Title

31. januar 2010

Dansk grammatik eller ikke

Skrevet af Hende selv kl. 09:58 | Betragtninger,Det sker

Mit eget topbanner ingen undtagelse. Det burde hedde Millarcas og ikke Millarca’s. Jeg ved det godt. Synes bare, det andet ser mere “ukurant” ud, om det nok er så grammatikalsk forkert… så jeg er altså heller ikke ekspert, når alt kommer til a(l)t.

Der er også dem, der tror, at der SKAL komma efter at – og som slavisk uden skelen til sætningsopbygningen placerer det forbandede komma direkte efter at.

En typisk at-bommert kunne være… “jeg har gjort mig overvejelser om, at få repareret min cykel” – der ér bare ikke noget komma at komme efter i den sætning, vel… Og det er egentlig synd, fordi man i dag i dén grad vægter korrekt grammatik i jobansøgninger og desligt. Det er dog nok stadig hovedsageligt stavefejl, der trækker nedad, og sandt at sige ser det bestemt heller ikke kønt ud med stavefejl. Og hvis ellers man kan, hvorfor så ikke gøre sig umage med at stave ordentligt. Jeg er allerede bange for, at jeg bliver en meget skrap censor, når mine kære øgler begynder at producere stile og andre tekster. Måske jeg skulle have et kursus i pædagogik, selv.

Jeg har kigget her og her. Det er nogen udmærkede og faktisk fint oplysende sider, så man kan få pudset sine danskkundskaber lidt af, eller sågar få dem genopfrisket.

Fandme så uheldigt

Skrevet af Hende selv kl. 09:41 | Børn,Det sker

Jeg måtte jo konstatere, at Yngstes fine og dyre støvler ikke egner sig til det danske vintervejr. De der fine, dyre Angulus-støvler med uld, og hvad har vi mere. Mere er de ikke værd. Mor er ikke skuffet. Mor er pissesur. Det er sguda for dårligt. Jeg husker endda noget med, at damen i skoforretningen snakkede noget om goretex og vandtæthed. Min bare mås, der er ikke for fem flade goretex i de støvler, det kan jeg godt skrive under på. Ej heller vandtæthed, nok nærmere vandholdighed.

Der troede jeg jo lige, jeg havde gjort det så godt.

Det er virkelig noget møg, for det betyder, at hun igen skal have ny vinterstøvler. Altså nogen, der er tilpasset, at det sneer, er koldt og vådt. Desværre er det søndag – og ikke den første søndag i måneden. Fandens også, at det ikke var lørdag 31. januar, så havde situationen set lidt anderledes ud. Det ser i øvrigt heller ikke ud til at være vejr til at sætte ungerne i bilen og begive sig afsted for at shoppe støvler. Uden for daler sneen nemlig ned i tætte dyner, og ude på stakittet ligger der i skrivende stund omkring ti centimeter af det kolde, hvide stads.

Ergo væbner jeg mig med tålmodighed, får tørret pigebarnets støvler i tørretumbleren. Dem får hun så på i morgen, og så må hun ellers bruge gummistøvlerne, der står nede på fritten. Og så må gymnahopsa droppes til fordel for et raid på en sagesløs skobutik. De kan virkelig glæde sig, de der unge pigeekspedienter, der praktisk talt ikke ved en skid om børnefødder eller sko. Jeg håber på, at vi finder en forretning, hvor det er en ældre, venlig og kyndig ekspedient, som ikke bare holder tommeltotten op og hyler “Mindst 1½ cm fra skosnude til tå!”. Så passer støvlen nemlig 100% i de der Dandy-ekspedienters hjerne, men det er bare ikke lige altid tilfældet, vel.

Nogen børn har lange, tynde fødder, mens igen andre har små og tykke, kompakte fødder. Og så er det fucking ligegyldigt, om der er 1½ cm i spidsen af skoen, hvis ikke resten af skoen sidder ordentligt på barnets fod. I don’t get it. Hver eneste gang, jeg har købt sko til mine unger, er det altid endt med, at jeg har opgivet endnu en Dandy-ekspedient. Hvorfor ansætter man ikke noget mere gråt guld, dér?? Det er jo dem, der ved dét, der er værd at vide om sko og børnefødder, to say so!

