Title

29. juni 2010

Skideirriterende – væk skal de altså!

Skrevet af Hende selv kl. 21:55 | Det sker

Normalt synes jeg nu nok, jeg er veldrejet på den rigtige måde – men… jeg synes bestemt ikke, det er ok, at jeg har taget på! Skeen skal over i den anden hånd, eller måske jeg bare skulle smide den af pommern til og få monteret håndjern? Jeg ved godt selv, at jeg bliver ret irritabel, når jeg ikke er tilfreds med vægtstatus – selv om jeg denne gang prøver at tage det med nogenlunde ophøjet ro. Så slemt er det jo ikke. MEN… igen… det er NU, der skal sættes ind.

Det er jo det samme igen og igen. Man får overbevist sig selv om, at det jo ikke er så slemt… og så gør man ikke noget. Pludselig sidder der op til 4-10 kilo mere, og sædvanligvis sætter de sig de helt forkerte steder. Møghamrende trælst er det. For det er meget sjovere at spise end at være afholdende. Imidlertid er det absolut muligt at være glad afholdende. Jeg vil vove den påstand, at meget af velnæringen stammer fra, at man ved et tilfælde/uheld får oparbejdet nogen dårlige vaner. Vaner som fx at hyggespise lidt hele tiden, og især om aftenen når man sidder foran computeren eller tv’et.

Lige nu summer mit hovede med opskrifter, sikkert også derfor jeg har fået postet de to lækre opskrifter, jeg fandt på nettet. Det er helt sikkert, at det skal afprøves – og jeg glæder mig virkelig meget ;) Jeg er spændt på at prøve opskriften med havtasken, i går så jeg et eller andet tilbud i Kvickly på samme fisk, men undlod at putte den i kurven i mangel på inspiration. Og mit mål er, at der skal være røget omkring et par kg, inden vi når august.

Big og jeg har haft alletiders dejlige hyggedag, jeg havde taget mig en omsorgsdag. Pludselig trængte jeg bare så uendeligt meget til det, så i og med at vejret var strålende smukt, besluttede jeg mig i går, til at i dag blev omsorgsdag. Samtidig arbejdede Big hjemme, og jeg var lige ovre og drikke en kande te og hygge lidt om ham. Så var han så en tur i Netto.. og der kom en SMS “Spis IKKE frokost.. jeg har noget med hjem!”. Og det havde han… en lækker panini-et-eller-andet med mozzarella og krydderier – lunet i ovn.. med hummus til. Dejligt, lækkert.. bedre kunne vi da ikke tænke os. Og så er hummus vist ikke engang særlig usundt ;)

Parmesanschnitzel

Skrevet af Hende selv kl. 21:39 | Det sker

Lækker ret til 4 personer – gang selv op eller ned… godt smager det sørme! ;)
Ingredienser:
1 spsk flydende margarine
500 g skinkeschnitzel
2 ½ spsk revet parmesanost
4 tsk rasp
Salt og peber
4 skiver citron
4 ansjosfileter
4 tsk kapers

Tomatsauce
2 dl bouillon
4 spsk tomatpure
4 spsk minimælk
4 tsk hakket løg
4 championer, finthakket

Tilbehør
600 g kogte kartofler

Sådan gør du
Bank schnitzlerne godt flade og vend dem i parmesan og rasp. Steg i margarine og krydr med salt og peber. Bland ingredienserne til saucen og lad den småkoge et par minutter. Læg en citronskive på hver schnitzel, og pynt med ansjos og kapers. Servér med kartofler, sauce og grøn salat.

Havtaske er vildt lækker mad

Skrevet af Hende selv kl. 21:36 | Opskrifter

Stegt havtaske med tomat & agurkesauce
170 g havtaske
salt & peber
citronsaft

1/2 tsk fedtstof til stegning

100 g gulerødder
100 g knoldselleri
50 g porre
salt & peber

1/2 tsk fedtstof til stegning

Agurkesauce:
1 dl fiskebouillon
ca 1 tsk citronsaft
ca 2-3 tsk maizenamel
50 g cheasyfraiche 9%
ca 1/4 agurk
1 tomat

Varm fedtstoffet op på panden. Steg havtasken i nogle minutter på hver side, til den er mør og gylden i farven. Krydr med salt og peber og pres citronsaft ud over den færdigstegte havtaske.

