Title

17. juli 2009

Som en fisk i vandet

Skrevet af Hende selv kl. 18:45 | Sjov,Weekend

De lover skybrud, det er rigtigt. Derfor har jeg også forberedt mig, hele dagen har jeg haft travlt med at grave. Hele vejen rundt om huset har jeg med børnenes skovl kastet en kæmpestor jordvold op. Og det var selvfølgelig ikke noget at tale om. Det gjorde jeg med den ene hånd på ryggen. Den anden? Njah.. jeg har udviklet en særlig strikketeknik, så jeg fik lige lynstrikket ærmerne til min ny cardigan.

En bekendt kom forbi og mente, at jeg ikke kunne leve uden denne hersens fantastiske mulepose, hun lige havde syet her den anden dag. Altså.. to be honest. Den var afskyelig grim, helt ærligt. Lilla, grøn og med blomster og den slags krymmel på. Nå.. det gider jeg ikke ærgre mig over, jeg sælger den bare på Etsy.com, dér ryger så meget andet rædselsfuldt afsted, så hvad pokker. En rædsel mere eller mindre…

I øvrigt har jeg også her i dag hjemtaget nogen superfede waders. Det var da jeg kom forbi den der designershop, der ligger henne om hjørnet i landsbyen. Bare lige i øjet, det er de… blågrønlige i farven, med fine blomster på (det er jo til kvinder, for pokker). Og de står bare bragende godt til min ny regnfrakke. Faktisk er jeg så vild med det, at jeg tror, jeg vil indtage aftenens kæmpestykke jordbærtærte iført mit ny kluns. Altså, der er da ikke noget bedre end at sidde i sofaen og nyde en god udsendelse om havens nyttevækster, mens man lige får lagt sidste hånd på kæmpepuden, man er ved at sy til børnene kommer hjem i morgen. Hold da helt fest i negerhytten mand, de bliver totalt vilde, når de ser den.

Jeg har også lavet den dejligste basilikumcreme, med æggeblomme og hele svingemøget i. Uh, det er virkelig super – og det vil gøre sig godt til den roastbeef, der lige om ikke så længe står og hygger sig inde i ovnen. Jeg skal forresten også lave en røvfuld grovboller, det er jo planen, at vi i morgen skal have deli-frokost med rester af roastbeef med pesto (den grønne fra Svansø, selvfølgelig!) og basilikumcremen (hvis der er noget tilbage, altså…).

Ja, det bliver en udsøgt aften, og jeg har jo næsten ikke lavet noget i dag.. tjah.. måske jeg også lige skulle starte weberen.. så vi kan grille skumfiduser 😉

God weekend derude, hehehe!

16. juli 2009

Så blev Migarca ændret lidt

Skrevet af Hende selv kl. 23:07 | Nørderi,Nyheder

Well.. nej jeg har dog ikke skiftet navn – men til gengæld fik jeg fnidder af alt det rosenrøde stads. Det er vel for sørensen sommer nu. Dermed trænger man også til at se på noget nyt, jeg gør ihvertfald. Så jeg skiftede lige udseende på bloggen – tænk hvis det var så nemt at skifte sig selv ud. Men kors hvor ville det dog være besværligt at hitte rundt i alle de personer – og dele dem op, og hvad har vi. Nej, det må være nok, at man er sig selv – bare man husker – at man ikke skal være sig selv nok!

Skulle nogen være i tvivl, så mener jeg – at man skal huske at tænke på andre – og det var så den krølle…

Mærkeligt!

Skrevet af Hende selv kl. 10:16 | Det sker

Underligt nok – min blog har åbenbart været i udu? Det må være varmen. Eller nok nærmere fordi jeg har pillet i “maskinhuset”. Noget tekst havde flejnet rundt.. skideirriterende da. Nå – alt er ihvertfald på plads nu. Og hvor er det dejligt at tænke på, at i morgen er det min tur til at strække armene i vejret og udstøde et jubelskrig. Nej, hvor skal det dog bare nydes!

Lørdag kommer ungerne hjem – og jeg er virkelig spændt på, om jeg kan genkende dem efter tre ugers fravær. Det er en sjov tanke – altså, jeg ved da godt, at jeg kan kende dem – men alligevel, der sker jo noget på tre uger. Jeg oplever noget, de oplever noget – og så skal vi sidde og samle op på det hele. Det bliver superhyggeligt at høre om.

Og det var en dejlig aften i går – men gud hvor er det dog varmt! Vi kunne slet ikke spise al den curry, jeg havde medbragt fra Inderen i går. I stedet er der to herrer, der får en dejlig frokost i dag – og jeg tror ikke, det gør noget…

14. juli 2009

Dagens citat

Skrevet af Hende selv kl. 07:57 | Citat

Alder er som at bestige et fjeld. Man bliver nok lidt forpustet, men får en meget bedre udsigt.
(Ingrid Bergman)

Jeg fik dette tilsendt fra min søde chef, og da jeg havde kigget lidt på det – måtte jeg erkende, at det er fuldstændig korrekt. Man må erkende, at man bliver klogere med alderen – og man lærer, at man skal kunne turde springe ud i tingene 110% og give det en chance. Man kunne jo blive glædeligt overrasket! Det er muligt, man har oplevet bølgedale og skuffelser – men som jeg sagde til kusinesøsteren i en anden sammenhæng: “Denne gang kunne det jo risikere at lykkes!”… så why not?

Update – allerede nu kl. 10.00 ==> fik jeg tesen bevist -> man lærer noget… jeg råbte op – og nu får jeg en konsulent ud til mig efter frokost til en installation. Hvor herligt, omend det så nok så meget er den sædvanlige “galler” med fløjlsjakken, guldtænderne og det dér hvide stads i mundvigene, de sender.