Title

24. juni 2009

Strøtanker en morgen

Skrevet af Hende selv kl. 08:54 | Filosofi

Sidder lige og overvejer situationen – og ja, igen må jeg erkende, at verden aldrig ændrer sig. Der skete noget på jobbet her til morgen, der lige udløste tankerækken…

Det er stadig sådan, at for at kunne NYDE, skal man YDE. I det her specifikke tilfælde – hvis man vil nyde godt af min omsorg og omtanke, så skal man fanme yde noget for det også. Jeg gider ikke hele tiden være den der giver. Og jeg giver heller ikke ved dørene.

I min verden er det også sådan, at hvis ikke man behandler mig pænt og med omsorg – ja så er jeg dén der er stået af. Og det er bare ærgerligt for dén, der har glemt at tænke over dét.

Er det virkelig så svært at huske det med omsorg og at behandle andre pænt? Jeg spørger bare. Selv er jeg desværre ALT for god til det, så god at jeg kunne bruges som dørmåtte, engang imellem, tænker jeg.

Heldigvis er der da mange der værdsætter det – og de, der ikke gør – er ikke bedre end det skidt, jeg træder på.

Måske lidt kryptisk, men jeg skulle bare SÅDAN og så meget have luft for nogen ting…

20. juni 2009

Det er altid noget

Skrevet af Hende selv kl. 23:14 | Årets gang,Weekend

Det synes jeg da helt bestemt – det er aldrig helt galt, når man går og føler sig sådan rigtig meget elsket og sådan, det er jo en rigtig dejlig fornemmelse. Og det er dét, jeg nyder i disse dage. For sådan er det… og det er dejligt. Lige som det skal være.

Der hygges hér, gør der – og spises – måske lidt for meget, men det er til gengæld også super hyggeligt – og absolut værdsat. Og jeg har en fornemmelse af at være gået lidt blogdød, jeg gider ikke rigtig skrive om alt, der rører sig oppe under krøllerne.

Eller måske er det mere rigtigt at sige, at jeg ikke har lyst til at lade livet være totalt blottet og offentligt tilgængeligt? Måske er jeg også blevet bornert? Nej, det er jeg dog ikke, måske er ordet “mere privat”… more privacy required – in English. So be it…

19. juni 2009

Endelig pakke sammen

Skrevet af Hende selv kl. 14:29 | Weekend

Det er altså ufatteligt rart dér om fredagen at kunne klappe den blærbare sammen og tage sin frakke og gå. I den bevidsthed at man ikke skal op næste morgen. At det hele kan vente. Ikke at det sådan lige kan det, rent umiddelbart – men det bliver det nødt til. For jeg gider bare helst ikke arbejde i weekenden. Det gør kunderne jo heller ikke (altid).

Der er også noget at glæde sig til, jeg har tænkt mig at forkæle mr Big lidt ekstra i aften med noget godt til ganen. Vi fik faktisk chokoladeroulade i går, men jeg var ikke helt tilfreds med den. Det var som om, den var en kende tør. Hele dagen i dag har det bare vrimlet med problemer, og det bliver en lettelse at komme hjem og bare gå og hygge med at lave mad til manden. Af en eller anden grund virker det som ren terapi på mig, det der med at gå og foretage mig alt muligt køkkenregi-agtigt, når jeg har haft knald på på jobbet, som i dag. Og så håber jeg, at Big er nogenlunde frisk, for jeg vil så frygteligt gerne hive ham med i biffen. Nu man lige er ved det – så var det også en enormt klog kommentar jeg lige fik fra Jens til et andet indlæg. Det er altid dejligt med konstruktive ord, og så på sådan en husmoderblog som min…

God weekend derude :D

17. juni 2009

Og der produceres

Skrevet af Hende selv kl. 22:51 | Kokkerier,Krea

Hjemme hos mig er der sket et eller andet. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det er – men mystisk er det. Ihvertfald lidt. For siden i søndags er der blevet bagt hele to roulader og en banankage. I sidste uge lød det jo dér om morgenen “Mor, hvorfor bager du aldrig?”. “Øh… det gør jeg da også.. men du gider jo ikke at spise kagerne?” “Jojojo, jeg vil så gerne have kager” sagde Ældste så. Bare han kunne finde ud af det. Æg, og kartoffelmel blev indkøbt – Yngste kan jo ikke tåle gluten, så det sætter sine naturlige begrænsninger, ja altså hvis man vælger at lade det være sådan.

Det gør jeg ikke. Nu smager sådan en chokoladeroulade med smørcreme afsindig godt, bare man ikke overdriver med smørcremen. Been there, done that – og svigermors mund antog en særdeles wrinky facon. Så, det gør vi ikke igen, vel. Denne gang var jeg imidlertid kreativ, så jo, det ville sikkert også passe godt til med en anelse orangesmag. Et par klatter orangemarmelade blev strøet ud over smørcremen. Sådan. Mens rouladen nu – alt for hurtigt – var klar… kunne jeg lige nå at knalde en gang banankage sammen. Det gjorde jeg så. Senere samme aften snakkede jeg med mr Big. Mmmm.. roulade med chokoladecreme. Gud ja.. det er da også rigtigt, det smager ubergodt.