Gud hvor er der også mange børn, der sponser rundt i totalt forkerte sko. Det er ret nemt at se, for enten er skoen alt, alt for stor og sidder og sjasker på det tynde barneben, eller også svupper den bare, mens barnet går. Eller barnet går helt forkert på fødderne. Altså jeg tror virkelig, der er noget om den snak, med at der er noget galt med motorikken hos rigtig mange børn. Kors hvor er det bare synd og skam…

30. januar 2010

Hjælp!!! Skal du til USA????

Skrevet af Hende selv kl. 22:12 | Det sker

Hvis du skal det, er der noget, du kan gøre for mig – og jeg ville blive så uendeligt glad.

Står du lige og så skal en tur over-there, vil jeg rigtig gerne bede dig smide mig din email i kommentaren, hvis du gider købe neglelakken fra Chanel, der hedder ‘Jade’, til mig. Det ville være totalt skønt, for man kan kun få den dérovre…

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så smid gerne en mail til mig på believeinher snabel-a hotmail dot com… 😀

29. januar 2010

Mænd er fra Mars – kvinder fra Venus vol 1

Skrevet af Hende selv kl. 10:48 | Sjov

To kvinder sidder og snakker:
Vi havde sex i går, katastrofe! Han kom hjem fra jobbet, åd middag på tre min., vi havde sex i fire min. og to min. senere sov han.
Hvad med dig?
Fantastisk! Han inviterede mig på middag på restaurant efter mit valg, vi gik hjem det tog ca. en time. Vel hjemme tændte han nogle stearinlys og så havde vi forspil i en time, vi havde vidunderlig sex i mindst en time og til slut, tænk dig, talte vi sammen en time! Et eventyr med andre ord…

Deres respektive mænd sidder og snakker:
Vi havde sex i går. Vidunderligt! Kom hjem fra jobbet, middagen var allerede serveret, spiste, havde sex og bagefter sov jeg. Kan ikke blive bedre. Hvad med dig?

Katastrofe! Kom hjem fra jobbet, strømmen var gået. Fik inviteret konen på middag, ikke godt, men dyrt, havde ikke råd til taxa hjem, så vi måtte gå.

Kommer hjem, ingen strøm, fik tændt nogle lys så vi kunne se. Var så irriteret at det tog mig en time at få den op og stå, og bagefter kunne jeg ikke komme før efter 1 time. Frustrerende! Da jeg endelig kom, kunne jeg ikke sove, mindst en time lå jeg der, til det til sidst lykkedes konen at snakke mig i søvn!!!

Dette var en fin vits fra bedstevennen – og der kommer yderligere reflektion over emnet, senere… 🙂

28. januar 2010

Gid din røv må klø

Skrevet af Hende selv kl. 10:44 | Børn,Det sker

… og dine arme være for korte, som man kunne sige til sin fjende. Jeg ved ikke helt, hvad der er værst… dét, eller være tvangsindlagt til at skulle være hjemme med sygt barn. Og vi taler om et barn, der er meget snedigt og udspekuleret – og som i virkeligheden åbenbart slet ikke var særlig syg. Jeg kunne sparke mig selv. Jeg lod mig narre, gjorde jeg…

Men det er altså rigtigt nok, at ungen kastede op i går – og i det hele taget ikke var meget værd. Så er det ligesom nærliggende at antage, at ungen ikke har det særlig godt til morgen. Panden var vitterlig så varm, at man kunne spejle æg på den. Eller var det bare sengevarme? Jeg ved det snart ikke. Jeg ved kun, at jeg afskyer at være stavnsbundet mod min vilje. Og jeg er heller ikke særlig villig til at skulle underholde en unge, der så grundigt har taget fusen på mig. Ærligt talt ville jeg meget hellere på arbejde og sidde og hyggesnakke indimellem opgaverne. Man har behov for at snakke med andre voksne, der er ikke noget dér!

