Title

26. februar 2010

Billede taget ned

Skrevet af Hende selv kl. 14:47 | Brok, Børn

Jeg læste tilfældigvis lidt pĂĄ eb i min pause… og denne artikel fik mig til at tygge lidt over dĂ©t billede, jeg lagde op af Yngste i gĂĄr. Pludselig syntes jeg slet ikke, at det billede skulle ligge der. Slet ikke… og heller ikke selv om, hun er blevet anonymiseret grundigt.

Tænk om der sidder en eller anden syg person derude og finder pĂĄ at kopiere det og lave fiksfakserier med det. Ikke tale om… sĂĄ det kom ned!

Er der noget, der kan bringe mit pis i kog, er det de pissefucking pædofile. Spørger du mig, burde man simpelthen samle dem alle sammen i en interneringslejr (forklædt kontamineringslejr) – for siden hen at jævne lejren med jorden og dermed fjerne alle pædoer fra jordens overflade. NĂĄhjo – og inden da skulle de have skĂĄret genitalierne af med en sløv kniv… mindre kan ikke gøre det!

Jeg nærer den allerstørste afsky for mennesker, der med fuldt fortsæt misbruger børn og gemmer sig under noget sĂĄ lamt som “jamen jeg er syg, jeg kan ikke gøre for det!”. De skal simpelthen VÆK! Kastreres! Elimineres! SĂĄ vore børn kan færdes i fred – jeg kan pĂĄ ingen mĂĄde se, hvordan i alverden man kan se noget sexrelateret i smĂĄ uskyldige børn – og der findes ingen undskyldning for den slags…

25. februar 2010

Kan DU???

Skrevet af Hende selv kl. 21:10 | Billeder, Børn, Årets gang

Et eller andet sted har jeg læst – at det skulle være sĂĄ godt som umuligt at slikke sig selv pĂĄ albuen. Men.. nu har Yngste bevist, at det sĂĄ absolut ikke er tilfældet. BĂĄde jeg selv og Ældste har gjort forsøget, og til trods for at jeg er indehaver af en pænt lang tunge, er det mig totalt umuligt at slikke mig selv pĂĄ albuen… Ældste undrer sig.. han synes, det er en legendarisk lang tunge, jeg har.. jeg kan jo skubbe til min egen næsetip med tungen!

Men se selv.. Yngste… hun kan! (billede fjernet) Jeg lader mig gladeligt imponere, og vi bryder ud i grin og pjat – for det ser altsĂĄ virkelig vanvittigt ud, som barnet sidder dĂ©r og slikker sig pĂĄ albuen. Jeg siger, at det nok bare er fordi, hendes arme er sĂĄ korte. Ældsteøglen der er lidt mut og vel nok lidt jaloux over, at lillesøster kan noget sĂĄ umuligt, hvæser, at ja nok kan han ikke slikke sin albue, men han kan mimre som en kanin. “Og det kan jeg ogsĂĄ!” bryder jeg ind – og gentager endnu en gang “at jeg altsĂĄ ikke er i stand til at ramme min albue med tungen!”. Bare for lige at gyde olie pĂĄ vandene.

I øvrigt fandt jeg det dĂ©r med pĂĄstand umuligt at slikke albue – check det selv ud. Kan du?

Vi er syge – bare en lille smule

Skrevet af Hende selv kl. 16:40 | Børn, Det sker, Kokkerier

Det er i virkeligheden vist mest mig, der er syg – jeg døjer med en løbende næse, en ru hals og frysen.. Og sĂĄ er det godt at tænke pĂĄ noget andet, sĂĄ jeg har været flittig i køkkenet i dag – der er blevet lavet pizzasnegle, to slags. Ikke som man tænker pĂĄ to slags med forskelligt fyld, men bĂĄde almindelige og sĂĄ specialdej til Yngste. Ingen skal jo snydes her…