Samme aften hører man lige Ældste sige nej tak til mere end ét stykke af rouladen. “Den er lidt.. sød” sagde han på den der måde, så man bare kan høre, at det ikke lige passer ungen at spise kage. Hvorpå han snuppede et stykke toastbrød fra posen på bordet og nærmest druknede det i… Nutella! Derefter ryger endnu et stykke velsmurt toastbrød indenoms. Well, aha.. så rouladen var for “sød”. Altså… hvad er det lige med Nutella… mig bekendt var det da også sødt, sidst jeg smagte på det? Heldigvis kunne Yngste nærmest rulle sig i roulade, så der gik ikke noget til spilde af den grund. Men fremover bager jeg ikke på opfordring fra Ældste!

Til gengæld kender jeg en anden én, som det er en sand fornøjelse at bage til – så her til aften blev der produceret endnu en chokoladeroulade. Denne gang med chokoladecreme. Så nu er der i sandhed noget at glæde sig til her i morgen.

At skrive en dosmerseddel

Skrevet af Hende selv kl. 10:40 | Betragtninger,Diverse,Hverdag

Lige i disse dage, hvor jeg er ved at blive uddannet som opgavejonglør og lære at skyde med spred-prioriteringer, er det da vist nødvendigt med en dosmerseddel. I næste uge skal jeg til lægen, der skal snakkes – og så skal der diskuteres Thyroxin og D-vitamin. Alt sammen med måde, men ikke desto mindre må jeg hellere skrive det op. Ellers ved jeg, jeg glemmer det.

I dag er en af de dage, hvor jeg bare har den største lyst til at være rigtig barnlig og skære en grum grimasse af sagesløse forbipasserende ude på gangen. Måske gør jeg det, lige om lidt. Bare fordi de vender sig om og glor. Måske er det fordi jeg sidder med bare fødder oppe på skrivebordet og tastaturet på skødet. Jaja, det er jo for hunne blevet sommer?! Eller noget. Hep.. kom nu med kl. 11.00, jeg er sulten, og kollega kommer snart og henter mig.

16. juni 2009

Helt tømt

Skrevet af Hende selv kl. 22:13 | Det sker

Eller er det ikke det man plejer at sige – altså.. ligesom når man siger “helt flad”… så er jeg lige nu helt tømt, uden at komme nærmere ind på de kedelige detaljer.

Det har været en rædselsdag, en mareridtsdag. Jeg har sandt for dyden knoklet min lille mås ud af buksen, det kan jeg skrive under på – og alligevel har jeg ikke nået ting, jeg skal have nået. Ptøj, og så ligger der også en hyggelig mtu-samtale og vinker forude i nærmeste fremtid. Den har jeg ikke engang fået forberedt mig synderligt på, ihvertfald ikke skriftligt – kun mundtligt med kollega. Og det er bare palaver op og ned af stolper og omkring hjørner. Nu kan jeg være glad, der er ved at være samlet op på opgaver – men hvor er det altså bare godt, det snart er weekend….

Lidt forandring skader ikke

Skrevet af Hende selv kl. 08:15 | Det sker

Det må virkelig være, fordi det trækker op til snarlig medarbejdersamtale for undertegnede. Noget, jeg ikke er særlig vild med, ikke fordi jeg frygter den. Jeg synes bare, den er så frygtelig unødvendig. Spørg mig ikke hvorfor. Derfor er det nok, at jeg lige skulle i fuld krigsmaling i dag og høje, høje hæle og se lækker ud. Mon ham IT-dikketøren kommer forbi igen? Hihi!

Det blev sent i går, jeg sad og fik en hyggesnak på msn med Big og fik rodet lidt med siden her. Det kom der et nyt billede ud af. Kig selv efter. Og efter Big og jeg havde sagt pænt godnat, skulle jeg lige ind og læse lidt i sengen. Jeg er i gang med Luftkastellet, der blev sprængt. Ældste og jeg var på biblioteket i går, dels skulle Ældste finde sig en bog at læse – og jeg ville lige se, om ikke de havde Isprinsessen af Camilla Läckberg hjemme. Hende har jeg just “opdaget”. Så Big har haft heldet med sig, angående at få mig til at læse noget mere lødigt end Steele’s knaldromaner, må man da sige.

Desværre var nævnte bog ikke hjemme, men et lyst indfald fik mig til at spørge efter Stieg Larsson. Sagen er den, at min fru moder har lånt S. L.-trilogien af sin veninde. Problemet er, at mor læser langsommere end jeg, det må hun gøre – jeg nægter at tro, jeg har mere tid end hun har! Hehe. Og se bare, den havde de hjemme. Så jeg fik lige brugt en time i sengen i går aftes med Stieg Larsson, og nej, jeg er ikke færdig.

Så er jeg ellers gået i gang med at finde på nogen spændende retter, som skal serveres for mr. Big, det er snart “vores alenetid”, den tid vi nyder så oprigtigt og på bedste måde. Jeg glæder mig. Og der skal også lige bages en chokoladeroulade med chokoladecreme. Men det får lige ligge lidt, lige nu gælder det at få prioriteret sine arbejdsopgaver og vendt dem med chefen og programchef, for pludselig har jeg flere end jeg kan overskue! Ulp!

