Det er en sygdom, tænker man. Ja, det kan det være – men det er det altsÃ¥ ikke i det her tilfælde. Jeg har bare lavet en gang franske negle – dét der med hvor man pÃ¥fører neglespidserne hvid neglelak og maler neglen over med transparent “fransk” lak. Fransk lak… er altsÃ¥ bare sÃ¥dan noget, der farver en lille smule, fx er min med et skær af lilla – bare fra Nivea. Det kræver ikke andet end et ark negleafmærknings-klistermærker og hvid samt “fransk” lak.

Fedt ser det ud, neglene fÃ¥r sÃ¥dan et renskuret look, som jeg mÃ¥ sige, tiltaler mig rigtig meget. Det er ogsÃ¥ flot at lave pÃ¥ tæerne, men først skal jeg have genetableret forbindelse til foddame Pia. Det er jo heldigvis pÃ¥ vej mod sommer, alle dÃ¥rlige odds til trods, og dermed flash-fod-tid…

Det er nemt at lave plus at det måske ser mere naturligt ud, end de færdige negle, man kan købe i Matas og komme på. Ikke at jeg aner en brik om det, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal prøve dem Smuk Veninde har prøvet dem ved jeg, men jeg har desværre glemt at spørge hende, hvordan resultatet blev. Det bliver i næste uge en gang, der skal vist også snart laves en ny aftale, så vi kan blive opdateret med alle nyheder

Og ja, for et stykke tid siden var jeg jo sÃ¥ heldig at fÃ¥ fingrene i Chu Chum-chilisaucen. Jeg har ogsÃ¥ brugt den. Og jeg købte ogsÃ¥ en flaske til Big. Hjemme hos Big har vi brugt den som tilbehør til en pasta bolognese, mener jeg det var – det gav lige retten det rigtige twist. Hjemme har jeg prøvet at røre lidt Chu-Chum sammen med græsk youghurt, hakkede forÃ¥rsløg, hakket ingefær og lidt hvidløg og marinere kyllingekød, pÃ¥ forhÃ¥nd udskÃ¥ret i tern. Det lÃ¥ i plastposen et par timer, næste gang fÃ¥r det lov at ligge hele dagen. Det blev superlækkert, stegt i den store wok – og i retten kom der ogsÃ¥ cashewnødder, som jeg er rigtig glad for.

Det stemmer altsÃ¥, at det er den bedste chilisauce – for det er næsten ubegrænset, hvad anvendelsesmuligheder angÃ¥r. Man skal bare have lidt fri fantasi og prøve tingene af. Jeg synes personligt, at den er lige tilpas stærk, den jeg har fÃ¥et fat i. Det er sÃ¥ Ã¥benbart forskelligt fra gang til gang, hvor stærkt det bliver – nÃ¥r de producerer Chu Chum. Jeg ved ogsÃ¥, at min veninde, Øjenlægen, har købt nogle flasker hjem gennem en bekendt. SÃ¥ i Farum er der gang i Chu Chum’en

Er det ikke ret typisk i dette vejrlig – og specielt nÃ¥r man som jeg har en væmmelig ondt-i-halsen under optræk. Det begyndte i gÃ¥r, men i dag er det faktisk ikke sÃ¥ slemt. Jeg klager ikke, for jeg har ikke haft snue siden engang sidste Ã¥r – MEN jeg vil heller ikke have det nu!

Faktisk har jeg aldrig været så lidt forkølet, siden jeg droppede smøgerne sidste år, så jeg må da erkende, at jeg tit og ofte sender mig selv et rygklap, bare fordi jeg er så glad for, at jeg ikke ryger mere.

Det regner stadig, og Big snakker i telefonen. Det er mor, og hun er vanvittig god til at snakke. Desuden har der af forskellige årsager været lidt stille mellem dem hele ugen. Det er jo ikke altid lige nemt med de mødre, det er jeg sikker på, vi er mange, der kender til

Der skal imidlertid planlægges og koordineres, for snart skal vi til konfirmation – altsÃ¥ ikke i dag, vel – men snart… og jeg skal have den fine kjole pÃ¥. Og svigermor skal køres til kirken, den springer Big og jeg let og elegant over, da der alligevel ikke er plads i kirken.

