Title

28. februar 2009

Det glemte jeg jo alt om

Skrevet af Hende selv kl. 21:08 | Shopaholic,Weekend

Glemsomhed, dit navn er kvinde. Og dog, når jeg sidder og tænker efter, er det vist min bedre halvdel, der er værst i den retning. Mr. Big er nordisk mester i glemsomhed. Men det er faktisk kun ikke-vigtige ting, han glemmer, så fred være med det. Min fødselsdag har han aldrig, aldrig nogen sinde glemt. Ikke engang dengang for lidt over 3½ år siden, hvor jeg bagte løs på ham. Jeg husker ikke de nærmere detaljer (glemsomhed, du ved…) men det var noget med, at jeg havde ladet ham forstå, at jeg skulle holde fødselsdag. Og så sent om aftenen på dagen, indløb der en mail.

Det var en rigtig sød lille fødselsdagshilsen fra mr. Big. Jeg kan ikke lige mindes, hvornår jeg sidst blev så glad for en fødselsdagshilsen. Så det var jo meget godt det hele, for ikke så forfærdeligt længe og en masse tilløb efter, blev vi kærester. Ups, det var vist en lille overspringshandling, det dér. Det var jo slet ikke dét, jeg havde “glemt” at få skrevet ned.

Nuvel, jeg skrev jo i går om, at jeg skulle mødes med hende pigen fra TrendSales. Der var jo lige den der superlækre tunika, jeg havde aftalt en handel omkring. Og efter arbejde satte jeg jo kursen mod Frederikssund, hvor jeg havde regnet med at skulle shoppe lidt, nu jeg var kørt helt derop. Imidlertid boede pigen lidt uden for centrum – og der var så meget fredagstrafik, at jeg ganske enkelt ikke GAD køre ned og shoppe.

Jeg var ret spændt, da jeg ringede på hendes dør, og dér stod hun så. Lille og fin og meget sød. Det var en fornøjelse at handle med hende, så jo mon ikke!!!! Jeg fik den fine tunika med hjem, og den var præcis lige så fed, som jeg havde håbet, den ville være. Senere viste jeg så tingesten frem til mr. Big, der syntes, den var rigtig fin til mig. Altså, jeg kan sgu ikke gøre for det, men jeg bliver så glad, når det lykkes at finde noget, der bare lige er mig. Så tit sker den slags jo trods alt ikke.

Og så kunne jeg godt lige tænke mig at vide, om det kun er mig, der er så glad for mærket Odd Molly? Jeg nægter at tro det, men selv synes jeg særligt godt om det på grund af den noget anderledes style, de kører med. Og det være hermed sagt, jeg er absolut ikke vild med alt, hvad de laver – men enkelte styles er bare af den slags, der er must-have’s. Det har selv mr. Big indset, og han morer sig over mig. Jeg ved det godt, men det gør mig egentlig ikke noget. Han synes vist bare, det er meget sødt, at jeg kan lade mig begejstres sådan. Og så over “et stykke stof”… hvor vil du hen?

Og det var fajitas

Skrevet af Hende selv kl. 20:46 | Krea,Shopaholic,Weekend

Ikke noget med fanden ta’ mig – nej fajitas som i kylling fajitas. Det fik vi nemlig her til aften, mr. Big og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad vi skulle finde på til aften. Men først var vi lige en tur rundt omkring i hovedstaden, det er jo lørdag. Og der skulle shoppes, eller noget. Først kørte vi ind på Fisketorvet i dén tro, at vi dér skulle mosle rundt et par timer. Det eneste vi faktisk kom derind for, var en kop kaffe på en af de mange Kong Kaffe’r, der er der ude. For der var egentlig ikke rigtig noget “spændende” derude på Fisketorvet.

Vi blev enige om, at så kørte vi bare til Lyngby. Og på vej over broen ændrede vi igen mening. Det var jo et rigtigt skønt “ude-vejr”, så hvorfor ikke bare køre ind til City, nu vi alligevel var derinde. Det gjorde vi så, og det var en rigtig god spadseretur op af Strøget. Der er alle de mange butikker tæt samlet, og mange mennesker at kigge på. Mr. Big blev smidt ind i Fona2000, mens jeg gik på opdagelse i den ende af Strøget nede forbi Magasin.