15. juni 2009

Det kan man da kalde kærlighed

Skrevet af Hende selv kl. 08:11 | Det sker

Det var altså veninden, der sagde det til mig i går. Og jeg mente, at hun for en gangs skyld havde ret. Vi havde siddet og hyggepladret i går aftes, og jeg havde fortalt om weekenden i løse træk. At der var blevet hygget, spist dejlig mad, shoppet, besøgt forældre og Mr. Big havde været forbi i fredags.

Jeg fortalte, at Mr. Big dér i fredags, virkelig ikke havde været mange sure sild værd. Syg, som han var, af post-influenza, der stadig rasede lidt i kroppen, var han alligevel kommet hjem til mig. “Jamen det er sguda KÆRLIGHED, tænk at din kæreste kommer, når han har det så dårligt!” hvinede veninden begejstret. Og ja, det var jeg jo også mere end glad for, at han gjorde.

Uha, hun havde nok ikke kunnet tåle at høre det med fødselsdagslagkagen, jeg kom i tanke om i går. Big lavede othellolagkage til noget fødselsdag, nemlig… En gang lavede han en fødselsdagslagkage til mig – med jordbær – og så havde han skrevet 29 med jordbær… og det var jo helt fantastisk. Jo, han er en god mand, men han ved det godt selv. Uiiiii….

Og nu sidder jeg bare på jobbet her mandag morgen, og føler mig af en eller anden grund temmelig tilfreds…

12. juni 2009

Skønt med fredage

Skrevet af Hende selv kl. 23:25 | Børn,Weekend

Det er altså intet mindre end dejligt at nyde sådan en fredag – efter en lang og anstrengende uge. Det er som om, der så er så desto meget mere at nyde. Jeg klager ikke. Ældste havde fået sig en aftale, der holdt vand – så ham fik jeg ikke med hjem. Far til 6 snuppede ham med hjem, og kom forbi efter dyne og andet overnatningsgrej senere. Jeg tror, de har hygget sig, drengene.

Ligesom Yngste og jeg også har. Vi blev enige om, at så skulle vi da shoppe – og også købe ind. For Yngste bestilte chokoladeroulade, og det gider jeg godt. For jeg er også vild med den roulade. Det tror jeg faktisk, de fleste i vores familie er. Ældste samt Mr. Big og søn synes nemlig også, den er ret så god. Yngste og jeg købte ind, fik shoppet lidt, jeg erkendte, jeg ikke var til at lave varm mad. Så Inderen fik besøg af os… Manner, det er altså de bedste flødekartofler, jeg har fået i flere år… Yngste tåler jo ikke gluten, så lidt kreativitet dér – og hun fik bestilt flødekartofler. Altså… det siger jeg Eder, jeg skal også ned og have sådan en bakke ved lejlighed.

Senere, da Yngste og jeg havde hygget, spist chokolademousse (hende) og snakket og drukket te, og hun var blevet gelejdet i seng – kom så mr. Big. Og det var dejligt. Jeg er glad, det må man gerne være, når aftenen har været så hyggelig. Og nej, vi fik ikke nået at spise resten af naan-brødet med hummus til. Så der venter mig en dejlig lunch i morgen (hvis ellers jeg får hummus’en i fred for børnene)…

God weekend derude, jeg håber på et par solvarme dage…

Ghanesisk bondefangeri af døve

Skrevet af Hende selv kl. 08:27 | Sjov

***Update kl. 09.05 Klokken er nu xxx i Ghana og jeg har netop modtaget – og besvaret to opkald fra det forbaskede nummer. Gad vide om man kan få TDC til at spærre indgående opkald derfra?
Hov, i går fik jeg jo hældt en del brok af panden, angående de talrige opkald fra dettehersens 233-nummer med rigtig mange tal i. Det er jo fuldstændig vanvittigt, at der ovre på den anden side af kloden sidder en eller anden snedig, tror han selv, person og skal prøve at sælge sine fupnumre via telefonen.

Specielt når modtageren, som jeg, er hørehæmmet og ikke i stand til at dekryptere de “viise” ord fra hinsidan – det er totalt til grin. Det er i sådan nogen tilfælde, jeg ville ønske, jeg kunne høre i en telefon. Det er en af mine drømme, en dag at være i stand til at give ordentligt svar på tiltale telefonisk! Selv om det hjælper sikkert ikke særlig meget, når modparten som i dette tilfælde er fra Ghana! Argh! Ja uha, “You just need to send me 12K Danish Kroner… then you’ll receive your millions, dear!”…

Mr. Big fik mig sådan til at grine her i går aftes. Han sagde, at man burde sige til Ghaneseren, “I’ve WON… no I don’t care about it – keep your cash or give it to charity or whatever you want. Have fun, bye!”. Jeg havde ingen problemer med at forestille mig et sådant scenarie, der kunne næsten komme en CheesePirate-strip ud af det.

Frem »