Title

30. december 2009

Dagens kluns

Skrevet af Hende selv kl. 10:48 | Shopaholic,Shoplinks

Jeg sagde det jo, her fra det ny år skal der være lidt mere her på siden. Jeg er også udmærket klar over, at der sikkert er tusindemillioner andre, der gør det samme – og som måske har det samme. Men ikke desto mindre er det sjovt at gøre, så længe jeg selv har fornøjelse deraf.

Skulle man lige frem gå hen og inspirere andre, er det jo bestemt heller ikke at kimse af… Godt så… here we go… 15. december var dagens outfit så

Sorte leggings fra DIM med blondeleggings fra Fly ovenpå og tunika fra Saint Tropez med fine detaljer som fx kvistmønster og bindebånd i ærme.

Halskæde: eget design. Dertil et par fede kraftige “Bumper” støvler.

29. december 2009

Fabio junior

Skrevet af Hende selv kl. 10:35 | Sjov

I denne søde overgangstid skal vi også have noget at grine af – må jeg derfor præsentere Fabio junior. Yir, jeg ville altså ikke holde mig til sandheden, hvis jeg påstod, at jeg ikke flækkede af grin. Det gjorde jeg… Kan man andet????

Klik hér, så du også kan møde Fabio – > Fabio og husk at sætte lyd på. Det kunne også være sjovt at se, hvem der har været forbi og se Fabio… såeeh??

Ja, det er godt nok noget andet end String-Emil… og ham kan du selv google, hvis du er til den slags…

19. december 2009

Årets julekort til jer fra mig

Skrevet af Hende selv kl. 18:38 | Årets gang,Billeder

Sneen er kommet – og der er bare fem dage til jul! Det kunne sandelig mærkes, da vi tidligere på dagen var i Slotsarkaderne. Det var lige akkurat til at være der, inden man fik lyst til at mase sig fremad ved hjælp af spidse albuer og spark-ham-foran-i-numsen… i et rigtig elendigt humør, den slags, hvor den sorte sky over hovedet er virkelig mærkbar! Nuvel, som sagt, det er snart jul – så derfor er der et julekort til alle jer fra alle os mig…

… og i tilgift et forrygende godt og lykkebringende nytår. Må jeres ønsker gå i opfyldelse og skæbnen ville det samme som I…

17. december 2009

Og jeg ønsker mig…

Skrevet af Hende selv kl. 14:12 | Årets gang

… redigeret
Endelig udgave af ønskeseddel julen 2009

Hvad du ønsker skal du få

Skrevet af Hende selv kl. 14:03 | Det sker

Der var en masse snak, heriblandt noget, SmukVeninde og jeg havde digtet sammen i går, da vi var på shopping i Lyngby. Derfor en – for andre – uforståelig kommentar fra Fr. Møller, men så længe hun og jeg ved, hvad vi ved, er alt godt. En superdejlig og hyggelig tur var det i går, da vi løb centeret tyndt fra kl. 15 og de næste fire timer frem, inden vi uden vores overtøj (det lå nede i bilen) gik over til Magasin og fortsatte vores trawlen. Vi havde også nået at få en dejlig middag, for “vi skal have rigtig mad”, det var vi helt enige om.

Vi fik endda også købt julegaver, mens vi sådan travede rundt og snakkede – og dét var ikke så ringe, endda. Sådan set i lyset af, at vi begge to manglede alle gaver – og SmukVeninde desuden også skulle købe gaver for andre. Der var ganske enkelt nok at se til, og man fatter egentlig ikke, at vi nåede det hele. Det var faktisk meningen, at vi ville have turet rundt på Fisketorvet, men det sk.. p.. fu… klimamøde ødelagde lige dén fornøjelse – så i stedet blev det Lyngby Storcenter og oksemørbrad med champignonsauce til fordøjelse…

Jeg er flad, bare så flad træt. Godt brugt efter noget, der føles som en hel dag bag rattet. Utroligt så meget energi man bruger på at køre og styre, så snart naturen har vist sit sande ansigt og iklædt jorden vinterdragt. For hunne da, det var intet mindre end umuligt at komme til arbejde i morges. En aftale hos øjenkirurg til efterkontrol blev også aflyst, da det ligeledes var umuligt at tilgå Charlottenlund til den berammede tid…

13. december 2009

Lækkert julebag i ro og mag

Skrevet af Hende selv kl. 22:22 | Kokkerier

Meget kort indlæg – kun for lige at gemme opskriften, der gav supermange, lækre småkager.

