Title

28. maj 2010

ARgh… verbal indebrænding

Skrevet af Hende selv kl. 12:20 | Det sker

Lidt ondt i hovedet gør det efterhånden, nu er det også.. ca. ½ time siden jeg kom hjem fra tandlægen. Han er altså så frygtelig sød. Knus og kram får man, men det er så åbenbart en art terapi, inden det går løs med tænger og boremaskine…

Nu har jeg også prøvet dét, at blive “lagt ned” i tandlægestolen og få en kold klud på panden…

Det var nu ikke så underligt, for først blev jeg boret to steder – og bagefter sagde tandlægen “Du burde virkelig overveje, at lade mig trække de visdomstænder ud… det vil give meget mere luft!” “Er det rigtigt? Vil det gøre mundmiljøet lidt bedre?” fik jeg vredet ud mellem mine bedøvede læber. “Ja, det kan du lige tro, det vil også hjælpe lidt på tendens til småhuller…” “Nå….” jeg tænkte meget hurtigt “så tag bare en visdomstand nu, hvor jeg er bedøvet!” “Mener du det?? Nu???” spurgte han.

Hm.. lød han ikke liiiidt vel begejstret?? Hm! Nå.. nu var det i gang, så det var jo for sent at bakke ud. Mere bedøvelse – det gør sgu ondt at få dén sprøjte i ganen. Jeg nev mig hårdt i håndfladen i håb om, at smerten fra mund ville blive overdøvet. Det hjalp også lidt. Og vi ventede en fem minutters tid.. så vupti.. kom visdomstand i overmund ud. Bagefter kom jeg til at grine hjerteligt “Var det ikke andet?” sagde jeg grinende.. og mærkede, at jeg blev aldeles svimmel. Og ned at ligge var det så… med kompres og bidekompres. Jo, der er styr på sagerne dér.

Sådan kan det jo gå, måtte jeg sande. Nu sidder jeg og stirrer ud af vinduet og ærgrer mig lidt over den begyndende hovedpine. Jeg er skruphamrende sulten, men det kan jo ikke nytte noget at spise, før bedøvelsen er aftaget lidt… Det tisser ned uden for, og jeg gider bare ikke dårligt vejr. De fine wedges, jeg havde taget på blev skiftet ud med de flade ballerinaer. Skindet på de andre sko ville bare blive ødelagt af regnen, og det ville være synd.

Jeg synes faktisk også det er synd for mig… kollegaerne driller og siger, at der er dejligt stille i dag… *Grrrr*

27. maj 2010

Søger du bolig

Skrevet af Hende selv kl. 14:47 | Det sker,Links

Det gør jeg ikke.. længere – men faktisk er min nuværende bolig røget til udlejning – og det var faktisk rigtig skægt at se, på M2’s hjemmeside. Jeg må nok indrømme, det ser overmåde hyggeligt ud, og jeg har jo også været virkelig glad for at bo dér.

Jeg smilte bredt, da jeg så billedet af gården, hvor jeg så tit har siddet med ungerne og leget i sandkassen. Det var altså da de var små, nu foregår legen mindre koncentreret og spredt ud på forskellige steder, for Ældstes vedkommende gerne hos kammerater.

Byggeriet ser desuden også strålende og hyggeligt indbydende ud, når solen skinner. Jeg kan ikke helt forstå, de ikke har taget billederne én af de dage, hvor solen skinnede. Og nu er det pludselig snart et farvel til Farum, det bliver altså meget, meget mærkeligt. Farum har været min hjemby siden 1995, så det er lidt sært, at jeg nu snart ikke længere skal op af rampen til afkørsel 10…

Men! Jeg har faktisk tænkt mig at handle på Bytorvet en gang imellem alligevel fremover, for jeg kender så mange mennesker i Farum, og det bliver sørme også trist at undvære de små hyggelige møder på Bytorvet. Jeg håber, det bliver det samme i min nye by… Min gamle nabo, der nu bor i Lynge, handler faktisk også på Bytorvet med mellemrum og udelukkende af nostalgiske grunde.