Skær gulerødder og knoldselleri i strimler og porrerne i ringe. Varm fedtstoffet op i en gryde og svits grønsagerne i nogle minutter – husk, at der skal være bid i dem. Krydr med salt og peber.

Kog fiskebouillonen op med citronsaft og jævn med melet. Vend yoghurten i og varm den op til kogepunktet. Skær agurken i små tern og tomaten i strimler uden indmad. Kom det ned i saucen.

NB
Server grønsagerne på en tallerken med havtasken og saucen.

TIPS
Server 100 g kogte kartofler og letkogte, grønne asparges til.

28. juni 2010

Hedeslag

Skrevet af Hende selv kl. 12:17 | Det sker

Varmen er endelig kommet til Danmark… eller ihvertfald Sjælland. Det retfærdiggør nok en lillebitte smule, at jeg er i sådan et rædsomt drillehumør. Hvad ligner det også lige, at jeg sidder og har den største lyst til at drille… jeg havde lige sådan en sag.. hvor kunden hed noget med K… og det er noget man kan bruge til at hænge sig i… hvis man vil…

Så er det, jeg sidder og er lige ved at tilføje “men det skal du ikke hænge dig i!”.. inden jeg tager mig selv i det og griner højlydt.

Imidlertid dæmpes morskaben en del, da jeg modtager SMS fra latterlig snotdum eksmand… for fanden hvem har nogen sinde hørt, at det skulle hjælpe en seksårig, at far bliver sammen med hende på fritidshjemmet indtil mor kommer “fordi hun er genert”. FFD… jeg kunne kaste op næsten på kommando. Hvorfor er det lige, at knolden tror, han hjælper hende på den måde, frem for at bruge lidt tid på at forklare, at man er nødt til at gå – og at hun altså skal være her… og at hun jo bliver hentet.

22. juni 2010

Vi er godt tilfredse

Skrevet af Hende selv kl. 16:44 | Det sker, Shopaholic

Der troede jeg jo lige, at mor og jeg skulle ud og gå tur. Det var efter, at ham der vandmålerfyren fra Kalorius havde været her og foretaget sine målinger. Til min store skræk ser jeg, mens jeg går foran ham ud i køkkenet, at Bibelen ligger på køkkenbordet. Godt nok er det ‘Børnenes Bibel’, men alligevel! Straks farer det gennem min hjerne, hvad mon ikke manden tænker om mig. At jeg er en eller anden bindegal kristenfanatiker, uha da… Sikke noget. Sådan en fancy type, der prakker sine børn kristenlærdommen på i fortyndet udgave?? Mens han har ryggen til dækker jeg aldeles respektløst og hurtigt bibelen til.

Det er også hende Yngste… Fordi hun superkedede sig i går, fandt hun, et eller andet mærkeligt sted, den famøse bog. Egentlig er det også totalt latterligt, det er jo bare bibelen for pokker. Jeg erkender, at det handler om, at jeg igen tænker lidt for meget over, hvad filan andre mener. Det er jeg ellers ved at blive pænt dygtig til at negligere, efterhånden. Det glipper dog nogen gange, må jeg nu konstatere.

Føj, den frokost smagte bedre første gang… nu jeg tænker efter… den vi fik, da vi var oppe i byen. Altså mor ville slet ikke ud at gå tur, derude ved markerne og hestene. Næh nej… “HarduikkelysttilatkøreopiGågaden?” får hun lynhurtigt skudt af, og selvfølgelig har jeg da dét. Det er altid hyggeligt at gå deroppe i Gågaden. Der er så mange lækre butikker, og endnu er de så nye, at jeg sagtens kan se noget fristende i næsten hvert et vindue, jeg passerer. Så vi går déroppe og hygger os i det varme solskinsvejr.

