Nu lykkedes det vist nok… mig og WordPress gav hinanden hÃ¥nden. Det er sen aften, men jeg kan slet ikke lade være med at sidde og kigge pÃ¥ det. Det er alt for sjovt! Endelig fik jeg det i den retning, jeg gerne ser siden bevæge sig – og sÃ¥ mÃ¥ indholdet komme løbende. Der vil komme historier – det siger jeg nu i den formening, at jeg faktisk VIL skrive. HvornÃ¥r og hvor meget – ved jeg ikke endnu. Men jeg bor her skam.

S̴dan.. nu tror jeg mit RSS-feed er p̴ plads, og Blogbot rammes Рn̴r jeg f̴r skrevet lidt.

Og nej, der er intet nyt under solen!

Jeg er dedikeret shopaholic. Det passer. Faktisk har jeg svært ved at gÃ¥ forbi et lækkert stykke tøj, for jeg finder altid en god grund til, at jeg mÃ¥ eje netop det. I forgÃ¥rs var min mor og jeg ude og shoppe i Ballerup. Fordi jeg godt ved, at jeg er bedst til at shoppe alene, gik jeg fra arbejdet – selvfølgelig til normal tid, selv om jeg ellers ville have siddet lidt længere den dag. Men nu skulle jeg jo mødes med mor, og jeg vidste bare, at jeg lige var nødt til at gennemtrawle butikkerne i en fart. Fordi nÃ¥r mor kommer, har jeg ikke helt den samme ro over mig. Desuden skulle jeg allligevel bytte knægtens trøje, købt for lille. OgsÃ¥ i et anfald af shopaholicity. Selvfølgelig har de ikke den trøje, jeg vil have i den rigtige størrelse. SÃ¥ jeg fÃ¥r pengene tilbage og putter dem i pungen. Kigger pÃ¥ uret – der er god tid endnu, og sÃ¥ kan jeg jo checke Siw’s udvalg af Esprit-modeller. SÃ¥ det gør jeg. Og straks finder jeg en kjole, jeg mÃ¥ have. Den er bare skøn, og skidt med at den koster lidt – jeg kan jo bruge den til meget af det andet, hjemme i klædeskabet.

Slutsedlen lyder på: 1 stk. Esprit kjole kr. 599,-

Mor kommer og vi gÃ¥r videre. Mor siger, hun har lavvande i kassen, og da er det jeg tænker, jeg vil give aftensmaden. Og det gør jeg ogsÃ¥. Efter vi har været i H&M hvorfra jeg kommer ud med den største sæk tøj og en kvittering pÃ¥ kr. 999,-. Ikke dÃ¥rligt. Det er jeg virkelig god til, og nu er vi sultne. Vi fÃ¥r den dejligste mad – og jeg betaler. Desværre vil mor absolut lægge drikkepenge. Hun lægger 6 kroner. “Det er sguda for lidt, man kan altsÃ¥ ikke lægge sÃ¥ lidt – det er rent til grin!” sprutter jeg. Uanfægtet skubber mor de 6 kroner sammen ovenpÃ¥ regningen til tjeneren og rejser sig. Uden at hun ser det, smider jeg en tyvekrone i stedet, efter at have snuppet de elendige 6 kroner. Med bedre samvittighed forlader ogsÃ¥ jeg spisestedet. “Jamen.. din far lægger aldrig drikkepenge, og de skal da ikke have ret meget!” siger mor “Lone lægger desuden altid rigeligt med drikkepenge, men det er altsÃ¥ noget gris!” slutter hun. Jeg nikker bare og siger hmmmm… Hjemme igen henter jeg lige lidt smÃ¥ting og kører ud til kæresten for at slappe af sammen med ham og nyde weekenden i ro og mag.

Her skriver jeg sÃ¥ – efter at have mistet password – mÃ¥ttet geninstallere og jeg ved ikke hvad. Jeg er skidesur, hvis du skulle være interesseret i at vide det.

Her blockquotemania – bare test, lige som det andet

SÃ¥ ikke mere for nu… skal jo lige køle af igen..