Jeg elsker at gå dér for mig selv og kigge på vinduer. Der var Gucci, Marlboro, Birger pelse og alt muligt andet. Der var også den sødeste lille shop med Unika, og den måtte jeg bare ind i. Der fandt jeg en fin strikkjole, der sad tæt til. Og der var også den anden lille butik med et så mærkeligt navn, at jeg ikke kan huske det. Der fandt jeg en sort strik-dims, der ifølge mr. Big ser “helt elegant” ud. Det gør den faktisk også. Og jeg fandt ud af, at jeg overhovedet ikke skal have nogen trenchcoat. Det er ikke muligt at finde én, jeg kan lide. For de ser jo alle sammen ret ens ud. Og hvorfor er det lige, man skal ligne alle de andre? Det skal jeg ihvertfald ikke…

Vi hentede en Whopper på Burger King på vejen tilbage til bilen, og så gik turen hjem til Netto, hvor vi fouragerede lidt, inden vi ramte matriklen. Og så var der besøg hos svoger og svigerinden, der bød på kaffe og kage. Og mr. Big skulle til gengæld rode lidt med det trådløse netværk, den slags er han så god til. Og nu sidder man bare her til sidst og er fed og mæt igen. Det er nok alle de indtryk – og i særdeleshed nok den lækre kylling fajita, mr. Big lavede. Jeg kan ikke mere nu. Andet end at fortsætte med sokken til Ældste, den er ved at tage form nu – og jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Nu står resten af aftenen bare stille, ingen planer. Vi gør kun lige det, vi selv har lyst til. Og det har jeg det helt fint med, for det er lige, hvad man behøver ovenpå en sådan flyvsk dag.

27. februar 2009

Mæt og fed

Skrevet af Hende selv kl. 12:47 | Billeder,Brok,Hverdag,Shopaholic

Hvordan er det nu lige med det der frokost-noget. Jeg undres. Hver dag går jeg mere eller mindre sulten til frokost, og – jeg er lige ved at sige heldigvis – der er ikke altid noget, der frister. Det var der så i dag. Og derfor er jeg nu enormt mæt og fed, sidder med en vom, der bobler og bare længes efter at komme hjem og lægge sig på sofaen.

Sådan noget hummus er jo, når det ellers er lavet ordentligt, slet ikke til at lade stå, gud hvor er jeg blevet vild med det. Og det er jo ikke andet end blendede kikærter. Og tilsat hvidløg, krydderier og olie er det totalt uimodståeligt. Så man ender med at sidde dér semi-fed og bøvse diskret. Det er altid noget at begge mine kontormates har valgt at være fraværende i dag. Altså for deres egen skyld, med sådan en bøvsende, pruttende og hvidløgsstinkende femme fatale på kontoret i dag. Ej, sagde jeg virkelig dét, sådan noget gør jeg ikke!

Sms tikker ind. Det er hende pigen fra TrendSales, der siger, at hun godt vil handle med mig. Om jeg kan mødes med hende efter arbejdstid. Jeg vil gerne handle med hende, så jeg siger ja til at mødes efter arbejdstid. Det er sådan en nem måde at tiltuske sig lidt lækkert på. Jeg glæder mig rigtig meget til at få denne her med hjem… og så er der desuden… rigtig meget at kigge på, dér hvor jeg skal mødes med pigen. Uha, jeg får en fæl fornemmelse af, at det bliver noget med at snuse rundt og kigge, røre og prøve… og så må jeg hellere se at få en buket blomster med hjem. Jeg trænger til at se friske blomster!

