Title

30. april 2010

Hvide negle og Chu Chum

Skrevet af Hende selv kl. 22:18 | Det sker

Det er en sygdom, tænker man. Ja, det kan det være – men det er det altså ikke i det her tilfælde. Jeg har bare lavet en gang franske negle – dét der med hvor man påfører neglespidserne hvid neglelak og maler neglen over med transparent “fransk” lak. Fransk lak… er altså bare sådan noget, der farver en lille smule, fx er min med et skær af lilla – bare fra Nivea. Det kræver ikke andet end et ark negleafmærknings-klistermærker og hvid samt “fransk” lak.

Fedt ser det ud, neglene får sådan et renskuret look, som jeg må sige, tiltaler mig rigtig meget. Det er også flot at lave på tæerne, men først skal jeg have genetableret forbindelse til foddame Pia. Det er jo heldigvis på vej mod sommer, alle dårlige odds til trods, og dermed flash-fod-tid…

Det er nemt at lave plus at det måske ser mere naturligt ud, end de færdige negle, man kan købe i Matas og komme på. Ikke at jeg aner en brik om det, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal prøve dem Smuk Veninde har prøvet dem ved jeg, men jeg har desværre glemt at spørge hende, hvordan resultatet blev. Det bliver i næste uge en gang, der skal vist også snart laves en ny aftale, så vi kan blive opdateret med alle nyheder ;)

Og ja, for et stykke tid siden var jeg jo så heldig at få fingrene i Chu Chum-chilisaucen. Jeg har også brugt den. Og jeg købte også en flaske til Big. Hjemme hos Big har vi brugt den som tilbehør til en pasta bolognese, mener jeg det var – det gav lige retten det rigtige twist. Hjemme har jeg prøvet at røre lidt Chu-Chum sammen med græsk youghurt, hakkede forårsløg, hakket ingefær og lidt hvidløg og marinere kyllingekød, på forhånd udskåret i tern. Det lå i plastposen et par timer, næste gang får det lov at ligge hele dagen. Det blev superlækkert, stegt i den store wok – og i retten kom der også cashewnødder, som jeg er rigtig glad for.

Det stemmer altså, at det er den bedste chilisauce – for det er næsten ubegrænset, hvad anvendelsesmuligheder angår. Man skal bare have lidt fri fantasi og prøve tingene af. Jeg synes personligt, at den er lige tilpas stærk, den jeg har fået fat i. Det er så åbenbart forskelligt fra gang til gang, hvor stærkt det bliver – når de producerer Chu Chum. Jeg ved også, at min veninde, Øjenlægen, har købt nogle flasker hjem gennem en bekendt. Så i Farum er der gang i Chu Chum’en :D

Alle mand indendøre

Skrevet af Hende selv kl. 10:18 | Det sker

Er det ikke ret typisk i dette vejrlig – og specielt når man som jeg har en væmmelig ondt-i-halsen under optræk. Det begyndte i går, men i dag er det faktisk ikke så slemt. Jeg klager ikke, for jeg har ikke haft snue siden engang sidste år – MEN jeg vil heller ikke have det nu!

Faktisk har jeg aldrig været så lidt forkølet, siden jeg droppede smøgerne sidste år, så jeg må da erkende, at jeg tit og ofte sender mig selv et rygklap, bare fordi jeg er så glad for, at jeg ikke ryger mere.

Det regner stadig, og Big snakker i telefonen. Det er mor, og hun er vanvittig god til at snakke. Desuden har der af forskellige årsager været lidt stille mellem dem hele ugen. Det er jo ikke altid lige nemt med de mødre, det er jeg sikker på, vi er mange, der kender til ;)

Der skal imidlertid planlægges og koordineres, for snart skal vi til konfirmation – altså ikke i dag, vel – men snart… og jeg skal have den fine kjole på. Og svigermor skal køres til kirken, den springer Big og jeg let og elegant over, da der alligevel ikke er plads i kirken.

Den er efter sigende ikke særlig stor, og da vi dybest set er ligeglade, overlader vi med glæde vores pladser til andre mere kirkeligt interesserede personer.

Og jeg glæder mig bare så meget, gør jeg. Altså til at flytte, for jeg kom lige pludselig til at tænke på, at det er ganske snart. Alt er kommet på plads – og ungerne glæder sig også. Det er nok dét, der glæder mig mest – at de glæder sig og er trygge ved, at jeg tager dem bort fra kendte omgivelser. Jeg går og drømmer om, hvor fint det skal blive, og alle de boligindretningsdrømme jeg er ved at bygge op – mon de kan realiseres. Jeg har så mange ideer!