Den er efter sigende ikke særlig stor, og da vi dybest set er ligeglade, overlader vi med glæde vores pladser til andre mere kirkeligt interesserede personer.

Og jeg glæder mig bare sÃ¥ meget, gør jeg. AltsÃ¥ til at flytte, for jeg kom lige pludselig til at tænke pÃ¥, at det er ganske snart. Alt er kommet pÃ¥ plads – og ungerne glæder sig ogsÃ¥. Det er nok dét, der glæder mig mest – at de glæder sig og er trygge ved, at jeg tager dem bort fra kendte omgivelser. Jeg gÃ¥r og drømmer om, hvor fint det skal blive, og alle de boligindretningsdrømme jeg er ved at bygge op – mon de kan realiseres. Jeg har sÃ¥ mange ideer!

Det er ogsÃ¥ ganske rart at fÃ¥ gennemført en kolossal omgang trashing, for gud hvor er der meget, man ikke bruger – men som man gÃ¥r og gemmer. Jeg har lyst til at afholde loppemarked, men nu har spejderne været der og afhentet 4 sække bøger – samt havemøbler – kæmpebamsen, der er til at sidde i – børnenes sækkestole og sÃ¥ den lille scooter, de brugte i 2-Ã¥rsalderen.

Frygteligt vemodigt var det altså, da de tog den, men jeg er også så rædsomt nostalgisk. Eller.. jeg bliver det på de mest ubelejlige tidspunkter, hehe.

SÃ¥ er der blevet indkøbt vaskemaskine, og mor var jo glad. Det var en lidt spøjs oplevelse, for allerede da jeg kom hjem fra arbejde, ventede hun foran hoveddøren. Underligt nok gik det op for mig, at det ville have passet mig bedre, hvis jeg havde været der, inden hun kom…

Mor var ogsÃ¥ lidt ved siden af sig selv, kunne jeg mærke, sÃ¥dan en smule pigget… men vasket fik hun. Og jeg var skam hurtig. “Har du fÃ¥et købt en vaskemaskine?” spurgte jeg smilende, men ogsÃ¥ en kende anspændt. Jeg tror godt, hun var klar over det. Hun kender mig jo. “Nej… jo, jeg har kigget lidt” “NÃ¥.. men kom her, sÃ¥ kan vi se, hvad Elgiganten har til dig?”. Vi kiggede, og det var ikke lige det, hun ønskede sig.

Hun kendte heldigvis en anden website, i øvrigt den, der kører pÃ¥ – er det TV2-reklamerne for noget billigt noget med hÃ¥rde hvidevarer, og den gik vi ind pÃ¥. Her fik jeg sÃ¥ guidet hende gennem et køb, sÃ¥ nu kan jeg ogsÃ¥ juble. Jeg ved ikke, hvem af os, der var gladest? Jeg, fordi jeg sÃ¥ slipper for, at mor kommer løbende hele tiden med sit vasketøj, eller hun, fordi hun nu fÃ¥r en lækker ny Zanussi-vaskemaskine?

Det er jo bededagsferie, og himmelen er overtrukket med grÃ¥t i grÃ¥t – det pisregner lidt, rent ud sagt er det bare sÃ¥ enerverende røvekedeligt vejr! Jeg hÃ¥ber, det bliver lidt bedre vejr i eftermiddag og tænker lidt pÃ¥ min far, deroppe pÃ¥ sygehuset. Pludselig kan jeg forestille mig, hvor trøstesløst, det mÃ¥ være at ligge déroppe og være meget syg og kigge ud pÃ¥ det vejr. Ja, hvis altsÃ¥ han kigger ud?

