Title

15. december 2010

Uh hvor hyggeligt altså

Skrevet af Hende selv kl. 23:22 | Det sker,Familie/venner

Det var jo så i aften, jeg var den heldige, heldige kvinde – der fik superhyggeligt besøg. Uh, der skulle lige klares en masse på jobbet i dag, lige fra morgenstund, og du godeste hvor var jeg slemt misundelig på Big, der er hjemme med maveonde, den arme mand. Ikke at jeg misunder ham dette, men bare det at være hjemme. Især i denne tid, hvor så mange ting skal pusles på plads og ordnes, jeg er faktisk lidt imponeret over, hvor meget jeg når…

“Skruebrækker!!!” skrev yndlingskollegaen. “Hvorfor skal du pludselig arbejde så meget, hvor keeeeeedeligt!!”… det var så efter han skældte ud over, at arbejdet bed ham i bagen.

Dårlige nyheder var der også, øv øv øv. Bedstestevennen sms’ede i løbet af formiddagen, at han nu lå på sygehuset med brækket ankel og ventede på at blive opereret. Jeg tilbød selvfølgelig straks hjælp, hvis han havde brug for det – efter at have ynket ham på bedstevenneligste måde. Arme mand, det er dog fandens, som han er forfulgt af uheld. Jeg håber ikke, han skal fejre jul på sygehuset.

Hjemme igen kunne jeg så konstatere, at Ældste var smuttet hjem og havde medbragt en ven, denne gang en anden ven. Jeg nåede faktisk kun lige at give moderen hånden og præsentere mig, da jeg kørte ind, netop som hun hentede ham. Det gjorde dog ikke så meget, for det var ikke engang én fra Ældstes klasse, det forklarede han så omhyggeligt da jeg kom ind ad døren. Jeg TROR da, han var glad for at se mig, selv om jeg jagede ham væk fra computeren. Slut med at spille WOW for i dag! Okay.. tælle på fingre.. klokken var lige godt og vel kvart i fem om eftermiddagen. Hm… en banankage kunne jeg godt lige nå at knalde sammen, hvis jeg bare lige smed rodfrugterne i ovnen først – de skal have en del varme for at blive gode. Der vankede jo dejligt besøg til mig. Uh hvor jeg glædede mig, for det var jo forfærdelig længe siden. Faktisk tror jeg, der er rendt et par års vand i åen siden sidst? Vi har kun sms’et og mailet/blogget sammen…

Okay banankage i ovn, rodfrugter i ovn – fedt nok.. så smutte ned i den kolde bil og suse over til R. og hente Yngste, der legede med EM… snakke-sludre-sladre med R. – af en eller anden grund ryger vi altid ud i en lang snak. Det er smadderhyggeligt at hente Yngste nede hos R. – helt klart! Hjem igen og forme hakkedrenge, konstatere rodfrugter var klar – og kage ikke. Stege hakkedrenge – konstatere kage færdig – så kalde på børnene – “Vi skal spiiiiiise!!!! Kom så… og sluk det tv, tak!!” Vi spiste og børnene hjalp med at rydde af bordet – og pludselig var hun der.

Med sit store, smukke smil stod hun dér i gangen med den åh så velkendte hue på hovedet. Ja, velkendt, selv om jeg nu altså kun har set den på billeder – indtil nu. Bare rigtig skønt at gense hende, vi har jo fælles fortid – helt fra dengang vi var nybagte førstegangsmødre, der mødtes jævnligt inde på Fisketorvet. Vi var en gruppe piger dengang, hvoraf jeg idag kun har kontakt med Mette – men det er bestemt også helt i orden :D

Superdejligt og smadder hyggeligt var det at se hende igen. Vi blev også enige om, at nu skulle vi gøre det lidt bedre! Det må jo aldeles bestemt gentages igen, man kan jo ikke få nok af gode menneskers selskab ;) Tak for i aften, Mette. Jeg håber, vi slipper for “hadevejr”, hihi.

10. december 2010

Det blev tid til decembershopping

Skrevet af Hende selv kl. 11:24 | Familie/venner,Shopaholic,Shoplinks

Vi snakker altså ikke julegaver – slet ikke. Det er kun mig, åbenbart, der ikke har købt så meget som én julegave, eller det passer nu ikke helt. Ældste har endda selv valgt sin julegave sammen med mig – så nu går han og glæder sig til, han får den… Jeg forstår ham godt.

I går var det endelig blevet tid til at mødes med SødSmukVeninde, du godeste hvor jeg også glædede mig til at ses igen. Det var også ufatteligt hyggeligt, det er det altid. Og spøjst egentlig, for der kan desværre godt gå helt op til et par måneder (det synes vi ikke er så godt, men det sker) mellem gensynene – men en ting er sikker som amen i kirken… at vi fra første øjekast sludrer løs om alt mellem himmel og jord.

