Title

3. november 2009

Tudemarien er løs

Skrevet af Hende selv kl. 16:58 | Det sker, Diverse

Det er bare ikke spor sjovt, det er ikke. Jeg sidder faktisk og vander høns og er inderligt og dybt ked af det. Ked af det, fordi jeg ikke kan blive hjemme i morgen. Jeg vil så gerne, mine intentioner er de bedste, og mine fortsætter lige så. Problemet er bare, at Firmaet efter al sandsynlighed ikke er ligeglad med, om jeg er til stede i morgen eller ikke. Slet ikke når NyskiltKollega holder fri halvdelen af dagen i morgen. Det er slemt nok, at jeg kommer lidt senere ovenikøbet.

Derfor sidder jeg nu og har ondt i hjertet og hyler lidt. For fanden hvor er det hĂĄrdt, at man er nødt til – som i TVUNGET til – at aflevere sin unge, der ligger og har det mildt sagt dĂĄrligt. Min lille datter, som bare vil have mor og ingen anden. Min lille pige, der ligger og græder, fordi jeg lige har forklaret, at om ikke sĂĄ længe kommer hendes far og Ældste og henter hende. Og jeg sværger, min stemme knækkede næsten ikke over, da jeg skulle forklare hende det. Om alt, er jeg nødt til at holde masken. Hun mĂĄ ikke mærke, jeg er sĂĄ ked af det og føler mig som en røvdĂĄrlig mor. Nogen gange hader jeg nutidens krav. At man er nødt til at være pĂĄ job, nĂĄr det bedste man har – ikke har det særlig godt.

Og det er ikke fordi jeg tror, at ungernes far ikke kan finde ud af det. Men det er fordi, det er mig, der hører ungerne sige “Han kan ikke gøre det godt nok… jeg vil helst være syg hjemme… jeg vil ikke derover, før jeg er rask…”. Det er den ondelyneme ikke spor rart. SĂĄ er det meget svært at finde den glade Anja og mor frem af posen, nĂĄr mine øjne svider, min hals gør ondt – og jeg bare har mest lyst til at tude. For satan, mĂĄ man nu ikke engang være ked af det… Heldigvis ved jeg, at nĂĄr der er gĂĄet nogen timer, er det til at holde ud igen. Og mĂĄske især hvis jeg hører, at Yngste er i bedring og ikke er ked af det. Selv om det kan jeg ikke engang stole pĂĄ, for ungernes far omgĂĄs sandheden lidt løsagtigt, fordi han tror, det er det rigtige. Fek da osse!!!!

14. august 2009

Og en lille krølle gør ingen skade

Skrevet af Hende selv kl. 15:08 | Det sker, Diverse, Sjov

“SĂĄ er det bare om at fĂĄ sat svinet i gang”, siger jeg glædesstrĂĄlende til kollega. “Ja, for slet ikke at tale om det indre svin!”. Vi griner og skammer os overhovedet ikke. Det gør vi vist aldrig, ihvertfald ikke over for hinanden. Og lige nu er vi temmelig glade, fordi vi har fĂĄet trevlet et mere alvorligt problem op – og det er fredag. Og hvilken fredag, jeg er helt og aldeles oplagt til narrestreger!

Nu vi er i gang, har jeg faktisk lige læst om hende den svenske Barbieblogger. Kommentarer? Nøh, ikke det store, jeg indser, jeg sagtens kan være med pĂĄ den galej. Der skal bare produceres et usædvanligt og kvalmende indlæg, ikke… well here we go…

