Title

29. juni 2010

Parmesanschnitzel

Skrevet af Hende selv kl. 21:39 | Det sker

Lækker ret til 4 personer – gang selv op eller ned… godt smager det sørme! 😉
Ingredienser:
1 spsk flydende margarine
500 g skinkeschnitzel
2 ½ spsk revet parmesanost
4 tsk rasp
Salt og peber
4 skiver citron
4 ansjosfileter
4 tsk kapers

Tomatsauce
2 dl bouillon
4 spsk tomatpure
4 spsk minimælk
4 tsk hakket løg
4 championer, finthakket

Tilbehør
600 g kogte kartofler

Sådan gør du
Bank schnitzlerne godt flade og vend dem i parmesan og rasp. Steg i margarine og krydr med salt og peber. Bland ingredienserne til saucen og lad den småkoge et par minutter. Læg en citronskive på hver schnitzel, og pynt med ansjos og kapers. Servér med kartofler, sauce og grøn salat.

Havtaske er vildt lækker mad

Skrevet af Hende selv kl. 21:36 | Opskrifter

Stegt havtaske med tomat & agurkesauce
170 g havtaske
salt & peber
citronsaft

1/2 tsk fedtstof til stegning

100 g gulerødder
100 g knoldselleri
50 g porre
salt & peber

1/2 tsk fedtstof til stegning

Agurkesauce:
1 dl fiskebouillon
ca 1 tsk citronsaft
ca 2-3 tsk maizenamel
50 g cheasyfraiche 9%
ca 1/4 agurk
1 tomat

Varm fedtstoffet op på panden. Steg havtasken i nogle minutter på hver side, til den er mør og gylden i farven. Krydr med salt og peber og pres citronsaft ud over den færdigstegte havtaske.

Skær gulerødder og knoldselleri i strimler og porrerne i ringe. Varm fedtstoffet op i en gryde og svits grønsagerne i nogle minutter – husk, at der skal være bid i dem. Krydr med salt og peber.

Kog fiskebouillonen op med citronsaft og jævn med melet. Vend yoghurten i og varm den op til kogepunktet. Skær agurken i små tern og tomaten i strimler uden indmad. Kom det ned i saucen.

NB
Server grønsagerne på en tallerken med havtasken og saucen.

TIPS
Server 100 g kogte kartofler og letkogte, grønne asparges til.

28. juni 2010

Hedeslag

Skrevet af Hende selv kl. 12:17 | Det sker

Varmen er endelig kommet til Danmark… eller ihvertfald Sjælland. Det retfærdiggør nok en lillebitte smule, at jeg er i sådan et rædsomt drillehumør. Hvad ligner det også lige, at jeg sidder og har den største lyst til at drille… jeg havde lige sådan en sag.. hvor kunden hed noget med K… og det er noget man kan bruge til at hænge sig i… hvis man vil…

Så er det, jeg sidder og er lige ved at tilføje “men det skal du ikke hænge dig i!”.. inden jeg tager mig selv i det og griner højlydt.

Imidlertid dæmpes morskaben en del, da jeg modtager SMS fra latterlig snotdum eksmand… for fanden hvem har nogen sinde hørt, at det skulle hjælpe en seksårig, at far bliver sammen med hende på fritidshjemmet indtil mor kommer “fordi hun er genert”. FFD… jeg kunne kaste op næsten på kommando. Hvorfor er det lige, at knolden tror, han hjælper hende på den måde, frem for at bruge lidt tid på at forklare, at man er nødt til at gå – og at hun altså skal være her… og at hun jo bliver hentet.

20. juni 2010

Jeg vil have rabarber

Skrevet af Hende selv kl. 09:56 | Guldkorn

Scenen er sat, Yngste og jeg tuller rundt i Kvickly og overvejer, hvad vi skal spise til aftensmad. Det er her i fredags, hvor Ældste har forladt os for en nat bare. Yngste er meget i tvivl, for der findes jo så meget dejlig mad. “Må jeg virkelig få, lige hvad jeg vil have?” fritter hun, inden jeg sender hende over for at hente citroner og persille i grøntafdelingen.