Og nu bliver det blåt og grønt

Skrevet af Hende selv kl. 09:37 | Krea

Hvor bliver det dejligt, når jeg kan komme til at gå i gang med det andet garn, jeg håber virkelig, jeg kan beherske mig. Nu kommer papegøjegarnet jo nok snart. Hvis jeg er rigtig heldig, er det der i dag. Mere så jeg ikke ender med at have gang i tre stk. strikketøj på én gang, kan man overhovedet det? Halstørklædet til Yngste i lyserødt, lækkert og blødt garn ligger jo stadig og venter på, at jeg får fattet pindene. Nej, samvittigheden er ikke god, slet ikke. Jeg må se at tage mig sammen må jeg. Ellers er det jo lige før, det ikke længere er nødvendigt at gøre færdigt, før engang til efteråret. Men jeg har bare sådan en lyst til at gå i gang med de der sokker.

Nu har jeg jo endelig fået prøvet at strikke de der spiralstrømper – og det gjorde jeg på pinde 4½. Dejligt nemt og hurtigt, og arbejdet voksede synligt mellem fingrene. Hvilket er en lise for en utålmodig sjæl som jeg. Og der skal også nok komme et billede op af de færdige sokker, når jeg får taget et. Men jeg håber søreme ikke, Yngste er meget kræsen, for den første sok (testsokken) er jo lidt mere… løs… og unøjagtig i mønstret end sok nr. 2. I det mindste er de da lige lange, det var også lidt svært at beregne, da jeg er en ged til at tælle omgange. Hvad filan gør man, hvis ikke man bruger stribet garn?!

Ældste får et par spiralsokker mage til, med den ubetydelige (??) forskel, at sokkerne er ens. Og desuden er de i grøn og blå. Jeg fik fat i noget effektgarn til 20 kr nøglet – og der er faktisk til to par sokker i to nøgler garn. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har fri. Gud hvor jeg glæder mig til at få ferie, snart… nu er der ikke så længe til. Indtil videre må jeg bare hente noget mere kaffe og sætte mig til at teste lidt mere, om det nu også virker, mit program.

Støvetrosa morgen

Skrevet af Hende selv kl. 08:10 | Weekend

Det er jo et frygteligt lovende fredagsvejr med støvetrosa nuancer fra nyopstået morgensol, og jeg er helt og aldeles klar til weekenden. Endnu ved jeg ikke, hvad dagen bringer, men jeg er sikker på, at den nok skal blive god. Mr. Big sagde noget om kinesermad, inden vi slukkede sengelampen og tørnede ind. Og kinesermad, specielt nede fra den lokale kinermadspusher er aldrig at foragte.

Det er også alt for længe siden, jeg har smagt deres killing kylling i karry. Den er virkelig helt fantastisk, stærk og fyldig, som sådan en ret bør være.

I går aftes fik jeg faktisk en AHA-oplevelse. Min mor ringede til mig på mobilen for at afprøve den ny Icom. Så fik jeg da ført en længere telefonsamtale med min mor. Det var ikke så meget, hvad vi snakkede om, der gjorde forskellen. Det var dét, at jeg så tydeligt kunne høre og forstå ALT, hvad hun sagde. Og det var en gave ikke længere at føle sig så pokkers usikker, som jeg ellers gør, når jeg skal tage en telefon. Mon jeg nu kan høre, hvem det er, der er i den anden ende. Mon jeg nu forstår det hele. Og gud nej, hvis jeg nu svarer forkert eller dumt. Jo, der er mange punkter, som jeg ikke kan lide i en telefonsamtale. Alle disse punkter blev totalt latterliggjort, den lille Icom-dims er sin vægt værd i guld. Jeg tror, jeg bliver rigtig glad for den.

Jeg ledte også efter vintergækker i går, men tænk – naboen har “kun” fået krokus. Og dem tror jeg ikke, man kan farve. De er heller ikke lige så sjove at farve, synes jeg, for de er jo absolut smukke i både gul, lilla og hvid samt stribet-lilla. Så der var ikke noget at hugge (undskyld søde nabo). Og jeg ville ikke give 20 kr for en lille potte vintergækker. Bare nu de ikke lader være med at titte frem, fordi jeg har skumle planer med dem, så snart de begynder at poppe op, kan jeg ikke lade være med at tænke. Det kunne lige passe.