24. maj 2010

Sko… sko… flere sko og en enkelt hat – shopping news

Skrevet af Hende selv kl. 22:09 | Billeder,Shopaholic,Shoplinks

Advarsel… indlæg kun for folk, der interesserer sig for sko. Alle andre skal nok bare scrolle nedad… ikke.

Det faldt mig lige ind at skrive lidt, da jeg tilfældigvis så et indlæg, et eller andet sted på nettet. En kvinde søgte information om, hvor man kunne få de superfede wedges, som Mentor laver. Jeg har set dem på nettet på Brandos, men her findes modellen kun i sort. Det er også en rigtig fed model, hvis du spørger mig. Mentor laver den også som hel bootie, med lukket tå. Her vist i sort. Jeg har set den i farven sort, taupe suede og grå. Alle er enten med lukket tå eller med peep toe.

Wedgemodellen med lukket tå – har jeg tilfældigvis set hos Jette Riis i Lyngby storcenter, hvor de også har dén wedge, de har på Brandos.dk – men hos Jette Riis kan du kun få den i farven Taupe Suede. Den er til gengæld ufatteligt flot til jeans og lyse farver generelt. Man får sådan et casual look med peeptoe-wedgen i brun ruskind. Jeg prøvede den ude i centret i lørdags, og udover at den er enormt flot – er den også utroligt nem at gå på, de 10 centimeter hæl til trods. Kilehælen gør, at det er let at navigere rundt, uden problemer med at holde balancen.

Prisen er temmelig pebret, men skoen er skam også temmelig semi-kinky på den fede måde. Det er sådan en sko, hvor folk glor langt efter dig – og hvisker “Så du de der uberfede wedges??” til hinanden. Hvis ikke de hvisker “FFD, nogen gyselige sko, hun havde på, hende dér!”. Begge optioner er til stede, så man skal turde, hvis man hopper ud i de wedges fra Mentor. En ting er sikker – man går ikke ubemærket hen…

Nede hos Billing sko på etagen under dén, hvor man finder Jette Riis, kan man endvidere få den for oven omtalte wedge med peeptoe i glat, sort læder. Den er dog formentligt temmelig varm at storke rundt i, her når solen endelig engang bestemmer sig til at kigge frem.

Selv er jeg ret pjattet med den brune model… Hm.. den står jo også godt til den hat i leopard, jeg også på et tidspunkt skrev om…

20. maj 2010

Shopping på regnfyldt lørdag giver billeder

Skrevet af Hende selv kl. 21:25 | Betragtninger,Billeder,Shopaholic

Jeg var jo ude og shoppe lidt på egen hånd, dér i lørdags – og jeg kunne desværre ikke finde et billede af den prikkede sag, jeg fandt ude i Rødovre Centrum – i ONLY. Her i aften var jeg så heldig, da jeg modtog et nyhedsbrev med sommerkjoler. Så var det jo nærliggende at tænke, at den dér kjole nok var der – måske.

Sådan ser den altså ud. Og den er fantastisk nem at style. Jeg bruger den med et par leggings med lynlås – og dertil en sort lang cardigan i tyndt strik – eller kort sort cardigan – for at bryde alle prikkerne og skabe konsistens. Mine ny gladiatorsandaler er ret fede til – ellers kan et par sorte wedges klare det sidste twist.

Siden har jeg ellers gjort noget mig ganske uvant. Jeg har været i Lyngby storcenter og fået penge – tilbage… for et par sorte wedges fra BDK. Lige meget hvad jeg gjorde ved de sko, sad de bare ikke okay på min fod. Til den pris skal de sgu sidde ordentligt, ellers kan det jo være ret så lige meget. Det nytter jo ikke noget at se smart ud, når man, lige så snart man bevæger sig afsted, ligner en søsyg kamæleon, der har drukket af natpotten! Det er jo ikke dét look, man går efter – eller que!

