Title

25. januar 2011

Black Swan

Skrevet af Hende selv kl. 21:38 | Film

Gudeskøn film, der kun kan anbefales på det varmeste. Det er længe siden, jeg har set en film med et så forfinet psykologisk spil iblandet små twists af ondskab, glimt af menneskedyret i dets afmagt – billeder af den yderste grænse.

Skuespillet var ypperligt, og hun fortjener helt afgjort de udmærkelser, hun måtte blive tilkendt for sit mesterlige spil.

Den film var jeg inde og se i søndags. Black Swan hedder den… og hvis ikke du har set den, bør du så afgjort få set den!

Jeg havde virkelig gået og glædet mig meget til at se den, og det var næsten for utroligt, at filmen viste sig at være så fantastisk, som den var.

 

31. august 2009

Mænd der hader kvinder

Skrevet af Hende selv kl. 12:00 | Film

Noomi Rapace, der spiller rollen som den sky, indelukkede og sårbare Lisbeth Salander, har formået at forlene rollen med en utrolig blanding af indlevelsesevne, hårdhed og følsomhed. Ingen tvivl om, at Lisbeth Salander, til trods for sin mærkelige sociale fremtoning – og at hun er blevet fysisk og psykisk mishandlet næsten hele sit liv, er superintelligent og besidder følsomhed og menneskelige kvaliteter. Faktisk farer ordet “pikant” gennem hovedet på mig, for Lisbeth Salander er også, på en meget udefinerbar måde, pikant…

Hun og Michael Nyqvist, han i rollen som Mikael Blomkvist, udgør et glimrende makkerpar filmen gennem. Filmen er kommet godt rundt om bogen, selv om jeg personligt synes, at bogen er meget bedre end filmen. Ikke at der mangler noget i filmen… selv de mest afskyelige mishandlingsskildringer fra bogen, har man formået at konvertere til det store lærred på en måde, så seeren ikke er i tvivl om graden af modbydelighed ved handlingen.

Det er, så det løber én koldt ned af ryggen, og jeg er sikker på, at mange mænd har følt trækninger i det nederste af rygpartiet under scenen, hvor Lisbeth hævner sig på sin værge. Dette i øvrigt yderst forståeligt. Gennemgående utroligt godt skuespil og god timing, selv om filmen glipper lidt i slutningen, hvor Lisbeth redder Mikael fra morderen.

Jeg vil anbefale, at man ser filmen, før man læser bogen – hvis man skal begge dele. Hvis ikke, vil jeg under alle omstændigheder anbefale, at man læser hele bogtrilogien af Stieg Larsson. Iøvrigt får de næste to film baseret på trilogien premiere til henholdsvis september og november i år.

30. august 2009

District 9 med aktuelt tema

Skrevet af Hende selv kl. 20:31 | Film

Det var jo i går, det skete, at vi smuttede til Hillerød og se filmen District 9, med et absolut aktuelt tema – plottet godt sammen med et altid interessant emne, aliens der ankommer til den blå planet.

Vi satte os godt til rette med hver vores pose slik, som i går ikke var af den velvoksne slags, da vi var temmelig forædte fra aftensmaden en time forinden. Og så begyndte filmen ellers, og den startede lige på og hårdt. Der blev rapporteret heftigt, et rumskib var ankommet til jorden og hvad skulle man nu stille op med dissehersens rumvæsener? De var blot flygtet fra en ødelagt verden ude i rummet – og søgte nu et nyt hjem, hvor de kunne kolonisere fredeligt. Menneskene installerede væsenerne i det slumagtige “Distrikt 9”. Her boede de så – og jeg er lige ved at sige, at det ikke var spor svært at drage paralleller til virkelighedens “interneringslejre” og steder som Sandholmlejren på Sjælland. Selvfølgelig kan væsenerne ikke bare blive, hvor de er – for naturligvis opstår der så meget ballade, at man beslutter, at de skal flyttes.

Her kommer så Wikus, filmens hovedperson, på banen. Wikus kan vi lide med det samme, han er ham dér, den evigglade schweizer med tyrolerhatten og det brede tandsmil. Skovsneglen på hans overlæbe vibrerer kun en kende over alle hans udgydelser. Uha.. nu skal de fremmede sættes ud. Og det skal Wikus sørge for, at de bliver. Der er en masse morsomme klip hér. Det spøjse ved filmen er, at det er i Johannesburg, rumskibet lander – og de sorte har så den ny rolle, at de ønsker, at de fremmede skal forsvinde fra deres territorium. Allerhelst skal de rejse hjem. Den har vi vist nok hørt mange gange?

