Title

26. februar 2010

Billede taget ned

Skrevet af Hende selv kl. 14:47 | Brok,Børn

Jeg læste tilfældigvis lidt på eb i min pause… og denne artikel fik mig til at tygge lidt over dét billede, jeg lagde op af Yngste i går. Pludselig syntes jeg slet ikke, at det billede skulle ligge der. Slet ikke… og heller ikke selv om, hun er blevet anonymiseret grundigt.

Tænk om der sidder en eller anden syg person derude og finder på at kopiere det og lave fiksfakserier med det. Ikke tale om… så det kom ned!

Er der noget, der kan bringe mit pis i kog, er det de pissefucking pædofile. Spørger du mig, burde man simpelthen samle dem alle sammen i en interneringslejr (forklædt kontamineringslejr) – for siden hen at jævne lejren med jorden og dermed fjerne alle pædoer fra jordens overflade. Nåhjo – og inden da skulle de have skåret genitalierne af med en sløv kniv… mindre kan ikke gøre det!

Jeg nærer den allerstørste afsky for mennesker, der med fuldt fortsæt misbruger børn og gemmer sig under noget så lamt som “jamen jeg er syg, jeg kan ikke gøre for det!”. De skal simpelthen VÆK! Kastreres! Elimineres! Så vore børn kan færdes i fred – jeg kan på ingen måde se, hvordan i alverden man kan se noget sexrelateret i små uskyldige børn – og der findes ingen undskyldning for den slags…

25. februar 2010

Kan DU???

Skrevet af Hende selv kl. 21:10 | Årets gang,Billeder,Børn

Et eller andet sted har jeg læst – at det skulle være så godt som umuligt at slikke sig selv på albuen. Men.. nu har Yngste bevist, at det så absolut ikke er tilfældet. Både jeg selv og Ældste har gjort forsøget, og til trods for at jeg er indehaver af en pænt lang tunge, er det mig totalt umuligt at slikke mig selv på albuen… Ældste undrer sig.. han synes, det er en legendarisk lang tunge, jeg har.. jeg kan jo skubbe til min egen næsetip med tungen!

Men se selv.. Yngste… hun kan! (billede fjernet) Jeg lader mig gladeligt imponere, og vi bryder ud i grin og pjat – for det ser altså virkelig vanvittigt ud, som barnet sidder dér og slikker sig på albuen. Jeg siger, at det nok bare er fordi, hendes arme er så korte. Ældsteøglen der er lidt mut og vel nok lidt jaloux over, at lillesøster kan noget så umuligt, hvæser, at ja nok kan han ikke slikke sin albue, men han kan mimre som en kanin. “Og det kan jeg også!” bryder jeg ind – og gentager endnu en gang “at jeg altså ikke er i stand til at ramme min albue med tungen!”. Bare for lige at gyde olie på vandene.

I øvrigt fandt jeg det dér med påstand umuligt at slikke albue – check det selv ud. Kan du?

Vi er syge – bare en lille smule

Skrevet af Hende selv kl. 16:40 | Børn,Det sker,Kokkerier

Det er i virkeligheden vist mest mig, der er syg – jeg døjer med en løbende næse, en ru hals og frysen.. Og så er det godt at tænke på noget andet, så jeg har været flittig i køkkenet i dag – der er blevet lavet pizzasnegle, to slags. Ikke som man tænker på to slags med forskelligt fyld, men både almindelige og så specialdej til Yngste. Ingen skal jo snydes her…

Ældste har fået taget søm ud af armen i går under fuld bedøvelse. Jeg ved ikke helt, om jeg er syg i hovedet eller hvad, men jeg elsker altså at være på en operationsstue. Jeg burde være blevet narkosesygeplejerske, slår det mig lige. Ja, det er jo det, jeg skulle have gjort i sin tid. Men det er vel ikke for sent endnu, hvis jeg nu gerne vil uddanne mig inden for anæstesien. Selv om jeg nu heller ikke helt kan drage nogen som helst paraleller mellem systemudvikling og anæstesi. Der er ikke nogen, tror jeg…

Det gik så fint, og Ældste sov roligt ind i en dyb tornerosesøvn af begrænset varighed, mens de dyrkede hans stakkels lille, fine underarm. Og ud kom han også, det var mens jeg var nede på P-pladsen og flytte på p-skiven. Ja, den slags gør jeg altså. Når jeg er nødt til det, og det var jeg i går. For jeg kunne jo ikke så godt spilde tid med at fræse rundt og lede efter en ny p-plads. Hillerød sygehus er virkelig intet mindre end et mareridt af en parkeringsoplevelse, hvis man rammer et forkert landingstidspunkt. Ældste vågnede jo så også som foreskrevet, og var faktisk i bedre condition end efter sidst, hvor søm blev lagt ind. Men det gjorde ondt, det gjorde det altså.