Der bliver købt sko, hele to par, til ham Ældste, der er så skidehysterisk, når han er med ude at købe sko. Så nu prøver jeg noget andet. Jeg køber skoene, begge par, så prøver vi dem hjemme – og så ryger de tilbage, med fuld pengerefundering. Hvis de ikke passer, selvfølgelig… Jeg har checket, jo jo. Man lærer jo noget, efter nogle uheldige oplevelser, med at få spurgt, om forretningerne giver pengene igen. Det er da vanvittigt så dyre, børnesko er. Meget tilbage får jeg ikke på den tusse – men der røg også et par Ecco-sandaler samt et par semi-fede Kangaroos i posen til Ældste. Desuden mangler han altså også sko.

Mor synes vist, det er synd for mig, for hun giver frokost. Den der hakkebøf smager altså ikke nær så godt anden gang, og jeg fortrænger alt hvad jeg kan tanker om transfedtsyrer og ulækre stoffer fra min hjerne. Det var også de pommes frites, altså! Hvorfor bøvser man altid så indædt efter sådan en omgang quickmeal, det er lige nok til at få mig til at glæde mig til aftensmaden. Den står jeg for i aften, det er ovre hos Big og BonusSøn. Vi skal have fisk, Pangasiusfileter. Med citron og pasta og krydderurtesauce, jeg glæder mig allerede.

I morgen er det Sct Hans

Skrevet af Hende selv kl. 11:22 | Børn, Det sker

Der er al mulig grund til at være glad, virkelig glad. Jeg holder en fridag, var nærmest tvunget til det. Der kommer ham manden fra Clorius – og derudover kommer IKEA med mine ny skabe. Eller rettere sagt delene til dem. Det gør heller ikke noget, at vejret er så lækkert. Flyttemændene kom i går og hentede resten af de mange kasser, og det kan virkelig ses, at 25 kasser er blevet gelejdet bort. Lejligheden er dejlig, lys og lækker – og jeg er mere end glad for at have taget det store spring. Hermed er flytning tilføjet til listen over de bedste ting, jeg har foretaget mig, de sidste ti år.

Ældste har også lært noget nyt. Han har lært at sætte kæden på sin cykel, og det er der vist god brug for. Jeg tænker jo, inden hans dovne mor kommer til cykelsmed, kan han nok nå at få sat den kæde på nogen gange mere. Jeg er jo ikke selv særlig glad for sorte fingre, så det passer fint.

Børnene er stjerneglade, de elsker vist at bo her. Som Big udtrykte det “De elsker jo at være her, det ses tydeligt. De har det altså også så godt hos dig…”. Jeg kunne godt mærke, jeg blev varm om hjertet ved de ord. Det var jo absolut skønt at høre. Så er det ikke kun mig, der bilder mig noget ind. De var bare så kede af at skulle over på samvær hos deres far. Heldigvis var han large nok til at give grønt lys til, at de måtte være hos mig Sct. Hans-aften… jeg ved ikke helt, hvad vi skal lave endnu. Der bliver ihvertfald noget med bål og hygge – måske Big kan lokkes med over til bål. Vi skal nok også have lidt god mad, altså noget der er relativt nemt. Jeg ved godt, jeg ikke gider det store, når jeg har været på arbejde. Sådan er det nu engang.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle suse en tur i IKEA og hente den dør. Sagen er jo, at jeg købte fire skabe i lørdags, og det er det, de kommer med i dag. Der mangler jo bare en enkelt skabslåge, men den er kommet på lager igen. Jeg har nemlig chattet med en IKEA-medarbejder. Smart i øvrigt med den chatfunktion, selv om jeg først var i tvivl – om ikke det var lettere at ringe og høre. Problemet er bare, at jeg ikke er sikker på, jeg gider køre til Taastrup. Og nu har min mor meldt sin ankomst… så det bliver nok en stille, hyggelig tur i IKEA med Big mandag eller noget…