“Ja, selvfølgelig.. i aften er det tøsehygge!!”. Barnet tænker lidt, kan det ses. Lidt meget og længe efter siger hun eftertænksomt “Jeg vil gerne have rabarber til aftensmad!” “Rabarber???” siger jeg og er totalt overrasket. Det var nok sådan cirka det sidste, jeg havde ventet at høre ungen sige. “Rabarber??” spørger jeg dumt og kigger på hende.

“Ja.. MOR altså… du ved godt.. rabarber med bearnaise? Som jeg plejer at få??” insisterer hun videre. Og så er det 50-øren falder. “Øhm… mener du KEBAB??” spørger jeg så og håber ved gud, jeg har gættet rigtigt. Ellers bliver det nok lidt svært at analysere sig frem til, hvilken spiseforstyrrelse barnet momentant lider af. “Ja” hviner hun begejstret “med pommes frites, salat og bearnaise!”. I guder altså…

Derfor hedder det så fremover, at vi skal have rabarber til aftensmad, og den der har læst med hér – behøver ikke frygte for, at vi har tilsluttet os en eller anden mærkelig sekt, der spiser rabarber og kålroer med varm mælk på til aftensmad 😀

10. juni 2010

Babser eller ej

Skrevet af Hende selv kl. 14:02 | Betragtninger

Tjah, nu blev jeg jo lige inspireret, da Kenni skrev en god kommentar lige her nu. Det der med mænd og babser. Jeg kender altså ingen mand, der kan modstå at kigge på et par flotte, store og velplacerede jader. Jeg er heller ikke selv for god, selv om jeg er pige. Man kan altså ikke lade være med at kigge.

Måske kigger piger dog ikke så indgående, trods alt – men… der ér jo noget. Vi mennesker kigger på dét, vi ikke selv har – og som vi kan lide at se på. Det gælder både kvinder og mænd.

Ligesom jeg husker, på vejen hen af Memory Lane, at Ældsteveninden og jeg konsekvent kiggede grundigt – og der menes særdeles grundigt – på fyrenes ædlere dele – eller dér hvor de måtte formodes at være. Det gik især ud over sportsfyre i joggingbukser, der jo kan være særdeles afslørende. Det har vi haft meget sjov med.

Nej, fyrene syntes ikke, det var spor sjovt.

Så var der også dengang, jeg stod på, nu afdøde, Orla’s kontor og skulle forklare noget. Det var dog meget vanskeligt, eftersom jeg hurtigt opdagede, at Orla ikke kiggede på mig. Han kiggede på mine babser, der ikke hører til i den store ende, men ellers er almindeligt pæne og velsiddende. Orla hørte ikke efter, vel… Orla kiggede på babser. Måske savlede han lidt. Jeg ved det ikke…

Jeg husker kun, at jeg blev så eklatant irriteret på denne ældre herre, at jeg konsekvent knipsede foran mine babser og løftede den knipsende hånd opefter – som for at understrege – og sagde “Æhm.. det er altså HER, det foregår!!!!” og førte hånden hen foran mit ansigt.

Han blev gloende rød i hovedet, jeg glemmer det aldrig, og undskyldte og bad mig gentage alt det, jeg lige havde forklaret om en eller anden latterlig procedure. Det skete aldrig igen, at Orla havde besvær med at holde fokus på mig og ikke på babserne…

Og nej forresten, det er ikke mig, der har medvirket til at han gik bort…

2. juni 2010

Det blev spændende mad

Skrevet af Hende selv kl. 20:58 | Det sker

Nu ved jeg det kan lade sig gøre – børnemad med Chu Chum. Og det smagte endda så godt, at jeg også selv blev begejstret. Vi er jo ved at tømme fryseren, og i dag var den heldige vinder en stor pakke hakket oksekød. Den tøede op hele dagen – og her til aften var det klar til brug. Ideer var der ikke så mange af, fordi jeg har pakket rigtig meget service og grydehalløj ned for denne gang. Faktisk er jeg overrasket over, så lidt man faktisk behøver, når alt kommer til alt.