Ældste er på overnatning på fritten i dag, så jeg ser ham ikke før i morgen. Havde hende Yngste nu været rigtigt syg, havde det jo nærmest været en perfekt situation, men nu… kan man ikke engang rigtig udnytte at have en “tøsedag”. Skulle nogen være i tvivl om, hvad en tøsedag er – så er det noget med at smutte en tur ud og kigge lidt. Få noget at spise et sted. Gå lidt og nyde det gode vejr. Yeah, det kan vi jo også – gå en tur, men så er det jo, at Yngste kommer i tanke om, hvor syg hun egentlig er – og så lægger hun sig med tæppet i sofaen og ser ynkelig ud. Det er hun faktisk eminent til, det lille skarn. Og jeg lader mig more, for lidt sjovt er det, trods alt… så jeg smiler til hende og giver hende et blik med mellemrum. Bare så hun ikke tror, det er lutter fryd og gammen og hygger sig for meget.

27. januar 2010

Så gode intentioner

Skrevet af Hende selv kl. 12:19 | Det sker

Det kan umuligt vare ved, kan det? Jeg har de allerbedste intentioner. Det vælter (desværre) ned med sne, men det skal jo ikke gå ud over børnene. Dem tror jeg faktisk, jeg vil tage i hånden og klæde varmt på – og så skal vi ud og kælke en gang i eftermiddag. Det er planen nu, og hvor er det hyggeligt at tænke, at bagefter går vi ind og laver varm te og får syltetøjsmadder.

Lige nu er intentionen at holde en lille pause, så det gør jeg. Dagen er god med dejlig mail fra SkønVeninde og afslappet frokost med StressetKollega…

Hvem er det, jeg prøver at fake med alle de gode fortsætter?

Ingen, men det bliver ikke sådan. Jeg ved det. Der kommer sikkert en sms fra Ældste. “Må jeg godt lege med Ollie?”, og jeg siger, at det er ok. Så er der forældremødet på fritten angående Yngstes trivsel. Det tager sikkert også lidt af tiden fra intentionen om at kælke.

Så er der den anden gode intention. Nu skal det være… jeg kan se mig selv om få måneder, hold op hvor bliver jeg flot og tonet. Jeg skal nemlig træne nede i firmaets lokaler… ja jeg skal. NyskiltKollega griner og siger, at vi kan træne sammen. Det er ok, men allerede i forsøget på at lokalisere en egnet dag, går foretagendet i sænk. Vi har godt nok uger, uden børn – men hans er i de lige uger. No shit dér.

Garnet er der jo også. Jeg fik en tosset idé om at få farvet håret i en brun nuance, der tilfører mig en “varm glød”… altså dér hvor jeg ikke selv kan gøre det. Det henstår i det uvisse, hvor og hvornår, for frisør Gry er på barsel, suk…

Kom så sol!

Skrevet af Hende selv kl. 09:37 | Twitter

Kom og smelt den forbandede sne langt væk… jeg gider ikke mere. Er der ikke snart én, der får ondt af os stakkels kulderamte mennesker og sender en masse sol og forår henover det ganske land?

26. januar 2010

Smuk og chokoladebrun og tanketom

Skrevet af Hende selv kl. 23:06 | Shopaholic

Den var altså lidt for fristende – jeg kunne som sagt, i et tidligere indlæg, ikke modstå den. Den søde ekspedient (der var udmærket klar over, hun fristede mig over evne) smurte den smukke farve ud på et stykke tape på håndryggen. Jeg stod og betragtede den.. og gud hvor var den dog smuk. Inde i mit hovede lød det “Mest holdbar”… “slidstærk”….”giver et twist”… Jeg åd den smukke chokoladebrune farve med øjnene, tbh. “Det er den sidste af dem, men vi har bestilt en omgang mere!” lød det så. “Hm… jeg tager den…” sagde jeg hurtigt og satte kurs mod kassen “… jeg skal afsted nu.. så..”. “Ja det ville også være så ærgerligt, hvis du kommer tilbage.. og den er væk.. ” smilede ekspedienten.