Faktisk tror jeg, at udenforstående ville undre sig lidt, hvis de overhørte vores snak. Vi springer ping-pong mellem emnerne, fordi vi godt ved, vi nok ikke kan nå det hele, så skidt med det… tingene kommer ud drypvist og der broderes og væves videre på løse tråde. Alt sammen i bedste forståelse og ledsaget af dejlig mad og det bedste selskab. I går blev vi enige om, at der faktisk ikke “var noget” – og Vero Moda var ekstremt kedelig. Det gjaldt begge butikkerne. Både den foroven og den i underetagen. Eller måske var det bare fordi vi ikke mangler noget, sagde SødSmukVeninde. Det gør vi nu altid, det er bare om at finde det :P

Vi fik kigget på vinterstøvler – og opgav det igen, jeg kunne ikke se nogen, der fristede nær nok. Til gengæld fik vi begge to en ‘feeling’ , da vi var i Company’s. Så vi kom ud med en pose hver, og det er ikke løgn – indeholdende samme bluse – med fine biser og læg og smock var de. Den eneste forskel var farven, SødSmukVeninde har sådan nogen gode farver, så hun kan have nogen farver, som jeg ligner døden fra Lübeck i, hihi. Sådan er der så meget.

Apropos shopping anbefalede SødSmukVeninde mig at kigge på Nordstrøm – genialt. Men det er et farligt, et meget, meget farligt, sted – så er du advaret. Så du skal ikke hænge mig op på det, hvis du bruger hele næste måneds budget dér. I går var det et par fancy og særdeles lækre Ecco støvler, der var målet. SødSmukVeninde har scoret dem, nice – så really nice. De brune, som nogen måske har set i Ecco’s reklame – ankelstøvlerne, der faktisk har været udsolgt stort set, siden de åbnede salget for dem. Dem som ikke kunne fås på Ecco’s hjemmeside – men derimod hos Nordstrøm! Halleluja!

Mad fik vi også – det var da lige, så man nåede at spise en masse, altimens snakken flød. Vi spiste på Café Butterfly, derude i Lyngby storcenter. Fin betjening – og alt til sin tid… vi delte en omgang nachos med kylling og guacamole og det hele. Det er bare rigtig hyggeligt at dele sådan en tallerken, selv om vi sjældent, eller aldrig, kan spise helt op – og det var så inden chili con carnen, vi fik til hovedret. Da vi havde spist, var klokken så mange, at vi blev enige om at fortsætte løjerne i næste måned. Så kan vi gå og glæde os til det, hihi.

Dernæst fandt jeg den clutch, vi havde stået og sukket over i Neye… men som vi begge syntes måske var lidt kinky, en fræk orange farve. Præcis som clementiner var den i farven, og superskøn indvendigt. Sådan én, man kan bo i. Men den var orange… Vi gik derfor igen, men den har åbenbart grundfæstet sig i hukommelsen – så jeg måtte bare lede efter den i dag. Og ja, den er farlig, vel er den så!

Næste gang vi skal ud og give den gas bliver på Fisketorvet – det var vist for længe siden, vi havde huseret dér… selv om Sillebroen blev vendt. Desværre er Sillebroen ikke særlig velassorteret – centeret er ikke stort nok – meneh.. som jeg kom til at tænke på bagefter – så har Frederikssund jo en ganske udmærket og meget hyggelig gågade, som man vist godt kan gå langs for at komme til Sillebroen. Det gør vi en anden god gang, tror jeg :)

21. november 2010

Hurra hurra lillepigen fejrer år

Skrevet af Hende selv kl. 13:07 | Årets gang,Familie/venner

Engang…. det var også en kold og blæsende dag, dog en fredag – jeg husker det næsten som det var i går… skyerne trak gråt tæppe over himmelen, og solen kiggede kun frem glimtvis. Stor, det var jeg – sådan lidt hvalros-lookalike.

En sådan dag var det, at Yngste valgte at møde den verden, der så aldeles skulle blive hendes. Stjernekigger var hun, og også dengang var hun hurtig – det tog knap fem timer alt i alt incl. veer.

Hjertelig tillykke med de syv år lille, store prinsesse – håber du får en aldeles vidunderlig dag sammen med os, hele familien og alle du har kær.

Der går du rundt og synger og traller inde på værelset – mens du hygger dig med at rydde op. Vi har haft så travlt hele dagen, faktisk har jeg bagt i tre dage. Eller.. to. Er det vel? Fredag bagte jeg bananmuffins – Ældste var hos kammerat til fødselsdag – Yngste og jeg hyggede med Big i sofaen. Det var planen, jeg skulle bage min mudcakebund til den gigantiske kage til Yngstes 7-årsdag, men jeg fik ikke gjort det før om lørdagen.

