Title

31. januar 2010

Søndagshurlumhej

Skrevet af Hende selv kl. 16:41 | Børn,Kokkerier,Weekend

Der er absolut intet galt, men jeg har bare fået lavet forfærdeligt meget i dag, så jeg nu er helt træt… Der er blevet vasket 2 maskiner tøj – den sidste er i tørretumbleren, snart… Ungerne og jeg har fået bagt pølsehorn – altså den slags, som Yngste gerne må få. Og de smagte jo sindssvagt godt, så vi blev bare nødt til at snuppe en pause med varm te og nybagte pølsehorn med ketchup til. Det var bestemt ikke dårligt.

Der er også blevet støvsuget og tørret støv af, ufatteligt så meget man kan nå på ingen tid. Sengene er redt, og børnenes i alt seks skuffer bugnende af tøj er blevet gennemset. Det akkumulerede så en kæmpesæk med tøj til børn – pige 4-5 år og dreng 6-8 år – såååå… skulle du være interesseret i at overtage sækken – er du velkommen til at smide en kommentar, så finder vi ud af noget.

Gud hvor var det dog fedt at få ordnet alt det… Det kan jo være fordi jeg går rundt med en konstant sugen i maven, en slags jegsavnerhamafhelvedetil-sugning. Jeg går nemlig og savner min dejlige kæreste af helvede til, rent ud sagt. Duer slet ikke til, hvis der går alt for lang tid, mellem vi ses. Og sneen er jo en ganske effektiv forhindring, som man ikke bare kan annamme sig rundt om. Desværre. Det er lige før, jeg håber, at sker det, så sker det onsdag. Så sneer Big og jeg inde, så vi bliver nødt til at blive hjemme og bare hygge os hele dagen. Gud, hvor ville det være vidunderligt…

Mere? Jo, der skal også hygges med en lækker kage i aften, det kom nemlig også lige over mig – en kage, sådan lun og nybagt på sådan en snefuld dag. Det vækker glæde hos os alle tre… og vi spiser den med glæde. Ældste har dog en roulade med syltetøj, han lige skal have viklet indenbords først…

Dansk grammatik eller ikke

Skrevet af Hende selv kl. 09:58 | Betragtninger,Det sker

Mit eget topbanner ingen undtagelse. Det burde hedde Millarcas og ikke Millarca’s. Jeg ved det godt. Synes bare, det andet ser mere “ukurant” ud, om det nok er så grammatikalsk forkert… så jeg er altså heller ikke ekspert, når alt kommer til a(l)t.

Der er også dem, der tror, at der SKAL komma efter at – og som slavisk uden skelen til sætningsopbygningen placerer det forbandede komma direkte efter at.

En typisk at-bommert kunne være… “jeg har gjort mig overvejelser om, at få repareret min cykel” – der ér bare ikke noget komma at komme efter i den sætning, vel… Og det er egentlig synd, fordi man i dag i dén grad vægter korrekt grammatik i jobansøgninger og desligt. Det er dog nok stadig hovedsageligt stavefejl, der trækker nedad, og sandt at sige ser det bestemt heller ikke kønt ud med stavefejl. Og hvis ellers man kan, hvorfor så ikke gøre sig umage med at stave ordentligt. Jeg er allerede bange for, at jeg bliver en meget skrap censor, når mine kære øgler begynder at producere stile og andre tekster. Måske jeg skulle have et kursus i pædagogik, selv.

Jeg har kigget her og her. Det er nogen udmærkede og faktisk fint oplysende sider, så man kan få pudset sine danskkundskaber lidt af, eller sågar få dem genopfrisket.

Fandme så uheldigt

Skrevet af Hende selv kl. 09:41 | Børn,Det sker

Jeg måtte jo konstatere, at Yngstes fine og dyre støvler ikke egner sig til det danske vintervejr. De der fine, dyre Angulus-støvler med uld, og hvad har vi mere. Mere er de ikke værd. Mor er ikke skuffet. Mor er pissesur. Det er sguda for dårligt. Jeg husker endda noget med, at damen i skoforretningen snakkede noget om goretex og vandtæthed. Min bare mås, der er ikke for fem flade goretex i de støvler, det kan jeg godt skrive under på. Ej heller vandtæthed, nok nærmere vandholdighed.

Der troede jeg jo lige, jeg havde gjort det så godt.

Det er virkelig noget møg, for det betyder, at hun igen skal have ny vinterstøvler. Altså nogen, der er tilpasset, at det sneer, er koldt og vådt. Desværre er det søndag – og ikke den første søndag i måneden. Fandens også, at det ikke var lørdag 31. januar, så havde situationen set lidt anderledes ud. Det ser i øvrigt heller ikke ud til at være vejr til at sætte ungerne i bilen og begive sig afsted for at shoppe støvler. Uden for daler sneen nemlig ned i tætte dyner, og ude på stakittet ligger der i skrivende stund omkring ti centimeter af det kolde, hvide stads.

