Nu har man jeg jo været til tandlægen gentagne gange inden for det sidste Ã¥r, og det er synd at sige, at det er nemt at finde P-plads. Foran højhuset, hvor min søde tandlæge residerer, er der et begrænset antal p-pladser. Husk, det er jo i city. Den eneste p-plads, der er ledig næsten hver gang er dén med handicapskiltet…

Andre gør det Ã¥benbart ogsÃ¥. Jeg blev lige inspireret, da jeg var pÃ¥ et sjældent besøg hos Liselotte. Jeg bliver nemlig vanvittig af den javaapplet med snedrys, hun har kørende. Den er i dén grad generende for øjne, der vil læse…

Jeg har skam overvejet at efterlade mit ene høreapparat i forruden for at indikere, jeg havde al mulig ret til at holde der. Det er så de få gange, jeg har været tvunget til at parkere Golfen dér, fordi en modbydelig rodbehandling ventede inde i højhuset.

Nu har jeg imidlertid fået en bedre idé. Jeg får fabrikeret et lamineret kort, gør jeg! På kortet skal der stå noget, der appellerer til enhvers gode side, selv indbefattet en emsig p-vagt.

Jeg forestiller mig, at der skal stÃ¥, at jeg pt underkaster mig en væmmelig rodbehandling – og at jeg beklager, at jeg som følge af dette, har været nødt til at lægge beslag pÃ¥ pladsen. Kortet skal selvfølgelig sættes fast i forruden. Det mÃ¥ da virke, ikke? Vil enhver retlinet og ordentlig p-vagt ikke fÃ¥ medfølelse med mig, og lade være med at give mig en bøde? Mon ikke det virker, jeg er lige ved at bilde mig selv det ind… men ak, sÃ¥ nemt gÃ¥r det nok ikke.

Apropos tandlæge vil jeg nu gÃ¥ i gang med at grave den fine fastelavnsbolle, jeg tog i kantinen, ud – tømme den for sød, god creme og lade resten gÃ¥ i “arkivet”… fordi jeg kan! Jeg har vist lige fÃ¥et solgt et par Vera Wang støvler, og dét skal da fejres pÃ¥ behørig manér?

Trist men sandt – jeg har ikke – som i IKKE – spor godt af at sidde og surfe og snuse rundt pÃ¥ nettet. Museklikkene bringer mig ind pÃ¥ spændende (og ikke mindst dyre) sites, hvor jeg sidder og mærker savlet dryppe fra min skamløst, halvtÃ¥bne mund. Tænk, hvis man lige kunne købe… jamen, det kan jeg jo godt. SÃ¥, det gør jeg. Og med fÃ¥ klik har jeg anbragt en vare i affyringsrampen. Det er virkelig slemt! Advarsel!!! Dette er et totalt lousy, overfladisk indlæg… eller nÃ¥ja, ét af dem…

Okay, nu blev det ikke sÃ¥ galt til aften. Big sidder og spiller, og det mÃ¥ han ogsÃ¥ gerne. Det giver ogsÃ¥ mig ro og fred til at være rigtig skamløst shopaholic. Og jeg nyder det. Virkelig. Alligevel er det ogsÃ¥ godt, at der er pauser i spillet. Man hører lige mig “Æhm… du.. søde… hvilken en af dem, tror du, ville være pænest pÃ¥ mig?” og sÃ¥ venter jeg. Faktisk er jeg lidt spændt pÃ¥ hans reaktion. Jeg gad nok vide, om han foretrækker den grÃ¥ frem for den muldvarpefarvede. Det drejer sig om en nice semilæks longbluse med spidser og mønster. Og jeg kan ikke bestemme mig. For de er jo slet ikke sÃ¥ dyre… vel. “De er pæne begge to, og det er noget, du kan lide at gÃ¥ i.. sÃ¥.. hvad?”. Jeg vÃ¥nder mig lidt endnu og spørger igen, om ikke den ene er pænere end den anden. Og sÃ¥ er det lige, han viser dét dér stof-noget, mænd er gjort af. De skærer sgu bare lige ind til benet, ikke? Nemlig!