Min mor siger, at han sover temmelig meget. Jeg er ogsÃ¥ sÃ¥ smÃ¥t ved at fÃ¥ fnidder, for konen regner Ã¥benbart med at fÃ¥ ham hjem. “NÃ¥r vi kommer hjem” siger hun. “Han skal ikke hjem – han skal pÃ¥ plejehjem!” tænker jeg i mit stille sind og reflekterer lidt over, om hun er ved at blive bims. Hun vil bare ikke høre noget som helst andet, end det hun selv vil.

Jeg gider slet ikke gå ind på det, for det må hun virkelig selv rode med, hvis du spørger mig. Jeg ved også godt, jeg ikke er særlig sød, men det får være. I virkeligheden handler det jo ikke om at være sød, men om at se virkeligheden i øjnene, og det forekommer mig, at det har hun altså meget svært ved.

FFD, min mors vaskemaskine er stået af. I den grad, den vil aldrig blive funktionel igen. Den er, efter sigende, 15-20 år gammel. Så er det jo, at jeg ikke rigtig forstår, hvorfor hun ikke bestiller en ny, vuns.

Det gør hun nemlig ikke. Hun gør dét, at hun beder mig om min nøgle – og sÃ¥ vil hun vaske hos mig. Det kan hun imidlertid godt glemme. Men det ved hun ikke, endnu. I dag kommer hun pÃ¥ smutbesøg og fÃ¥r vasket, mens jeg er hjemme. Jeg gider ikke give hende min nøgle.

Mor er nemlig en rigtig mor, der er MEGET nysgerrig. SÃ¥ dét! Jeg har tænkt mig, at vi skal bestille ny maskine til hende i dag, hehe. I gÃ¥r aftes havde vi lige sms’et en masse frem og tilbage, men da jeg sÃ¥ (med et djævelsk udtryk i ansigtet – jeg er sikker pÃ¥, at jeg havde horn i panden!!) skrev “Hvis ikke du allerede HAR bestilt en ny vaskemaskine, men det har du sikkert – hvis ikke skal jeg vise dig, hvordan du bestiller en vaskemaskine pÃ¥ nettet her i morgen!”. Og sÃ¥ en masse smilies. Jojo. Men… sÃ¥ blev linien død???

Gad vidst, om hun fik et chok?

Det startede jo sÃ¥ godt, i gÃ¥r da jeg var pÃ¥ vej ud fra kontoret – jeg skal liiige pÃ¥ toilettet, hvæser jeg til Jættekvinden. Af ukendte Ã¥rsager stÃ¥r jeg og glor mig over skulderen i stedet for at se pÃ¥ døren til toilettet, da jeg lukker den bag mig. En pludselig smerte fÃ¥r mig til at reagere… FFD… det er bare løgn. Nu har jeg næsten fÃ¥et fingeren i klemme. Av for den, det var tæt pÃ¥. Hvor kan man bare være dum…

Jeg tænker, om der mon er andre, der er så dumme, at de kigger bagud i stedet for at kigge på døren, de er ved at lukke, og bliver enig med mig selv om, at det er der ikke. Jeg griner af mig selv. Så er det, da jeg kommer hjem, at der ligger brev fra LejerBo. En 4-værelses i Hillerød kan blive min. Sådan en med fire værelser og en lille have.

Brevet er dog ogsÃ¥ udsendt til et ukendt antal andre mennesker, stÃ¥r der. SÃ¥… hvem siger i øvrigt, at lige præcis jeg ville have fÃ¥et den? Ja ikke?

FFD… kunne det brev ikke bare være kommet lidt før. Og alligevel, Hillerød er for langt for mig og børn alene – og nu ér ungerne meldt til pÃ¥ deres ny skole – alt, næsten, har jeg fÃ¥et i orden. Skumler en lille bitte smule, men ikke sÃ¥ længe – for omvendt er det jo ikke permanent, jeg skal bo i min fine ny lejlighed. Big og jeg har ogsÃ¥ planer, men de ligger to Ã¥r ude i fremtiden.

Til da, har jeg tænkt mig ikke at bruge tiden på at være sur og ærgre mig over noget. Ihvertfald ikke sådan noget som boliger.

