Title

17. juli 2009

Som en fisk i vandet

Skrevet af Hende selv kl. 18:45 | Sjov,Weekend

De lover skybrud, det er rigtigt. Derfor har jeg også forberedt mig, hele dagen har jeg haft travlt med at grave. Hele vejen rundt om huset har jeg med børnenes skovl kastet en kæmpestor jordvold op. Og det var selvfølgelig ikke noget at tale om. Det gjorde jeg med den ene hånd på ryggen. Den anden? Njah.. jeg har udviklet en særlig strikketeknik, så jeg fik lige lynstrikket ærmerne til min ny cardigan.

En bekendt kom forbi og mente, at jeg ikke kunne leve uden denne hersens fantastiske mulepose, hun lige havde syet her den anden dag. Altså.. to be honest. Den var afskyelig grim, helt ærligt. Lilla, grøn og med blomster og den slags krymmel på. Nå.. det gider jeg ikke ærgre mig over, jeg sælger den bare på Etsy.com, dér ryger så meget andet rædselsfuldt afsted, så hvad pokker. En rædsel mere eller mindre…

I øvrigt har jeg også her i dag hjemtaget nogen superfede waders. Det var da jeg kom forbi den der designershop, der ligger henne om hjørnet i landsbyen. Bare lige i øjet, det er de… blågrønlige i farven, med fine blomster på (det er jo til kvinder, for pokker). Og de står bare bragende godt til min ny regnfrakke. Faktisk er jeg så vild med det, at jeg tror, jeg vil indtage aftenens kæmpestykke jordbærtærte iført mit ny kluns. Altså, der er da ikke noget bedre end at sidde i sofaen og nyde en god udsendelse om havens nyttevækster, mens man lige får lagt sidste hånd på kæmpepuden, man er ved at sy til børnene kommer hjem i morgen. Hold da helt fest i negerhytten mand, de bliver totalt vilde, når de ser den.

Jeg har også lavet den dejligste basilikumcreme, med æggeblomme og hele svingemøget i. Uh, det er virkelig super – og det vil gøre sig godt til den roastbeef, der lige om ikke så længe står og hygger sig inde i ovnen. Jeg skal forresten også lave en røvfuld grovboller, det er jo planen, at vi i morgen skal have deli-frokost med rester af roastbeef med pesto (den grønne fra Svansø, selvfølgelig!) og basilikumcremen (hvis der er noget tilbage, altså…).

Ja, det bliver en udsøgt aften, og jeg har jo næsten ikke lavet noget i dag.. tjah.. måske jeg også lige skulle starte weberen.. så vi kan grille skumfiduser ;)

God weekend derude, hehehe!

16. juli 2009

Så blev Migarca ændret lidt

Skrevet af Hende selv kl. 23:07 | Nyheder,Nørderi

Well.. nej jeg har dog ikke skiftet navn – men til gengæld fik jeg fnidder af alt det rosenrøde stads. Det er vel for sørensen sommer nu. Dermed trænger man også til at se på noget nyt, jeg gør ihvertfald. Så jeg skiftede lige udseende på bloggen – tænk hvis det var så nemt at skifte sig selv ud. Men kors hvor ville det dog være besværligt at hitte rundt i alle de personer – og dele dem op, og hvad har vi. Nej, det må være nok, at man er sig selv – bare man husker – at man ikke skal være sig selv nok!

Skulle nogen være i tvivl, så mener jeg – at man skal huske at tænke på andre – og det var så den krølle…

Mærkeligt!

Skrevet af Hende selv kl. 10:16 | Det sker

Underligt nok – min blog har åbenbart været i udu? Det må være varmen. Eller nok nærmere fordi jeg har pillet i “maskinhuset”. Noget tekst havde flejnet rundt.. skideirriterende da. Nå – alt er ihvertfald på plads nu. Og hvor er det dejligt at tænke på, at i morgen er det min tur til at strække armene i vejret og udstøde et jubelskrig. Nej, hvor skal det dog bare nydes!

Lørdag kommer ungerne hjem – og jeg er virkelig spændt på, om jeg kan genkende dem efter tre ugers fravær. Det er en sjov tanke – altså, jeg ved da godt, at jeg kan kende dem – men alligevel, der sker jo noget på tre uger. Jeg oplever noget, de oplever noget – og så skal vi sidde og samle op på det hele. Det bliver superhyggeligt at høre om.

