Title

30. april 2010

Bededagsferie eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 09:57 | Det sker

Så er der blevet indkøbt vaskemaskine, og mor var jo glad. Det var en lidt spøjs oplevelse, for allerede da jeg kom hjem fra arbejde, ventede hun foran hoveddøren. Underligt nok gik det op for mig, at det ville have passet mig bedre, hvis jeg havde været der, inden hun kom…

Mor var også lidt ved siden af sig selv, kunne jeg mærke, sådan en smule pigget… men vasket fik hun. Og jeg var skam hurtig. “Har du fået købt en vaskemaskine?” spurgte jeg smilende, men også en kende anspændt. Jeg tror godt, hun var klar over det. Hun kender mig jo. “Nej… jo, jeg har kigget lidt” “Nå.. men kom her, så kan vi se, hvad Elgiganten har til dig?”. Vi kiggede, og det var ikke lige det, hun ønskede sig.

Hun kendte heldigvis en anden website, i øvrigt den, der kører på – er det TV2-reklamerne for noget billigt noget med hårde hvidevarer, og den gik vi ind på. Her fik jeg så guidet hende gennem et køb, så nu kan jeg også juble. Jeg ved ikke, hvem af os, der var gladest? Jeg, fordi jeg så slipper for, at mor kommer løbende hele tiden med sit vasketøj, eller hun, fordi hun nu får en lækker ny Zanussi-vaskemaskine?

Det er jo bededagsferie, og himmelen er overtrukket med gråt i gråt – det pisregner lidt, rent ud sagt er det bare så enerverende røvekedeligt vejr! Jeg håber, det bliver lidt bedre vejr i eftermiddag og tænker lidt på min far, deroppe på sygehuset. Pludselig kan jeg forestille mig, hvor trøstesløst, det må være at ligge déroppe og være meget syg og kigge ud på det vejr. Ja, hvis altså han kigger ud?

Min mor siger, at han sover temmelig meget. Jeg er også så småt ved at få fnidder, for konen regner åbenbart med at få ham hjem. “Når vi kommer hjem” siger hun. “Han skal ikke hjem – han skal på plejehjem!” tænker jeg i mit stille sind og reflekterer lidt over, om hun er ved at blive bims. Hun vil bare ikke høre noget som helst andet, end det hun selv vil.

Jeg gider slet ikke gå ind på det, for det må hun virkelig selv rode med, hvis du spørger mig. Jeg ved også godt, jeg ikke er særlig sød, men det får være. I virkeligheden handler det jo ikke om at være sød, men om at se virkeligheden i øjnene, og det forekommer mig, at det har hun altså meget svært ved.

29. april 2010

Jeg, den onde datter

Skrevet af Hende selv kl. 09:01 | Det sker

FFD, min mors vaskemaskine er stået af. I den grad, den vil aldrig blive funktionel igen. Den er, efter sigende, 15-20 år gammel. Så er det jo, at jeg ikke rigtig forstår, hvorfor hun ikke bestiller en ny, vuns.

Det gør hun nemlig ikke. Hun gør dét, at hun beder mig om min nøgle – og så vil hun vaske hos mig. Det kan hun imidlertid godt glemme. Men det ved hun ikke, endnu. I dag kommer hun på smutbesøg og får vasket, mens jeg er hjemme. Jeg gider ikke give hende min nøgle.

Mor er nemlig en rigtig mor, der er MEGET nysgerrig. Så dét! Jeg har tænkt mig, at vi skal bestille ny maskine til hende i dag, hehe. I går aftes havde vi lige sms’et en masse frem og tilbage, men da jeg så (med et djævelsk udtryk i ansigtet – jeg er sikker på, at jeg havde horn i panden!!) skrev “Hvis ikke du allerede HAR bestilt en ny vaskemaskine, men det har du sikkert – hvis ikke skal jeg vise dig, hvordan du bestiller en vaskemaskine på nettet her i morgen!”. Og så en masse smilies. Jojo. Men… så blev linien død???

Gad vidst, om hun fik et chok? 😀

24. april 2010

Er du også nysgerrig??

Skrevet af Hende selv kl. 11:03 | Links

Jeg kunne ihvertfald ikke lade være selv, og det var da meget skægt at se.

Se her hvor mange, der googler lille dig….

20. april 2010

Spøjs frokost

Skrevet af Hende selv kl. 20:55 | Job,Sjov

Vi sidder og spiser og snakken går som den plejer, hyggelig ping pong. Af en eller anden grund har jeg fået clipset mit adgangskort fast i min bluses halsudskæring. Desværre hænger kortet så måske lige et lidt forkert sted, hvor man normalt bliver lidt rød i kammen, hvis mændene kigger længere end normalt. Men igen… det kommer nok an på intentionerne hos den, der kigger. Antennerne var imidlertid klappet fuldstændig sammen, da jeg havde travlt med at dissekere min mad. “Knips” lyder det så… fra ham lige over for.

