre og gavmilde frugthegn. Der er hindbær, ribs og brombær i spandevis. Hvis man gider plukke, og det gør vi – nogen gange. Godt smager det jo – og ungerne maser sig uhildet ind mellem de stikkende ranker for at tiltuske sig en broderpart af naturens rigdomme.

20. juli 2010

Der kom lys på værelset

Skrevet af Hende selv kl. 15:35 | Det sker

Det er ikke fordi, tingene bare sker. Vi tager det lidt, som det kommer. Rom blev jo immervæk ikke bygget på én dag, vel. Og det gør min ny lejlighed heller ikke… men der er da sket lidt. Big har været så sød at sætte sengelamper op for mig i soveværelset. Bagefter længere chitchat med min mor, der mente, at børnene ikke kunne klare den uden at få sengelamper.

Jeg mente, at det vel ikke var noget problem, at de ikke havde sengelamper – men nu var det til gengæld et problem, at mormor havde p l a n t e t tanken om sengelamper i børnene. Især i Yngstes hovede havde den i dén grad slået rod. Vi var i Bauhaus i går. Gud hvor er jeg vild med den forretning. Det er så dejligt at komme derud og gå rundt og beundre alle de løsninger, man kan tænke sig. Det betyder dog ikke, at den dag Big og jeg flytter sammen, skal vi lave en masse gør-det-selv. Det er vi trods alt for dovne til. Det er jeg godt klar over, men ikke desto mindre er det et skønt udvalg af lamper, dér i Bauhaus. Det gjorde det dog ikke ligefrem lettere at udvælge den helt rigtige. Der var en masse for og imod, som eksempelvis prisen og udseendet, der måske ikke lige matchede lige godt.

Det er dog lykkedes at finde en lampe til køkkenet – til over spisebordet. Til børnenes værelser fandt vi også et par lamper i dag – og jeg satte dem op her til eftermiddag. Det var ikke sådan til at slippe uden om, for lige siden vi kom hjem og spiste frokost, har jeg skullet høre på Yngste. “Jeg glæder mig sådan til du sætter min lampe op, mor!” ledsaget af et inciterende sødt og bedende blik. På ingen måde har hun været belastende, men altså… gentagelse fremmer forståelsen – eller rettelse… “århjeggiderikkehøredetigenogigen”-fornemmelsen. Så hellere sætte de lamper op. Værktøjet havde jeg jo, for Big havde heldigvis ladet det stå.

Problemet har hovedsageligt været at finde en lampe til entreen… men jeg t r o r nok, det er lykkedes i dag. Jeg vaklede ellers bravt, men der skulle bare tages en hurtig beslutning. Det var ellers meget fristende at få sat en rigtig fed skinne med spots op… sådan én, der måske er lidt slynget. Tanken om at blive blændet af en spot var imidlertid direkte frastødende, så det endte med en temmelig ordinær plafond. Så er der jo heller ikke nogen, der støder hovedet ind i den – og skulle det endelig være, kan jeg måske engang med tiden få en rigtig fed entré… some day.

Vi har også været på Allerød bibliotek, en virkelig skøn oplevelse. Det var bare totalt skønt at træde ind i, hvad der nok minder mest om en bogorms paradis. Bøger i stakkevis, og da jeg søgte en bog hos bibliotekaren, får jeg så at vide, at de har pladsmangel – så nogen af bøgerne står nede i kælderen! Orv! Jeg fik så oprettet lånerkort og det hele – og har også fået lånt godnathistorien, så nu kan de to små da få en godnathistorie igen. Det har jeg savnet, for de bliver sådan lidt mere rolige og neddæmpede af, at man tager sig tid til at sidde og læse for dem. Desuden holder jeg meget af den time, vi bruger med højtlæsning. Det åbner også mulighed for en lille chitchat om alt muligt, der nu rører på sig i de små hoveder. Og hvor er det dog mange ting, de går og reflekterer over – det skal man bare lige huske!