I dag gjorde det også ondt, og han var træt og pjevset – så jeg tilstod ham en dag hjemme og rekreere sig lidt ovenpå den øh.. traumatiske, er det ikke det ‘man’ siger. oplevelse!

Men nu står den på bagte kartofler med tun, majs og ærter og en lækker hvidløgsdressing – og dertil lækre nybagte pizzasnegle. Nams, hvor skal vi dog frådse… jeg glæder mig. Og nu fik jeg atter en idé.. Big og jeg skal goutere os på de lækreste osteboller – gougéres… en ret jeg er noget så god til… sikkert fordi jeg holder så meget af resultatet :P

22. februar 2010

Aaahhhrrrmmmm.. rrrr… r

Skrevet af Hende selv kl. 21:31 | Børn,Det sker

Fek da også, man skulle jo næsten tro, jeg var blandt de, der er så heldige at have vinterferie i denne uge. For sandelig om ikke jeg henover eftermiddagen i dag har måttet sande, at min hals begynder at føles som sandpapir. Og det er ikke bare, fordi jeg kom til at “lyne mig selv” i halsen med jakkens lynlås. “Av for HELVEDE!” råbte jeg, efter at have trukket lynlåsen op og mærke det skarpe bid i min hals. Jeg tror faktisk ikke, jeg er kommet til at gøre sådan noget før?

Ondt i knolden og trykken omkring panderegionen og en næse, der tenderer til langrend, jo den er vist desværre god nok. Og slatten, det er jeg. Mens Yngste var inde til gymnahopsa, gik Ældste og jeg på indkøb. Jeg var ikke spor oplagt, kunne kun tænke på, hvad jeg ikke skulle købe – og på at jeg syntes, jeg var slatten i benene. Det er jeg stadig, og min hals gør møg ondt… Mon det er nemesis? Fordi jeg har gået og sagt, at jeg ihvertfald ikke har været syg i laaang tid. Det er nu også rigtigt nok!

Og det forbandede glatte føre, i dag tog det mig lige to timer at komme på arbejde, efter at have sat Big af ved toget og kysset ham på gensyn! Derefter husker jeg noget med en bil, der pludselig var ukontrollabel og svingede fra side til side, at jeg nåede at undgå at torpedere to modkørende – og undgå at Golf’en spurtede i grøften. Altså, jeg har aldrig prøvet en så voldsom udskridning før, men for katten da – jeg kan kun anbefale det glatbanebevis, jeg tog i sin tid. Det er ganske mange år siden, men bevægelserne sidder stadig i én… Nu skete der ikke noget, hvilket både jeg, ungerne og Big og andre i tilfældig rækkefølge er temmelig glade for…

Nu er det også i overmorgen, Ældste skal opereres. Nogen husker måske, at han brækkede armen for lidt omkring et halvt år siden – og fik lagt to lange søm ind ved knoglen. Det er så dem, der nu skal ud, og han skal i narkose og alt muligt. Han glæder sig rigtig meget til at få sømmene ud, og jeg vil ikke begynde at spørge mere ind til det. Vi snakker bare forsigtigt om, at det bliver fedt at få sømmene ud. Det gør det sørme også, jeg tror faktisk, han er lidt generet af dem nu…

21. februar 2010

Æblekage skulle der til

Skrevet af Hende selv kl. 17:56 | Billeder,Kokkerier

Ærligt talt – Fakta, det ta’r 5 minutter. Jeg brækker mig. Det er dér, da jeg står i køen i Fakta, den enormt lange kø, med en milliard mennesker, der åbenbart har sat sig for at købe ind til den kommende uge lige netop i dag, på en søndag.

“Pissefucking Fakta” tænker jeg for mig selv og skuler fremad. Jeg har allerede været i Aldi uden resultat. Der var bare ikke noget æblemos på glas… og heller ikke æblekagerasp. For pokker, hvor er jeg bare ærgerlig i dét øjeblik. Og nu står jeg her med en kurv fuld af æbler… Køen bevæger sig ikke… og pludselig får jeg nok. Jeg gider ikke det her!!!