Det er også ganske rart at få gennemført en kolossal omgang trashing, for gud hvor er der meget, man ikke bruger – men som man går og gemmer. Jeg har lyst til at afholde loppemarked, men nu har spejderne været der og afhentet 4 sække bøger – samt havemøbler – kæmpebamsen, der er til at sidde i – børnenes sækkestole og så den lille scooter, de brugte i 2-årsalderen.

Frygteligt vemodigt var det altså, da de tog den, men jeg er også så rædsomt nostalgisk. Eller.. jeg bliver det på de mest ubelejlige tidspunkter, hehe.

Bededagsferie eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 09:57 | Det sker

Så er der blevet indkøbt vaskemaskine, og mor var jo glad. Det var en lidt spøjs oplevelse, for allerede da jeg kom hjem fra arbejde, ventede hun foran hoveddøren. Underligt nok gik det op for mig, at det ville have passet mig bedre, hvis jeg havde været der, inden hun kom…

Mor var også lidt ved siden af sig selv, kunne jeg mærke, sådan en smule pigget… men vasket fik hun. Og jeg var skam hurtig. “Har du fået købt en vaskemaskine?” spurgte jeg smilende, men også en kende anspændt. Jeg tror godt, hun var klar over det. Hun kender mig jo. “Nej… jo, jeg har kigget lidt” “Nå.. men kom her, så kan vi se, hvad Elgiganten har til dig?”. Vi kiggede, og det var ikke lige det, hun ønskede sig.

Hun kendte heldigvis en anden website, i øvrigt den, der kører på – er det TV2-reklamerne for noget billigt noget med hårde hvidevarer, og den gik vi ind på. Her fik jeg så guidet hende gennem et køb, så nu kan jeg også juble. Jeg ved ikke, hvem af os, der var gladest? Jeg, fordi jeg så slipper for, at mor kommer løbende hele tiden med sit vasketøj, eller hun, fordi hun nu får en lækker ny Zanussi-vaskemaskine?

Det er jo bededagsferie, og himmelen er overtrukket med gråt i gråt – det pisregner lidt, rent ud sagt er det bare så enerverende røvekedeligt vejr! Jeg håber, det bliver lidt bedre vejr i eftermiddag og tænker lidt på min far, deroppe på sygehuset. Pludselig kan jeg forestille mig, hvor trøstesløst, det må være at ligge déroppe og være meget syg og kigge ud på det vejr. Ja, hvis altså han kigger ud?

Min mor siger, at han sover temmelig meget. Jeg er også så småt ved at få fnidder, for konen regner åbenbart med at få ham hjem. “Når vi kommer hjem” siger hun. “Han skal ikke hjem – han skal på plejehjem!” tænker jeg i mit stille sind og reflekterer lidt over, om hun er ved at blive bims. Hun vil bare ikke høre noget som helst andet, end det hun selv vil.

Jeg gider slet ikke gå ind på det, for det må hun virkelig selv rode med, hvis du spørger mig. Jeg ved også godt, jeg ikke er særlig sød, men det får være. I virkeligheden handler det jo ikke om at være sød, men om at se virkeligheden i øjnene, og det forekommer mig, at det har hun altså meget svært ved.

29. april 2010

Jeg, den onde datter

Skrevet af Hende selv kl. 09:01 | Det sker

FFD, min mors vaskemaskine er stået af. I den grad, den vil aldrig blive funktionel igen. Den er, efter sigende, 15-20 år gammel. Så er det jo, at jeg ikke rigtig forstår, hvorfor hun ikke bestiller en ny, vuns.

Det gør hun nemlig ikke. Hun gør dét, at hun beder mig om min nøgle – og så vil hun vaske hos mig. Det kan hun imidlertid godt glemme. Men det ved hun ikke, endnu. I dag kommer hun på smutbesøg og får vasket, mens jeg er hjemme. Jeg gider ikke give hende min nøgle.

Mor er nemlig en rigtig mor, der er MEGET nysgerrig. Så dét! Jeg har tænkt mig, at vi skal bestille ny maskine til hende i dag, hehe. I går aftes havde vi lige sms’et en masse frem og tilbage, men da jeg så (med et djævelsk udtryk i ansigtet – jeg er sikker på, at jeg havde horn i panden!!) skrev “Hvis ikke du allerede HAR bestilt en ny vaskemaskine, men det har du sikkert – hvis ikke skal jeg vise dig, hvordan du bestiller en vaskemaskine på nettet her i morgen!”. Og så en masse smilies. Jojo. Men… så blev linien død???