I aften havde jeg lidt kogte ris fra i går, de kunne godt komme ned til oksekødet i gryden, sammen med 4 finthakkede hvidløg, en stor håndfuld ærter, en dåse majs, salt og peber – og vigtigst af alt – en svingende stor teske Chu Chum. Alt det gik rigtig godt sammen med nogle forårsløg i skiver – og med kogte bønner til. Det er vel ikke for ingenting, man er lidt på tæring… eller nåja prøver at være det. Det var faktisk ret slemt til frokost i dag. Der var fiskefrikadeller med persillesauce og kartofler. En helt sikker topscorer hos mig…

Det viste sig at børnene var absolut vilde med den – for at være helt ærlig – noget stærke ret. Det smagte ganske forrygende, og jeg måtte virkelig nære mig for ikke at grøffe en tallerken mere. Det gjorde jeg dog ikke. I stedet tvang jeg børnene ud at gå en rigtig lang tur. Og de var ikke engang særlig utilfredse, for vi så en hel masse spøjse ting på turen. Blandt andet allerede lige uden for hoveddøren. Et edderkoppespind med tusindemillioner bittebittesmå edderkopper! Og så en edderkoppemor. Jeg troede måske, hun åd sit afkom?

Så var der også de skægge burreplanter, sådan nogen lange nogen, som børnene ikke kendte – jeg viste dem planterne – og snart efter gik den vilde jagt. Oj hvor havde de det sjovt. Og så fik vi også lige afprøvet planten vejbreds evne til at læge lidt på brændenældebrændte skinkeben… Det virkede vist udmærket – men hun jamrede sig en del, Yngste. Og det var faktisk ganske frivilligt, hun var drønet efter Ældste ned af den der bakke – det var på vejen op igen, hun kom i tanke om de der brændenælder, hehe.

1. juni 2010

Definer termen at gide

Skrevet af Hende selv kl. 12:21 | Betragtninger

“DET gider jeg ikke!” sagde kollega for lidt siden, da vi talte. Jeg syntes, at han skulle overtage installationen – netop fordi jeg ikke selv gider. Og så er der lige det der med at gide. Øh… sikkert fordi jeg ikke gider bare kan sidde og vente, kommer der lige en refleksion over den term…

Man kan jo lægge en masse i begrebet “at gide”. Det kan jo tydes på mange måder. Det sker skam også fra tid til anden, at jeg kommer til at opfatte det negativt. Og nogengange er det ganske uforskyldt.

Det afhænger dog af, hvem der ikke gider hvad. Det kan også være i positiv betydning, men så er det jo i reglen relateret til noget, det er sjovt, ikke at gide.

Fundamentalt set handler det jo om, hvad man personligt synes er sjovt eller ikke sjovt. Jeg kan da godt mærke, jeg får en noget negativ feeling, hvis fx jeg bliver drillet med “at gide” i forhold til noget, jeg har et ømt punkt omkring. Så tænker jeg, at det er noget mærkeligt noget at sige og bliver lidt mærkelig over det, en stund. Nej, synes ikke det på nogen måde er sjovt.

Andre derimod lægger ikke noget videre i det, det er jeg godt klar over.

Nu er jeg så dybest set ret ligeglad med, at kollega ikke gider. Det er for så vidt okay, og det varer alligevel heller ikke så længe, før jeg er færdig med at installere for denne gang. Og jeg skal bare SLET ikke tænke på, at der kommer en mega-release i nærmeste fremtid….

Måske man skulle grøffe et stykke citronmåne mere, tørt eller ej… der findes jo heldigvis kaffe ude i automaten 🙂