Torsdag kommer Ældsteveninden en tur til te efter aftensmaden, gud hvor jeg glæder mig. Der skal hygges og snakkes, sludres og skvadres. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget mere hyggeligt end sådan et besøg, nu jeg er græsenke på torsdag. Big skal i byen med arbejdet, og jeg ved bare, at jeg bliver sulten, når jeg skal høre, hvad de har fået at spise. Det er jo i reglen altid ret lækker mad, man får ved sådanne lejligheder. Kusinesøsteren har også endelig givet lyd fra sig, hende savner jeg også. Der er bare igen gået alt for lang tid, siden sidst vi havde en hyggedag. Jeg tror og håber, at denne sommer vil byde på en masse gensyn med alle de, man af forskellige grunde ikke har nået at ses med i den første halvdel af året…

20. juni 2010

Jeg vil have rabarber

Skrevet af Hende selv kl. 09:56 | Guldkorn

Scenen er sat, Yngste og jeg tuller rundt i Kvickly og overvejer, hvad vi skal spise til aftensmad. Det er her i fredags, hvor Ældste har forladt os for en nat bare. Yngste er meget i tvivl, for der findes jo så meget dejlig mad. “Må jeg virkelig få, lige hvad jeg vil have?” fritter hun, inden jeg sender hende over for at hente citroner og persille i grøntafdelingen.

“Ja, selvfølgelig.. i aften er det tøsehygge!!”. Barnet tænker lidt, kan det ses. Lidt meget og længe efter siger hun eftertænksomt “Jeg vil gerne have rabarber til aftensmad!” “Rabarber???” siger jeg og er totalt overrasket. Det var nok sådan cirka det sidste, jeg havde ventet at høre ungen sige. “Rabarber??” spørger jeg dumt og kigger på hende.

“Ja.. MOR altså… du ved godt.. rabarber med bearnaise? Som jeg plejer at få??” insisterer hun videre. Og så er det 50-øren falder. “Øhm… mener du KEBAB??” spørger jeg så og håber ved gud, jeg har gættet rigtigt. Ellers bliver det nok lidt svært at analysere sig frem til, hvilken spiseforstyrrelse barnet momentant lider af. “Ja” hviner hun begejstret “med pommes frites, salat og bearnaise!”. I guder altså…

Derfor hedder det så fremover, at vi skal have rabarber til aftensmad, og den der har læst med hér – behøver ikke frygte for, at vi har tilsluttet os en eller anden mærkelig sekt, der spiser rabarber og kålroer med varm mælk på til aftensmad :D

19. juni 2010

Så er vi endelig på plads

Skrevet af Hende selv kl. 16:52 | Det sker, Årets gang

Med et par “gåseøjne”, så er vi faktisk “næsten” på plads nu – og jeg er rigtig glad for at kunne sige, at det er intet mindre end vidunderligt at bo her. Jeg er så rørende glad for den ny lejlighed, og det er også vanvittig dejligt, at Big bor her. Skønt at kunne smutte tværs over og kysse lidt på sin kæreste, det er på ingen måde at klage over. Vi er begge to rigtig meget tilfredse med tingenes tilstand – det er virkelig FEDT, på den gode måde.

Børnene er faldet totalt godt til her i det ny, og den ny skole er indtaget. For Ældstes vedkommende lægger han hårdt ud – han startede i onsdags. Nu har han på tre dage været hjemme med en kammerat to gange (og det var ikke den samme kammerat) – og han har været på hyttetur med sin ny klasse. Det bød også på ny mennesker til moderen, hele 48 ny børn skal jeg lære navne på (jeg kunne ikke engang navnene på de børn, der gik i den gamle klasse, hehe!). Så er der også forældrene. Dem mødte jeg så i morges til morgenmad og afslutning på hyttetur. Igen kunne jeg konstatere, at verden er fyldt med søde mennesker – og de “ny” forældre var skam ingen undtagelse. Ergo er både børnene og moderen supertilfredse med skolen.

Yngste har hygget sig med moar. Rigtig meget, faktisk. “For jeg kunne jo ikke lege med nogen, når jeg skulle hjælpe dig med at pakke ud, vel mor?” som barnet snusfornuftigt sagde.