Ældste har fĂĄet taget søm ud af armen i gĂĄr under fuld bedøvelse. Jeg ved ikke helt, om jeg er syg i hovedet eller hvad, men jeg elsker altsĂĄ at være pĂĄ en operationsstue. Jeg burde være blevet narkosesygeplejerske, slĂĄr det mig lige. Ja, det er jo det, jeg skulle have gjort i sin tid. Men det er vel ikke for sent endnu, hvis jeg nu gerne vil uddanne mig inden for anæstesien. Selv om jeg nu heller ikke helt kan drage nogen som helst paraleller mellem systemudvikling og anæstesi. Der er ikke nogen, tror jeg…

Det gik så fint, og Ældste sov roligt ind i en dyb tornerosesøvn af begrænset varighed, mens de dyrkede hans stakkels lille, fine underarm. Og ud kom han også, det var mens jeg var nede på P-pladsen og flytte på p-skiven. Ja, den slags gør jeg altså. Når jeg er nødt til det, og det var jeg i går. For jeg kunne jo ikke så godt spilde tid med at fræse rundt og lede efter en ny p-plads. Hillerød sygehus er virkelig intet mindre end et mareridt af en parkeringsoplevelse, hvis man rammer et forkert landingstidspunkt. Ældste vågnede jo så også som foreskrevet, og var faktisk i bedre condition end efter sidst, hvor søm blev lagt ind. Men det gjorde ondt, det gjorde det altså.

I dag gjorde det ogsĂĄ ondt, og han var træt og pjevset – sĂĄ jeg tilstod ham en dag hjemme og rekreere sig lidt ovenpĂĄ den øh.. traumatiske, er det ikke det ‘man’ siger. oplevelse!

Men nu stĂĄr den pĂĄ bagte kartofler med tun, majs og ærter og en lækker hvidløgsdressing – og dertil lækre nybagte pizzasnegle. Nams, hvor skal vi dog frĂĄdse… jeg glæder mig. Og nu fik jeg atter en idĂ©.. Big og jeg skal goutere os pĂĄ de lækreste osteboller – gougĂ©res… en ret jeg er noget sĂĄ god til… sikkert fordi jeg holder sĂĄ meget af resultatet :P

22. februar 2010

Aaahhhrrrmmmm.. rrrr… r

Skrevet af Hende selv kl. 21:31 | Børn, Det sker

Fek da ogsĂĄ, man skulle jo næsten tro, jeg var blandt de, der er sĂĄ heldige at have vinterferie i denne uge. For sandelig om ikke jeg henover eftermiddagen i dag har mĂĄttet sande, at min hals begynder at føles som sandpapir. Og det er ikke bare, fordi jeg kom til at “lyne mig selv” i halsen med jakkens lynlĂĄs. “Av for HELVEDE!” rĂĄbte jeg, efter at have trukket lynlĂĄsen op og mærke det skarpe bid i min hals. Jeg tror faktisk ikke, jeg er kommet til at gøre sĂĄdan noget før?

Ondt i knolden og trykken omkring panderegionen og en næse, der tenderer til langrend, jo den er vist desværre god nok. Og slatten, det er jeg. Mens Yngste var inde til gymnahopsa, gik Ældste og jeg pĂĄ indkøb. Jeg var ikke spor oplagt, kunne kun tænke pĂĄ, hvad jeg ikke skulle købe – og pĂĄ at jeg syntes, jeg var slatten i benene. Det er jeg stadig, og min hals gør møg ondt… Mon det er nemesis? Fordi jeg har gĂĄet og sagt, at jeg ihvertfald ikke har været syg i laaang tid. Det er nu ogsĂĄ rigtigt nok!

Og det forbandede glatte føre, i dag tog det mig lige to timer at komme pĂĄ arbejde, efter at have sat Big af ved toget og kysset ham pĂĄ gensyn! Derefter husker jeg noget med en bil, der pludselig var ukontrollabel og svingede fra side til side, at jeg nĂĄede at undgĂĄ at torpedere to modkørende – og undgĂĄ at Golf’en spurtede i grøften. AltsĂĄ, jeg har aldrig prøvet en sĂĄ voldsom udskridning før, men for katten da – jeg kan kun anbefale det glatbanebevis, jeg tog i sin tid. Det er ganske mange ĂĄr siden, men bevægelserne sidder stadig i Ă©n… Nu skete der ikke noget, hvilket bĂĄde jeg, ungerne og Big og andre i tilfældig rækkefølge er temmelig glade for…