Dagens kluns, ikk’?
Sorte leggings med satinbetrukne knapper i siden, nederst pĂĄ læggen fra Day, Birger et Mikkelsen fuldender dagens kluns, bestĂĄende af blandt andet svinedyrt udseende perlehalskæde, jeg hele dagen har indhentet komplimenter for. Perlehalskæden er fra MadebyAnja… Og sĂĄ er der den lille sorte fra en ukendt designer, som jeg scorede pĂĄ ferien i Karrebæksminde. AltsĂĄ.. den lille sorte, jeg scorede ikke nogen designer… Til klunset har jeg iført mig et par ubertrendy sorte sandaler… af trekkingmodellen. Den slags, der giver sure tæer, nĂĄr man gĂĄr med dem i regnvejr – hvilket jeg gerne praktiserer i denne dejlige sommertid. Naturligvis fĂĄr jeg aldrig sure tæer. Det har jeg ikke tid til, jeg skal jo ogsĂĄ passe behandlingerne hos min fodterapeut, og ja – jeg fik ogsĂĄ bestilt tid til en gang curling af høstakken med indbygget genopfriskning af striberne. For lige at kunne fuldende det store billede, mangler der dog lige et fint semi-model billede af mig selv, sĂĄ man kan se, det er rigtigt, hvad jeg siger.

Det sker:
“Hvem har haft hænderne nede i mine bukser??” læser jeg grinende for kollega. Hov, nej, der stĂĄr faktisk “Hvem har haft hænderne nede i min bøtte???”. Vi griner igen… der er jo altid noget at grine af, ikke? Ligesom af kollega, der skvatter ude pĂĄ gangen i mørket under strømafbrydelsen. Vi griner endnu højere -denne gang som et par hyæner… “Hahahaha… hold kæft mand, gĂĄ dog ordentligt pĂĄ fødderne!” Der har nemlig været strømafbrydelse i firmaet, men det gjorde ikke sĂĄ meget. Vi fandt jo rĂĄd, det gør vi altid herude.

Nogen søger hen mod mørke aflukker for at dyrke motion pĂĄ et ophøjet plan – eller ogsĂĄ bare for noget sĂĄ kedeligt og uinspirerende som at træde af pĂĄ naturens vegne… mens igen andre fĂĄr stillet sulten. Blandt andet jeg selv, i dag bestod frokosten af en lækker sammenrodning af diverse rodgrøntsager med en syrligtstærk oliedressing til. Man mĂĄ jo tænke pĂĄ vægten, nĂĄr man sĂĄdan begiver sig ud pĂĄ smĂĄ odiøse semi-modelblog-togter… Og det er da helt fantastisk, nu er dagen allerede snart gĂĄet.

Uha, jeg mĂĄ vist hellere begynde at tænke pĂĄ at smutte ud pĂĄ badeværelset og opfriske min i dagens anledning super-chikke makeup bestĂĄende af tyve lag mascara af den ekstraklumpende slags og smøre lidt mere kajesværte pĂĄ kysseklapperne… og ja hĂĄret mĂĄ ogsĂĄ hellere lige fĂĄ et pust L’Oreal – den dĂ©r med extra strong hold. Det sidder sĂĄ godt.. altsĂĄ… nĂĄ.. ciao.. vi ses, hviner jeg begejstret til kollega, mens jeg hurtigt krammer min smarte lille clutch indeholdende en komprimeret bærbær sammen under armen og forsvinder i en sky af dyr Bvlgari l’eau de Julesvin… God weekend….

17. juni 2009

At skrive en dosmerseddel

Skrevet af Hende selv kl. 10:40 | Betragtninger, Diverse, Hverdag

Lige i disse dage, hvor jeg er ved at blive uddannet som opgavejonglør og lære at skyde med spred-prioriteringer, er det da vist nødvendigt med en dosmerseddel. I næste uge skal jeg til lægen, der skal snakkes – og sĂĄ skal der diskuteres Thyroxin og D-vitamin. Alt sammen med mĂĄde, men ikke desto mindre mĂĄ jeg hellere skrive det op. Ellers ved jeg, jeg glemmer det.

I dag er en af de dage, hvor jeg bare har den største lyst til at være rigtig barnlig og skære en grum grimasse af sagesløse forbipasserende ude på gangen. Måske gør jeg det, lige om lidt. Bare fordi de vender sig om og glor. Måske er det fordi jeg sidder med bare fødder oppe på skrivebordet og tastaturet på skødet. Jaja, det er jo for hunne blevet sommer?! Eller noget. Hep.. kom nu med kl. 11.00, jeg er sulten, og kollega kommer snart og henter mig.