SÃ¥ her til morgen pÃ¥ jobbet, jeg skal tage noget op af en skuffe. “Av FFD!” udbryder jeg. Jeg har lige slÃ¥et min negl af h… til. Crap, for den skal ihvertfald ikke knække. Nu har jeg møjsommeligt oparbejdet lange negle med henblik pÃ¥ et arrangement i nærmeste fremtid. SÃ¥ den kan bare lige vove pÃ¥ at knække! Det virker heldigvis kun til at fingeren er lidt øm.

Nyheder fra sygehuset fortæller, at min far nu er en lillebitte smule vÃ¥gen. Kan svare pÃ¥ simple spørgsmÃ¥l, men iøvrigt intet husker. Han ved ikke, hvorfor han er pÃ¥ sygehuset, men dét er han – og vist nok med meget store smerter. Jeg vil besøge ham i morgen, sammen med min mor.

SÃ¥dan… det skete jo, at jeg var sÃ¥ ufattelig heldig her i sidste uge, og det er jo enormt fedt, nÃ¥r man pludselig fÃ¥r noget, at gÃ¥ og glæde sig sÃ¥dan til. Yes, jeg kan næsten ikke vente. Sagen er jo den, at jeg har været skrevet op til netop dé lejligheder i en Ã¥rrække, og nu gav det endelig pote!

Selvfølgelig har jeg ogsÃ¥ haft ringet og mailet nogen gange, i hÃ¥b om at fremskynde processen. Ikke at jeg tror, det hjalp synderligt. Men sÃ¥ dér onsdag morgen, kom dén mail, jeg har ventet i Ã¥revis pÃ¥. Om jeg ville have den her lejlighed. OM??? OM??? Spørg en gang til! “Ja tak, og du skal endelig ikke kontakte flere, jeg tager den med det samme!”. Big glæder sig ogsÃ¥ rigtig meget, fordi vi nu bliver naboer, bedre kan det ikke være!

Børnene er også rigtig glade, de glæder sig. Også selv om det betyder, at de skal skifte skole og lære en masse ny små mennesker at kende. Jeg har nu også haft fat i legekammerat-forældrene og aftalt, at de stadig kan lege sammen, hvis de vil.

Samtidig fik jeg en usigeligt kedelig nyhed. Pt ligger min far i levercoma, og det gør han på 3. dag nu. Jeg vil ikke skrive så meget om det, fordi jeg ikke ved, hvad det ender med. En ting er jeg dog sikker på, at jeg vil kysse begge mine børn og glæde mig over, jeg har dem.

Det kan gÃ¥ bÃ¥de den ene og den anden vej, for min fars vedkommende. Man siger ikke sÃ¥dan noget, vel, men jeg siger, ikke desto mindre, at det næsten ville være det bedste, hvis det kom til en afslutning… Om lidt slÃ¥r jeg mig selv med en vÃ¥d søndagsberlinger for at sige sÃ¥dan noget… Alligevel… manden har været syg i snart 8 Ã¥r, og det vil aldrig, aldrig blive, som det en gang var.

Jeg kunne ihvertfald ikke lade være selv, og det var da meget skægt at se.

Se her hvor mange, der googler lille dig….

Endelig fredag tænker jeg.. mens jeg sidder og flader ud efter frokosten. Jeg har allerede fundet en fejl i en levering, men jeg skal lige drøfte den med kollega… Puha, hvorfor sidder man og er sÃ¥ frygtelig lækkersulten? Det kunne jo være, jeg bare skulle smutte ned i automaten og hente et eller andet at gnaske pÃ¥. Eller bare spis dine pærer, ikke?

Weekenden der er lige om hjørnet byder pÃ¥ nogen interessante oplevelser, ved jeg allerede nu. Jeg ved ogsÃ¥, at der gÃ¥r en lille frøken rundt pÃ¥ lette tÃ¥ og glæder sig aldeles vildt til Big skal se hende lave vejrmøller og den slags. Hele tiden hører man hende “Jeg skal altsÃ¥ ogsÃ¥ øve mig pÃ¥ at lave vejrmøller!”. Hun er meget, meget stolt af, at han kommer og ser pÃ¥ hende.