18. juli 2010

Skrevet af Hende selv kl. 22:56 | Årets gang

Stort tillykke til min søde mor lige på falderebet, jeg vil ønske for dig i dit ny år, at du må vinde dine kampe – at du må kunne gå med hovedet højt hævet og ikke være tvunget til at finde dig i mere. Du har fortjent alt det bedste – og jeg er glad for, at Big og jeg kunne være med til at fejre dig i dag, på dagen

Stort tak for den dejlige brunch og for selskab af de hyggelige og søde mennesker, der er omkring dig.

Helt uden at whine

Skrevet af Hende selv kl. 22:51 | Det sker,Ferie

Ærligt talt… det stemmer, at det er svært at skulle se enden på vidunderlige fjorten dage. Det har bare været rigtig skønt at gå og hygge med Big, vi har bare skullet tænke på hinanden – og ikke andet. På sæt og vis, selv om vi begge to har knoklet røven ud af bukserne, har det næsten været lidt ferieagtigt.

Både fordi vi snart havde ferie – og fordi der ikke var noget, der hed “pligter”. Bare Big og jeg, der skulle have mad at spise – hygge sig og bare “være”. Det er absolut ikke så ringe endda, kan jeg godt hilse at sige.

Det bliver altså temmelig mærkeligt i morgen aften, når jeg skal se dyner – for nu ligger ham min dejlige mand ikke ved siden af mig og snorker blidt. Der er heller ikke en varm arm at lægge hovedet på og småknurre lidt ind i… øv, helt uden at whine, det er intet mindre end sur røv. Men… hey, det er nu også skønt at tænke på de dejlige dage, vi har kunnet nyde helt alene sammen. Der kommer jo mange flere af den slags dage, og det er da noget man kan glæde sig til… så det vil jeg da bare gøre. Altså… det er vi jo to om, så det bliver dobbelt glæde. Ingen tvivl i mit hjerte, jeg elsker den mand noget så inderligt… på alle måder.

Jo, gu kommer jeg til at savne ham – og alligevel er det jo ikke engang så slemt, for vi ses hver dag – så ingen whine herfra – andet end at jeg altså er så pokkers glad for at ligge i Bigs arm, når jeg skal sove… der er ikke noget mere nice, synes jeg. Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal det – foreløbig om et par timer ;) Big griner, han kender mig så godt – så han er udmærket klar over barometret.

Så er det i morgen, mine to søde skønne unger kommer hjem – og jeg glæder mig helt vildt meget til at se dem igen. Det er bare aaalt for længe siden, jeg har hørt lyden af små fødder henover gulvet – eller så små er de fødder nu heller ikke mere. Faktisk fik jeg en morsom SMS fra Ældste. “Mor… Yngste skal have tråkede sine tænder ud. Hun BIDER mig *djævlesmiley*”… jeg var flad af grin – knægten går vildt meget op i at stave korrekt, så den der med at få tråkede tænderne ud var lige i øjet. Faktisk kommer han nogen gange til at sige, at nu har han “drikket al sin saft” – hvor jeg lyder som et dårligt ekko “drukket?”… Jeg ved jo, de nok skal lære det henadvejen. Og dér i dag var jeg altså temmelig glad for, at det ikke var mig, der kørte rundt med en bidelysten Yngste på bagsædet – sammen med en temmelig pissesur Ældste i den varme…. tbh!

Der er dømt… FERIE

Skrevet af Hende selv kl. 22:34 | Shopaholic,Venner

Det er der så sandelig – og jeg må også erklære, at SmukSødVenindes og min tur til Rødovre centrum her i fredags var ualmindeligt, vanvittigt hyggelig.

Så fedt fredag eftermiddag at pakke pc’en ned, og nej – den kom altså ikke med hjem. Jeg havde ikke lyst til at skulle have det åg på mine brede skuldre. Nixen, bixen – når der er ferie, er det ferie – og så kan de ellers bare sms’e, hvis det brænder.