Desværre så jeg jo nogen andre wedges hos Jette Riis, og jeg er begyndt at tænke, at jeg og ungerne måske nok skal en lille tur ud at køre her på lørdag. Nu skal jeg lige overveje den igen. Nu er der heller ikke så lang tid til jeg flytter – og jeg kan mærke, at jeg begynder at glæde mig mere og mere. Det bliver helt fantastisk dejligt, når vi er kommet på plads i den ny lejlighed. Jeg kan mærke det helt ind i sjælen, at jeg har truffet en helt rigtig beslutning. Det bliver skønt at komme ud af eks’ens skygge – det bliver skønt at komme ud i noget nyt. Det tror jeg faktisk er meget sundt at gøre, med mellemrum. Man sidder alt for let fast i det gamle, og stiller sig tilfreds med noget – der måske ikke er helt optimalt, alt sammen bundet op på dovenskab og magelighed. Det er vi alle sammen så fantastisk gode til – og det er egentlig synd og skam.

Vi har været en tur på sygehuset og besøge min far. Det er virkelig ikke spor morsomt at se ham i de omgivelser, og på sæt og vis er han der ikke mere. Det er ikke dén far, jeg kørte rundt med og pjattede med. Det er ikke den far, der fortalte de mest vovede og sorte vitser og grinte bragende af det. Det er ikke den far, der fortalte mig historier om krabben. Ham, der er der nu, er “stakkels lille far”. Det er synd for ham, for tilbage er kun et ikke tomt, men ihvertfald temmelig energiforladt hylster. Jeg synes, det er utroligt svært, og jeg arbejder på at finde en ny rolle i forhold til dét, min far nu er regrederet til. Mon ikke det kommer med tiden? Jeg håber det, for vores alles skyld – og for hans. Ingen tvivl om, at jeg elsker min far – men jeg ville virkelig ønske, han ikke havde fået ødelagt sig selv på den vis.

13. maj 2010

Kvæle sit barn?

Skrevet af Hende selv kl. 17:53 | Børn,Det sker

Mon ikke mangen en mor har kvalt den absurde tanke i sit stille sind og håbet, at ingen andre havde læst deres tanker? At man er pissefucking skidesur på sin unge, retfærdiggør jo ikke nødvendigvis, at man et milliontedel af et nanosekund får en bastant trang til at gribe ungen i hans skjortekrave og hive til. For fanden da! Nu tilhører jeg så – heldigvis for den unge mand – den kategori af mødre, der kvæler absurde tanker og i stedet taler med store bogstaver…

Gud hvor er det frustrerende, når man ikke kan komme til at tale med store, fede typer. Fordi ungen er på samvær hos sin far. Det er i dén grad ungens far, når han opfører sig sådan. Sagen er, at knægten har smidt et par spritnyindkøbte Adidas-kondisko væk. Hvor de er, ved han ikke. Der foreligger heller ingen form for erindringer angående, hvordan de bortkom. Om man så nok så meget tager knægten i begge ører og trækker til. Udover, at han fremover helt tydeligt vil kunne huske den dag, hvor man begyndte at kalde ham Dumbo.

Knægten selv holder lav profil, sådan en lille konfliktsky hyæne. Han kan bare vente sig, kan han. Det er så slemt, at hans far har truet mig med, at han vil trække prisen for skoene fra det månedlige børnebidrag. Jeg skummer. Det er fanme ikke min skyld, at hans far køber et par sko til ham, når det står skrevet – sort på hvidt, at jeg står for at holde børnene med årstidsbestemt påklædning. Hvorfor i alverden har hans far ikke i stedet kontaktet mig og bedt mig sørge for et par kondisko. Jeg spørger bare.

For jeg havde ihvertfald ikke købt for det beløb sko til knægten. Fordi jeg kender ham. Jeg kender hans exceptionelle evne til at “bortkomme” sine ejendele og køber derfor ind efter disse forudsætninger. Altså ikke for dyrt og så fremdeles. Jeg lover, når jeg ser knægten, river jeg sgu armene af ham og slår ham i hovedet med dem, mens jeg adskillige gange messer “Pas så på dine ting”… Som om… nej, men jeg kan godt garantere for, at han kommer til at mærke det – dog ikke rent fysisk, men hans lommepenge bliver inddraget i en periode.. Det burde virke – eller??