13. maj 2009

Overspringshandlinger

Skrevet af Hende selv kl. 12:43 | Det sker, Diverse, Links

AltsĂĄ.. hvad er det lige for en ting med de her overspringshandlinger. Jeg vil ĂĄbenbart ikke skrive, og dog. Hele tiden dukker der noget op, jeg har pĂĄ hjerte. Fx var jeg ogsĂĄ sidste weekend sĂĄ heldig at lægge smagsløg til byens bedste indiske takeAway. Det ville jeg ogsĂĄ gerne skrive om – og anbefale, men det mĂĄ komme.

Nu – mens vi venter, kan man jo altid lige prøve at tage Folkeskolens afgangsprøve, endnu en gang – I guder, jeg mĂĄ sgu være blevet gammel. Kan da næsten ikke huske at have været oppe i geografi? Men well, her er linket! God fornøjelse…

Og hvor er det bare meget mere smart, end da vi andre gik i skole! Dengang var det med pen, blæk og viskelæder! I dag nøjes vi bare med deleteknappen.

2. april 2009

Der er ogsĂĄ tid til en tĂĄr kaffe

Skrevet af Hende selv kl. 12:48 | Billeder, Diverse, Hverdag, Shopaholic

Nu er det tid til kaffe, jeg trænger, gør jeg. Det er sĂĄ dejligt vejr derude, og jeg kan sgu ikke nære mig for at sidde og ærgre mig grumt over, at jeg ikke har Ă©n at nusse i dag. AltsĂĄ.. that is en mand. Og helst en bestemt en… sĂĄ nemt er det jo ikke lige at komme over den slags, jo.

Jeg ved ikke, om det var et plaster på det blødende sår, men ihvertfald fik jeg købt mig et par sko her i formiddag. Pludselig gik det op for mig, at jeg da bare skulle have de der sko fra Naughty Monkey. Nu kan jeg næsten kende mig selv. Hende, der er glad, sjov og smilende, som faktisk får mange smil med på vejen fra kollegaerne. Det er ganske rart at se en snert af hende. For hende kan jeg sgu rigtig godt lide. Det er jo MIG. Hende, rigtig mange elsker og holder af. Og hey, det er fandme i orden at man roser sig selv lidt. Det er der plads til, især for tiden.

Nu er skoene ihvertfald købt, sĂĄ jeg glæder mig til de lander ved min dør om et par dage. Jeg kan lige nĂĄ at fĂĄ dem inden pĂĄske…

Og meget typisk, er det nogen sko, der skriger lidt. Det kan jeg godt lide. Ting behøver ikke altid være som andres. Man mĂĄ godt skille sig lidt ud. Som gammel ven sagde i gĂĄr “Der er INGEN som dig – pĂĄ nogen mĂĄder!”. Og det var sgu ogsĂĄ en rar ting.

Kaffen stĂĄr og damper og installation nummer et er færdig, sørme dejligt. Jeg sidder og tænker lidt her for mig selv. Man skal altsĂĄ aldrig nogen sinde opgive hĂĄbet eller at forsøge pĂĄ noget. SĂĄdan har jeg det. Og det fungerer skam ogsĂĄ, hvad angĂĄr installationer, der ikke vil lykkes. Hvad mon det ellers fungerer pĂĄ? Tiden? Jeg har ikke tid til at tænke over det, for installation nr. 2 venter… NU! Sæt i gang, Anja.

18. marts 2009

Et stykke med rogn

Skrevet af Hende selv kl. 22:34 | Diverse, Rygning

Det er sådan en taknemmelig opgave, sådan at kunne stå der og kigge ud af vinduet i sit køkken og se de tændte lys uden for. Det blæser vist lidt, og mørkt, dét er det ihvertfald. Men så hyggeligt. Jeg nyder den der stille time, helt for mig selv. Der er ikke noget, der haster, ikke andet end at jeg faktisk gerne vil ligge i ske med min dyne, snart. Så er det så fredeligt at stå der med alle mine kurve.