Jeg har været i IKEA og indkøbe skabe, der mangler skabe – eller også har jeg for meget af noget. Jeg kan slet ikke forstå det. For jeg har smidt meget ud, sådan helt til grænsen af det afsindige. Både før vi flyttede, og da jeg havde pakket ud. Min mor har også været sød til at give en hånd med i ny og næ – og Big har skruet persienner op for mig. Jeg er bare så taknemmelig for det hele – og ikke mindst for, at det hele er endt så godt. Sædvanen tro nærede jeg jo bare forhåbninger om det bedste og forventede det værste. Men det er jo *banker under bordet* aldeles dejligt….

Der bliver ikke skrevet meget pt. – jeg har slet ikke tid til det. Der skal sættes på plads og ordnes og ja.. leves… og det er vi rigtig gode til. Og jeg har været enormt heldig oveni – faktisk fik jeg, gennem slægtsforskning, kontakt til resten af den store familie, jeg har. Det er også meget spændende at se, hvordan livet har formet sig så mange år tilbage – vi taler om år 1675 :)

14. juni 2010

Den er god nok

Skrevet af Hende selv kl. 09:38 | Det sker

Det ér altså flyttekriller jeg har dér i maven…

Det kan nok bedst sammenlignes med den gang, jeg havde termin med begge børn… jeg gik rundt og rundt om mig selv og var totalt rastløs, selv om jeg flyttede rundt på møbler og løftede alle mulige mærkelige ting for at sætte lidt gang i sagerne. For at det ikke skal være løgn, drømte jeg, at jeg fik tvillinger i nat. Ret spøjst. Big og jeg har altid joket med, at fik vi børn sammen, blev det sgu tvillinger. Jeg skal ikke komme nærmere ind på grunden dertil… lidt hemmeligheder må man have i fred.

Sådan gik det heldigvis ikke, kunne jeg konstatere til morgen. Heldigvis, for I guder, hvor ville det dog have været møgbesværligt. Jeg ville slet ikke ane, hvordan i alverden to ny små mennesker kunne indpasses i min hverdag, for slet ikke at tale om alle andre impliceredes.

Nu er det dog bare en flytning, og Big og jeg taler om det, jeg er lidt oprømt. “Så er det i morgen… så bor jeg sgu lige over for!” “Ja, det bliver fandme dejligt!” – og igen fyldes min mave af de der skideirriterende flaksende flyttesommerfugle… og nu er der jo også snart dømt BØRN! Gosh, hvor jeg glæder mig til at se dem igen!! Kysse de små runde kinder og kramme helt vildt.

Ingen rist eller ro

Skrevet af Hende selv kl. 09:07 | Det sker, Årets gang

Vi hygger os, gør vi. Big og jeg – sidder ved hver sin computer, og det er fint. Vi er nok lidt skumle begge to, selv om humoren ikke fejler noget. Big har ondt i nakken, fordi han har skruet lamper ned i min gamle lejlighed. Jeg selv er lettere pms-agtig, selv om jeg ikke lider af PMS. Det kan vist nærmere betegnes som “flytte-lag”… noget lignende jet-lag. For at minimere risky konsekvenser, har jeg skrevet en enormt lang TO DO-liste. Alt det, jeg skal have fra hånden i dag, man må da håbe, det kan bortjage lidt flytte-lag.

En lettere urofornemmelse pulserer konstant på hjernebarken. Har jeg nu også husket dét og dét. Og hvor mange persienner skal jeg mon skrue ned i dag. Har jeg nu fået meldt adresseændring alle steder, det skulle gøres… Har jeg nu også fået pakket dette og hint. Hvordan fanden pakker man i øvrigt koste?

Jeg har solgt, både på TrendSales og på DBA, og som sådan skal jeg også på posthuset. Nu kommer ungerne snart hjem, det bliver spændende, hvad de siger til den stort set tomme lejlighed, der består af kasser i lag. Og ingen mad er der. Der er selvfølgelig te, men… Det er faktisk rigtig røvekedeligt, er det. Jeg kommer til at tage børnene med ud til frokost. Aftensmaden klarer min mor gudskelov.

Nå… I’m off, der var noget med en adresseændring på TrendSales, kom jeg lige i tanke om. Og whoa… fedt at solen titter frem i dag, er det ikke? Det giver da forhåbninger om, at flytningen kan klares i tørvejr…

Frem »