Og det er lige til børneganer også… selv om jeg fik fyldt tre dåser efter at ungerne havde taget
for sig 😀

Julens drømmekager

100g margarine (blødt)
3 dl sukker
2 tsk vanillesukker
1dl olie
1 tsk hjortetaksalt
4- 4½ dl hvedemel

Pynt
1 halv mandel til toppen

Alt blandes sammen, trilles til runde kugler trykkes flade, og pyntes med en halv mandel.
Bages på 150 grader i midten i ca 20 min.

Småkagerne vil smelte i munden og dine juledrømme opfyldes!

11. december 2009

Knockoutet i sofaen

Skrevet af Hende selv kl. 10:27 | Børn,Det sker

Præcis det var, hvad skete i går, jeg ved ikke rigtig, hvordan det gik til, at jeg pludselig sad dér og holdt mig på kindbenet og så sol, måne og stjerner. Fek, hvor det gjorde ondt. Det startede ellers så godt, vi sad og hyggede os stort i sofaen alle sammen. Der var lys på bordet og stemningen var god…

Cath lå med hovedet i skødet på mig og puttede sig – og vi kiggede ivrigt med på Jesus og Josefine. Her vil jeg lige sparke ind, at Pagten fra DR1 er mere spændende… eller måske er J&J bare for større børn. Hos os foretrækker vi ihvertfald Pagten, så er det sagt. Julekalenderen sluttede, og der kom gang i ungerne.

Så sker det… Cath løfter hovedet på en eller anden mystisk måde og h a m r e r baghovedet op i mit kindben… “av for satan i helvede” udbrød jeg og tog mig til stedet. Fattede faktisk ikke, hvad der var sket. Kun at det gjorde nederdrægtig ondt. Hun styrtede ud i badeværelset og græd og hulkede. Jeg tror også, hun blev forskrækket.

Jeg følger efter og trækker hende ind til mig og trøster hende, siddende på gulvet. Siger alt det rigtige “Nååårhhh pusser”, mens jeg aer hende og holder om hende. Døren ud til entreen er lidt åben. Så sker der ved gud noget igen… Theo stikker hovedet ind for at se, hvad der foregår, og så er det at Cathen i samme øjeblik vrider sig og får banket døren hårdt op i panden på Theo, der straks stikker i et hyl.

Så blev det lynhurtigt sengetid. Jeg kan ikke huske, hvornår de sidst er kommet så hurtigt under dynen, hehe. Vi trængte til det, alle tre. Især jeg, er jeg bange for…

Nu har jeg så den ondeste hovedpine, det er garanteret fra knockoutet i går… pløh! Kollega har heldigvis ikke kommenteret og spurgt, om jeg er gået ind i en dør! “Nej jeg er gået ind i min datters hoved!”… øh!

9. december 2009

De bliver sgu så store

Skrevet af Hende selv kl. 10:43 | Årets gang,Børn

Det er ikke noget pladder om guldkorn, hverken fra Ældstes eller fra Yngstes mund. Den slags “pjat” overlader jeg til babymødrene, næh – se bare i morges skete det for første gang, at mine kære unger selv gik over til skolen.

Herligt… herligt… mor er ikke tilfreds, mor er pissehamrende stolt!

Da jeg standsede bilen på skolens P-plads, gled Yngste mulende ud fra sædet. Lidt mere sur end sædvanlig – og da jeg glad og fro griber barnets hånd for således at eskortere hende sikkert over til cykelsti, er det som at trykke en død fisk i hånden. “Hvad pokker stikker dig i dag???” ryger det ud af mig.

“Jeg vil selv.. nej.. vi vil gerne selv gå i skole!” kommer det sådan lidt indeklemt. Hun har åbenbart siddet og blæst det op i gigantiske dimensioner i sit lille hoved. Jeg aner det. Har selv en rem af huden, omend det så er nogen helt andre ting.

Men selvfølgelig da. “Jamen, I må da hjertens gerne selv gå over i skole” siger jeg begejstret, uden at lyde alt for overbegejstret.