Lørdag købte jeg ind i stride strømme, bagte lagkagebunde i en uendelighed og producerede tobleronecreme samt hindbærmousse, så var der ligesom lagt bund. Bagefter, altså lørdag aften bagte jeg en røvfuld gode fødselsdagsboller. Jeg sætter en ære i, at gæsterne får hjemmebag, og det holder jeg så vidt muligt. Alt de får i dag er faktisk hjemmeproduceret. I dag har Yngste og jeg haft travlt med at lave fondant til hendes pragteksemplariske kage – Ældste trådte til og lavede Yngstes navn i fondant. Det blev rigtig vellykket. Jeg skal nok poste et billede af kagen – som kommer på, snarest ;) Den vil jeg rigtig gerne vise frem – mit første -men absolut ikke sidste forsøg med fondant og amerikanske kager. Næh nej… det var bare for SJOVT! :D

14. november 2010

Så lykkedes det endelig

Skrevet af Hende selv kl. 21:28 | Familie/venner,Restaurant

Ældsteveninden og jeg havde fået sat hinanden stævne i fredags – ude i Rødovre centret. Planen var, at vi skulle mødes halv syv på restaurant Butterfly. Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften, hvor hver en sten, der var røget på vejen, siden sidst, blev vendt og dissekkeret grundigt. Det er sådan noget, vi piger gør. Lidt spøjst – kvinder ævler løs med hinanden, og siger en hel masse ting – men de fortæller egentlig bare hinanden, hvordan de har det. Eller sådan noget.

Som kvinde, synes jeg jo faktisk, vi siger en masse fornuftigt – og ovenstående formulering må være Bigs, hehe. Uagtet hvad nød Ældsteveninden og jeg at sludre hele aftenen lang, jeg gad nok vide, om personalet på Butterfly syntes, vi sad der lige lovlig længe. Jeg kan kun anbefale Butterfly i Rødovre Centrum – faktisk må jeg hellere slæbe SødSmukVeninde med derud igen, inden for nærmere fremtid. Det begynder at synes som lidt længe siden, jeg har set hende. Øv… det går jo slet ikke!

Nå… men Ældsteveninden og jeg fik hver især en rigtig lækker oksemørbradbøf, min var med pebersauce (jeg tror nemlig ikke, de jævner den… da det er flødesauce). Jeg kan ikke lige huske, hvad hendes var med – jeg tror, det var rødvinssauce – og forresten havde vi jo da også fået os en forret, hver især. Hun fik indbagte rejer – som hører hjemme blandt mine ‘før-gluten’-yndlingsforretter. Selv fik jeg rejer i hvidløg, det er jeg ret så glad for. Hvis ikke du har prøvet det, burde du – det er lækkert! Der blev snakket løs om mænd og børn og arbejde i en lind strøm, inden vi pludselig opdagede, at vi havde fået spist os gennem hele to retter.

Bagefter blev vi enige om, at vi hellere måtte få en dessert – jeg kunne altså ikke spise mere, så jeg fik en latte – ligesom hun også gjorde – og JA, selvfølgelig skulle der da rørsukker i. Normalt drikker jeg min kaffe sort eller med minimælk – men ude i byen kan jeg godt lide at hælde rørsukker i. Sådan! *ser bestemt ud*. Henad ved klokken 22 blev vi “nødt” til at lette rumpen, og satte kurs mod Rødovre bio for at se, om vi kunne få en ekstra latte dér. Desværre var der den aften koncert eller noget lignende, så for at skåne os selv, valgte vi at aftale at ses igen, snarest – og tog hjem.

Her var ham den dejlige Big klar med en spand te til mig, der frøs pænt. Note to self – man tager IKKE cowboyshorts på over (godtnok 2 par) strømpebukser med grove støvler til – når man også skal uden for og gå et pænt lille stykke. Så kan jeg jo lære det til en anden gang… eller noget?!

4. april 2010

Påskefrokost på kroen

Skrevet af Hende selv kl. 10:49 | Årets gang,Familie/venner

Det var en rigtig dejlig fredag, nærmere betegnet Langfredag. Historien bag betegnelsen Langfredag må jeg med al skam at melde erkende, at jeg ikke er leveringsdygtig i. Derfor har jeg været snedig og besøgt land og rige ved hjælp af Google, og fandt faktisk en sød lille beskrivelse af påskedagene. Der står en del om trolddom og overtro i forbindelse med påsken, og så kan jeg i øvrigt oplyse, at vores Langfredag ikke foregik sådan..

Langfredag, helligdag
Årets mest stille og sorgfulde dag. Man mindes, at det var denne dag Jesus blev henrettet ved korsfæstelse!

Min søde mor havde inviteret Big, undertegnede samt min ellers altid så bekvemt usynlige lillebror, der nu ikke er særlig usynlig, når man møder ham, til påskefrokost på en superhyggelig kro. Nemlig kroen, der lå på min barndoms gade, så det var samtidig også en god tur ned ad Memory Lane.