Nu er det ogsĂĄ i overmorgen, Ældste skal opereres. Nogen husker mĂĄske, at han brækkede armen for lidt omkring et halvt ĂĄr siden – og fik lagt to lange søm ind ved knoglen. Det er sĂĄ dem, der nu skal ud, og han skal i narkose og alt muligt. Han glæder sig rigtig meget til at fĂĄ sømmene ud, og jeg vil ikke begynde at spørge mere ind til det. Vi snakker bare forsigtigt om, at det bliver fedt at fĂĄ sømmene ud. Det gør det sørme ogsĂĄ, jeg tror faktisk, han er lidt generet af dem nu…

21. februar 2010

Æblekage skulle der til

Skrevet af Hende selv kl. 17:56 | Billeder, Kokkerier

Ærligt talt – Fakta, det ta’r 5 minutter. Jeg brækker mig. Det er dĂ©r, da jeg stĂĄr i køen i Fakta, den enormt lange kø, med en milliard mennesker, der ĂĄbenbart har sat sig for at købe ind til den kommende uge lige netop i dag, pĂĄ en søndag.

“Pissefucking Fakta” tænker jeg for mig selv og skuler fremad. Jeg har allerede været i Aldi uden resultat. Der var bare ikke noget æblemos pĂĄ glas… og heller ikke æblekagerasp. For pokker, hvor er jeg bare ærgerlig i dĂ©t øjeblik. Og nu stĂĄr jeg her med en kurv fuld af æbler… Køen bevæger sig ikke… og pludselig fĂĄr jeg nok. Jeg gider ikke det her!!!

Jeg gĂĄr! Stiller kurven pĂĄ gulvet og sætter det lange ben foran. Jeg mĂĄ bare ud, førend jeg eksploderer, kan jeg mærke. Det er ikke i dag, jeg har tĂĄlmodighed til at stĂĄ og blafre i en dum kø, mĂĄ jeg indrømme. I stedet kører jeg hen pĂĄ tanken. Der mĂĄ de jo i det mindste have æbler, hvis ikke æblemos pĂĄ glas. SĂĄ kan jeg da bare selv lave æblemos… og sĂĄ mener jeg, vi har en pakke toastbrød, der kan transmogryffes til æblekagerasp. Bare nulre det lidt pĂĄ stegepanden og tilsætte sukker, det burde kunne gøre det.

Kaeng Pet, den bedste...De havde æbler på tanken, og jeg blev straks i meget bedre humør, fordi jeg fik lejlighed til at drille tankpasseren. Han var endda flink at forære mig posen, så den betalte jeg ikke for. Og så gik turen lige hjem og i køkkenet og skrælle æbler og skære i småstykker.

Det bedste af det hele er nu, at hjemmelavet æblemos og æblekagerasp smager sĂĄ meget bedre – og det er Big og jeg temmelig tilfredse med. Men først skal vi lige goutere os pĂĄ resterne af den superlækre thaigryde fra i gĂĄr. Jeg sagde, der kom billede pĂĄ – det gør der sĂĄ her i stedet for…

Bemærk hvor lækkert, det ser ud med alle de gode grøntsager i – og lækker kokossauce med rød karry. Svigermor tog skam ogsĂĄ godt fra – og vi andre holdt os bestemt ikke tilbage. Det var bare sĂĄdan en hyggelig aften. Vi fik ogsĂĄ set en virkelig god film, Big og jeg havde set den før – men vi syntes, at Svigermor skulle se den, ogsĂĄ. Filmen? Ă…h, det var Pan’s Labyrint… og den var sĂĄ absolut ikke mere ringe her 2. gang, vi sĂĄ den…

20. februar 2010

Kæmpepat eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 17:47 | Billeder, Kokkerier

AltsĂĄ – det er ikke spor sjofelt eller pĂĄ nogen mĂĄde frækt! Jeg kan ikke gøre for det, somme tider kommer jeg til at forvanske ord til en helt anden betydning. I dette tilfælde er det matriklens absolutte yndlingsspise – nemlig Kaeng Pet. En aldeles lækker Thai-ret med det hele. Det hele er friske rĂĄvarer, dækkende over chili, ingefær, lime, citrongræs, koriander, basilikum, peberfrugt, minimajs, løg og meget andet. Det er ganske enkelt en uber-god ret, der bare kærtegner ens smagsløg pĂĄ det blideste… er man ikke forfalden, sĂĄ bliver man sgu forfalden til denne ret.