Måske kommer garnet også i dag, jeg håber det. I går fik jeg endnu en ordrebekræftelse fra Amager garn, hvor jeg har købt Kauni papegøjegarn. Gud hvor jeg glæder mig til at gå i gang. Der går dog lidt længere tid, for Ældste skal også have et par sokker. Nu blev jeg jo færdig med Yngstes i går, og spekulerer på hvor mange masker, jeg skal slå op til Ældstes sokker. Jeg tror jeg brugte 30 masker til Yngstes, så Ældste må vel have en 35-36 masker.

Mon der findes gratis strikkeopskrifter på sokker til drenge på 7 år? Jeg modtager gerne links hertil….

26. februar 2009

Nu kører jeg Icom

Skrevet af Hende selv kl. 13:20 | Årets gang,Nyheder,Nørderi

Nu er jeg tilbage igen, rigtig veltilfreds. Der er blevet justeret på maskineriet, også i dén grad. Jeg mødtes jo med den rare mand med rasta-hestehalen, og jeg er helt vild med ham. Jeg er totalt begejstret for den måde, han er over for én på – venlig, impulsiv og morsom. Og han ved altså, hvad han snakker om. Vi snakkede lytteudstyr, til mig, altså. Og hvad han ikke kunne ryste ud af ærmet. Han fik mig lokket, ja overtalt til at prøve en Icom fra Phonak.

Sådan en smart dims til folk, der bruger høreapparat, ikke – og den har man så bare hængende om halsen i en tynd snor. Det eneste der ses af apparatet er snorene – som i og for sig bare kunne være en halskæde. Den ser sådan her ud .

Særlig stor er den bestemt ikke – ca. 4×5 cm og vejer ingenting. Og hvad er det så lige, den kan, den her dims? Jo, den kører jo med fx mobiltelefonens bluetooth, sådan at når telefonen ringer, og man tager den – kan man bare trykke på en lille knap på Icom’en, og lægge telefonen i lommen. Og lyden bliver via en forbindelse mellem Icom og høreapparaterne ført direkte til begge høreapparater.

Det svarer så nogenlunde til at tale i telefon og kunne høre med begge ørerne i telefonen. Den er jeg sagomel.. spændt på at afprøve. Mr Big har truet med at ringe en hel masse gange til mig (haha, jeg kan jo bare lade være med at svare telefonen). Og så koster den “kun” 1.400,- Altså hvis den virker som ønsket, så skal jeg da helt sikkert have den. Pris kan ikke måles op i livskvalitet, og det med lyd er jo det eneste, jeg mangler – for jeg hører og snakker jo som alle andre. Faktisk snakker jeg så meget, så folk ikke tænker over, at jeg faktisk bruger høreapparater.

Jo, jeg har det godt lige nu!

Heldig i gråt

Skrevet af Hende selv kl. 08:54 | Hverdag

Altså jeg klager ikke, det er dejligt at sidde her ved mit sofabord (så upraktisk har jeg desværre fået placeret stikkene) og arbejde. Det er godt, det ikke er længere tid, jeg skal sidde her. Men når nu min søde chef gav grønt lys til, at jeg måtte arbejde hjemmefra i dag, fordi jeg også har en aftale med ham den rare mand med rasta-hestehalen.

Jeg har min bærbare foran mig, programmet kører – der skal bare testes og tilrettes. Jeg klager ikke, det er godt, er det. Og jeg glæder mig til at komme på arbejde senere og gå til frokost med sød kollega af hunkøn. Og så kommer mr. Big selvfølgelig i aften. Vi skal kigge på skatten, altså ikke mig – men jeg vil gerne have styr på skatten. Ikke mindst fordi tandlægen lige er blevet betalt. Det var noget af et indgreb, men det ser alligevel meget fornuftigt ud. Så jeg klager slet ikke.

