Title

27. oktober 2010

Halloween lige straks

Skrevet af Hende selv kl. 22:38 | Årets gang,Kokkerier

Det kan man ikke løbe fra, det er lige straks halloween. Denne amerikanske bling-bling-begivenhed, som de senere dage har dækket Danmark med græskar, spøgelser og andet godt… og det skal selvfølgelig fejres… flere steder.

Jeg har også planlagt en ganske særlig kage til denne aften – den bliver dog ikke spist før på fredag, hvilket der er flere årsager til. Jeg laver den, både for at glæde ungerne – og for at tilfredsstille min egen kreative sans. Det formentlig kløer i mine fingre for at komme i gang med at lave den.

Den bliver bare superflot, jeg ved det. I mine tanker er jeg i fuld gang med at dekorere kagen med chokoladeovertræk, fondant og meget andet. Det bliver ikke sådan en superkage, som garvede kagedekoratører fremstiller – det bliver MIN kage. Min helt specielle – og der vil komme et fint billede af den, når jeg har fået fremstillet den.

Typisk mig, nu fik jeg igen en idé – jeg tror faktisk, der skal være TO kager. Just in case… den ene en banankage og den anden en chokoladekage – muligvis med orangesmørcreme. Du godeste, jeg bliver vist nødt til at flexe i morgen, hvis jeg skal nå alt det.

Heldigvis er det Big, der står for maden i morgen – vi skal have hans vanvittig lækre peberpasta, som jeg er utroligt vild med. Mums.. jeg glæder mig allerede!

17. september 2010

Tærte på helt sædvanlig vis

Skrevet af Hende selv kl. 16:13 | Det sker,Kokkerier

Aftensmadsforslag??? Næh! Nogen gange aner man bare ikke, hvad man skal lave til aftensmad vel? Det er den slags dage, hvor gode dyr er rådne… man vader rundt og prøver at tvinge sin hjerne til at fremtrylle en eller anden genial idé. Det lykkes bare aldrig. Ihvertfald ikke for mig. Når jeg laver alt muligt andet, der ikke har med mad at gøre, eller jeg bare overhovedet ikke skal tænke på mad… har jeg hovedet sprængfyldt med gode og labre idéer.

Så var det at Big var manden, der skulle finde på noget til i går aftes… fordi jeg tirsdag serverede flødekartofler med rosenkål (!!) og lækre tykstegsbøffer… ja vi kan godt lide rosenkål her i huset. Allerbedst er de med en lille klat smør og måske et drys salt. Mums. Onsdag stegte vi igen tykstegsbøffer – spiste resten af flødekartoflerne (der i dagens anledning var varmet op i mikroen – de bliver tørre i ovnen!) – og så med Bigs superlækre bønnechouli til. Jeg er så totalt vild med det, det er stærkt og lækkert uden at være uberstærkt.

Derfor mente jeg, at i dag måtte Big være kreativ. Det var han så også. “Den der din tærte du laver???” sagde han. “Hm!… det bliver sgi da ikke nemt… ” indvendte jeg, for jeg syntes allerede, det var meget svært. Der skulle jo laves tærtedej fra BUNDEN. Ikke noget med at købe en eller anden blanding og hælde vand i og bingo. Næh… jeg måtte selv i gang med margarine, mel og æg (sikkert fordi glutenfrit mel er vanvittig tørt.. mere tørt end Saharas sand!).

Det lykkedes at lave en superlækker tærte – som vi spiste med velbehag. Fyldet bestod i ovnbagte tynde skiver af squash vendt i olivenolie og krydret med timian, salt og peber. Samt tomater i skiver – og nogen klatter skyr – og øverst ovenpå mozzarella med rund hånd – og toppet med timian. Det blev intet mindre end perfekt, og glad var jeg. For det betyder jo, at jeg ikke behøver undvære tærter. I aften bliver maden intet problem, det sørger SushiKappo for… hurra for dem. Jeg glæder mig til en ordentlig omgang sushi – og jeg har indkøbt en vouvray, som vi skal nyde til.