Hvad katten gør man ved sådan en unge??

9. maj 2010

Weekenden rinder lidt ud

Skrevet af Hende selv kl. 21:07 | Det sker

Igen igen har det bare været alt for dejligt at have fri de sidste to dage. Vi snakkede faktisk om det til morgenbordet. Ældste sagde, at det da ikke ville være til at holde ud, hvis ikke man havde fri… Yngste og jeg var helt enige. Selv om vi også syntes, at hvis man nu havde fri enten fredag eller mandag, helst mandag – ville det være helt perfekt. Jeg klager ikke, for i den kommende uge, er der jo “kun” tre arbejdsdage…

I går var ungerne og jeg ude og shoppe og gøre Lyngby Storcenter usikkert. For en gangs skyld valgte jeg at holde i P-kælderen. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det også var sidste gang, jeg gjorde det. For det gik jo fint med at komme ind og ned og rundt i den underjordiske rundkørsel. Oj det lyder lidt spooky, ikke. Der var dog ikke specielt mørkt dernede, men der var godt nok mange biler. Og jeg er bange for, jeg ikke ejer tålmodighed. Det var ikke spor nemt, men efter at have vimset lidt rundt (alt mens jeg opsendte takketaler over, at Golf’en ikke er så stor), lykkedes det mig jo at parkere. “Husk det nu!!!! Plads nr 25!!!” sagde jeg til børnene. Yngste har klæbehjerne, tror jeg. Jeg håbede i det mindste, det holdt stik, dér i går.

Derefter var det bare rigtig rart at være os. Vi legede lidt på rulletrapperne. Vi prøvede sko.

Eller… jeg gjorde. Vi prøvede tøj. Yngste fik skam også noget tøj, hele to par bukser og en buksedragt, som er forrygende til hende. Ok, den klæder altså tøsebarnet. For en gangs skyld fik hun ikke nogen kjole, som hun ellers elsker – og jeg fik heller ikke noget tøj. I stedet fik jeg faktisk… whuuu… et par lækre skoletter fra Vagabond henne hos Jette Riis. De var altså også sat ned med over halvdelen af prisen… måske er det fordi de er lilla? Jeg var ihvertfald solgt, da jeg så dem…

De er altså temmelig semi-fede til et par jeans med smalle lår og vidde i ankel – og sådan nogen jeans har jeg tilfældigvis lige scoret i sidste uge hos Vero Moda…

Bagefter var vi henne og spise en dejlig frokost, og rundede dagen af med en tur til Helsingør sygehus for at aflægge besøg hos min på-mandag-udskrevne-far. Desværre, for det lykkedes ikke at overbevise de kloge hoveder om, at han helst skulle blive – og ja, de var også ligeglade med, at hvis ikke de havde sagt, han skulle være der i tre uger, så havde min mor ikke afbestilt den aflastningsplads – hun havde til ham på Porsebakken! Vel?! Det er bare så uhyggeligt ligegyldigt, den måde de håndterer mennesker på…

Det har i dag været en rigtig DAG. For det første har det været mors dag. Ungerne og jeg var skam også pænt ude forbi min mor og aflevere en dusk blomster. Det var i øvrigt nogen meget smukke roser, som jeg godt nok selv ville være blevet superglad for. Det blev jeg nu også, for ungerne havde skam tænkt på deres mor. Jeg fik to søde blomster, og det er af den slags, der varer længe. Hvis jeg ellers kunne få grønne fingre, som jeg tilsyneladende ikke ejer skyggen af. Den ene var sådan en kalanchoe, en såkaldt ‘ildblomst’ – i en pragtfuld orange farve. Jeg er vild med den farve. PS: Neglelakken er også fjernet, så nu har jeg ikke orange negle på tæerne mere. Det var ellers frækt!