Jo forresten… regn gå væk med dig, vi har ikke brug for dig – vi vil have sol og forårshimmel. Og jeg vil have vintergækker, for nu skal jeg lige prøve noget nyt, jeg har set hos Anita.

25. februar 2009

Ok, der slukkede jeg også

Skrevet af Hende selv kl. 22:04 | Krea

Apropos tidligere indlæg om “Dagens Mand”, var det jo rigtig dejligt bare at sidde og glo på det mens strikkepindene kørte – nu mangler jeg heller ikke særlig meget af den 2. sok til Yngste. Det er nok det bedste af det hele. Godt hun har så små fødder.

For lige at give ris til egen røv, men som sagt – man har jo lov at have sin mening – og lige i dag var der ikke rigtig noget til min smag. Jeg nåede, fordi jeg lige skulle samle en maske op i sokken, ikke at fundere over, om jeg ville slukke eller ej med de første. Til gengæld slukkede jeg helt klart, da sidstemanden kom ind på scenen. Sidney hed han vist. Han var sikkert sød og rar, men slet ikke engang semi-prototypen på en type, jeg kunne se mig selv sammen med, såfremt jeg skulle. Uh nej. Men det glæder mig at der var én af pigerne, der syntes om ham. Jeg håber, de havde en dejlig aften…

Og i morgen bliver der ihvertfald hygge i dejlig tosomhed, for der kommer mr. Big og gouterer sig på min tomatsuppe – og måske også på mig. Hver ting til sin tid, som jeg siger. Jeg glæder mig til at se ham, og jeg ved det er gensidigt…

Dagens mand i TV2

Skrevet af Hende selv kl. 18:27 | Diverse,Film,Filosofi

NU glæder jeg mig altså for alvor. Det kan godt være, det er enormt patetisk og plat, men altså jeg indrømmer gerne, at jeg godt kan lide at se dagens mand på TV2. Og det var dejligt at se, de tager hul på 13 ny afsnit. Sidst de sendte det, fulgte jeg også med (selvfølgelig da… man er vel kun kvinde). Det er desuden også lidt morsomt at se sådanne “autentiske” udsendelser. Og selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at fundere lidt over udsendelserne.

Der kommer en fyr ind på scenen, og det er her lige meget, om han er høj, lav, tynd eller tyk – det er bare en ganske almindelig fyr. Og jeg synes, han er temmelig modig – det siger da også lidt, at han overhovedet “tør” promovere sig selv i sådan en find-en-match-konkurrence, som det egentlig er. Det er fint nok, han gør det. Altså almindelig god underholdning, ikke. Men, der er jo et men.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at nogle kvinder – i al almindelighed uden at generalisere eller på nogen måde pege på kvinder som sådan – af i dag stiller nogen sindssygt høje krav til deres kommende partner. Altså, der er hele tiden nogen ting, der er “forkert” ved ham, der nu er på podiet. Og i sidste række udsendelser, her i efteråret sidste år, var der endda et par gange en fyr på podiet, som jeg altså ikke umiddelbart kunne se noget forkert ved. Altså, i de pågældende tilfælde – han havde humor, så almindelig pæn ud, havde fast arbejde, venner, hobby og virkede umiddelbart tiltalende og anstændig.

Ingen af pigerne ville imidlertid have ham, fordi der blandt andet blev sagt, at han gerne så, at hans kommende partner holdt sig i god fysisk form. Jeg vil tro, den udtalelse har været en torn i øjet på pigerne. Ikke at jeg ikke selv ville blive irriteret over, at mr. Big sagde til mig, at jeg burde dyrke noget – et eller andet – og være i god form. Det ville jeg da helt sikkert. Så jeg er heller ikke for god. Men… jeg ville ikke fravælge en potentiel partner, på grund af en sådan ting. Desuden har jeg faktisk fra tid til anden lidt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke træner eller lignende. Det burde jeg sgu. Men ihvertfald så for min helt egen skyld. Og mit eget ansvar.