Moderen glæder sig imidlertid mere til i aften, for der kommer Big nemlig og kysser lidt pÃ¥ mig. Det bliver dejligt. Der skal virkelig hygges gennem, og jeg vil … hov.. sidder jo og spiser en pære… og den smager af aske, gÃ¥r det op for mig. Yrk, ud i skraldespanden med den. SÃ¥ er det nok! Ned i automaten med mig!

Det er ganske vist – der er et vindue… istemte ungerne i kor. I gÃ¥r kunne jeg jo være superoverskudsmor, dels fordi jeg havde fÃ¥et gode nyheder, spist gærdejssnegl og kysset pÃ¥ min dejlige kæreste – i uvilkÃ¥rlig rækkefølge.

Derfor inviterede jeg ungerne ud at spise – vi skulle fejret det – skulle vi. SÃ¥ vi smuttede sÃ¥ en hurtig tur til Værløse, hvor restaurant Atlantico fik æren af at fylde vores sultne maver. Normalt plejer jeg at bestille isvand til maden, dels er det billigere – og dels glider maden nemmere ned pÃ¥ isvand. Ihvertfald nÃ¥r børnene er med… I gÃ¥r var der imidlertid sodavand til maden.

“Det er fordi, det er en særlig begivenhed” fastslog Ældste. Og jeg blev bare sÃ¥ glad, fordi den bemærkning, ikke, den viste bare SÃ… meget, at mine børn er i stand til at skelne finere nuancer – og ikke bare forventer at fÃ¥

Der blev ogsÃ¥ snakket godt gennem om den forestÃ¥ende – nu kan jeg snart godt røbe det for alvor… begivenhed. Og jo, der er noget, vi alle tre virkelig har savnet – der er et vindue i badeværelset! “Mor, sÃ¥ kan vi lukke det op, nÃ¥r Ældste har været derude og s…” “Hov hov… ” grinte jeg “man siger ikke sk… man siger..æhm… æh… ” der gik jeg sÃ¥ i stÃ¥, fordi jeg grinte af Yngstes spontane bemærkning.

Alt andet lige, er jeg glad for, at det ikke var mig, man skulle åbne vinduet efter, hehe.

Jeg kan slet ikke fatte, hvor heldig, jeg har været. Jeg glæder mig som en tissemyre pÃ¥ toppen af en myretue i stormvejr (intern joke mellem Big og jeg…)… det bliver sÃ¥ fedt at komme væk fra skimmelsvampen og indvendig vedligeholdspligt, der i den grad misforstÃ¥es fra udlejers side…

Lige nu sidder jeg – er godt nok i gang med det daglige arbejde, men jeg mÃ¥ altsÃ¥ af med noget af al den lykke! Appelsinen, ja dén appelsin er i den grad faldet ned i min turban – og jeg kunne ikke være gladere! Alt falder pÃ¥ plads, pÃ¥ allerbedste vis – og jeg tror ogsÃ¥, ungerne bliver mere end glade, nÃ¥r jeg henter dem ovre hos FarTil6 senere i dag. Tror.. nej.. jeg VED, de bliver lykkelige.

Jeg vil ikke skrive nærmere detaljer endnu, det kommer i et andet indlæg – da jeg ikke ønsker, at der slipper noget ud, som giver bagslag. Og nej, det er ikke noget med jobskifte, jeg elsker skam mit job – og har ingen planer om at gÃ¥ min vej. Og nej, det er heller ikke noget med Big – eller mÃ¥ske er det lidt, trods alt. Han er ihvertfald ogsÃ¥ lykkelig, ved jeg – sÃ¥ det kan kun gÃ¥ hen og blive rigtig godt.

I dag har vi virkelig fortjent onsdagssneglen, den der høje type af gærdej, hvis ellers det kan lade sig gøre at støve sÃ¥dan en op hos en af byens to bagere, ellers mÃ¥ Kvickly holde for Big glæder sig vist ogsÃ¥ temmelig meget til den onsdagssnegl, har jeg ladet mig fortælle…. mmm!