Jeg går! Stiller kurven på gulvet og sætter det lange ben foran. Jeg må bare ud, førend jeg eksploderer, kan jeg mærke. Det er ikke i dag, jeg har tålmodighed til at stå og blafre i en dum kø, må jeg indrømme. I stedet kører jeg hen på tanken. Der må de jo i det mindste have æbler, hvis ikke æblemos på glas. Så kan jeg da bare selv lave æblemos… og så mener jeg, vi har en pakke toastbrød, der kan transmogryffes til æblekagerasp. Bare nulre det lidt på stegepanden og tilsætte sukker, det burde kunne gøre det.

Kaeng Pet, den bedste...De havde æbler på tanken, og jeg blev straks i meget bedre humør, fordi jeg fik lejlighed til at drille tankpasseren. Han var endda flink at forære mig posen, så den betalte jeg ikke for. Og så gik turen lige hjem og i køkkenet og skrælle æbler og skære i småstykker.

Det bedste af det hele er nu, at hjemmelavet æblemos og æblekagerasp smager så meget bedre – og det er Big og jeg temmelig tilfredse med. Men først skal vi lige goutere os på resterne af den superlækre thaigryde fra i går. Jeg sagde, der kom billede på – det gør der så her i stedet for…

Bemærk hvor lækkert, det ser ud med alle de gode grøntsager i – og lækker kokossauce med rød karry. Svigermor tog skam også godt fra – og vi andre holdt os bestemt ikke tilbage. Det var bare sådan en hyggelig aften. Vi fik også set en virkelig god film, Big og jeg havde set den før – men vi syntes, at Svigermor skulle se den, også. Filmen? Åh, det var Pan’s Labyrint… og den var så absolut ikke mere ringe her 2. gang, vi så den…

20. februar 2010

Kæmpepat eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 17:47 | Billeder,Kokkerier

Altså – det er ikke spor sjofelt eller på nogen måde frækt! Jeg kan ikke gøre for det, somme tider kommer jeg til at forvanske ord til en helt anden betydning. I dette tilfælde er det matriklens absolutte yndlingsspise – nemlig Kaeng Pet. En aldeles lækker Thai-ret med det hele. Det hele er friske råvarer, dækkende over chili, ingefær, lime, citrongræs, koriander, basilikum, peberfrugt, minimajs, løg og meget andet. Det er ganske enkelt en uber-god ret, der bare kærtegner ens smagsløg på det blideste… er man ikke forfalden, så bliver man sgu forfalden til denne ret.

Jeg er lige blevet færdig med tilberedningen – Big blev hidkaldt til smagstest. Han smagte, smagte – der gik ikke 10 sekunder før han kyssede mig varmt og udbrød “Dét dér kan du sgu!!!”…. jeg smilede bare “det smager bare helt fantastisk! Det er jo lige før vi kunne leve af at sælge den her ret!”… og inden jeg nåede at komme for godt i gang med fantasterier om denne idé, var han driblet videre igen.

–> her kommer der et billede, når ellers billedet er kommet via mobilen over “undermaatten.dk” og til min mail…

Nu kommer svigermor snart – og der vil blive snakket, temmelig meget! Jeg nyder roen og mine egne tanker, som der ifølge Big er masser af. Det er også rigtigt nok…

Det kunne da være fedt, hvis man lige vandt et så stort beløb, at man blev uafhængig og bare kunne gøre, hvad man ønskede. I så fald forestiller jeg mig et hyggeligt hus i naturomgivelser, hvor jeg tuller rundt med håret sat op i knude i nakken og i malerkittel, tjener millioner på at male billeder og sælge min lækre thaimad :D Big? Jamen han vimser bare rundt i køkkenet eller er ude i værkstedet og kigge beundrende på sin lækre bil, han lige har hentet hjem fra Tyskland. Det er hans hobby… Og børnene er kommet godt i vej, alle tre – og tjener masser af penge, og en gang imellem sætter de et større beløb ind på min konto, som tak for den gode opvækst, vi har givet dem.

Bestemt ikke nogen dårlig fantasi… hvis du spørger mig. Sandheden? Jeg tror, vi ville røvkede os… det er alt for Danielle Steelsk’…

Bodyshop og Kaeng Pet

Skrevet af Hende selv kl. 16:36 | Det sker,Shopaholic

Så var Big og jeg jo i Hillerød – og deeejlig tur, det var det helt sikkert. For en gangs skyld blev mit dankort i pungen, eller næsten… mens Big var i Fona, smuttede jeg hurtigt i Bodyshop og lure lidt. Her skulle jo være dennehersens glimmermascara – og det var der skam også. Jeg købte den ikke, fordi jeg ikke syntes, den glitrede nok. Bare indrøm det, jeg er en skade! Jeg ved det godt… men det ser altså lidt semi-fedt ud med sådan noget glimmerværk omkring øjnene.