Han har et eller andet underligt blik på. Vil i kontakt, det er helt tydeligt. Jeg kigger spørgende og lidt ligegyldigt, da jeg jo har travlt med min mad. Og han har et eller andet twist med mig, jeg ved ikke helt hvorfor han gider. Jeg gør nemlig ikke. “Æhm….” siger han så og har tydeligt besvær med at holde øjnene fra området ved mine bryster, der gudskelov er dækket af min tætte, ikke stramtsiddende sorte bluse. “Ja??” siger jeg igen. “Hvorfor har du taget adgangskortet omvendt på??” spørger han, og en tyk finger styrer lige over mod mig.

Lige over til og i højde med… Næh, du kan tro nej, tænker jeg, og rykker tilbage på stolen og stirrer på ham. Nu har jeg fået nok. Jeg kigger ham lige i øjnene og siger i min allermest forbavsede tone “Huh? Hvordan kan det være, at du ofrer det SÅ meget opmærksomhed?” mens jeg velovervejet blafrer lidt med kortet.

Ham over for til venstre brøler af grin og siger, at kvinder er udspekulerede. Til ham over for mig lyder det fra de andre gutter “Du kan jo også bare holde øjnene for dig selv en anden gang!”. Jeg griner højt sammen med de andre, for ham overfor har tydeligvis tabt mælet og gejsten og er meget koncentreret om det halvdøde stykke kød på tallerkenen foran ham… Det er altså ikke første gang, jeg har haft en slags episode med ham, så jeg kan ikke lade være med at grine.

Lige inden og akkurat

Skrevet af Hende selv kl. 16:58 | Det sker

Det tisser ned, rigtig røvekedeligt vejr er det i dag. Og jeg kan slet ikke lade være med at lade tankerne flyve. Gad vide, om den der aske, fra vulkanudbruddet på Island for kort tid siden, nu bliver “regnet” ned og ender i bilernes motorer og sandblæser dem i stedet for flymotorerne. I næsten en uge har der ingen flyafgange været… og det er altså ret underligt. Måske er der mere stille, jeg har faktisk ikke rigtig hæftet mig ved noget.

Der er taget hakket oksekød op, men jeg er tom for ideer. Tanken om at lave chili con carne er bortkastet… for de små hyæner gider nok alligevel ikke spise det. Pløh, siger jeg. Og er bare helt ærligt ikke i humør til kræsne børn i dag. Hov, der er jo også porrer, kommer jeg i hu. Namnam til mig helt alene. Dét er da nice. Jeg er vild med kogte porrer. Og så er det sundt. Stilheden bliver brudt af TV’ets evige skvadren, ungerne sidder og ser Disney, og jeg “sidder bare”… og stirrer lidt ud på regnen og absorberer dagen, der er gået. Overvejer stille, om porrerne vil generere en masse luft i maven, og det er jo faktisk ligemeget. Det er kun ungerne og jeg selv, der eventuelt vil blive generet i aften.

Orv, mirakel sker – sådan bare lige. Ældste har lige stukket hovedet op af sofaen og erklæret, at hakkebøffer ville være lækkert. “Med kartofler til?” siger jeg spørgende, halvvejs ventende et nej. Men jo, den er god nok. Dem fra ovn med hvidløgspeber… og bearnaise??? “Ja, men det har vi altså ikke i dag, I må nøjes med hvidløgsdressing…” siger jeg resigneret. “Og porrer!” kan jeg så ikke lade være med at tilføje. Jeg har åbenbart behov for at høre det der AADRRKKK-BAARPFF. Og det sker da også. Ingen af de to små gider porrer. Kun Yngste, der smagte på sagerne i går og erkendte, at det var noget, hun kunne lide. Så det kan hun godt få en anden god gang.

Arbejde? Puha… det taler vi ikke om nu. Jeg er vind og skæv af at flejne rundt. Nu ved jeg, hvordan det føles, når man gerne vil klones i tre eksemplarer… så måtte det ene eksemplar tage sig af Jættekvinden fra Øerne, det andet eksemplar måtte tage sig af kortlandskabet og det tredie… stå i beredskab måske. Ej, jeg kunne virkelig godt bruge lidt sofanusseri med ham min lækre kæreste, lige på stedet! Og et godt glas rødvin til at gå og sippe af, mens maden bliver tilberedt med nænsom hånd. I wish… that is. Det gider jeg simpelthen ikke ærgre mig over, ikke er muligt i dag. Jeg vælger i stedet at glæde mig til det bliver muligt, og så går jeg i øvrigt til gryderne nu…

17. april 2010

Prikket kjole endelig fundet

Skrevet af Hende selv kl. 15:54 | Shopaholic

Jeg har sådan lidt ubevidst gået og ledt efter en prikket kjole, fordi noget siger mig, at prikket bliver lige dét, jeg kan lide til den kommende sommer med forhåbentligt meget sol og varme. Og så lykkedes det mig sørme at finde lige denne her – den er ikke noget særligt, men jeg er sikker på, jeg kan lide den. Og vanen tro har jeg surfet nettet tyndt for at finde ting og sager. Der er også dukket så meget op, at jeg er nødt til at kategorisere lidt…