Og det var en dejlig aften i går – men gud hvor er det dog varmt! Vi kunne slet ikke spise al den curry, jeg havde medbragt fra Inderen i går. I stedet er der to herrer, der får en dejlig frokost i dag – og jeg tror ikke, det gør noget…

15. juli 2009

Ting sker bare her i sommervarmen

Skrevet af Hende selv kl. 12:37 | Det sker,Sjov

Når temperaturerne stiger, stiger også hormonerne – og nåja… du lyver altså, hvis du påstår andet. Så er det sagt. Men jeg synes godt nok, det er lidt vildt, at det ligefrem breder sig fra Fyn til Sjælland – og at det ikke kun rammer biologisk materiale. Veninden har lige uafvidende givet mig en forklaring på det fænomen, jeg har konstateret i alle skabe på matriklen.

Ikke nok med at skoene og de støvler, der er tilbage i skabet, tilsyneladende har formeret sig – så har tøjet også, og jeg ved virkelig ikke, hvordan det er gået til! Jeg tror ikke, jeg tør gå ud i skuret og se, om posen indeholdende alle de mange par vinterstøvler – både ungernes og mine – også har formeret sig. Måske står der ligefrem ti sorte sække derude nu og venter på at eksplodere i hovedet på mig, når jeg åbner døren derind. Jeg tør ikke!!!

Sikke da noget, der sker i sommervarmen. Ligesom det sker at visse folk min mor sletter en mail fra mig til hende med en anbefaling af ny læge. “Send mig den lige igen, jeg kom til at slette den!” står der på sms’en. “Nix, jeg har den ikke mere. Kig dog i papirkuven i dit mailprogram!” svarer jeg, og det lykkes mig sågar imens at blive ved med at smile roligt og ikke hæve øjenbrynet. Jeg glæder mig til at gå i dag.

Specielt fordi jeg skal nyde fyraften med ham mr. Big og bonussønnen… samt curry in a hurry. Jeg indrømmer, jeg kunne ikke vente længere, jeg savnede manden – så det blev derefter… RL overtrumfer så eminent og i dén grad cyberspace. Man skal nyde, mens man kan, hedder det sig. Det er vi heldigvis også gode til.

14. juli 2009

Dagens citat

Skrevet af Hende selv kl. 07:57 | Citat

Alder er som at bestige et fjeld. Man bliver nok lidt forpustet, men får en meget bedre udsigt.
(Ingrid Bergman)

Jeg fik dette tilsendt fra min søde chef, og da jeg havde kigget lidt på det – måtte jeg erkende, at det er fuldstændig korrekt. Man må erkende, at man bliver klogere med alderen – og man lærer, at man skal kunne turde springe ud i tingene 110% og give det en chance. Man kunne jo blive glædeligt overrasket! Det er muligt, man har oplevet bølgedale og skuffelser – men som jeg sagde til kusinesøsteren i en anden sammenhæng: “Denne gang kunne det jo risikere at lykkes!”… så why not?

Update – allerede nu kl. 10.00 ==> fik jeg tesen bevist -> man lærer noget… jeg råbte op – og nu får jeg en konsulent ud til mig efter frokost til en installation. Hvor herligt, omend det så nok så meget er den sædvanlige “galler” med fløjlsjakken, guldtænderne og det dér hvide stads i mundvigene, de sender.

12. juli 2009

Homecoming

Skrevet af Hende selv kl. 20:25 | Weekend

Så kom han da endelig hjem til mig, ham dér min mr Big. Jeg må indrømme, og det er ikke lyv – at jeg havde savnet ham alt for meget! Jeg kan ikke gøre andet, sådan er det bare. Og han havde også savnet mig – så på den måde var det hele helt okay. Og uuhh… hvad gør en pige, når manden har hjembragt dejlig parfume? Uh, det er jo lige før hun flækker tværs over. For det var lige præcis min favoritparfume, Big havde transporteret over Atlanten til mig. Den er jeg også vild med! Det bedste af det hele var nu at se ham igen.

Vi har hygget os på alle ledder og kanter de sidste par dage, indtil jeg skulle hjem. Nogen skal jo på arbejde, og andre igen skal ikke. Jeg ville ønske, jeg var blandt de, der ikke skulle. Men der går nu også kun en lille uge, så er det min tur til ikke at kunne få armene ned. Dét er jo ikke at kimse ad! Der er blevet shoppet – eller rettere sagt, forsøgt på at shoppe i går. Big var i den store Fona, hvor han snildt kan tilbringe lidt tid, mens jeg imens skulle snuse rundt i B-Young. Men… ingen havde sagt, det var så kedeligt dér, så jeg sneg mig over i en skoforretning. Her havde jeg så fået et par smukke, højhælede sexy sandaler på. Uha.. de var lækre. Nemt var det ikke, specielt ikke fordi jeg var nødt til at have det ene øje på B-Young – for Big kom måske ud, før jeg var færdig!