Jeg har nemlig organiseret de fleste nødvendige ting til madpakkesmøring i en kurv i køleskabet, sĂĄ jeg bare skal hive kurven ud, nĂĄr der skal smøres forplejning til børnene. Og sĂĄ er der den anden kurv, jeg har i det dĂ©r skab over komfuret. Det er kurven med slik – pĂĄlægschokolade og den slags godter, som tjener til “ekstra rariteter” i madpakken til børnene. Men de er sgu forskellige som dag og nat, med hvad de kan lide at fĂĄ med.

Giver jeg Ældste med, hvad Yngste ynder, bliver der godt nok ballade, nĂĄr han vender hjem. Yngste elsker nemlig at fĂĄ en masse smĂĄ bokse med, med forskelligt spændende i. Det kan være aftensmadsrester, som kartoffelmos, ris med “ruskomsnusk”, majs, tun, ærter og den slags. Og sĂĄ er det ogsĂĄ totalt semi-jubelskønt at fĂĄ en kold kogt kartoffel med!??! Nuvel, jeg holder selv meget af kolde, kogte kartofler, so be it! Begge to kan godt lide frikadeller, sĂĄ dem har jeg altid klar i fryseren. Ældste skal bare have leverpostej, eller pikant ost eller andet pĂĄlæg – bare det ikke er pølser af nogen art. Det er bare ikke ham. Og fordi Yngste aber efter, skal hun heller ikke have pølse med.

Jeg fatter faktisk ikke, hvordan i alverden det lykkes mig at fĂĄ knaldet nogen madpakker sammen, som de faktisk snakker om, nĂĄr de kommer hjem – og siger, at det og det var sĂĄ godt. Om de kan fĂĄ det med igen. Jeg er nærmest himmelfalden. Ok, jeg tror ikke, det skader at have en god fantasi, nĂĄr man skal smække madpakker sammen.. og jeg bruger ogsĂĄ min flittigt. Men torskerogn er et totalt sikkert hit. Hos begge.

Jeg synes, det har været lidt svært med rygning de sidste to dage – at undvære cigaretter. Desværre kommer tankerne pĂĄ cigaretter med jævne mellemrum, dagen gennem. Og jeg giver mig selv lov til at tænke pĂĄ dem. Ellers gĂĄr det galt. Hvis jeg ikke mĂĄ tænke pĂĄ det, vokser tanken jo til uhyrlige dimensioner, som akkumulerer hastig flugt neden under og uden for – med en cigaret i hĂĄnden. Nikotintyggegummiet kommer ikke pĂĄ tale, nu har jeg undværet det siden i lørdags, sĂĄ nu burde jeg faktisk være helt fri for nikotin. Og jeg kan ogsĂĄ mærke, at jeg trækker vejret meget nemmere – og min ikke-eksisterende absolut-ikke-sporty kondition er ogsĂĄ blevet bedre. Det er jo positivt. Og sĂĄ mĂĄ det være sĂĄdan. Jeg vil bestemme selv.

16. marts 2009

Dumme stemme

Skrevet af Hende selv kl. 11:00 | Brok, Diverse

Min stemme svigter – og jeg lyder som en 14-ĂĄrig dreng i overgangsalderen, eller hvad man skal kalde det.. nej just kidding. En særdeles saftspændt ung dame som mig med en stemme i overgang. Den er helt i vinkel, ja den er. Æv, vel er det ej, jeg sidder og venter pĂĄ at skulle til lægen og fĂĄ afklaret, om det er streptokokker.. ja bare det ikke er stafylokokker eller ganglier eller andre ækeltvæmmelige flagellater.

