Nu lykkedes det vist nok… mig og Wordpress gav hinanden hĂĄnden. Det er sen aften, men jeg kan slet ikke lade være med at sidde og kigge pĂĄ det. Det er alt for sjovt! Endelig fik jeg det i den retning, jeg gerne ser siden bevæge sig – og sĂĄ mĂĄ indholdet komme løbende. Der vil komme historier – det siger jeg nu i den formening, at jeg faktisk VIL skrive. HvornĂĄr og hvor meget – ved jeg ikke endnu. Men jeg bor her skam.
SĂĄdan.. nu tror jeg mit RSS-feed er pĂĄ plads, og Blogbot rammes – nĂĄr jeg fĂĄr skrevet lidt.
Og nej, der er intet nyt under solen! 
Jeg er dedikeret shopaholic. Det passer. Faktisk har jeg svært ved at gĂĄ forbi et lækkert stykke tøj, for jeg finder altid en god grund til, at jeg mĂĄ eje netop det. I forgĂĄrs var min mor og jeg ude og shoppe i Ballerup. Fordi jeg godt ved, at jeg er bedst til at shoppe alene, gik jeg fra arbejdet – selvfølgelig til normal tid, selv om jeg ellers ville have siddet lidt længere den dag. Men nu skulle jeg jo mødes med mor, og jeg vidste bare, at jeg lige var nødt til at gennemtrawle butikkerne i en fart. Fordi nĂĄr mor kommer, har jeg ikke helt den samme ro over mig. Desuden skulle jeg allligevel bytte knægtens trøje, købt for lille. OgsĂĄ i et anfald af shopaholicity. Selvfølgelig har de ikke den trøje, jeg vil have i den rigtige størrelse. SĂĄ jeg fĂĄr pengene tilbage og putter dem i pungen. Kigger pĂĄ uret – der er god tid endnu, og sĂĄ kan jeg jo checke Siw’s udvalg af Esprit-modeller. SĂĄ det gør jeg. Og straks finder jeg en kjole, jeg mĂĄ have. Den er bare skøn, og skidt med at den koster lidt – jeg kan jo bruge den til meget af det andet, hjemme i klædeskabet.
Slutsedlen lyder pĂĄ: 1 stk. Esprit kjole kr. 599,-
Mor kommer og vi gĂĄr videre. Mor siger, hun har lavvande i kassen, og da er det jeg tænker, jeg vil give aftensmaden. Og det gør jeg ogsĂĄ. Efter vi har været i H&M hvorfra jeg kommer ud med den største sæk tøj og en kvittering pĂĄ kr. 999,-. Ikke dĂĄrligt. Det er jeg virkelig god til, og nu er vi sultne. Vi fĂĄr den dejligste mad – og jeg betaler. Desværre vil mor absolut lægge drikkepenge. Hun lægger 6 kroner. “Det er sguda for lidt, man kan altsĂĄ ikke lægge sĂĄ lidt – det er rent til grin!” sprutter jeg. Uanfægtet skubber mor de 6 kroner sammen ovenpĂĄ regningen til tjeneren og rejser sig. Uden at hun ser det, smider jeg en tyvekrone i stedet, efter at have snuppet de elendige 6 kroner. Med bedre samvittighed forlader ogsĂĄ jeg spisestedet. “Jamen.. din far lægger aldrig drikkepenge, og de skal da ikke have ret meget!” siger mor “Lone lægger desuden altid rigeligt med drikkepenge, men det er altsĂĄ noget gris!” slutter hun. Jeg nikker bare og siger hmmmm… Hjemme igen henter jeg lige lidt smĂĄting og kører ud til kæresten for at slappe af sammen med ham og nyde weekenden i ro og mag.
Her skriver jeg sĂĄ – efter at have mistet password – mĂĄttet geninstallere og jeg ved ikke hvad. Jeg er skidesur, hvis du skulle være interesseret i at vide det.
Her blockquotemania – bare test, lige som det andet
SĂĄ ikke mere for nu… skal jo lige køle af igen..