I dag har jeg været på besøg hos min søde chef – og de lige så søde kollegaer. Det var en ren fornøjelse at møde dem allesammen igen, og min søde chef var bange for, jeg ikke var frisk til på mandag. Det var meget vigtigt, vi tog os god tid… jeg skulle jo nødig blive syg igen. Nej.. det synes jeg heller ikke. Det var også en lettelse at være der, og få aflivet alle de der mystiske subtile underliggende mørketanker – om at uuuuha, nu var det jo helt underligt og mærkværdigt. Det var det så langt fra. Og chefchefen stormede ind og gav mig et kæmpeknus. Efterfulgt af en ordentlig omgang mobning fra Yndlingskollega, hehe.

Og… nu er det WEEKEND!!!! Herligt… jeg glæder mig – og det gør Big vist også, han er på vej hjem nu – heldigvis :D

12. april 2010

Chu Chum… eller verdens bedste chilisauce

Skrevet af Hende selv kl. 15:15 | Kokkerier,Links

Nu skal det altså afprøves – jeg fik mulighed for at købe lidt Chu Chum-chilisauce gennem min kollega, der næsten kan nedsætte sig som distributør af stadset. For at det ikke skal være lyv, er der også nogen opskrifter, der ser ud til at være totalt i orden.

Jeg siger bare, at jeg blev en kende småsulten, god frokost til trods… DU kan forresten også bestille det via deres hjemmeside, som du måske allerede nu har klikket dig ind på, via mit link?

Så er det jo også, det er fyraften nu, endelig… mandag er overstået. Og alligevel ikke helt. Yngste skal hjem og proppes i sit HelloKitty-gymnastiktøj og så skal jeg og barnets mormor beundre hende, mens hun springer rundt som en kåd og overgearet bjergged. Vi har i øvrigt en diskussion pt. gående på, hvorvidt barnet skal beholde sin særdeles klædelige page – eller om hun skal have lov til at få langt hår igen. Jeg mener nej. Hun mener jo. Kampen er skudt i gang. Og jeg har tænkt mig at vinde!

3. marts 2010

Goakylling med pasta

Skrevet af Hende selv kl. 09:53 | Kokkerier,Opskrifter

Goakylling med pasta (4 pers)

Du skal bruge:
4 kyllingefileter
1 stor pakke pasta
Citronpeber (eller 2 citroner, der rives ud over kødet)
1 stort løg
4 fed hvidløg
3 tomater
1 tsk stødt ingefær
1 tsk spidskommen (eller lidt mere.. jeg brugte nok 2 tsk)
Chili
2 dl bouillon (hønse)
1 spsk soya
Evt. kikærter
1 peberfrugt
Cheasyfraiche 9%

Sådan gør du:
Skær kød i mindre stykker som til wok og drys med citronpeber (eller friskrevet citron og peber).
Steg løg og hvidløg i wok
Skær tomater i både
Tilsæt kød, tomat, bouillon, soya, krydderier, salt
Retten småsimrer et kvarters tid

***
Sauce
1 spsk mel
1 dl cremefraiche
1 peberfrugt i tern

Rør melet ud i cremefraichen og kom det i retten sammen med peberfrugten.
Kog det yderligere nogen minutter under omrøring.

Kog pasta til, sådan at det hele er færdigt samtidig…

Giv salat til
4 revne gulerødder og ½ dåse ananas blandes sammen. Evt. med afdryppede kikærter i.

25. februar 2010

Vi er syge – bare en lille smule

Skrevet af Hende selv kl. 16:40 | Børn,Det sker,Kokkerier

Det er i virkeligheden vist mest mig, der er syg – jeg døjer med en løbende næse, en ru hals og frysen.. Og så er det godt at tænke på noget andet, så jeg har været flittig i køkkenet i dag – der er blevet lavet pizzasnegle, to slags. Ikke som man tænker på to slags med forskelligt fyld, men både almindelige og så specialdej til Yngste. Ingen skal jo snydes her…

Ældste har fået taget søm ud af armen i går under fuld bedøvelse. Jeg ved ikke helt, om jeg er syg i hovedet eller hvad, men jeg elsker altså at være på en operationsstue. Jeg burde være blevet narkosesygeplejerske, slår det mig lige. Ja, det er jo det, jeg skulle have gjort i sin tid. Men det er vel ikke for sent endnu, hvis jeg nu gerne vil uddanne mig inden for anæstesien. Selv om jeg nu heller ikke helt kan drage nogen som helst paraleller mellem systemudvikling og anæstesi. Der er ikke nogen, tror jeg…