Og jeg bliver endnu gladere, hvis lægen siger, at jeg bare skal give halsen tid.. sĂĄ er det i orden…

15. marts 2009

Man skal altsĂĄ se godt efter

Skrevet af Hende selv kl. 12:20 | Billeder, Diverse, Ă…rets gang

Men ikke desto mindre – de er der skam. Det er bare om at kigge efter. Jeg blev helt glad, da jeg opdagede de smĂĄ fine blomster, pĂĄ min gĂĄtur rundt i omrĂĄdet. Pludselig var regnen væk, sĂĄ jeg mĂĄtte ud pĂĄ fotosafari. PĂĄ med kondiskoene og vinterjakken og kameraet i lommen, sĂĄ var jeg klar. Og det blev fine billeder.

Denne var det første forårstegn, jeg mødte. Det er som om, naturen venter på at blive kickstartet.

Så mødte jeg denne her fantastiske gren, det er mig umuligt at vise, hvor smuk, den var med det hvide frostagtige skær på knopperne istænket regndråber fra den regn, der faldt så nyligen.

Det næste jeg faldt over var dette fine lille tæppe, godt skjult i rabatten op af en hæk på en stille regnvåd villavej. Man skulle se godt efter, men dér var sørme stjernebestrøet. og .

Godt gemt, det var de altsĂĄ. Men ĂĄh sĂĄ smukke, og sĂĄ mangfoldige.

Vel hjemme ved døren igen, godt tilfreds og nogle billeder rigere, blev jeg hilst velkommen af den fine lille vinterurt, jeg fik sat ud for et par uger siden. Den trives og har det fint, se selv .

Det var faktisk sĂĄ dejligt at gĂĄ tur, at jeg er lige ved at være fristet til at gentage succes’en. Men nu er det tid til at sidde her og opdatere, og en lille snak fik jeg ogsĂĄ med hende her. Det er altid sĂĄ hyggeligt, nĂĄr jeg render pĂĄ hende.

14. marts 2009

Jeg, et pakæsel

Skrevet af Hende selv kl. 13:34 | Diverse, Rygning, Weekend

Big og jeg har hver især vores planer og ting at se til i dag, sĂĄ vi gik lige hvert til sit her i formiddags med kys og et pĂĄ gensyn senere. Jeg tog direkte pĂĄ indkøb, og hvilken tur. Først var jeg i Netto, hvor jeg efter at have læsset godt i kurven, begyndte at frygte pladsmangel. Æv, hvorfor fanden havde jeg ikke ogsĂĄ bare taget en vogn. -Fordi du brugte din sidste 10′er forleden!!!… oh yeah, det er ogsĂĄ rigtigt, men ikke desto mindre var det meget uretfærdigt at skulle slæbe sĂĄdan. NĂĄ, pladsen holdt, men der var meget – og poser var taget med hjemmefra. Jeg er jo uhyggeligt miljøbevidst og sparebevidst. Troede du? Haha, nej det var kun i dag…

Vel ude fra Netto mødte jeg Yngstes legekammerats mor, som jeg hygger mig med en gang imellem. Og der blev snakket og vendt verdenssituation. Jeg tror, vi begge to synes, vi er meget forskellige, men alligevel kan vi godt lide hinanden. Hun tilbød mine poser en plads i sin vogn, men jeg skulle jo altså have mere. Så vi sagde pænt farvel og på gensyn, og jeg fik lagt varerne fra Netto i bilen.

Bagefter var det hen i Kvickly, og jeg skulle faktisk “ikke have noget særligt”. Men, sĂĄ var det, der var tilbud pĂĄ toiletpapir. 24 ruller for 60 kr, og jeg glemte lykkeligt alt om kilopris, og købte… og købte. NĂĄ… men nu var det jo sĂĄdan, at jeg stadig ikke havde nogen vogn, kun mine gode, brede husmor-skuldre… som skam ogsĂĄ blev læsset til yderste punkt.