Her ser du den søde sommerkjole – og her er den uden indhold, det illustrerer faktisk på smukkeste vis, hvor svært det kan være at danne sig et indtryk af noget, hvis ikke man har prøvet det på…

Jeg går og glæder mig til den dukker op i posten, så er der kun lige tilbage at håbe, den er lige så pæn på mig som på modellen… men mon ikke…

16. april 2010

ASTMAtikere – pas på vulkanaske – advarer FN

Skrevet af Hende selv kl. 15:36 | Det sker

Nu er jeg ikke selv ramt af astma – men nu var det jo sådan, at jeg fik en nyhed sendt – og den deler jeg lige hér. Det er værd at huske på, hvis man som mange andre – og i særdeleshed min egen søn – har astma.

Der advares fra FN’s side – læs nyheden her.

Dette være sagt, uagtet jeg er træt af at høre om vulkanen. Vi har kollegaer på besøg fra et andet land, og hele dagen taler de om, hvor bekymrede de er for, om de kan komme hjem på det efter al sandsynlighed længe ventede besøg – man må jo formode, at folk har glædet sig temmelig meget til at gense deres kære. Det håber jeg så, de får mulighed for. Aske eller ikke aske.

Bare så meget feriehumør

Skrevet af Hende selv kl. 15:11 | Det sker

Det er ikke fordi jeg har ferie… overhovedet ikke. Jeg er bare helt oppe at køre lige nu – det må man altså gerne, når det er lykkedes at finde en fuldstændig åndssvag fejl. Og når fejlen er løst, som det er tilfældet, må man enddog juble. Det gør vi så!

Kollega er gået hjem og holde fyraften, mens jeg lige trækker den lidt. Men det er skam weekend nu, helt sikkert. Jeg glæder mig godt nok utroligt meget, mest fordi der ikke ligger nogen planer for de næste par dage. Ikke andet end en forfærdelig masse hygge og pygge.

Og så må man vel også være begejstret, når ens nummerflytning endelig er slået gennem – jipiiiiii nu kan jeg bruge min ny mobil! Af lutter dovenskab har jeg ikke fået taget den i brug endnu – men nu kører jeg ikke længere via TDC… herligt! Sikke en masse sparet (det håber jeg i det mindste…)

Rigtig god weekend, derude!

Tøseaften måske

Skrevet af Hende selv kl. 08:58 | Det sker

Skønt vejr til en fredag – lækkert, så er man straks meget mere minded for at få overstået dagens opgaver og holde weekend. Altså er der intet at klage over…

Man når faktisk at tænke en masse mens man laver ínstallation, jeg sad lige og kom til at tænke på, at det ville være vanvittig hyggeligt at lave en tøseaften. Altså en hyggeaften, hvor man inviterer nogen dejlige tøser, man kender – og som også kender hinanden. Ikke den slags pjat, hvor ingen kender hinanden.

Det kunne blive så hyggeligt at samle SmukVeninde, BlåVeninde – som arbejder samme sted som SmukVeninde – og så undertegnede, og måske også en 3. veninde, der vist nok pt. er på barsel – men som også er supersød. Hun hedder forresten Jette. Nu tror jeg næsten, at SmukVeninde, når hun læser dette, har gættet, hvem der skal med 😀

Så skal vi spise noget god mad hjemme hos mig – og drikke lidt forskelligt og i dén grad sludresladre gennem…

Jeg vil se at få gjort noget ved at se… altså rigtigt SE… de søde mennesker, jeg kender – frem for hele tiden at stille mig tilfreds med at glo på en skærm… Det skal nok komme, stille og roligt.

14. april 2010

Der er flere danskere der får sclerose

Skrevet af Hende selv kl. 12:38 | Det sker

Nu har jeg jo lige læst en rigtig dum nyhed. Det er virkelig trist, hvis det vitterlig har noget på sig, at der er flere og flere, der rammes af den i nogen tilfælde utroligt invaliderende sygdom.

Sygdommen er så invaliderende, fordi man rammes i en ung alder, selv fik jeg konstateret sclerose, da jeg var bare 23 år. Nu har jeg imidlertid været svineheldig, og den dag i dag er jeg fuldstændig remitteret og symptomfri. Der er ikke nogen synlige spor, og jeg synes ikke, jeg mærker noget i min dagligdag.

Nu er det ikke sådan, at jeg hver dag takker de højere magter – men jo indrømmet, jeg lever meget i nuet og sætter pris på næsten alt, hvad jeg kan nå at gøre. Det er også mit råd til dig, der får konstateret sygdom, mere eller mindre alvorlig – det være det samme, vær positiv og lev i nuet. Det hjælper langt hen ad vejen…

Frem »