De skal krydse en temmelig befærdet p-plads, hvor der kommer biler ind i en jævn strøm. Det er ikke alle, der burde have kørekort, kan det ses. Siger til Ældste “Nu passer du godt på din søster!”. Og kort efter kan man se mig stå dér og vinke og holde skarpt øje med poderne.

Jojo, Ældste er sig sit ansvar bevidst. Han følger pænt sin lillesøster ved hånden og holder udkig på cykelstien og ser sig til begge sider. Får hende til at gøre det samme. Mor er stolt af ham. Så går de over og med en sidste vinken forsvinder de i én retning, og jeg i en anden.

Hold da kæft mand. De bliver så store!

3. december 2009

She is watching U

Skrevet af Hende selv kl. 09:56 | Årets gang,Billeder

Det passer faktisk. Eller det er i morsom forstand. I går skrev min fotograf – som meget praktisk også er min søde kollega – at jeg var havnet på hans fotoblog. Dog ikke som frontbillede, heldigvis vil jeg nok sige – men hvis du klikker på dette link, og trykker på det billede der kommer – er jeg billede nr. 2.

Selvfølgelig er det tilladt at rose, men just fyi… Eventuelle klager modtages ikke. Så er det på plads, en gang for alle.

Kammerats bemærkning til det, da jeg sendte ham nyheden “Du er da også allevegne.. på Rulletrappen og på internettet! Og i Computerworld! Hvad bliver det næste?”. Som nogen ved, blev jeg og en gammel veninde jo filmet i foråret til TV2 aften TV med Rulletrappen… tadaaaaaa… Se selv…

1. december 2009

Jeg vil ikke…

Skrevet af Hende selv kl. 15:49 | Børn,Det sker

Det var så i morges, da jeg forsøgte at aflevere Yngste. Det er tredie gang, det er sket i de sidste dages tid. Hun vil bare ikke have, at jeg går fra hende om morgenen. Hun gider ikke “over til far”. Som hendes storebror heller ikke gør. I dag var det særlig slemt, kunne det høres. Fordi det ikke er mig, men hendes far, der henter. Det er skiftedag. Formentlig en dag, der enten er hadet eller elsket af mange børn landet over.

“Jeg vil altså ikke over til dumme far!” klynkede hun. “Så.. så.. du skal se, det går hurtigt, så er du hjemme igen, lille skat” trøstede jeg. Men jeg blev altså også ked af det. Sådan rigtig grå og trist indeni. Fordi pludselig var der intet, jeg hellere ville, end at fortælle hendes far, at han ikke behøvede hende hende før onsdag. I princippet kunne jeg også gøre det, men det passede ikke helt ind i ‘planerne’ for dagen…

En mærkelig fornemmelse dét der. Og mærkeligt at sige sådan… Selvfølgelig elsker man sine unger overalt i verden, men samtidig får man jo også indrettet sit liv, sådan at det kører videre uberørt af, at de er på samvær hos deres far. Og når de to ting en gang imellem ikke kan koordineres eller ikke helt kører på skinner, ja så er det altså ekstremt svært.

Det er bare ikke spor sjovt at gå fra sin lille datter i dag. Jeg tænker, at det er rædselsfuldt, mens jeg går over til bilen dér i morgenlyset. Lige i det øjeblik er der ikke rigtig noget, der kan formå mig til at se positivt på dagen… Og alligevel tegner det til at blive en dejlig dag, helt sikkert – nu hvor det er ud på eftermiddagen, og det smukkeste lys danner gule og pink samt lilla nuancer på himmelbuen. Og så er det snart fyraften!

Det er altså også svært at tackle det med børn og samværet. For gør man skade på sine unger på den måde? Er det i grunden ikke ravruskende forkert, at dem deroppe i Forvaltningen sidder og bestemmer, at børn skal være så og så lang tid hos den ene forælder og sådan og sådan hos den anden. Altså, de regler er sgu kun lavet for forældrenes skyld.

Hvad børnene angår har de kun brug for én ting. En fast base. Hvor de bor hele tiden, og hvorfra de kan besøge den anden – så tit som de vil. Og det er det, jeg kan mærke, at mine børn i stigende grad begynder at have behov for. Nu er de begge gamle nok til, at de mærker, at livsformerne er temmelig forskellige – og vil vi andre ikke også hellere spise bøffer frem for levertran?