SÃ¥ fik jeg vist lavet ged i den – sÃ¥ mit filter gik i udu. Jeg kan godt se, man ikke bare kan læne sig tilbage og tro, at det hele bare kører. Der skal jo ogsÃ¥ arbejdes lidt indimellem. Jeg tror, mit næste projekt skal være at kode Peters’ filter lidt om, sÃ¥ den kan hÃ¥ndtere Æ, Ø og Ã…. Det ville jo ikke være sÃ¥ ringe, endda. Og ellers vil jeg byde velkommen til Sus, aka Nutidspensionisten – ogsÃ¥ aka Valkyrien. Jeg er meget beæret over, at jeg fik lov til at lave grafik til Sus’ ny website.

Som vi alle ved, sover spammerne jo aldrig – og da jeg efterhÃ¥nden har fÃ¥et et par spams, mÃ¥ jeg i gang igen med at finde nogen nye tossefjolle-ord til det fine spamfilter. AltsÃ¥, nÃ¥r bare man er lidt kreativ, skal der nok dukke nogen spøjse udbrud op her og der.

Jeg lægger hovedet i blød og funderer lidt over nye ord, mon man kan løbe tør? Eller bare bruge noget sæsonpræget….

Og sÃ¥ sidder jeg ogsÃ¥ og savner ungerne, sÃ¥dan lidt pludseligt og overvældende. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sÃ¥dan er det nogen gange. Man overvældes af et sugende savn efter de to smÃ¥ bæster… og sÃ¥dan skal det nok være.

Sæt i gang… udtænk nogen ny ord… *processing*

Det er seriøst… det er helt seriøst, julen kom og julen gik. Nu er det NytÃ¥r, og som sÃ¥dan er det ogsÃ¥ tid til at skifte outfit pÃ¥ siden her. I løbet af dagen kan du være den heldige, der ser det ny outfit, bloggen her bliver stadset ud i… sÃ¥dan helt i dagens anledning. Til gengæld vil der ikke være noget billede af ego i nytÃ¥rsoutfit, den slags pjat har jeg ikke tid til… i dag.

Utroligt, hvad man kan nÃ¥, nÃ¥r man skal. Til nu har jeg bÃ¥de fÃ¥et fyldt luft pÃ¥ det temmelig slatne vinterdæk. Hov… sagde hun vinterdæk? Ja, det gjorde hun. Ser du, min pragtfulde Golf ville jo ikke starte juleaften, til trods for sÃ¥dan cirka syv milliarder forsøg. Spørg om jeg var pisseædende ond i sulet. Det var jeg. Juleaften endte derfor med, at mine skønne unger overnattede hos mormor og bedstefar, mens jeg lÃ¥nte min mors bil og kørte hjem og hentede astmamedicin til Theo. Derefter kørte jeg hjem, men da klokken kun var lidt over midnat, kørte jeg i stedet over til Big og ønskede ham glædelig jul og fik en ekstra julegave…

Nuvel, luft fyldt pÃ¥ – dæk ikke nær sÃ¥ fladt pÃ¥ den rædsomme pizzagynge, jeg har lÃ¥nt af Daniel, min søde forhandler. Et er, at Golfen Ã¥benbart er en meget sammensat dame, og at Daniel altid er parat med afhentning og reparation af damen, nÃ¥r hun ikke gider lege med. Men… for satan… kunne han ikke have en.. mere… æhm… nydelig.. name it.. bil at lÃ¥ne mens. Nej, det har han altsÃ¥ ikke, sÃ¥ jeg drøner rundt i en Fiat Punto Cruz… med revnet forrude, løst flaprende benzindæksel og slatne vinterdæk. Well ja.. men bæstet starter i det mindste hver gang. Og sÃ¥ ligner den altsÃ¥ nok sÃ¥ meget en pizzagynge!