Der var det hele. Godt selskab – kroen var stuvende fuld af gæster – og på langbordet i krostuen stod der al landskens retter. Der var laks, rejer både i tigermodel og den mere almindelige model, fiskefileter, skidne æg, frikadeller med hjemmelavet rødkål, leverpostej, sild og meget mere. Glemte jeg at nævne æbleflæsk. Jeg har forresten aldrig smagt skidne æg før end i fredags. Og for søren da, hvor smagte de bare godt. Det vil jeg altså lige selv prøve at lave men med den gode fiskesennep fra fiskehandleren. Der sidder vi så, familien, ved bordet, som mor har reserveret. Vi venter, for usynligLillebror har endnu ikke meldt sin ankomst. Vi bestiller øl, for et eller andet skal vi da have, mens vi venter. Der småsnakkes på hyggeligste vis, mens kroens øvrige gæster studeres – og vores hjerner nok også kredser lidt om bordet med den gode mad, derinde.

UsynligLillebror fejer pludselig ind, uddeler kindkys, alt imens han smider sin store fløjlsfrakke – og spreder larm og furore. Der bliver bestilt mere øl, og mad bliver hentet ind. UsynligLillebror tager som den eneste hele to tallerkener godt dækket op med mad fra påskebordet med ind. Han skal jo ikke snydes, så han sætter sig godt til rette og råber på snaps, som på forunderlig vis finder vej til vore glas. Det er kun min mor, der fravælger snapsen.

Jeg afstår også pænt fra snaps nummer tre, da jeg har erkendt, at jeg ikke skal gøre nogen forsøg på at følge UsynligLillebrors eksempel. Hvad han ikke kan suge indenbords… Udover snapsen bliver det nok til en 4-5 store glas påskebryg til ham, og vi andre er mere end færdige og brugte, da han endelig når til osten. Og nej, jeg skal ikke have mere at spise. Min mave kan ikke rumme mere, så jeg afslår hans tilbud om at smage på en chiliost, han har taget med sig ind. Bagefter spadserer vi hjem fra kroen, og jeg ærgrer mig lidt over at skulle være lyseslukker, fordi jeg har de pæne sko på. “Skoene kan altså ikke tåle den dér stenede vej” siger jeg og føler mig ufattelig kedelig. Men for fanden, det er jo sandt! Og er det måske mig, der har fundet på, at vi ikke kan gå på fortovet hele vejen hjem? I stedet for på landsbyens gamle og uasfalterede veje?

Vi går mod mine forældres hus for dér at runde af med lidt kaffehygge, og undervejs falder UsynligLillebror af. Han opdager, at gammel skolekammeratinde er flyttet ind, lige dér hvor vi går – så han går ind og suger endnu en påskeøl, forlyder det. Vi er næsten også færdige med at drikke kaffe, da han atter beærer os med sin tilstedeværelse. Hyggeligt er det altså at sidde dér og småsnakke, inden Big og jeg temmelig mætte og forædte kan trille hjem og pleje de tykke vomme lidt.

11. marts 2010

Når det bliver lidt varmere…

Skrevet af Hende selv kl. 10:38 | Det sker,Familie/venner

Det skal slet ikke gå unævnt hen, at vi i går havde den mest hyggelige aften igen, jeg og bedstestevennen. Ja og så hans datter og Yngste, mens Ældste nok har hygget sig mest med NDS’et. Lidt stresset var det, jeg havde regnet med at gå lidt før, men chefchef kaldte til møde – og så var der lige nogen løse ender.

Heldigvis var Ældste hos kammerat, så det var kun Yngste, jeg skulle hente. Og bilen skulle have vinduesviskere på, så jeg satte hurtigt kurs mod Allerød, hvor VW har til huse. Dejlig hurtig og effektiv behandling dér, da ham manden først var færdig med at parlamentere i telefonen. Og så skynde sig hjem, jeg havde lovet bedstestevennen at vi var hjemme kl. 17.00.

Det bankede da også på døren, kort efter at Yngste og jeg var kommet ind ad den. Og derfra stod den bare på ren råhygge og grinen. Børnene hyggede sig fint, så han ringede lige ned efter pizzaer, pommes frites og bagte kartofler med fyld – som vi kørte afsted og hentede. Ungerne efterlod vi derhjemme med TV og en skål gulerødder. Der blev spist, grint og snakket en hel del over maden. Det er ved sådan en lejlighed, ungerne får lov at rejse sig, lige så hurtigt de er færdige – så de voksne kan snakke i fred.

Jeg er altså bare så glad for det venskab, nu har jeg også efterhånden kendt ham i 16 år, det fik vi det til i går. Alt blev vendt og drejet, børn, arbejde og fælles bekendte…