Ikke at dét er noget nyt, men ret fantastisk lyder det. Og jeg har da tit og ofte nydt fuglefløjten en tidlig morgenstund, når jeg har beundret udsigten over markerne. Det må jeg indrømme. MEN… jeg stod altså i går ude i gården på jobbet og kiggede op mod skyerne og trak frisk luft. Pludselig hørte jeg noget… Det er jo ikke så usædvanligt, ja for andre altså – hvis vi lige ser bort fra mig, at man står og overhører en anden persons mobilsamtale. Men det var det altså.
Jeg måtte erkende, at jeg faktisk fik fat i RET meget af denne anden persons samtale, even hun stod 2 meter væk fra mig. Skønt! For sagen er den, at jeg jo som jeg skrev i går var inde i byen i et ganske særligt ærinde. Jeg skulle nemlig have mine nye høreapparater. Efter den lidt ambivalente oplevelse hos Auri, blev jeg naturligvis mere end vildt begejstret, da den rare mand overfor mig smilede og sagde “Nu får du lyd på!”. Om jeg gjorde???? Helvede og patter, så det batter.
Pludselig kunne jeg høre dét, jeg er vant til – plus en helvedes masse mere. Det var da fuldstændig vanvittigt, en forskel de nye apparater gjorde. – Jeg tror, jeg drømmer… tænkte jeg og kiggede forundret på den rare mand, der bare smilte umådeligt tilfreds (det var han også, tror jeg). Og vi fik lige justeret lyden lidt – tilføjet lidt diskant, lidt bas og jeg ved ikke hvad. Det er helt utroligt. Og høreapparaterne bestod OGSÅ “knipseprøven” og “fløjteprøven”.
De funkede ganske enkelt bare. Og det var noget af en oplevelse at køre gennem tunnelen (hold KÆFT hvor det da larmer!) fra København af Frederikssundsvejen mod arbejdet og møde ind på jobbet, hvor jeg måtte konstatere, at jeg fanme også kunne høre telefonerne ringe inde på kontorerne VED SIDEN af. Kontorerne er adskilt af vægge, rigtige gammeldags vægge. Men jeg kunne altså høre dem. Og kontorets lattermaskine kunne jeg tydeligt høre (lidt for højt måske, men anyways, jeg kunne høre hende!). Hun sidder i kontoret ved siden af. Og lidt efter var jeg lige ved at sige “Så vær dog stille!” da programchef og lattermaskine stod og snakkede ude på vores “torv”. Så højt lød det.
Så ringede min mobil… og ja, dét var jo helt fantastisk. “Hej, det er mig… Nå.. kan du høre noget?” spurgte han. Jeg skyndte mig at lukke døren til kontoret, for pludselig ville jeg ikke risikere, at programchefen kom i tanke om mig og forstyrrede en af mine allerførste telefonsamtaler med mr. Big. For ham var det, der lige skulle teste lytteaggregaterne. Og se bare. Jeg forstod – næsten – alt, hvad han sagde. Det var en ret surrealistisk oplevelse at sidde på job og snakke i mobil. Og det sjove var, at jeg bemærkede, at lyden fra mobilen var langt højere end sædvanligt.
Vi snakker altså også om et høretab, hvor der skal noget a la allermindst en jetmotor til at sprænge grænsen mellem hørelse og stokdøvhed. Noget i omegnen af fra 80dB til 120dB. Så det er ret fantastisk. For slet ikke at nævne at jeg i dag var ved at gå ud af mit gode skind af bare irritation over noget så dagligdags som ghettoblasteren på bordet foran mig, der kørte derudaf. Jeg deler blandt andet kontor med en ældre kollega, og ingen taler om det – men det er almindeligt kendt, at han altså ikke hører særlig godt. Og naturligvis bliver der lige skruet lidt op for volumen, når der kun er mig og ham på kontoret. Det var godtnok også ærgerligt at min yngre kollega var syg. Men jeg håber, af mere end en grund, at han snart er tilbage, så kan mine hårdt prøvede ører måske også få lidt fred.
Også i kantinen bestod de ny aggregater med glans. Der er seks indbyggede programmer, deriblandt en funktion der muliggør problemfri hørelse i støjfyldte omgivelser (som firmaets kantine så absolut er). Det var en fed oplevelse. Altså, det er meget muligt, at jeg skal punge lidt ud – men det kan dæleme ikke opvejes i livskvalitet.
Jeg glæder mig allerede til at prøve alle de øvrige programmer, og til jeg lærer at identificere de nye lyde. Jeg havde forresten heller ikke troet, der var SÅ mange lyde på matriklen derhjemme, dér sad jeg i går aftes og var ved at flyve op af sofaen op til flere gange. Den ene gang på grund af en eller anden reklame, hvor der bliver hakket grøntsager på hakkebrættet… tjubang.. og jeg lettede lige engang. Næste gang var det filmen fra TV3, for filan da hvor kan visse stemmer dog være gennemtrængende. Og jeg opdagede, at der er større variation i kvindestemmer end jeg havde troet.