Det gik så fint, og Ældste sov roligt ind i en dyb tornerosesøvn af begrænset varighed, mens de dyrkede hans stakkels lille, fine underarm. Og ud kom han også, det var mens jeg var nede på P-pladsen og flytte på p-skiven. Ja, den slags gør jeg altså. Når jeg er nødt til det, og det var jeg i går. For jeg kunne jo ikke så godt spilde tid med at fræse rundt og lede efter en ny p-plads. Hillerød sygehus er virkelig intet mindre end et mareridt af en parkeringsoplevelse, hvis man rammer et forkert landingstidspunkt. Ældste vågnede jo så også som foreskrevet, og var faktisk i bedre condition end efter sidst, hvor søm blev lagt ind. Men det gjorde ondt, det gjorde det altså.

I dag gjorde det også ondt, og han var træt og pjevset – så jeg tilstod ham en dag hjemme og rekreere sig lidt ovenpå den øh.. traumatiske, er det ikke det ‘man’ siger. oplevelse!

Men nu står den på bagte kartofler med tun, majs og ærter og en lækker hvidløgsdressing – og dertil lækre nybagte pizzasnegle. Nams, hvor skal vi dog frådse… jeg glæder mig. Og nu fik jeg atter en idé.. Big og jeg skal goutere os på de lækreste osteboller – gougéres… en ret jeg er noget så god til… sikkert fordi jeg holder så meget af resultatet :P

21. februar 2010

Æblekage skulle der til

Skrevet af Hende selv kl. 17:56 | Billeder,Kokkerier

Ærligt talt – Fakta, det ta’r 5 minutter. Jeg brækker mig. Det er dér, da jeg står i køen i Fakta, den enormt lange kø, med en milliard mennesker, der åbenbart har sat sig for at købe ind til den kommende uge lige netop i dag, på en søndag.

“Pissefucking Fakta” tænker jeg for mig selv og skuler fremad. Jeg har allerede været i Aldi uden resultat. Der var bare ikke noget æblemos på glas… og heller ikke æblekagerasp. For pokker, hvor er jeg bare ærgerlig i dét øjeblik. Og nu står jeg her med en kurv fuld af æbler… Køen bevæger sig ikke… og pludselig får jeg nok. Jeg gider ikke det her!!!

Jeg går! Stiller kurven på gulvet og sætter det lange ben foran. Jeg må bare ud, førend jeg eksploderer, kan jeg mærke. Det er ikke i dag, jeg har tålmodighed til at stå og blafre i en dum kø, må jeg indrømme. I stedet kører jeg hen på tanken. Der må de jo i det mindste have æbler, hvis ikke æblemos på glas. Så kan jeg da bare selv lave æblemos… og så mener jeg, vi har en pakke toastbrød, der kan transmogryffes til æblekagerasp. Bare nulre det lidt på stegepanden og tilsætte sukker, det burde kunne gøre det.

Kaeng Pet, den bedste...De havde æbler på tanken, og jeg blev straks i meget bedre humør, fordi jeg fik lejlighed til at drille tankpasseren. Han var endda flink at forære mig posen, så den betalte jeg ikke for. Og så gik turen lige hjem og i køkkenet og skrælle æbler og skære i småstykker.

Det bedste af det hele er nu, at hjemmelavet æblemos og æblekagerasp smager så meget bedre – og det er Big og jeg temmelig tilfredse med. Men først skal vi lige goutere os på resterne af den superlækre thaigryde fra i går. Jeg sagde, der kom billede på – det gør der så her i stedet for…

Bemærk hvor lækkert, det ser ud med alle de gode grøntsager i – og lækker kokossauce med rød karry. Svigermor tog skam også godt fra – og vi andre holdt os bestemt ikke tilbage. Det var bare sådan en hyggelig aften. Vi fik også set en virkelig god film, Big og jeg havde set den før – men vi syntes, at Svigermor skulle se den, også. Filmen? Åh, det var Pan’s Labyrint… og den var så absolut ikke mere ringe her 2. gang, vi så den…