“Øh… lad mig lige se” siger min søde kæreste. “AltsÃ¥… for det første – du mangler jo ikke nogen af dem! Og.. arh… lidt under 200 kroner for én.. det er da ikke noget! Og smykket dér er ogsÃ¥ pænt!”. Jeg smiler glad. Det er jo selvfølgelig noget, jeg kan lide at høre. Og sÃ¥ er jeg forresten enig. Men det betød jo desværre ikke, at jeg var “mand” nok. Imidlertid kunne min højre hÃ¥nd klare resten og med fÃ¥ velrettede klik, forberedte jeg mig en overraskelse med postslæberen om et par dage. Uh, jo. Det er bestemt ikke dÃ¥rligt. Og ham Big fortjener bestemt ogsÃ¥ en belønning, men den fÃ¥r han lidt senere – og det bliver pÃ¥ min helt egen mÃ¥de…

PÃ¥ den her side finder du en masse spændende unikaskÃ¥le, der kan tÃ¥le opvaskemaskine og sÃ¥ videre. Og det gør slet ikke noget, de er totalt anvendelige! Ude i siden her til højre – kan du finde en overskrift der hedder SALE… klik og kig.

Faktisk synes jeg ikke, det er særlig herligt eller ønskværdigt med dette rædsomme vejrlig, vi bliver præsenteret for i dag. Det startede jo sÃ¥ godt med strÃ¥lende solskin, fra jeg slog de blÃ¥ øjne op og sprang ud af sengen. Sprang, fordi jeg i et kort nu, troede jeg havde sovet over mig – fordi det var sÃ¥ lyst. Det var bare blevet morgen og særdeles godt vejr, sÃ¥ jeg kunne bare tage den med ro.

Det kan jeg sÃ¥ ogsÃ¥ nu. Jeg tænkte meget over det pÃ¥ vej hjem fra arbejde, om ikke jeg lige skulle benytte lejligheden til at snyde mig til en smøg. Det har jeg endnu ikke gjort, og det er efterhÃ¥nden længe siden, jeg landede hjemme. Det er ogsÃ¥ derfor, jeg opsender en stille tak for det dÃ¥rlige vejr. Det indbyder jo ikke ligefrem til at sidde ude i mit refugium. Heldigvis. Tak for det. SÃ¥ fristes jeg ikke sÃ¥ let. Nu skal jeg dog lige passe pÃ¥, for dagen er endnu ikke gÃ¥et. Jeg husker, hver gang uhyret stikker fingeren frem, at tænke pÃ¥, hvor dÃ¥rligt han lugtede, ham dér jeg mødte ude ved kaffemaskinen tidligere pÃ¥ dagen. SÃ¥dan vil jeg sgu ikke lugte. Det er en sur, stram lugt. Eller skarp om du vil. Jeg begynder at forstÃ¥, folk siger, det lugter af døde mus. Og det er ikke “døde mus i slÃ¥brok” – som jeg engang har hørt kÃ¥ldolmere betegnet som værende Jeg gør mit bedste.

Jeg har lige taget en plastboks op af fryseren, det bliver virkelig spændende, hvad der er i. Jeg har desværre ikke fÃ¥et skrevet indholdet pÃ¥ en lap papir, som jeg plejer. Det eneste jeg kan se, er at der er nok til mig. Det kunne godt se ud som tomatsuppe, men ogsÃ¥ som den dér ret, jeg nogen gange laver – med hakket oksekød med flødetomatsauce og grøntsager. Mm… jeg er lige kommet i tanke om, det er da vist snart tid til den franske kyllingeret. AltsÃ¥ sÃ¥dan noget med kylling og grøntsager i esdragonsauce, nu er det jo snart til at fÃ¥ lækker superfrisk estragon igen. Og ikke de der forkølede eksemplarer, man kan være “heldig” at hitte pt.

Og jeg har lige pakket strik-dimsen, jeg har fÃ¥et solgt – sÃ¥ nu skal den bare sendes i morgen. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad køberen siger, nÃ¥r den er nÃ¥et frem. Jeg hÃ¥ber, hun bliver glad, for sÃ¥ er jeg ogsÃ¥ glad. Det er dejligt, nÃ¥r man kan glæde andre. Jeg er ogsÃ¥ spændt pÃ¥, om den strikdims, jeg har i kikkerten er mulig at fÃ¥ hjem fra Odd Molly.