Inden jeg havde nået at bestemme mig omkring et eventuelt køb, øjnede jeg så Big’s høje skikkelse ovre ved B-Young, så jeg flåede sandal af, hoppede i min egen sko og benede ud igen, det bedste jeg havde lært. Alt sammen på et splitsekund. Det ville jo være noget værre noget, sådan at blive væk igen. Ligesom i Ikea.

Forresten har Big fundet ud af, at han faktisk burde have haft købt en stol mere. Lige som min kvindelogik sagde, men skidt – så må vi da bare en tur i Ikea igen. Bonussøn sagde til Big “Nej, jeg gider ikke, tag Anja med i stedet – så bliver hun glad!”. Han er sådan en klog og god dreng, det må jeg nok indrømme.

Nuvel, jeg fik så ingen lækre, højhælede sko i går, ihvertfald. Og når ret skal være ret – jeg står jo ikke lige og mangler dem! Så dét! Til gengæld fik vi – ja tør altså godt sige det – verdens bedste Thai-gryde, som jeg lavede til os alle tre i går aftes. Big og Bonussøn fik rester i dag – og på msn lød det til aften “Du er altså skidegod til at lave Thaimad!”. Større ros kan man vist ikke få, glad var jeg ihvertfald. Det er en ret fed fornemmelse, når manden fortæller én den slags. Specielt fordi jeg selv holder meget af den ret – den smager nu også sindssvagt godt!

10. juli 2009

Trådene er samlet igen

Skrevet af Hende selv kl. 10:06 | Årets gang,Det sker,Weekend

Eller hvad det nu er man siger.. det lyder totalt åndssvagt – men det er nok fordi, jeg er så lalleglad for, at manden er hjemme igen! Det er rigtigt dejligt. Egentlig en sjov ting, det der med at så snart der kommer større afstande mellem én selv og dem man elsker – så føles det som rigtig langt væk. Og nu har jeg jo fået læst en hel masse den sidste uges tid.

Blandt andet kan nævnes “Den sidste konkubine“, og jeg kan kun anbefale bogen. Forfatteren tager én med på en utroligt spændende og begivenhedsrig rejse i Japan, som det foregik i 1800-tallet. En meget fascinerende og totalt gennemresearchet historie, der faktisk holder vand. På intet tidspunkt tænker man “Arhh… det er for langt ude…”. Noget er fiktion, men der er en masse fakta – og nåja, in mente – dengang havde man jo ikke en forlænget arm i form af mobiltelefoner. Kontakten med ens kære, langt borte, foregik via kunstnerisk malede digte i form af skrifttegn.

Og så er vi fremme ved dét, der var den egentlige pointe. I dag er man – afstand til trods – ikke længere borte end en sms eller email, og der kan sågar udveksles fotos og andet godt. På den måde er afstanden jo reelt set ikke en afstand, som det var i forne tider. Ikke desto mindre kan intet dog kompensere for fysisk kontakt, så to be honest – jeg glæder mig til at forsvinde i Big’s arme.

Apropos arme – har jeg besluttet mig. Kort til motionscenter skal anskaffes, og så skal der trænes arme og skinkeflæsk!

7. juli 2009

Græsenke i fuldt flor

Skrevet af Hende selv kl. 10:53 | Årets gang,Det sker

Det bliver sådan noget om, hvad græsenker laver…

:::Definition på græsenke:
Kvinde, der holder skansen,
mens manden er på dansen…

Lige nu glæder jeg mig i dén grad til at få min mand hjem fra Spillerbyen (nej vi taler ikke om “Råsser festivalen”….) – og han kommer snart… snart…

Det er ikke fordi, der sker frygtelig meget her på bloggen. Faktisk ser den nærmest lidt “afgået-ved-døden-agtig” ud. Og det handler heller ikke om at jeg har været i dyb depression over, at MJ er død. Ej heller om at jeg ikke kan få computeren til at virke. Nej, det er ganske enkelt dét, jeg vil beskrive som lebensraum. Et solidt tysk ord, der dækker ganske udmærket.

Jeg måtte bare lige have jublen ud. Det er da totalt fedt, at jeg er blevet indkaldt til laseroperation i højsommeren! For fanden i panden og edderhorn, det kunne da ikke være bedre! Det er da meget muligt, at jeg ikke i denne sommer kommer til at bade uden “komfy-linser”, men til gengæld kommer jeg sikkert til at se London med “friske øjne”. London? Ja, mr. Big har luftet, at det ku’ vi jo. Fordi vi ka’. Det er ganske sikkert og vist, at det vil blive godt. Sådan er der så meget.

Men hvor er det da herligt, at jeg ikke skal vente med laseroperation til december, sådan som det først var rullet op på lærredet. Dermed må det kunne fastslås, at nogen ting – såsom frit sygehusvalg – virker… en gang imellem.