20. februar 2010

Kæmpepat eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 17:47 | Billeder,Kokkerier

Altså – det er ikke spor sjofelt eller på nogen måde frækt! Jeg kan ikke gøre for det, somme tider kommer jeg til at forvanske ord til en helt anden betydning. I dette tilfælde er det matriklens absolutte yndlingsspise – nemlig Kaeng Pet. En aldeles lækker Thai-ret med det hele. Det hele er friske råvarer, dækkende over chili, ingefær, lime, citrongræs, koriander, basilikum, peberfrugt, minimajs, løg og meget andet. Det er ganske enkelt en uber-god ret, der bare kærtegner ens smagsløg på det blideste… er man ikke forfalden, så bliver man sgu forfalden til denne ret.

Jeg er lige blevet færdig med tilberedningen – Big blev hidkaldt til smagstest. Han smagte, smagte – der gik ikke 10 sekunder før han kyssede mig varmt og udbrød “Dét dér kan du sgu!!!”…. jeg smilede bare “det smager bare helt fantastisk! Det er jo lige før vi kunne leve af at sælge den her ret!”… og inden jeg nåede at komme for godt i gang med fantasterier om denne idé, var han driblet videre igen.

–> her kommer der et billede, når ellers billedet er kommet via mobilen over “undermaatten.dk” og til min mail…

Nu kommer svigermor snart – og der vil blive snakket, temmelig meget! Jeg nyder roen og mine egne tanker, som der ifølge Big er masser af. Det er også rigtigt nok…

Det kunne da være fedt, hvis man lige vandt et så stort beløb, at man blev uafhængig og bare kunne gøre, hvad man ønskede. I så fald forestiller jeg mig et hyggeligt hus i naturomgivelser, hvor jeg tuller rundt med håret sat op i knude i nakken og i malerkittel, tjener millioner på at male billeder og sælge min lækre thaimad :D Big? Jamen han vimser bare rundt i køkkenet eller er ude i værkstedet og kigge beundrende på sin lækre bil, han lige har hentet hjem fra Tyskland. Det er hans hobby… Og børnene er kommet godt i vej, alle tre – og tjener masser af penge, og en gang imellem sætter de et større beløb ind på min konto, som tak for den gode opvækst, vi har givet dem.

Bestemt ikke nogen dårlig fantasi… hvis du spørger mig. Sandheden? Jeg tror, vi ville røvkede os… det er alt for Danielle Steelsk’…

19. februar 2010

Nams parmaskinke i grams

Skrevet af Hende selv kl. 20:04 | Kokkerier,Opskrifter

Her til aften fik man jo igen en superlækker omgang mad, som man ville kunne servere for gæster, anytime. Dog bør man så nok flankere retten med en stor skål lækker, knitrende(!!) salat. Jeg holder jo Ude&Hjemme, eller IngenHjemme, som Big uærbødigt kalder det for at drille mig. Der er jo sommetider nogen rigtig gode opskrifter, og i går faldt jeg over dén, der blev til fredagsmad…

Du skal bruge:
450 g helbladet spinat
1/4 piskefløde eller kaffefløde
1 pakke fettucine eller anden frisk pasta
1 pakke parmaskinke
1 citron (eller 1 spsk saft af samme)
Salt
Peber
Evt. lidt revet muskatnød

Sådan…
Pastaen koges, til den er færdig og vandet hældes fra.

Samtidig – spinaten tøs op i gryden (hvis ikke der bruges friske blade) og fløden hældes ved og koges op. Smages til med lidt citronsaft, salt og peber. Parmaskinken klippes i strimler og strøs i. Når saucen er færdig blandes den med pastaen – og voilá, der er serveret! Bon appetit!

Det var nem, hurtig og meget lækker mad :P

16. februar 2010

Nam nam hyrdepige!

Skrevet af Hende selv kl. 18:41 | Det sker,Kokkerier

Av.. det lød vist lidt sjofelt, kan jeg godt se, lige pludselig. Eller også er det bare min beskidte hjerne? Meget muligt.

