AltsÃ¥ jeg mÃ¥ og skal ud med det… sÃ¥ mÃ¥ dissehersens kokosmakroner vente. Den sidste uges tid har jeg studeret min indbakke med himmelvendte øjne. “I guder… AT voksne(!) mennesker kan bruge SÃ… meget tid pÃ¥ at debattere optioner for legegrupper” tænker jeg irriteret. For slet ikke at tale om, at spisegrupper ogsÃ¥ sÃ¥ smÃ¥t er ved at komme pÃ¥ tale… RAAHSGU!!! Jeg er ikke hende, den overskudsagtige mor, der har lyst til at lægge hjem til fire unger udover mine egne to med forud fastlagte intervaller. Det giver mig brækfornemmelser, den slags. Og jeg føler ærligt talt, at man forsøger at overskride min privatsfære. Hermed mener jeg, at man forsøger at lægge min helt private tid i skemalagte rammer, hvilket jeg bare ikke kan acceptere.
PÃ¥ børnenes skole er der jo intranet… hvilket nok gælder for de fleste folkeskoler nu til dags. Dette anvendes flittigt, og især i Ældstes klasse er det værktøjet. Jeg kan da godt se, der er en vis nytteværdi ved intra, men pÃ¥ den anden side betyder det ogsÃ¥ frivillig tvangsindlæggelse til op til flere forskellige begivenheder. Der er for det første hyttetur, men… case is… inden børnene skal pÃ¥ hyttetur sammen – skal forældrene da lige i hytte sammen uden børn, sÃ¥ vi rigtig kan komme hinanden ved.
Gu fanden gider jeg røv. Det er stadig ikke mig, der gÃ¥r i skole. Det er mine børn. Og jeg vil ikke, som i VIL IKKE tvangsindlægges til at udfylde min kostbare fritid som alenemor med tusindvis af mere eller mindre nyttige gøremÃ¥l. Lad endelig de andre, jojo. Normalt anser jeg mig selv for at være et fornuftsbetonet og tænkende individ, men det er bare lige dét – sÃ¥ snart noget lugter af tvang, er nødt til, mÃ¥ gerne, vil opfordre til… ja sÃ¥ stinker det altsÃ¥ i min næse. Og jeg udvikler mig til en absolut fireÃ¥rig i trodsalderen. Jeg vil ikke være med.
SÃ¥ den seneste uge har hammelen været legegrupper. OverskudsSundhedsMor fra klassen har stillet forslag om legegrupper. Det er jo rigtig godt, at de søde smÃ¥ poder virkelig kommer ind under huden pÃ¥ hinanden med legegrupper. Hvor de bliver blandet og skiftes til at fÃ¥ fire fra klassen med hjem. Æhm… dengang jeg var barn, gad jeg altsÃ¥ ikke lege med Keld og Karsten! Og det kunne alverdens legegrupper ikke ændre en tøddel ved. Hvorfor faen kan vores børn ikke fÃ¥ lov til selv at styre, hvem de vil lege med? Jeg spurgte Ældste, som straks sagde nej tak. Og han sagde det rigtig pænt. Begrundelse? Jo, han leger jo med sÃ¥ mange, sÃ¥ han kunne ikke se, hvornÃ¥r han skulle have tid til legegrupper. Det har han jo ogsÃ¥ ret i. Alternativt kunne det jo være en option i weekenden, men for lige at skære det ud i pap. Jeg har ikke plads til at have sÃ¥ mange unger i mit hjem. Og jeg gider heller ikke.
Værst er det, at jeg udmærket er klar over berettigelsen i eksistensgrundlag for eventuelle legegrupper. Nu til dags arbejder begge forældre som regel fuldtids, og det kære afkom bliver nurset i forskellige institutioner, SFO’er eller fritidshjem eller noget helt tredie. AltsÃ¥ set gennem mine negative briller, har børnene masser af legekammerater til daglig. Ergo behøver de ikke sidde lÃ¥rene af hinanden i deres sparsomme fritid ogsÃ¥.
For slet ikke at tale om at blive pÃ¥tvunget selskab, de ikke selv ønsker. Oj, hvor er jeg dog mavesur, det kan jeg udmærket godt høre, men jeg mÃ¥ ærligt indrømme, jeg ER sgu sur over det dér pjat. Og nÃ¥r jeg tænker pÃ¥, hvor tit Ældste har sagt til mig, at han ikke gad lege med ham sønnen til OverskudsSundhedsMor. “Han er mærkelig og han er kedelig at lege med!” lyder det afvisende, nÃ¥r jeg adspurgt, om jeg vil høre Ældste ad, spørger ham. Derfor er det ret nærliggende at tænke, at hende OverskudsSundhedsMor udelukkende er kommet op med ideen, netop fordi der ikke er nogen, der gider lege med hendes dumme øgleunge!
Ærligt talt? Hvis jeg var barn, gad jeg fanme heller ikke lege med lige netop ham… og heller ikke hvis jeg var en hund, og hun havde bundet et kødben om halsen pÃ¥ øgleungen!!!
Pyh… nu er der ved at være lukket luft nok ud, og jeg vil slÃ¥ fast, at det da kan være ok med legegrupper, sÃ¥ længe det ikke indebærer, at man tvangsindlægges til noget, man ikke føler for. For er det ikke de der overskudsforældre, der nÃ¥r de yndige poder nÃ¥r 8. klasse, er ved at brække sig af børn og lader dem herse og regere som de vil. For nu er de nemlig kørt træt… af sig selv, og det har de gjort ganske udmærket….