Oj, det er vist et lidt kildent emne – og selvfølgelig har man lov til at mene, hvad man vil. Alligevel… er det jo blevet diskuteret, om ikke kvinder i dag har alt for høje og urealistiske forventninger til et partnerskab.

Ligesom det også er blevet diskuteret, om nutidens mandegeneration i virkeligheden er nogen vatnisser. Fordi de er vokset op med 70′ernes kvindeidealisering, hvor det er mor, der bestemmer alt – og far ikke har sagt ret meget. Gør hvad kvinden siger, det er rigtigt…

Her skal man jo heller ikke generalisere, men jeg forstår fx godt, hvad hun mener – når jeg hører en anden kvinde sige, at hun vil have en rigtig mand. Hun vil have én, der tør sige hende imod – og som tør stå ved sig selv. Samtidig er hun utilfreds med det, fordi “det ville jo være meget nemmere, hvis han bare gjorde som jeg sagde…”. Hvordan finder hun så lige den gyldne middelvej, spørger jeg så. Nok fordi jeg er så naiv i den retning.

Jeg synes jo egentlig bare, at det perfekte match (hvis der findes et perfekt af slagsen) er nået, når begge parter i et forhold er ligeværdige og respekterer hinanden, uagtet livets forskellige tilskikkelser. Nå, der kan blive skrevet stolpe op og stolpe ned, men uanset hvad, glæder jeg mig til aftenens udsendelse – og dét mest fordi jeg finder det underholdende. Og ikke mindst afslappende… lige det, jeg har lyst til, det er.

Nej jeg kan ikke lokkes

Skrevet af Hende selv kl. 16:16 | Diverse,Hverdag

Endelig er jeg landet hjemme igen, det har godt nok været en meget lang dag på kursus. Og gud hvor er jeg glad for, at jeg kørte i god tid. Også selv om jeg brugte gps’en (det er jeg nødt til, for jeg kan fare vild på et toilet), kom jeg lige akkurat til tiden – da trafikken var temmelig massiv på motorvejen her til morgen. Og jeg der havde det lidt dårligt i morges, har det for så vidt nogenlunde nu. Ihvertfald sidder jeg her med min varme te i det store krus med blomsten og guffer karameller, alt mens jeg skriver.

Og så er der egentlig ikke tale om at lokke, ikke at jeg mistænker mr. Big for at søge at lokke mig med lækker mad i aften – han ved godt, jeg trænger til en aften for mig selv. Det er jeg rigtig taknemmelig for, det slår mig lige, hvor besværligt forholdet ville være, hvis ikke der var plads til mine hårdt tiltrængte slacker-dage for mig selv. Eller hans, for den sags skyld. Men well, så ville det nok ikke være muligt, alt til trods. Og jeg kan ikke lokkes, for jeg har glædet mig SÅ meget til at være alene. Det der mutters alene, er det noget med, at mutter er alene, hehe.

Desuden er det heller ikke altid, at mine aleneaftener bliver som forventet, det sker, at nogen dropper uventet forbi til en tøsesladder. Det kan jeg rigtig godt lide. Det skal der også være plads til. Nå ja, så var jeg jo på kursus i dag. Det var ret godt, sådan forstået at jeg mødte mine søde kollegaer på en ny måde. Og det er ovenikøbet meget lærerigt.

Nu lærte jeg så ikke noget videre, fagligt i dag, jeg har allerede hands-on erfaring, og det slår altså kurset med flere længder. Og alligevel – jeg lærte jo faktisk noget… at kollega, som jeg ellers tidligere har betragtet som værende flink, men ret tør og ikke særlig spændende (og så undgik jeg at opsøge ham, på trods af at jeg skulle bruge hans hjælp… tøsetøs!!! Jaa, jeg ved det godt!), ja altså han er en skideflink og sød fyr, der ved en hulens masse. Den slags kan jeg rigtig, rigtig godt lide at opdage – for fremover vil jeg kunne lide at arbejde sammen med ham. Sikkert ret heldigt, eftersom vi muligvis får en del med hinanden at gøre, da vi sidder på hver sin del af en samlet platform.

Frem »