(… hvis du ikke ved, hvad en pizzagynge er, læs da nederst…)

Der er ogsÃ¥ blevet handlet i Netto, og der er indkøbt flamboyante isterninger med lys i. Spørg mig ikke hvorfor, de skulle bare med hjem! Om ikke andet kan de udstille min dÃ¥rlige smag hjemme i vindueskarmen… Og sÃ¥ er der bagt kransekager… faktisk er det de fineste petit fours, man kan forestille sig. For pokker, hvor blev de flotte. Jeg mÃ¥ vist hellere smide et billede op som bevis! Jeg laver dem altid selv, fordi jeg er blevet sÃ¥ forvænt, at det kun er hjemmebagt kransekage, der du’r.

Definitionen pÃ¥ en pizzagynge – jamen… siger det ikke sig selv? Et godt udslidt vrag af en bil, der hovedsagelig anvendes til at transportere pizza fra Sofie Grillen rundt til de forskellige forventningsfulde personer i byerne… Hvad troede du ellers, det var?

Nu er det tid til julebanneret… for det er jul – snart! Lige om lidt! I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytÃ¥r her fra…. og godnat for nu…

PS: De “skide fucking lamper”.. eller den ene ihvertfald er virkelig flot – og jeg er rigtig glad for, at jeg var i IKEA… jojo! Og Big, den dejlige mand har snakket om, at han ville samle dem pÃ¥ fredag, hvis ikke jeg selv kunne. Jeg tror næsten, han fÃ¥r lov til at samle den anden, for jeg skal bare ordne vasketøj, vaske, støvsuge, rydde op – bære i til kontaminering og hvad har vi mere. NÃ¥ja, jeg skal ogsÃ¥ arbejde!

Jeg er blevet tagget af Esther! Fy skamme! Du ved godt, jeg hader de der smÃ¥ julelege… (nok fordi jeg ikke kan lade være med at gÃ¥ med pÃ¥ spøgen).

Nuvel, syv ting, jeg ikke vil undvære. Eller var spørgmÃ¥let, om det var “ikke kan” undvære. Det kommer vel ud pÃ¥ ét og samme, ihvertfald set med mine øjne. Jeg har ogsÃ¥ den frækhed at pÃ¥stÃ¥, at de syv ting kan skifte afhængig af min aktuelle status samt livets og verdens gang. Spontant besvarer jeg… hm, syv ting jeg ikke vil undvære… hm…

# 1
Menneskene, jeg elsker og holder af. Herunder mine børn, Big, familie og venner. Alle uden undtagelse.

# 2
Mit gode helbred og min eminente intelligens, selv om graden af intelligens sikkert afhænger af, hvem du spørger

# 3
Nødssituation opstået forrige år lærte mig, at man ikke vil undvære toilet, computer eller køleskab. Der er ikke rigtig nogen nummer et, for alle er de lige uundværlige, hvis du spørger mig.

# 4
Mad, mad og atter mad plus en dejlig campari med soda. Nåja og så min solbærte, for den lever jeg lidt af.

# 5
Mit kreative gen og mine bøger… ellers ville jeg ved gud kede mig temmelig tit, er jeg bange for?

# 6
Mit job, da det gør mig i stand til at opretholde min levestandard – og desuden giver mig mulighed for at møde en masse interessante mennesker.

# 7
Æhm.. ved vejs ende? Jo, selvfølgelig.. hvor kunne jeg dog glemme den? Min bil… og alt mit kluns, hvor umoderne det end mÃ¥tte være!

Nøh, jeg er vist ikke særlig spændende at tagge til den slags, men jeg gør i det mindste et forsøg. Jeg er meget bedre til det spontane, sikkert derfor jeg ikke er inden for den analytiske branche, hvor der skal drøvtygges over hver enkelt lille proces i umindelige og evindelige tider. Hør, det andet er da meget sjovere! Og værst er det, at jeg indser, at nÃ¥r jeg vitterlig sidder midt i at udfylde en sÃ¥dan tag-dims, sÃ¥ har jeg sgu for meget overskudstid. Sæt i gang, Anja – der var noget med… vasketøjet… eller… nÃ¥hnej, hun sover de uskyldiges søvn – og jeg hÃ¥ber, hun sveder feberen ud af kroppen.

Jeg tagger Frederikke, Pernille og Mette Рs̴ m̴ man jo se, om de ogs̴ gider lege.