Ihvertfald sidder jeg og glæder mig som en lille gal, til om ca. 45 minutter sådan cirkus. Da skal vi nemlig sætte os omkring det lækre fad Shepherd’s Pie, jeg har sat over. Saucen er lavet, og der er tilsat rosmarin med rund hånd. Det giver sådan en god, mild smag, der komplementerer fint med hvidløgene og den engelske sauce. Kartoflerne koger og venter på at blive lavet til mos. Altså kartoffelmos og ikke “smørmos”…

Jeg er jo vokset op med, at min far lavede kartoffelmosen, derhjemme. Og det var med ½ pakke af Lurpak – den bedste, saltede. Mindre kunne ikke gøre det. Derfor lavede jeg også min kartoffelmos siden.. tilsat ½ pakke Lurpak. Det var indtil Big og Bonussøn slog sig på maven og våndede sig, de klagede over den tunge mad. En dag da så Big kom for skade at se, hvor meget smør, der kom i, var det lige til at han begyndte at hyperventilere. Intet kunne undskylde det. Ikke engang, at min salig farmor kom fra Jylland, hvor der ikke blev sparet på den slags. Smør og fløde, saucen at søde…

Fra den dag blev smørforbruget væsentligt reduceret. Nu drejer det sig om 30 g eller noget… og holy jackass… så viste det sig efterfølgende, at Ældste foretrak den ny udgave af kartoffelmosen. Han ved nu heller ikke, hvad der er godt. Han kan slet ikke lide smør, og intet skolemad må være smørbedækket. En røvkedelig chokolademad må ikke engang blive peppet lidt op med smør underneden. Jeg bruger i øvrigt ikke smør under “vådt” pålæg, det er udelukkende til tørt pålæg…

Så var det mad… hyrdepige, jeg kommer!

13. februar 2010

Champignons kan også gøre det

Skrevet af Hende selv kl. 19:54 | Kokkerier,Opskrifter

Du skal bruge..

En bakke af de pæne champignons fx fra Netto
(man kan også bruge kantareller)
1 lille spsk smør
1 lille hakket løg
Ca. 1/4 l piskefløde
Salt og peber
1 tsk. karry
Lidt citronsaft

Tilberedning:
Løg og champignons svitses til al væske er fordampet. Hæld det meste af fløden i og kog, uden låg, til saucen er tyk. Smag til med salt, peber og citron. Serveres varm på ristet brød.

Den her ret lavede jeg til Big og jeg i aften, han er her desværre ikke. Derfor har jeg kommet de lækre champignon á la creme i fryseren, og så forventer jeg, at vi gør kål på det i næste uge en gang, hvor vi skal hygge lidt ekstra alene to og have noget lækkert og nemt. Værst var det dog, at det bare smagte, så man kunne høre englene synge i vilden sky. Kors hvor smagte det godt, og jeg måtte virkelig opbyde al min viljestyrke for ikke at glubende kaste mig over kasserollen. Nu er jeg da helt sikker på, at manden vil kaste sig over rub og stub. Jeg håber bare ikke, at opholdet i fryseren ødelægger noget…

Det var vist meget heldigt, at jeg samtidig var i gang med aftenens menu – som vækker stor jubel hos især børn – men indrømmet, det smager rigtig godt!

Du skal bruge
1 pakke grøn fettucine
1 pakke BUKO pikant ost
Lidt maizena + vand
Kogt skinke til sandwich
3-4 dl mælk (jeg bruger minimælk)

Lad osten stå ude lidt før den skal i gryden, så er den blødere end fra køleskab. Sæt vand over til pasta.

Skær skinken ud i tern og rist det på en lille stegepande.

Kom osten i en tykbundet gryde og smelt den, hæld lidt mælk ved og pisk sammen. Skru op og lad koge op, hæld resten af mælken i – lav evt en lille jævning og hæld i. Tilsæt skinketernene. Jeg krydrer lidt ekstra med hvidløgspeber. Husk skinke er ret salt, så smag dig frem med salt.

Når pastaen er færdig, serveres med pikantsauce med skinketern. Ungerne elsker den ret, og den er uforskammet nem at lave – og tilligemed også velsmagende. Jeg serverer gerne kogt broccoli til…

Frem »