SmukSødVeninde og jeg mødtes jo der i Rødovre, hun havde ikke været derude før. Det er et rigtigt hyggeligt center – også selv om vi syntes, det var lidt svært at finde rundt i. Det er sørme også længe siden, jeg sidst har været derude. Og der var jo så meget at kigge på, beundre og grine af. Det gælder både tøj, sko og ikke mindst andre mennesker… på den gode måde.

Det er lidt sjovt med mig og hende, vi har næsten helt den samme smag – man skulle tro, det var kedeligt, men det er det aldrig. Det tror jeg heller ikke, det bliver. Tit og ofte ender det med, at vi får købt det samme. Det kan jeg slet ikke se noget galt i, for kan man få større ros – end at blive kopieret med en eller anden tosset ting? Det er da et kompliment, der vil noget. I fredags endte vi så med – ikke at købe samme tøj, men derimod samme taske. Vi fandt nemlig den fineste lille, semikinky sorte taske. Den er faktisk ret cool, blev vi enige om. Den kan nemlig lynes op i begge sider – og det var altså lidt smart. Og så var der 50% rabat på den.

Veninden købte forresten også den fedeste lille lækre læderpung fra Friis&Co. Jeg var temmelig fristet, men desværre for mig tænkte jeg for meget over det. Den var ikke engang særlig dyr, så det var dælme et godt køb. Bagefter, kender du mon det, var jeg noget misundelig på, at hun havde scoret sådan en fin pung. Pludselig var den bare totalt lækker – så jeg ærgrede mig lidt over, at jeg havde været så gumpetung. Desværre havde de den ikke i Hillerød, hvor jeg var med Big, dagen efter. Ærgerligt, Anja… bedre held næste gang.

Vi fik selvfølgelig købt lidt klude i Vero Moda, jeg ved ikke lige, hvad der sker – men der blev ihvertfald prøvet noget tøj, snakket om alle, vi kender – og hygget gennem. Så skulle vi jo også have noget at spise, og der var sådan en hyggelig restaurant/bar, Clara’s tror jeg den hed. SmukSødVeninde gav en omgang biksemad – oj hvor vi gouterede os. Der var ingen af os, der havde fået biksemad i ualmindelig lang tid. Det er bare ikke sådan en ret, man så tit får smækket på bordet til familien. Det måtte jeg blankt erkende, at jeg heller ikke er for god til at gøre. Som hun sagde “Man laver jo ikke så ofte flæskesteg!”..

Da vi var blevet godt mætte, blev vi enige om at køre hjem til mig og drikke kaffen – hun skulle jo også lige se den fine ny lejlighed. Ih altså jeg er bare så glad for den, må jeg nok indrømme. Dér sad vi så ude på altanen, ja det er klart jeg mangler havemøbler… men vi klarede den lige med et par køkkenstole og en skammel som bord. Det var bare så hyggeligt at sidde derude og sludre, indtil det var tid til at skilles for denne gang.

Jeg ved ikke, om det bliver næste gang, vi ses, at vi skal have SprudlendeVeninde med – men vi er enige om, at i så fald skal der bare hygges med tortillalasagne og måske også lidt lækker dessert. SprudlendeVeninde er slet ikke spor minded for shopping, så det er bare sådan noget hjemmehygge-noget. Hver ting til sin tid, så går det hele…

Jeg vil godt indrømme, SødSmukVeninde virkelig er ét af de mennesker, hvis selskab jeg værdsætter ekstremt højt…

16. juli 2010

Nu skal det være

Skrevet af Hende selv kl. 12:55 | Det sker

Så virkelig nice at tænke på, at når jeg går for i dag, er der tre ugers ferie forude. Og der venter hyggeshopping og tøsepludder i eftermiddag, uh hvor jeg glæder mig. Det er bare alt for længe siden, jeg har set SødSmukVeninde. Jeg glæder mig til at se, hvor lækkert brun hun garanteret er blevet efter tre uger med familien. Vi skal vel nok sladre, så i aften får Big fred for mine små verbale udladninger, tror jeg…

Det er i det hele taget totalt skønt, at det snart er ferietid. Også selv om der er en meget lille risiko for, at jeg kan blive kaldt ind i den følgende uge… det vælger jeg at se totalt bort fra. Gider ikke tænke på det, heller…

Projektet med at smide nogen kilo skrider vist meget godt frem, jeg har dog ikke været på vægten i lidt over en uge. Det var ikke fordi både Big og jeg hoppede på den i lørdags – men bare fordi den står hos mig, så må den vente til en gang på mandag. Alligevel er jeg helt sikker på, jeg har smidt noget… for her den anden dag fik jeg skam købt en kjole.