Gad vidst, om hun fik et chok? :D

Uheld eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 08:57 | Det sker

Det startede jo så godt, i går da jeg var på vej ud fra kontoret – jeg skal liiige på toilettet, hvæser jeg til Jættekvinden. Af ukendte årsager står jeg og glor mig over skulderen i stedet for at se på døren til toilettet, da jeg lukker den bag mig. En pludselig smerte får mig til at reagere… FFD… det er bare løgn. Nu har jeg næsten fået fingeren i klemme. Av for den, det var tæt på. Hvor kan man bare være dum…

Jeg tænker, om der mon er andre, der er så dumme, at de kigger bagud i stedet for at kigge på døren, de er ved at lukke, og bliver enig med mig selv om, at det er der ikke. Jeg griner af mig selv. Så er det, da jeg kommer hjem, at der ligger brev fra LejerBo. En 4-værelses i Hillerød kan blive min. Sådan en med fire værelser og en lille have.

Brevet er dog også udsendt til et ukendt antal andre mennesker, står der. Så… hvem siger i øvrigt, at lige præcis jeg ville have fået den? Ja ikke?

FFD… kunne det brev ikke bare være kommet lidt før. Og alligevel, Hillerød er for langt for mig og børn alene – og nu ér ungerne meldt til på deres ny skole – alt, næsten, har jeg fået i orden. Skumler en lille bitte smule, men ikke så længe – for omvendt er det jo ikke permanent, jeg skal bo i min fine ny lejlighed. Big og jeg har også planer, men de ligger to år ude i fremtiden.

Til da, har jeg tænkt mig ikke at bruge tiden på at være sur og ærgre mig over noget. Ihvertfald ikke sådan noget som boliger.

Så her til morgen på jobbet, jeg skal tage noget op af en skuffe. “Av FFD!” udbryder jeg. Jeg har lige slået min negl af h… til. Crap, for den skal ihvertfald ikke knække. Nu har jeg møjsommeligt oparbejdet lange negle med henblik på et arrangement i nærmeste fremtid. Så den kan bare lige vove på at knække! Det virker heldigvis kun til at fingeren er lidt øm.

Nyheder fra sygehuset fortæller, at min far nu er en lillebitte smule vågen. Kan svare på simple spørgsmål, men iøvrigt intet husker. Han ved ikke, hvorfor han er på sygehuset, men dét er han – og vist nok med meget store smerter. Jeg vil besøge ham i morgen, sammen med min mor.

26. april 2010

Så løftes sløret…

Skrevet af Hende selv kl. 08:32 | Årets gang,Familie

Sådan… det skete jo, at jeg var så ufattelig heldig her i sidste uge, og det er jo enormt fedt, når man pludselig får noget, at gå og glæde sig sådan til. Yes, jeg kan næsten ikke vente. Sagen er jo den, at jeg har været skrevet op til netop dé lejligheder i en årrække, og nu gav det endelig pote!

Selvfølgelig har jeg også haft ringet og mailet nogen gange, i håb om at fremskynde processen. Ikke at jeg tror, det hjalp synderligt. Men så dér onsdag morgen, kom dén mail, jeg har ventet i årevis på. Om jeg ville have den her lejlighed. OM??? OM??? Spørg en gang til! “Ja tak, og du skal endelig ikke kontakte flere, jeg tager den med det samme!”. Big glæder sig også rigtig meget, fordi vi nu bliver naboer, bedre kan det ikke være!

Børnene er også rigtig glade, de glæder sig. Også selv om det betyder, at de skal skifte skole og lære en masse ny små mennesker at kende. Jeg har nu også haft fat i legekammerat-forældrene og aftalt, at de stadig kan lege sammen, hvis de vil.

Samtidig fik jeg en usigeligt kedelig nyhed. Pt ligger min far i levercoma, og det gør han på 3. dag nu. Jeg vil ikke skrive så meget om det, fordi jeg ikke ved, hvad det ender med. En ting er jeg dog sikker på, at jeg vil kysse begge mine børn og glæde mig over, jeg har dem.

Det kan gå både den ene og den anden vej, for min fars vedkommende. Man siger ikke sådan noget, vel, men jeg siger, ikke desto mindre, at det næsten ville være det bedste, hvis det kom til en afslutning… Om lidt slår jeg mig selv med en våd søndagsberlinger for at sige sådan noget… Alligevel… manden har været syg i snart 8 år, og det vil aldrig, aldrig blive, som det en gang var.

24. april 2010

Er du også nysgerrig??

Skrevet af Hende selv kl. 11:03 | Links

Jeg kunne ihvertfald ikke lade være selv, og det var da meget skægt at se.

Se her hvor mange, der googler lille dig….