Dankortet hvinede gennem, og jeg kiggede på uret og satte i en fart kursen over til øjenlægens konsultation, som meget praktisk ligger lige over for. Når vi når lidt længere hen på foråret, kommer jeg sikkert tilbage. Til den lille butik dér, der er så spækket med alle mulige spændende ting frisk fra Paris og New York. Min mor var her jo og spise dejlig pastasauce – vi fik ris til i aften og friskrevet parmesan. Det kunne vi lide! Mor fik også lige forevist indkøbene, fra da SkønVeninde og jeg var på Fisketorvet i onsdags. Jeg tror nok, hun syntes, min nye smølfebluse var lidt underlig. Ellers en fin lille sag – grå, korte ærmer, assymetrisk med tryk af en glad smølf på, foran. Og den sidder bare godt, da den går længere ned over bagdelen end den gør foran.

Jeg havde også fået købt en spøjs cardigan, og min mor kunne slet ikke finde ud af den. Hun så, der kun var ét hul, og hængte den foran – så hun lignede en stor velnæret bamse i sin allerbedste spisetunika 😀 Altså… for fanden!!!

Man stikker jo bare armene ind i hullet på hver side – og så er der bar ryg, og den er bare lidt sjov og fed. Det var også derfor, den kom med hjem. Det var faktisk ret morsomt. Jeg var meget i tvivl, men så er det SkønVeninde siger “Prøv den dog med den her anden bluse på, under…”. Som sagt så gjort. Hov.. det så sguda meget fedt ud… så det endte med at også “den her anden bluse” kom med hjem i nettet. Bagefter fandt jeg nogen superlækre brune ruskindsstøvler – og fik lokket SkønVeninde til også at købe et par støvler. Det var også utroligt gode tilbud, der var i Mötïvi dén aften… Bagefter var vi enormt sultne af al den shopping, så vi smuttede ned på den mexicansk/indiske restaurant helt nede i bunden af Fisketorvet. Det kan varmt anbefales! De har en superdejlig buffet til en rimelig penge med et stort og varieret udvalg.

Næste gang, når vi har fået sparet lidt op igen – og måske også solgt lidt ud på TrendSales (mig)… smutter vi til det store Outlet i Næstved, har vi aftalt…

22. januar 2010

Hvornår kan du hente den

Skrevet af Hende selv kl. 12:08 | Twitter

Ej hvor lækkert – Damen er blevet dresseret, og jeg kan hente hende. Daniel sms’ede lige og spurgte, hvornår jeg kunne komme. Så jeg er snart godt kørende igen, hvilken lettelse. Det er alligevel noget andet at køre i sin egen bil, selv om det er sjovt at prøve andre bilmodeller.

Så ved man også, hvad man ikke skal have. Her nævner jeg i flæng… Fiat Punto Cult, Renault Mégane… og der kommer forhåbentligt ikke flere 😉

Fint kørende

Skrevet af Hende selv kl. 09:32 | Twitter

Indtil videre er jeg udstyret med en Renault Mégane oppe fra Daniel af. Jeg var oppe med min uartige tøs og aflevere hende til reparation, og som ventet begyndte hun at hyle, da jeg gik. Nu har jeg immervæk lært tricket… så hun blev bragt til tavshed.

Flink værkfører stak mig nøglen til en sort renault… og jeg trak vejret lettet. Hele morgenen havde jeg lidt frygtet at blive sat i Pizzagyngen… men den stod der godt nok også, men helt dækket af sne. Er det mon noget jeg bilder mig ind.. at værkfører smilede, ved synet af mit lettede fjæs dér, da han sagde “Her er nøglen til renaulten derude…” 😀

Frem »