Well.. nej jeg har dog ikke skiftet navn – men til gengæld fik jeg fnidder af alt det rosenrøde stads. Det er vel for sørensen sommer nu. Dermed trænger man ogsÃ¥ til at se pÃ¥ noget nyt, jeg gør ihvertfald. SÃ¥ jeg skiftede lige udseende pÃ¥ bloggen – tænk hvis det var sÃ¥ nemt at skifte sig selv ud. Men kors hvor ville det dog være besværligt at hitte rundt i alle de personer – og dele dem op, og hvad har vi. Nej, det mÃ¥ være nok, at man er sig selv – bare man husker – at man ikke skal være sig selv nok!

Skulle nogen være i tvivl, sÃ¥ mener jeg – at man skal huske at tænke pÃ¥ andre – og det var sÃ¥ den krølle…

Nu er jeg tilbage igen, rigtig veltilfreds. Der er blevet justeret pÃ¥ maskineriet, ogsÃ¥ i dén grad. Jeg mødtes jo med den rare mand med rasta-hestehalen, og jeg er helt vild med ham. Jeg er totalt begejstret for den mÃ¥de, han er over for én pÃ¥ – venlig, impulsiv og morsom. Og han ved altsÃ¥, hvad han snakker om. Vi snakkede lytteudstyr, til mig, altsÃ¥. Og hvad han ikke kunne ryste ud af ærmet. Han fik mig lokket, ja overtalt til at prøve en Icom fra Phonak.

SÃ¥dan en smart dims til folk, der bruger høreapparat, ikke – og den har man sÃ¥ bare hængende om halsen i en tynd snor. Det eneste der ses af apparatet er snorene – som i og for sig bare kunne være en halskæde. Den ser sÃ¥dan her ud .

Særlig stor er den bestemt ikke – ca. 4×5 cm og vejer ingenting. Og hvad er det sÃ¥ lige, den kan, den her dims? Jo, den kører jo med fx mobiltelefonens bluetooth, sÃ¥dan at nÃ¥r telefonen ringer, og man tager den – kan man bare trykke pÃ¥ en lille knap pÃ¥ Icom’en, og lægge telefonen i lommen. Og lyden bliver via en forbindelse mellem Icom og høreapparaterne ført direkte til begge høreapparater.

Det svarer sÃ¥ nogenlunde til at tale i telefon og kunne høre med begge ørerne i telefonen. Den er jeg sagomel.. spændt pÃ¥ at afprøve. Mr Big har truet med at ringe en hel masse gange til mig (haha, jeg kan jo bare lade være med at svare telefonen). Og sÃ¥ koster den “kun” 1.400,- AltsÃ¥ hvis den virker som ønsket, sÃ¥ skal jeg da helt sikkert have den. Pris kan ikke mÃ¥les op i livskvalitet, og det med lyd er jo det eneste, jeg mangler – for jeg hører og snakker jo som alle andre. Faktisk snakker jeg sÃ¥ meget, sÃ¥ folk ikke tænker over, at jeg faktisk bruger høreapparater.

Jo, jeg har det godt lige nu!

Nu kunne jeg bare ikke lade være! Det er jo gerne sÃ¥dan, at nÃ¥r man ser noget, andre har – sÃ¥ sker der to ting. Enten hader du det eller ogsÃ¥ ønsker du ogsÃ¥ at fÃ¥ det. Og sÃ¥ er der jo endelig ogsÃ¥ den tredie option – at du er helt ligeglad. Det sidste var jeg imidlertid ikke, men jeg er enormt god til at opfinde overspringshandlinger, som pludselig bliver meget essentielle.

Heldigvis er jeg tidligt hjemme fra arbejde, og jeg har ingen planer for i aften – andet end at se ER, mÃ¥ske bedre kendt som Skadestuen, fra TV3 kl. 21.00. De har netop startet en ny sæson op, som jeg gerne vil følge med i. Det varer lige nogen timer, før det starter – sÃ¥ jeg har leget lidt med websiden og lagt et favicon pÃ¥.