Jeg er lige blevet færdig med tilberedningen – Big blev hidkaldt til smagstest. Han smagte, smagte – der gik ikke 10 sekunder før han kyssede mig varmt og udbrød “DĂ©t dĂ©r kan du sgu!!!”…. jeg smilede bare “det smager bare helt fantastisk! Det er jo lige før vi kunne leve af at sælge den her ret!”… og inden jeg nĂĄede at komme for godt i gang med fantasterier om denne idĂ©, var han driblet videre igen.

–> her kommer der et billede, nĂĄr ellers billedet er kommet via mobilen over “undermaatten.dk” og til min mail…

Nu kommer svigermor snart – og der vil blive snakket, temmelig meget! Jeg nyder roen og mine egne tanker, som der ifølge Big er masser af. Det er ogsĂĄ rigtigt nok…

Det kunne da være fedt, hvis man lige vandt et sĂĄ stort beløb, at man blev uafhængig og bare kunne gøre, hvad man ønskede. I sĂĄ fald forestiller jeg mig et hyggeligt hus i naturomgivelser, hvor jeg tuller rundt med hĂĄret sat op i knude i nakken og i malerkittel, tjener millioner pĂĄ at male billeder og sælge min lækre thaimad :D Big? Jamen han vimser bare rundt i køkkenet eller er ude i værkstedet og kigge beundrende pĂĄ sin lækre bil, han lige har hentet hjem fra Tyskland. Det er hans hobby… Og børnene er kommet godt i vej, alle tre – og tjener masser af penge, og en gang imellem sætter de et større beløb ind pĂĄ min konto, som tak for den gode opvækst, vi har givet dem.

Bestemt ikke nogen dĂĄrlig fantasi… hvis du spørger mig. Sandheden? Jeg tror, vi ville røvkede os… det er alt for Danielle Steelsk’…

Bodyshop og Kaeng Pet

Skrevet af Hende selv kl. 16:36 | Det sker, Shopaholic

SĂĄ var Big og jeg jo i Hillerød – og deeejlig tur, det var det helt sikkert. For en gangs skyld blev mit dankort i pungen, eller næsten… mens Big var i Fona, smuttede jeg hurtigt i Bodyshop og lure lidt. Her skulle jo være dennehersens glimmermascara – og det var der skam ogsĂĄ. Jeg købte den ikke, fordi jeg ikke syntes, den glitrede nok. Bare indrøm det, jeg er en skade! Jeg ved det godt… men det ser altsĂĄ lidt semi-fedt ud med sĂĄdan noget glimmerværk omkring øjnene.

Hende pigen i shoppen lokkede nemlig med sĂĄdan en smart lille roll-on dims, der lige kunne “rulles” pĂĄ øjenvipperne, mens den almindelige sorte(??) mascara alligevel var vĂĄd og nylagt. Det ville se totalt godt ud, fik jeg at vide. Og sĂĄ købte jeg den selvfølgelig. Hvor typisk.

Bagefter var Big og jeg henne og spise elefantpik, det er vist gĂĄet hen og blevet lørdagsvanen… Vi rundede af med en tur i Kvickly, Allerød, hvor de har en kanon god kosmetikafdeling. Her kom jeg sĂĄ til at købe et par clipsøreringe.. dumt for jeg ved jo godt, det ikke duer! Men… jeg fik ogsĂĄ en fin mascara med hjem.. sĂĄdan en fra Max Factor – den skulle være tordnende god ifølge ekspedienten. SĂĄ den kom selvfølgelig med – og den er pĂĄ – og det ser blændende godt ud! :D

Og nu? Skal jeg ned og lave mad til Svigermor og Big – en ordentlig omgang lækker thailandsk ret – Kaeng Pet… jeg glæder mig til at kræse for dem!