Ergo væbner jeg mig med tålmodighed, får tørret pigebarnets støvler i tørretumbleren. Dem får hun så på i morgen, og så må hun ellers bruge gummistøvlerne, der står nede på fritten. Og så må gymnahopsa droppes til fordel for et raid på en sagesløs skobutik. De kan virkelig glæde sig, de der unge pigeekspedienter, der praktisk talt ikke ved en skid om børnefødder eller sko. Jeg håber på, at vi finder en forretning, hvor det er en ældre, venlig og kyndig ekspedient, som ikke bare holder tommeltotten op og hyler “Mindst 1½ cm fra skosnude til tå!”. Så passer støvlen nemlig 100% i de der Dandy-ekspedienters hjerne, men det er bare ikke lige altid tilfældet, vel.

Nogen børn har lange, tynde fødder, mens igen andre har små og tykke, kompakte fødder. Og så er det fucking ligegyldigt, om der er 1½ cm i spidsen af skoen, hvis ikke resten af skoen sidder ordentligt på barnets fod. I don’t get it. Hver eneste gang, jeg har købt sko til mine unger, er det altid endt med, at jeg har opgivet endnu en Dandy-ekspedient. Hvorfor ansætter man ikke noget mere gråt guld, dér?? Det er jo dem, der ved dét, der er værd at vide om sko og børnefødder, to say so!

Gud hvor er der også mange børn, der sponser rundt i totalt forkerte sko. Det er ret nemt at se, for enten er skoen alt, alt for stor og sidder og sjasker på det tynde barneben, eller også svupper den bare, mens barnet går. Eller barnet går helt forkert på fødderne. Altså jeg tror virkelig, der er noget om den snak, med at der er noget galt med motorikken hos rigtig mange børn. Kors hvor er det bare synd og skam…

30. januar 2010

Hjælp!!! Skal du til USA????

Skrevet af Hende selv kl. 22:12 | Det sker

Hvis du skal det, er der noget, du kan gøre for mig – og jeg ville blive så uendeligt glad.

Står du lige og så skal en tur over-there, vil jeg rigtig gerne bede dig smide mig din email i kommentaren, hvis du gider købe neglelakken fra Chanel, der hedder ‘Jade’, til mig. Det ville være totalt skønt, for man kan kun få den dérovre…

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så smid gerne en mail til mig på believeinher snabel-a hotmail dot com… :D

Det er fedt at surfe

Skrevet af Hende selv kl. 21:55 | Nyheder,Shopaholic,Shoplinks

Der er blevet opdateret på siden her, jeg har iklædt den forårsfarver, måske i et håb om at trigge lidt forår i luften. Jeg fandt også nogen ny links, som kan findes her i min rodekurv med shoppinglinks, til fri afbenyttelse. Prøv selv at tage en kigger… Det er nok desværre mest for kvinder, og måske modebevidste mænd – eller bare en eller anden, derude der leder efter en fin dims til sin elskede…

Nu er jeg i lidt bedre lune, det hjælper tilsyneladende at sidde og lege lidt med farver og billeder. Og så fik jeg alletiders kærlighedserklæring fra Big, så jeg nu er meget lykkelig og stadig sidder her med stjerner i øjnene og et smil om munden. Det er Big, Ti amo, God how I love you so, for fanden da!

Der er varm te i det store krus med sommerfuglen på, den korte nederdel er blevet smidt ind i skabet – og jeg er hoppet i hyggebukserne. Så her er ganske hyggeligt og afslappet nu, og jeg har ingen andre planer end at nyde min aften i ro og mag. Lidt senere vil jeg snige mig ned og hente mig en ostemad, det må man godt… en gang imellem…

Leg i sneen

Skrevet af Hende selv kl. 20:57 | Børn,Det sker

Det er helt, helt sikkert – jeg er bare ikke til sne. Der skal ikke komme mere sne. Jeg er parat til at ringe til ham, der nu bestemmer over vejr og vind og give ham en gigantisk skideballe. Hvad ligner det, at det skal sne og fyge og fryse over det ganske land – jeg gider ikke have mere. Nu har jeg fået nok. Og det især i aften. Nå jo forresten, nu jeg er i gang med at beklage mig – vil jeg da lige give fanden i folk, der ikke forsyner biler, de sælger, med helårsdæk. Man kan sguda ikke tillade sig at sælge en bil med sommerdæk til andre… Og dén balle var udelukkende møntet på den bilforhandler ved Ringsted, der solgte bil til min elskede kæreste…

