Et rigtigt godt nytĂĄr til jer derude
Det vil jeg ønske for dig, der læser med her – mĂĄ du og din familie fĂĄ et godt og lykkebringende nytĂĄr 
Her sidder jeg pĂĄ denne ĂĄrets sidste dag – anno 2008 – og nyder, at der er sĂĄ stille og roligt, inden dagen for alvor starter. Alle andre pĂĄ matriklen ligger i deres søde søvn – det hĂĄber jeg i altfald den er. Det er en smuk morgen, kold og frisk. Jeg har lige haft luftet ud, og det var dejligt at mærke den friske morgenluft inde i stuerne, mens jeg nød solopgangen over markerne mod øst. Det var en smuk oplevelse, og pĂĄ sæt og vis markerer den sĂĄ fint et ĂĄrs afslutning.
Et ĂĄr som flere begivenheder var med til at forme. Og jeg tror, det er det første ĂĄr, hvor jeg ikke har beklaget mig særligt meget over, at det nu er vinter. Jeg er vist ved at lære at værdsætte de helt smĂĄ ting i livet. Der var dengang tilbage i oktober, hvor jeg pludselig vĂĄgnede med dobbeltsyn. Der hvor det højre øje var røget helt ud til højre. Jeg er stadig meget taknemmelig, virkelig dybt taknemmelig for, at øjet er blevet normalt igen, og for den lektie jeg lærte. At jeg ikke bare skal afvise tilbud, der faktisk kan vise sig at være af det gode. I dette tilfælde drejede det sig om at acceptere, at jeg altsĂĄ var nødt til at fĂĄ binyrebarkhormon intravenøst i tre dage. Rart var det ikke, men det virkede – og det tæller.
Dette er ogsĂĄ ĂĄret, hvor jeg erkendte, at min stedsans aldrig bliver superoptimal, og det har jeg taget konsekvensen af og afskaffet mig en GPS. Den har været til utroligt stor glæde og nytte, ikke mindst da vi holdt sommerferie i Jylland. Og sĂĄ er den spøjs at køre efter. Det at have GPS betyder ikke nødvendigvis, at man aldrig mere kører forkert. Jeg gør. Men jeg er heldigvis ikke den eneste. Min mor skældte meget ud over, at jeg havde taget den med pĂĄ ferie – men gæt engang hvem der blev rigtig gode venner med den. Min mor. Som i øvrigt ogsĂĄ kørte forkert, hun drejede til højre, selv om den søde “dame” fortalte, at det var 2. vej til venstre. SĂĄ vidt jeg ved, fejler min mors hørelse ikke noget.
Tilbage til konsekvenser – sĂĄ mĂĄtte jeg ogsĂĄ i ĂĄr erkende for mig selv, at det ikke nyttede noget at blive hængende pĂĄ et job, jeg ikke trivedes med. Søde, dejlige kollegaer eller ikke. Der er ikke noget at gøre, nĂĄr man ikke trives med selve det faglige indhold. Jeg havde været sĂĄ forfærdeligt bange for at springe ud i noget helt nyt og ukendt, men i ĂĄr fandt jeg modet. Og tænk, jeg er sĂĄ glad for, at jeg gjorde det og vovede pelsen. Jeg skiftede job, og det var det helt rigtige valg. Og tænk at være sĂĄ heldig at have fĂĄet drømmejobbet og endda have det gode “kollegaskab” i behold, for jeg ses naturligvis stadig med de søde kollegaer fra det gamle firma. NĂĄ ja, den ene er at betegne som en veninde, og jeg holder uendelig meget af hende, hun er noget af det sødeste.
Det var vist, hvad der var at berette om ĂĄrets gang… nu stĂĄr tilbage at tilbringe en rigtig dejlig nytĂĄrsaften i selskab med mr. Big og alle vores børn, krydret med god mad og lidt, nej meget godt til ganen.
Rigtig godt nytĂĄr derude 
Især med overflødige ting som morgenbrød, når man allerede har fået sine havregryn! Nej.. hold mund og gå væk, dumme samvittighed. Jeg gider ikke høre på dig nu!.. siger jeg ærgerligt til mig selv. Det er totalt i orden at hyggespise med kollegaerne her den sidste dag i året. Så sker det.. mail fra dikketøren himself. Vi mødes til kransekage og endnu mere til at putte ind i munden kl. 14.00. Eller gør vi? Nu jeg har børn med i firmaet i dag, er det nok mest formålstjenstligt at fjerne dem fra firmaet lidt inden kl. 14.00, hehe.