Jeg havde jo ellers påbudt mig selv, at tøjindkøb var forbudt, før der var røget nogen kilo – men den her kjole var lidt for lækker. Og jeg blev jo helt ærgerlig, da den jeg prøvede i str. 38 ikke passede.. suk… den var alt for… STOR!!! Så, YES… på med én i str. 36… den passede som fod i hose – så jeg er helt sikker på, at det går den rigtige vej. Helt uden brug af daglige vejningsseancer :D

Nu også kun 3 dage til ungerne kommer hjem igen, gud hvor jeg savner dem! :)

13. juli 2010

Varme – total varme

Skrevet af Hende selv kl. 14:48 | Det sker

Det er faktisk ikke fordi, jeg har særlig meget at skrive om lige pt. Det går op for mig, at jeg lever to liv. Og der er ikke engang tale om dobbeltliv eller noget så mystisk og interessant som personlighedsspaltning.

Slet ikke, næ… der er bare tale om to liv, hvor det ene er med børnene, jeg og Big – det andet liv er med Big og jeg. Begge liv er dejlige, faktisk rigtig vidunderlige. Der er ikke noget med at det ene er bedre end det andet, men omvendt er det selvfølgelig to vidt forskellige liv.

Jeg får ikke rigtig så meget at skrive om, når børnene ikke er hos mig – måske de inspirerer mig mere, end jeg umiddelbart aner. Jeg ved det ikke. Det kan også lige så gerne være den klistrede, klæbende varme, der sætter min hjerne ud af drift… Faktisk synes jeg også, jeg kan mærke det på arbejde – eller også er det, fordi jeg er gået i feriemode, en hel uge for tidligt.

Der blev ikke nogen aftale med Kusinesøsteren, øvbøv.. men det er der til gengæld lagt op til i den kommende uge. Faktisk er det vel også bedre, for så skal jeg ikke tænke på, at nu skal jeg jo lige op i morgen. Hun har jo fri, det heldige væsen. Jo, så glæder jeg mig virkelig til fredag, hvor jeg er helt sikker på, at jeg har en aftale med SødSmukVeninde. Gud hvor er det alt for længe siden sidst, så det bliver så hyggeligt at sludre… :D

6. juli 2010

Det sker

Skrevet af Hende selv kl. 21:33 | Det sker

Faktisk sker der ikke sådan forfærdelig meget, andet end at jeg går og drosler lidt ned oven på den meget hektiske flyttemåned. Det har været alletiders periode, både for børn og for undertegnede. Vi har virkelig nydt tiden, og det gik alt for stærkt – så skulle børn pludselig på ferie hos deres far. Ikke at der var den store begejstring at skue dér… men omvendt var de også rigtig glade for, at det “kun var to uger”. De snakkede mest om, at når de så kom tilbage, så havde vi alle tre ferie – og så skulle der hygges.

Det skal der så sandelig også. Jeg følger stadig min kur, og det er helt okay. Jeg synes ikke, jeg lider nogen nød – pt. lever jeg af max 1000 kalorier pr. dag. Så kan jeg også bare lave lidt ekstra motion, vips så bliver der flere kalorier til forbrug. Det nytter også noget, det kan jeg se. Og ikke mindst kan jeg da mærke det. Delmålet er også næsten nået, jeg har snart tabt 3 kg. Jo, det er ikke galt, tanden har fået blod på, så nu giver jeg den en ekstra skalle og smider forhåbentligt et par kg mere. Og så mangler jeg vist ikke mere end det…

Sjovt er det nu, at være flyttet til Allerød. Bedst som jeg står i Kvickly, render jeg ind i en rigtig god, tidligere kollega. Tilfældigvis bor hun faktisk også i Allerød… Hun og jeg har spist en del frokoster sammen, og det var særdeles morsomt at høre, hvordan det gik med hende, manden og resten af familien. Desværre var tiden knap, da jeg skulle hjem og lave de lovede nøddefrikadeller med lun spinatsalat til Big. Det var en hyggelig og uventet afbrydelse på en dag, der ellers stank af travlhed. Rigtig mange fra jobbet holder ferie nu, og det kan godt mærkes på opgavemængden og typen.