SĂĄ var jeg vel færdig? Nej, jeg skulle ogsĂĄ lige i grønthandleren og have et par bøtter frisk fransk estragon, og sĂĄ var der hende pigen. Hun stod og kiggede nærmest lidt forvirret pĂĄ en ingefær. “Hvad er det?” sagde hun. Jeg tror ikke hun ventede svar, men det røg ud af munden pĂĄ mig “Det er genialt til Thai-retter og salater”. -Jeg skal netop lave Thai i aften, sagde hun sĂĄ lidt bekymret. Og geskæftige mig, jeg ved virkelig ikke hvor det kom fra.

SĂĄdan er jeg jo ellers slet ikke, men jeg ville nok bare hurtigt muligt videre i programmet…. “Jamen.. til Thai.. sĂĄ skal du have friske koriander, grønne tomater, Kaffir limeblade, citrongræs, forĂĄrsløg og enten rød eller grøn karrypaste – og kokosmælk… ja hvad har vi.. fiskesovs og østerssovs er ogsĂĄ utroligt godt at komme i…” begyndte jeg hjælpsomt.

Her bryder grønthandler-fyren ind, kigger pĂĄ mig og siger glad til mig, at jeg skal være velkommen til at arbejde hos ham, nĂĄr jeg er sĂĄ god til at sælge deres varer… Hehe, jeg havde da glemt, at mange af ingredienserne er sĂĄdan noget, man nogengange er nødt til at gĂĄ til ham for at fĂĄ. Det bekom ham vist vel, og hende pigen købte en hel masse flere ting. SĂĄsom minimajs og den slags, hehe.

Ja, og så kørte jeg endelig hjem. Jeg tror faktisk naboen blev helt imponeret over, så mange ting jeg kom slæbende med. Jeg har lignet verdens mindste pakæsel med alle de ting i arme, hænder og .. hvad har vi!

13. marts 2009

Brug ikke den shampoo

Skrevet af Hende selv kl. 12:28 | Diverse

Den har katten pisset pĂĄ… det skulle man i alt fald tro, hvis man ofrer skaldede fem minutter pĂĄ den store serie om, hvor farligt dit badeværelse er. Eller rettere sagt – produkterne. Du kan klikke her og kigge pĂĄ produkterne selv. En glædelig ting er da, at pĂĄ listen over uskadelige produkter, var der næsten kun babysager.

Meget apropos, hvad fanden er en AMMEHALSKÆDE???? Jeg faldt over ordet i går, under surfing. Dengang jeg ammede mine børn, havde jeg altså ikke sådan en dims. Hvorfor bruger man ammehalskæder og til hvad dog?

Nuvel, jeg mĂĄ erklære mit badeværelse for værende fri for skadelige produkter. Well, jeg gætter pĂĄ, der er sikkert en billion stoffer i min ellers sĂĄ “hudvenlige” roll-on deo. Selvfølgelig bruger jeg – og har altid brugt – roll-on deo. Man er vel barn af dengang, hvor det var sĂĄ in at begynde at skĂĄne miljøet. Og det sidder stadig dybt rodfæstet. Desuden kan jeg ikke fordrage at stĂĄ i en sky af deospray. Og jeg bruger heller ikke facelift, ikke engang sĂĄ meget som en ussel smule mascara. Nej – jeg plasker koldt vand i ansigtet og tørrer det. Og nĂĄr hĂĄret er sat (well, her er der jo ting og sager, hĂĄrspray og hvad har vi…) – sĂĄ er jeg færdig efter et stænk parfume.

Dejligt nemt og hurtigt. Skal det være ekstra bling-bling, bruger jeg lidt læbestift eller lip gloss. Men det skal det ikke hver dag. Hvilket minder mig om, at jeg nok bør gennemgĂĄ makeup-kurven og kassere, igen igen. Jeg fĂĄr det ikke brugt, sĂĄ jeg fatter ikke, jeg overhovedet køber det. Det er jo totalt pengespild. Hvilket minder mig om, at selv om SKAT ikke var mig nĂĄdig, sĂĄ er der andre der er det. Tak til forsikringsselskabet, kys, kys og kys igen – lige pĂĄ trutten. Tak endnu engang.

Og bruger du mĂĄske makeup selv, hva’?!

Frem »