23. april 2010

Askefredag

Skrevet af Hende selv kl. 12:32 | Det sker

Endelig fredag tænker jeg.. mens jeg sidder og flader ud efter frokosten. Jeg har allerede fundet en fejl i en levering, men jeg skal lige drøfte den med kollega… Puha, hvorfor sidder man og er så frygtelig lækkersulten? Det kunne jo være, jeg bare skulle smutte ned i automaten og hente et eller andet at gnaske på. Eller bare spis dine pærer, ikke?

Weekenden der er lige om hjørnet byder på nogen interessante oplevelser, ved jeg allerede nu. Jeg ved også, at der går en lille frøken rundt på lette tå og glæder sig aldeles vildt til Big skal se hende lave vejrmøller og den slags. Hele tiden hører man hende “Jeg skal altså også øve mig på at lave vejrmøller!”. Hun er meget, meget stolt af, at han kommer og ser på hende.

Moderen glæder sig imidlertid mere til i aften, for der kommer Big nemlig og kysser lidt på mig. Det bliver dejligt. Der skal virkelig hygges gennem, og jeg vil … hov.. sidder jo og spiser en pære… og den smager af aske, går det op for mig. Yrk, ud i skraldespanden med den. Så er det nok! Ned i automaten med mig!

22. april 2010

Der er et vindue

Skrevet af Hende selv kl. 13:12 | Det sker,Restaurant

Det er ganske vist – der er et vindue… istemte ungerne i kor. I går kunne jeg jo være superoverskudsmor, dels fordi jeg havde fået gode nyheder, spist gærdejssnegl og kysset på min dejlige kæreste – i uvilkårlig rækkefølge.

Derfor inviterede jeg ungerne ud at spise – vi skulle fejret det – skulle vi. Så vi smuttede så en hurtig tur til Værløse, hvor restaurant Atlantico fik æren af at fylde vores sultne maver. Normalt plejer jeg at bestille isvand til maden, dels er det billigere – og dels glider maden nemmere ned på isvand. Ihvertfald når børnene er med… I går var der imidlertid sodavand til maden.

“Det er fordi, det er en særlig begivenhed” fastslog Ældste. Og jeg blev bare så glad, fordi den bemærkning, ikke, den viste bare SÅ meget, at mine børn er i stand til at skelne finere nuancer – og ikke bare forventer at få :D

Der blev også snakket godt gennem om den forestående – nu kan jeg snart godt røbe det for alvor… begivenhed. Og jo, der er noget, vi alle tre virkelig har savnet – der er et vindue i badeværelset! “Mor, så kan vi lukke det op, når Ældste har været derude og s…” “Hov hov… ” grinte jeg “man siger ikke sk… man siger..æhm… æh… ” der gik jeg så i stå, fordi jeg grinte af Yngstes spontane bemærkning.

Alt andet lige, er jeg glad for, at det ikke var mig, man skulle åbne vinduet efter, hehe.

Jeg kan slet ikke fatte, hvor heldig, jeg har været. Jeg glæder mig som en tissemyre på toppen af en myretue i stormvejr (intern joke mellem Big og jeg…)… det bliver så fedt at komme væk fra skimmelsvampen og indvendig vedligeholdspligt, der i den grad misforståes fra udlejers side…

21. april 2010

Aldeles og totalt heldig

Skrevet af Hende selv kl. 10:57 | Det sker

Lige nu sidder jeg – er godt nok i gang med det daglige arbejde, men jeg må altså af med noget af al den lykke! Appelsinen, ja dén appelsin er i den grad faldet ned i min turban – og jeg kunne ikke være gladere! Alt falder på plads, på allerbedste vis – og jeg tror også, ungerne bliver mere end glade, når jeg henter dem ovre hos FarTil6 senere i dag. Tror.. nej.. jeg VED, de bliver lykkelige.

Jeg vil ikke skrive nærmere detaljer endnu, det kommer i et andet indlæg – da jeg ikke ønsker, at der slipper noget ud, som giver bagslag. Og nej, det er ikke noget med jobskifte, jeg elsker skam mit job – og har ingen planer om at gå min vej. Og nej, det er heller ikke noget med Big – eller måske er det lidt, trods alt. Han er ihvertfald også lykkelig, ved jeg – så det kan kun gå hen og blive rigtig godt.

I dag har vi virkelig fortjent onsdagssneglen, den der høje type af gærdej, hvis ellers det kan lade sig gøre at støve sådan en op hos en af byens to bagere, ellers må Kvickly holde for :D Big glæder sig vist også temmelig meget til den onsdagssnegl, har jeg ladet mig fortælle…. mmm!

Frem »