Den stakkels Wikus bliver imidlertid smittet med rumvæsen-dna og begynder den langsomme transformeringsproces, hvor alien-dna’et ændrer hans udseende drastisk. Det starter dog fredeligt med en enkelt arm. Hug en hæl og klip en tå. Samtidig har et privat (og absolut ikke særlig venligtsindet) selskab fået interesse i at udnytte alien-våbenene. Det kan dog ikke bare lade sig gøre, da man skal have alien-dna for at kunne bruge deres våben, så nu bliver Wikus en meget eftertragtet mand. Hele tiden sker der noget, og filmen er både sørgmunter og samfundsaktuel. Scenerne glider så fint over i hinanden og historien er så godt skrevet, at man ikke kommer til at sidde og skele til uret, mens man håber, at det dog snart er overstået.

I og med at Wikus’ tranformation skrider hurtigere og hurtigere fremad, har han nu kun ét sted i hele verden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9. Det er også her, han opdager, at aliens også er fornuftsvæsener, da han tvinges til at samarbejde med én af rejerne – og han indser, at det ikke nødvendigvis er “éns egne”, der har fat i den rigtige ende. Jeg vil anbefale denne film, den er virkelig bare god… og nej, der er ikke meget E.T. over den…

8. februar 2009

Det vil jeg anbefale

Skrevet af Hende selv kl. 21:00 | Børn,Film

Vi kender vist alle sådan en rigtig kedelig dag, sådan en som det lige præcis var i går. Føj hvor var det dog kedeligt vejr. Det var faktisk så kedeligt, at jeg fik en SMS. “Hvad laver I i dag?” “Nårrrh… ikke noget endnu, vi er lige stået op… men jeg har lyst til at lave et eller andet” “Jamen.. hvad så med en tur i City2? Gider du ikke komme forbi og hente mig?”.

Så ungerne og jeg var i City2 med min moar, og det var faktisk helt i orden. Vi fik shoppet – både jeg og yngstebarnet fik lidt ny klude. OG jeg havde faktisk fundet “noget” til Ældste, men den gik ikke. Han meldte rent ud. “Jeg gider altså ikke prøve tøj, mor!” “Nå.. men .. så må du jo vente til en anden god gang?” forsøgte jeg så i håb om, at ungen ombestemte sig. Det sker jo trods alt fra tid til anden. “Tak mor, det vil jeg hellere” og så smuttede han ud af butikken og hen i GameCube ved siden af. Og nej, jeg gad ikke gå ind og kigge, for jeg vidste godt, at så ville jeg blive overtalt til at købe et eller andet lamt computerspil. Det gad jeg slet ikke, og da slet ikke når ungen nu ikke ville have de der seje bukser… altså… altså!!

Mor og jeg fik en kop kaffe, og ungerne blev fedet op med en stor ulækker softice hver, og vi fik kigget på skøjtebanen, der var sat op på plan 2. Utroligt, egentlig hvad de ikke arrangerer af events ude i City2. Og Ældste spurgte da også lige “Hvorfor hedder det City2??”. “Øhmmm… ææh… det var nok for at det skulle lyde smart?” sagde jeg lidt forsigtigt. Men.. jeg ved faktisk ikke hvorfor det har navnet City2?

Men sådan gik den dag så hurtigt – og i dag søndag var næsten det bedste. Vi havde aftalt at smutte i biffen, i øvrigt er det farligt med onlinebooking. Det afstedkom at jeg kørte mit kort gennem automaten, og uden at have tænkt over det trykket ‘godkendt’ til at der blev trukket 800,- Et øjeblik efter dæmrede det.. nåja, der var noget vrøvl med bookingen i går.. pokkers også. Jeg forklarede sagen, og de kunne jo godt se, jeg ikke skulle bruge 12 sæder men kun 3. Så jeg fik lidt kontanter tilbage – og så hentede vi popcorn og cola. Vi havde heldigvis fået de bedste pladser, så vi kunne rigtig læne os tilbage og nyde at se “Karla og Katrine”. Det var alletiders film, for børn, voksne og barnlige sjæle. Der var masser af sjov og ballade, et stænk af noget tragisk og så noget spænding… og jeg kunne tydeligt se, at begge ungerne morede sig strålende og fulgte aldeles med i filmen. Ja, jeg syntes også selv, det var alletiders film! Den vil jeg gerne anbefale…