Hende pigen i shoppen lokkede nemlig med sådan en smart lille roll-on dims, der lige kunne “rulles” på øjenvipperne, mens den almindelige sorte(??) mascara alligevel var våd og nylagt. Det ville se totalt godt ud, fik jeg at vide. Og så købte jeg den selvfølgelig. Hvor typisk.

Bagefter var Big og jeg henne og spise elefantpik, det er vist gået hen og blevet lørdagsvanen… Vi rundede af med en tur i Kvickly, Allerød, hvor de har en kanon god kosmetikafdeling. Her kom jeg så til at købe et par clipsøreringe.. dumt for jeg ved jo godt, det ikke duer! Men… jeg fik også en fin mascara med hjem.. sådan en fra Max Factor – den skulle være tordnende god ifølge ekspedienten. Så den kom selvfølgelig med – og den er på – og det ser blændende godt ud! :D

Og nu? Skal jeg ned og lave mad til Svigermor og Big – en ordentlig omgang lækker thailandsk ret – Kaeng Pet… jeg glæder mig til at kræse for dem!

19. februar 2010

Nams parmaskinke i grams

Skrevet af Hende selv kl. 20:04 | Kokkerier,Opskrifter

Her til aften fik man jo igen en superlækker omgang mad, som man ville kunne servere for gæster, anytime. Dog bør man så nok flankere retten med en stor skål lækker, knitrende(!!) salat. Jeg holder jo Ude&Hjemme, eller IngenHjemme, som Big uærbødigt kalder det for at drille mig. Der er jo sommetider nogen rigtig gode opskrifter, og i går faldt jeg over dén, der blev til fredagsmad…

Du skal bruge:
450 g helbladet spinat
1/4 piskefløde eller kaffefløde
1 pakke fettucine eller anden frisk pasta
1 pakke parmaskinke
1 citron (eller 1 spsk saft af samme)
Salt
Peber
Evt. lidt revet muskatnød

Sådan…
Pastaen koges, til den er færdig og vandet hældes fra.

Samtidig – spinaten tøs op i gryden (hvis ikke der bruges friske blade) og fløden hældes ved og koges op. Smages til med lidt citronsaft, salt og peber. Parmaskinken klippes i strimler og strøs i. Når saucen er færdig blandes den med pastaen – og voilá, der er serveret! Bon appetit!

Det var nem, hurtig og meget lækker mad :P

Har du prøvet Smashbox – kun for tøser

Skrevet af Hende selv kl. 12:43 | Billeder,Shopaholic,Shoplinks

Nu jeg kommer til at tænke på de gode råd med concealere, jeg har fået fra Tina, tænkte jeg, at jeg vist også hellere må lave lidt reklame for min ny Smashbox photo Finish. Jeg fik den i julegave af min kære lillebror. Det var faktisk først en Clarins creme, men jeg fik den konverteret til Smashbox’en.

Jeg har den lilla version, og den er virkelig spøjs. Lige når man smører den på – og især hvis man kommer for meget på (fandt jeg ud af) får huden et lilla skær.

Dette forsvinder dog med det samme. Og i tilgift får du bare universets mest lækre, bløde ferskenhud! Den er genial som underlag under fx foundation eller whatever. Gad vide om det i virkeligheden er en flydende concealer.

Læs selv mere om Smashbox her – jeg elsker min! Og jeg bruger den (næsten) hver dag…

ENDELIG en der har fattet det…

Skrevet af Hende selv kl. 09:29 | Det sker

Utroligt så begejstret jeg kan sidde og blive, når jeg læser sådan en artikel. Det er jo mere eller mindre ordret, hvad jeg altid har påstået og fastholdt. Somme tider er jeg skam også blevet upopulær på mine “bombastiske” udsagn “Lad dog ungen gøre det selv!!!” har jeg sagt med brask og bram.

Altså… der kan I bare høre efter, så kan I sgu lære det! Og tror I mig ikke, må I vel tro på en lægperson…

Imidlertid åbnede artiklen også mine øjne for, at mine unger sommetider fortæller, at de ikke engang kunne nå ud i frikvarteret, fordi Nana skulle have hjælp til ditten og datten – og Louise kunne ikke tage støvler på selv. Der er sågar et eksempel på en unge, der skulle have hjælp til at gå på toilettet! Vi taler om børn fra 0. klasse…

Forresten faldt der jo slet ikke så meget sne, anyways, så nu er der glæde all over! :D

Frem »