Nå.. og hvorfor så harm… meh, jeg er godt nok bare rigtig barnligt ærgerlig og skuffet over, at vi ikke kan sidde krøllet sammen i sofaen i aften, som yin og yang på grund af den elendige, forpulede pissesne! Fordi der kun er sommerdæk på Bigs bil. For fanden, hvor jeg savner ham. Og det er jeg slet ikke spor god til, jeg kan ikke have forhindringer…

Bortset fra det har ungerne og jeg haft en ganske hyggelig og dejlig, vild dag i sneen sammen med min mor. Det var superhyggeligt, og der blev kælket. Det bød også på en tur ned af Memory Lane…

Gang på gang travede mine børns små ben op af fjeldsiden, og jeg garanterer for, at det er en regulær fjeldside. Dér i den lille hyggelige landsby Ganløse, omme bagved på fodboldbanerne er det, at man finder “verdens bedste kælkebakke”. Det passer, for dér har jeg selv som barn slidt adskillige plasticposer og vinterstøvler – og ski i laser. Nu er det godt nok andre tider. Der var stort set ingen på kælkebakken, mens dengang da jeg var barn, kunne man næsten ikke komme til for bare unger, der skulle kælke…. sådan er det ikke mere.

Ungerne sover nu, de er fuldstændig udmattede oven på den dag. Vi rundede af med et par kander te, æggemadder og lidt småkager, inden vi satte kurs mod matriklen. Og her fremtryllede jeg en omgang bountyfisk. Så var alle glade, og efter maden læste jeg højt for børnene af bogen “Den grå heks går igen” af Hjørdis Varmer. Det er ikke nogen ubetinget succes. Det er måske mest en pigebog. Ældste synes ikke særlig godt om bogen. “Den er alt for sørgelig!” siger han. Yngste beder så mindeligt om at få læst side på side. Nu må vi ned og finde en anden godnathistorie. Jeg overvejer Robinson Crusoe af Daniel Defoe. Dengang jeg som 7-årig læste den ved et besøg hos min faster og onkel i Ølstykke, syntes jeg, den var enormt spændende. Det er tid, at se om mine unger er enige. Det er jo lidt af en balancegang at finde en bog, der både interesserer en 8- og en 6-årig af hvert sit køn, men indtil videre er det lykkedes rimelig godt… “Bare ikke med den grå heks!” siger Ældste…

29. januar 2010

Mænd er fra Mars – kvinder fra Venus vol 1

Skrevet af Hende selv kl. 10:48 | Sjov

To kvinder sidder og snakker:
Vi havde sex i går, katastrofe! Han kom hjem fra jobbet, åd middag på tre min., vi havde sex i fire min. og to min. senere sov han.
Hvad med dig?
Fantastisk! Han inviterede mig på middag på restaurant efter mit valg, vi gik hjem det tog ca. en time. Vel hjemme tændte han nogle stearinlys og så havde vi forspil i en time, vi havde vidunderlig sex i mindst en time og til slut, tænk dig, talte vi sammen en time! Et eventyr med andre ord…

Deres respektive mænd sidder og snakker:
Vi havde sex i går. Vidunderligt! Kom hjem fra jobbet, middagen var allerede serveret, spiste, havde sex og bagefter sov jeg. Kan ikke blive bedre. Hvad med dig?

Katastrofe! Kom hjem fra jobbet, strømmen var gået. Fik inviteret konen på middag, ikke godt, men dyrt, havde ikke råd til taxa hjem, så vi måtte gå.

Kommer hjem, ingen strøm, fik tændt nogle lys så vi kunne se. Var så irriteret at det tog mig en time at få den op og stå, og bagefter kunne jeg ikke komme før efter 1 time. Frustrerende! Da jeg endelig kom, kunne jeg ikke sove, mindst en time lå jeg der, til det til sidst lykkedes konen at snakke mig i søvn!!!

Dette var en fin vits fra bedstevennen – og der kommer yderligere reflektion over emnet, senere… :)

28. januar 2010

Enden på historien

Skrevet af Hende selv kl. 19:55 | Børn,Det sker

Det blev jo foruden Yngstes sygdom en ganske dejlig og afslappet dag, der blev virkelig hygget gennem. Det var også en fornuftig disposition at lade hende blive hjemme, for det svingede lidt op og ned med hendes velbefindende. Heldigvis var hun nogenlunde i topform her til aften, inden hun kom i seng – så vi satser på, at det er en morgenfrisk ung dame, der vil i skole i morgen. Jeg håber det, for jeg har en aftale med en kollega om noget test-hejs.

Yngste og jeg bestilte en dejlig frokost leveret til døren – og det var mums. Vi blev så mætte, at vi ikke orkede at lave aftensbad – så det blev bare en gang kartoffelmos til os. Dertil lidt forskelligt dimsedims, og det var så det hurtige måltid dér. Bagefter fik hun grøn neglelak på – fordi det var smart, syntes hun. Og jeg skulle ikke sige for meget, skulle jeg – så jeg smurte på – og det var en meget lykkelig pige, der sad dér og kiggede beundrende på sine negle.