Ældste væltede på løbehjulet – og bankede baghovedet i fliserne. Vi afventer, om der er sket noget, andet end en bule og en lærestreg. Af den slags, vi andre har fået tusindevis af gennem vores barndom. Det er i det hele taget et under, det lykkedes os at vokse op og blive voksne, når jeg nu tænker på, at vi cyklede og skatede uden hjelm og andet beskyttelsesudstyr. Det var bare sådan en… dag, hvor man ikke orker at bage pandekager, sådan som jeg ellers havde lovet. I stedet lavede jeg en byttehandel. Vi får pandekager til aftensmad i morgen. Det kan jeg også så langt bedre overskue, hehe…

6. maj 2010

Obsternasigheit eller sådan noget

Skrevet af Hende selv kl. 21:38 | Det sker

Det varer ikke så længe, før jeg skal til at flytte -og i den forbindelse er der pludselig sindssvagt mange ting, der truer – eller i det hele taget lugter besværligt. Som nu til morgen, hvor jeg opdagede et glemt brev fra ejendomsselskabet. De ønskede, at jeg returnerede det, så det var retur hos dem 6. maj. Milde himmel, det var jo i dag. Jeg tog en hurtig beslutning og faxede det fra jobbet, ikke tale om jeg gad køre ud med det brev, om det så var nok så vigtigt.

Så var der viceværten. Jeg har jo et stort problem med skimmelsvamp, og det nægter jeg altså at betale for, når jeg flytter. Ergo måtte jeg have listet viceværten herover, han skal skrive under på, at jeg ikke skal hæfte for deres byggesjusk. Og uha nej, det var ikke nemt at få halet den aftale i land. Ikke førend jeg stædigt sagde, at jeg altså havde nogen spørgsmål til ham – lod det sig gøre. Men så er det også på mandag, han kommer. Hm.

Nu verden er lidt skæv, kan det også oplyses, at sygehuset nu vil udskrive min far. Ja, udskrive – men til hvad? Han kan ikke klare sig selv, og min mor kan overhovedet ikke magte det. Det har hun, langt om længe, erkendt…

Især derfor måtte jeg også tale med store bogstaver og overbevise hende om, at i morgen skulle hun tage dem hårdt i kraven og understrege, at skrev de ham ud, skulle de grrrrffftstejlme’ også sørge for, at de skrev ham ud til et aflastningsophold. Det vil være lige så meget aflastning for min mor – som det vil være til gavn for min far.

Ellers? Jo, hun serverede det lækreste mad, jeg har fået i flere dage. Kokospanerede kyllingefileter med bulgur blandet med bananer, koriander, løg, hakkede hasselnødder og andet godt. Yep, det var lige noget, jeg kunne lide. Det var bare sådan en dejlig aften, hvor der ikke var skyggen af de periodiske mor-datter-konflikter, der dog aldrig går over gevind, heldigvis…

5. maj 2010

Are YOU also (T)HAT into hats?

Skrevet af Hende selv kl. 22:53 | Links,Shopaholic

Det er jeg – jeg er bare så glad for hatte, og faktisk overvejer jeg kraftigt at bestille denne fine hat, jeg har set på en engelsk hatteside.

Jeg forestiller mig, hvor pænt det kommer til at se ud, når jeg løber rundt med den lille pilleæske på hovedet. Det er også ham min kollega, der har fristet. Han går med hat – og da han er lidt oppe i alderen, kunne det fristes til kommentarer om ældre mænd i biler – hvis de har hat på, så! Men det ville være ufortjent i dette tilfælde. Mage til fart, han kan få på, når han sætter foden på speederen… I øvrigt klæder hans hat ham – og giver ham et helt eget særpræg. Ham kan man ikke undgå at bemærke…

Nej, jeg skal ikke købe hat nu… Det må vente. Den lille stemme fortæller mig sagligt, at hatten (nok) også er der om nogen måneder. Nok??? Hm…jeg bliver straks lidt urolig. “Nok”.. siger du? Ej.. den må være der. Pilleæsker går ikke af mode, sådan lige, vel… det nægter jeg at tro. Så du dér, Pillehatteæske-dæmon, vig bort!