Der kom også en sms fra kusinesøsteren, hvor dejligt uventet. Og jo, jeg er helt sikker på, at jeg godt kan ses på tirsdag i næste uge. Det vil jeg bare glæde mig rigtig meget til. Der er vist også noget med en dejlig aftale med SødSmukVeninde fredag i næste uge. Uh hvor jeg glæder mig til at se hende, dem begge – det er alt for længe siden, vi har generet hinanden som vi nu kan bedst. Det er jo heller ikke altid til at få kabalen til at gå op, den der kabale, der hedder familie, arbejde, dagligdag, pligter, to-do’s, venner og meget andet… det lykkes da heldigvis en gang imellem alligevel at få tingene til at hænge sammen.

Dette er også grunden til, jeg ikke er særlig flittig på bloggen… og jeg har også et andet spændende hængeparti… For en måneds tid siden kom jeg i kontakt med en af min fars fjerne fætre… og han havde jo ligesom nøglen til hele slægten, næsten på min fars side. Det er ufattelig interessant, dog mangler jeg tid til at sætte mig ned og få krøllet enderne sammen :D

2. juli 2010

Første delmål snart… snart

Skrevet af Hende selv kl. 21:57 | Det sker

Det skal lige skrives ned, så jeg ikke glemmer det – for det er da fantastisk dejligt at se, det giver pote at holde måde…

Jeg har sagt, at jeg vil af med 3 kg i første omgang… så stemmer facit igen. Ryger der så noget derudover, er det jo ren bonus og svineheld ;)

Italiensk kok

Skrevet af Hende selv kl. 21:47 | Det sker,Links

Nej, jeg søger ikke en italiensk kok, jeg tror, vi kan klare den selv… Jeg er rigtig spændt, for jeg modtog jo denne her skønne bog med posten her den anden dag. “Hej, der er en pakke til dig” stod der i mailen fra receptionen. Whoa.. tror man lige, jeg kunne spæne afsted. Desværre gad ingen rigtig se bogen, jeg må nok indrømme, jeg undrede mig lidt. Sådan nogen madignoranter…

Bogen? Ja, det var jo så “Jamies Italien”, jeg lige scorede til kun 71 kroner og så kom der fragt oveni. Jeg kan kun anbefale Elounge.com, hurtig levering og intet pjat dér. Big har for nylig købt “Jamies Amerika”, og den bog var bare intet mindre end totalt fristende. Så vi blev hurtigt enige om, at jeg vist hellere måtte få fat i den italienske udgave. Bare fordi! Det ser superlækkert ud, og jeg glæder mig til at smage på godterne.

Hm… det er faktisk elendig planlægning. Jeg er jo på en form for kur, det vil sige, jeg æder som en tærsker. Det passer… og alligevel, jeg har smidt næsten 2 kg på 1½ uge. Det går den rigtige vej, så jeg har tænkt mig at se, hvor mange kg, der kan komme af på den konto. Det gør aldeles ikke noget, hvis der ligefrem ryger 8 i alt… selv om Big siger, at der så er for lidt af mig. Der arbejdes på sagen, hver eneste aften prøver jeg at få gået en gedigen tur. Og frokosten er blevet omstruktureret, og jeg savner faktisk ikke (helt næsten uden at lyve) den lækre kantinemad, altså den varme ret, ikke!

Til gengæld glæder jeg mig til at se resultaterne, for det er da spændende, når man bruger sig selv som forsøgskanin uden at overdrive…