Nu sidder jeg så bare og hygger mig og nyder aftenens dybe stille ro – i mangel af skov, og desuden er det koldt som bare… men!!! Temperaturen var helt oppe på 0 grader i dag, hvor skønt – og jeg kunne mærke solen varme mit æblekindede fjæs. Det var ren fryd… den der fornemmelse, når man første gang i en vinter kan mærke, at solen faktisk afgiver lidt varme – udover at sprede lys over det ganske land… og weekenden venter lige om hjørnet, jeg glæder mig godt nok til det hele! Min dejlige kæreste kommer også snart, så – og jeg kan mærke, jeg trænger til, ønsker mig… ja.. til at være sammen med ham og nyde hans selskab.

Gid din røv må klø

Skrevet af Hende selv kl. 10:44 | Børn,Det sker

… og dine arme være for korte, som man kunne sige til sin fjende. Jeg ved ikke helt, hvad der er værst… dét, eller være tvangsindlagt til at skulle være hjemme med sygt barn. Og vi taler om et barn, der er meget snedigt og udspekuleret – og som i virkeligheden åbenbart slet ikke var særlig syg. Jeg kunne sparke mig selv. Jeg lod mig narre, gjorde jeg…

Men det er altså rigtigt nok, at ungen kastede op i går – og i det hele taget ikke var meget værd. Så er det ligesom nærliggende at antage, at ungen ikke har det særlig godt til morgen. Panden var vitterlig så varm, at man kunne spejle æg på den. Eller var det bare sengevarme? Jeg ved det snart ikke. Jeg ved kun, at jeg afskyer at være stavnsbundet mod min vilje. Og jeg er heller ikke særlig villig til at skulle underholde en unge, der så grundigt har taget fusen på mig. Ærligt talt ville jeg meget hellere på arbejde og sidde og hyggesnakke indimellem opgaverne. Man har behov for at snakke med andre voksne, der er ikke noget dér!

Ældste er på overnatning på fritten i dag, så jeg ser ham ikke før i morgen. Havde hende Yngste nu været rigtigt syg, havde det jo nærmest været en perfekt situation, men nu… kan man ikke engang rigtig udnytte at have en “tøsedag”. Skulle nogen være i tvivl om, hvad en tøsedag er – så er det noget med at smutte en tur ud og kigge lidt. Få noget at spise et sted. Gå lidt og nyde det gode vejr. Yeah, det kan vi jo også – gå en tur, men så er det jo, at Yngste kommer i tanke om, hvor syg hun egentlig er – og så lægger hun sig med tæppet i sofaen og ser ynkelig ud. Det er hun faktisk eminent til, det lille skarn. Og jeg lader mig more, for lidt sjovt er det, trods alt… så jeg smiler til hende og giver hende et blik med mellemrum. Bare så hun ikke tror, det er lutter fryd og gammen og hygger sig for meget.

27. januar 2010

Så gode intentioner

Skrevet af Hende selv kl. 12:19 | Det sker

Det kan umuligt vare ved, kan det? Jeg har de allerbedste intentioner. Det vælter (desværre) ned med sne, men det skal jo ikke gå ud over børnene. Dem tror jeg faktisk, jeg vil tage i hånden og klæde varmt på – og så skal vi ud og kælke en gang i eftermiddag. Det er planen nu, og hvor er det hyggeligt at tænke, at bagefter går vi ind og laver varm te og får syltetøjsmadder.

Lige nu er intentionen at holde en lille pause, så det gør jeg. Dagen er god med dejlig mail fra SkønVeninde og afslappet frokost med StressetKollega…

Hvem er det, jeg prøver at fake med alle de gode fortsætter?

Ingen, men det bliver ikke sådan. Jeg ved det. Der kommer sikkert en sms fra Ældste. “Må jeg godt lege med Ollie?”, og jeg siger, at det er ok. Så er der forældremødet på fritten angående Yngstes trivsel. Det tager sikkert også lidt af tiden fra intentionen om at kælke.

Så er der den anden gode intention. Nu skal det være… jeg kan se mig selv om få måneder, hold op hvor bliver jeg flot og tonet. Jeg skal nemlig træne nede i firmaets lokaler… ja jeg skal. NyskiltKollega griner og siger, at vi kan træne sammen. Det er ok, men allerede i forsøget på at lokalisere en egnet dag, går foretagendet i sænk. Vi har godt nok uger, uden børn – men hans er i de lige uger. No shit dér.

Garnet er der jo også. Jeg fik en tosset idé om at få farvet håret i en brun nuance, der tilfører mig en “varm glød”… altså dér hvor jeg ikke selv kan gøre det. Det henstår i det uvisse, hvor og hvornår, for frisør Gry er på barsel, suk…

Frem »