Til den, der ikke er klar over, hvad et favicon er – kan jeg oplyse, at de fleste, nok ogsÃ¥ du selv, har bemærket et ikon – lillebitte, men stadig et ikon, til venstre for URL’en der er oppe. Og sÃ¥dan et lille ikon ville jeg ogsÃ¥ gerne præsentere siden med, sÃ¥ det var bare lige at google ordet favicon – og sÃ¥ finde en side og arbejde ud fra. Det var næsten for nemt, nÃ¥r jeg tænker pÃ¥, hvor besværligt det var for 10 Ã¥r siden i 1998 at lave et.

Pyha… det gik da heldigvis ret smertefrit med at fÃ¥ opgraderet til den sidste ny version af WordPress, efter at have syltet det adskillige gange og fundet pÃ¥ ny overspringshandlinger - og nemt var det da. Nemmere end ventet. Og som om jeg ikke har brugt… nÃ¥jah.. skal bruge.. penge nok nu – “kom jeg til” at købe en FTP. Jeg har indtil nu anvendt Coffeecup Free FTP. Sikke noget crap da. Jeg mÃ¥tte til stor ærgrelse (og besvær) konstatere, at Coffeecup ikke kunne downloade hele biblioteker af gangen. Ned kom filerne da, jojo – men… de var blanke?

Og jeg ved udmærket, hvor arrig jeg ville blive, hvis jeg havde downloaded min blog – og mÃ¥ttet konstatere, at min “safe copy” var blank. Det kan man kalde en totalt safe copy, da der intet findes at kopiere.

Forresten fandt jeg alligevel noget at glæde mig over. Jeg inviterede mig selv ud til mine forældre, sÃ¥ der blev jeg trakteret pÃ¥ dejlig mad og hygge omkring spisebordet. Som tak “ordnede” jeg lige min mor’s pc, der trængte til lidt opdatering. Hun var mægtig glad for det og gav en kop te pÃ¥ falderebet. Bagefter var det lige hjem og sidde og nørde lidt foran skærmen. Gud, hvor jeg trænger til det.

Så kan jeg lære det, det er absolut en god ting at stå op før hønsene. Specielt på en dag som i dag, hvor et hvidt tæppe blændede min nyopståede morgenstirren, da jeg rullede gardinet op. Uschhh, hvordan mon så ikke den gamle dame ude på p-pladsen så ud, tænkte jeg. Ganske rigtigt, efter at have slugt havregrynene med mælk og rosiner, var bilen dækket af sne, da jeg kom ud på p-pladsen.

Jeg synes, det er brandirriterende med det sne, men samtidig er det jo ret hyggeligt. Jeg ville ønske, jeg havde fri – sammen med ungerne. SÃ¥ kunne vi gÃ¥ ud og lege i sneen, for bagefter at gÃ¥ ind og drikke varm cacao og spise franskbrødsmadder med smør. Lige dét er blandt mine kæreste barndomsminder. NÃ¥r Lillebror og jeg havde været ude og lege i barndommens snegade, kom vi ind med røde kinder og frøs. Mor satte os efter tur pÃ¥ vaskemaskinen i det altid varme bryggers, og vi fik snedækket tøj og støvler af, inden vi kom ind til mors varme tekande og franskbrødsmadderne. Lillebror fik nogengange sukker pÃ¥ maden, og jeg syntes, det var rigtig ulæks.

Jeg mødte ind allerede halv syv, og pÃ¥ min vej gennem skoven kunne jeg se flere cyklister stride sig frem mod Ballerupmotorvejen. Det er beundringsværdigt, jeg kan ikke lade være med at tænke “respekt”, nÃ¥r jeg sidder dér i den varme bil og triller afsted, mens de trodser elementerne. Og sÃ¥ i et sÃ¥dant snefog…

Noget helt andet er, at jeg har lagt et antispam-ord ind pÃ¥ kommentarsiden, der dog ikke er helt færdig, layoutmæssigt. Der er noget med skrifttyperne. “Ja, puttegris – jeg styrer straks ind og kigger pÃ¥ din side” stod der i sms’en fra mr. Big, da jeg stolt fortalte, der nu var et fint filter pÃ¥. Jeg tror, han synes, siden er blevet fin.