19. februar 2010

Nams parmaskinke i grams

Skrevet af Hende selv kl. 20:04 | Kokkerier, Opskrifter

Her til aften fik man jo igen en superlækker omgang mad, som man ville kunne servere for gæster, anytime. Dog bør man sĂĄ nok flankere retten med en stor skĂĄl lækker, knitrende(!!) salat. Jeg holder jo Ude&Hjemme, eller IngenHjemme, som Big uærbødigt kalder det for at drille mig. Der er jo sommetider nogen rigtig gode opskrifter, og i gĂĄr faldt jeg over dĂ©n, der blev til fredagsmad…

Du skal bruge:
450 g helbladet spinat
1/4 piskefløde eller kaffefløde
1 pakke fettucine eller anden frisk pasta
1 pakke parmaskinke
1 citron (eller 1 spsk saft af samme)
Salt
Peber
Evt. lidt revet muskatnød

SĂĄdan…
Pastaen koges, til den er færdig og vandet hældes fra.

Samtidig – spinaten tøs op i gryden (hvis ikke der bruges friske blade) og fløden hældes ved og koges op. Smages til med lidt citronsaft, salt og peber. Parmaskinken klippes i strimler og strøs i. NĂĄr saucen er færdig blandes den med pastaen – og voilá, der er serveret! Bon appetit!

Det var nem, hurtig og meget lækker mad :P

Har du prøvet Smashbox – kun for tøser

Skrevet af Hende selv kl. 12:43 | Billeder, Shopaholic, Shoplinks

Nu jeg kommer til at tænke pĂĄ de gode rĂĄd med concealere, jeg har fĂĄet fra Tina, tænkte jeg, at jeg vist ogsĂĄ hellere mĂĄ lave lidt reklame for min ny Smashbox photo Finish. Jeg fik den i julegave af min kære lillebror. Det var faktisk først en Clarins creme, men jeg fik den konverteret til Smashbox’en.

Jeg har den lilla version, og den er virkelig spøjs. Lige nĂĄr man smører den pĂĄ – og især hvis man kommer for meget pĂĄ (fandt jeg ud af) fĂĄr huden et lilla skær.

Dette forsvinder dog med det samme. Og i tilgift får du bare universets mest lækre, bløde ferskenhud! Den er genial som underlag under fx foundation eller whatever. Gad vide om det i virkeligheden er en flydende concealer.

Læs selv mere om Smashbox her – jeg elsker min! Og jeg bruger den (næsten) hver dag…

ENDELIG en der har fattet det…

Skrevet af Hende selv kl. 09:29 | Det sker

Utroligt sĂĄ begejstret jeg kan sidde og blive, nĂĄr jeg læser sĂĄdan en artikel. Det er jo mere eller mindre ordret, hvad jeg altid har pĂĄstĂĄet og fastholdt. Somme tider er jeg skam ogsĂĄ blevet upopulær pĂĄ mine “bombastiske” udsagn “Lad dog ungen gøre det selv!!!” har jeg sagt med brask og bram.

AltsĂĄ… der kan I bare høre efter, sĂĄ kan I sgu lære det! Og tror I mig ikke, mĂĄ I vel tro pĂĄ en lægperson…

Imidlertid ĂĄbnede artiklen ogsĂĄ mine øjne for, at mine unger sommetider fortæller, at de ikke engang kunne nĂĄ ud i frikvarteret, fordi Nana skulle have hjælp til ditten og datten – og Louise kunne ikke tage støvler pĂĄ selv. Der er sĂĄgar et eksempel pĂĄ en unge, der skulle have hjælp til at gĂĄ pĂĄ toilettet! Vi taler om børn fra 0. klasse…

Forresten faldt der jo slet ikke så meget sne, anyways, så nu er der glæde all over! :D

Frem »