Der er dømt… FERIE
Det er der sĂĄ sandelig – og jeg mĂĄ ogsĂĄ erklære, at SmukSødVenindes og min tur til Rødovre centrum her i fredags var ualmindeligt, vanvittigt hyggelig.
SĂĄ fedt fredag eftermiddag at pakke pc’en ned, og nej – den kom altsĂĄ ikke med hjem. Jeg havde ikke lyst til at skulle have det ĂĄg pĂĄ mine brede skuldre. Nixen, bixen – nĂĄr der er ferie, er det ferie – og sĂĄ kan de ellers bare sms’e, hvis det brænder.
SmukSødVeninde og jeg mødtes jo der i Rødovre, hun havde ikke været derude før. Det er et rigtigt hyggeligt center – ogsĂĄ selv om vi syntes, det var lidt svært at finde rundt i. Det er sørme ogsĂĄ længe siden, jeg sidst har været derude. Og der var jo sĂĄ meget at kigge pĂĄ, beundre og grine af. Det gælder bĂĄde tøj, sko og ikke mindst andre mennesker… pĂĄ den gode mĂĄde.
Det er lidt sjovt med mig og hende, vi har næsten helt den samme smag – man skulle tro, det var kedeligt, men det er det aldrig. Det tror jeg heller ikke, det bliver. Tit og ofte ender det med, at vi fĂĄr købt det samme. Det kan jeg slet ikke se noget galt i, for kan man fĂĄ større ros – end at blive kopieret med en eller anden tosset ting? Det er da et kompliment, der vil noget. I fredags endte vi sĂĄ med – ikke at købe samme tøj, men derimod samme taske. Vi fandt nemlig den fineste lille, semikinky sorte taske. Den er faktisk ret cool, blev vi enige om. Den kan nemlig lynes op i begge sider – og det var altsĂĄ lidt smart. Og sĂĄ var der 50% rabat pĂĄ den.
Veninden købte forresten ogsĂĄ den fedeste lille lækre læderpung fra Friis&Co. Jeg var temmelig fristet, men desværre for mig tænkte jeg for meget over det. Den var ikke engang særlig dyr, sĂĄ det var dælme et godt køb. Bagefter, kender du mon det, var jeg noget misundelig pĂĄ, at hun havde scoret sĂĄdan en fin pung. Pludselig var den bare totalt lækker – sĂĄ jeg ærgrede mig lidt over, at jeg havde været sĂĄ gumpetung. Desværre havde de den ikke i Hillerød, hvor jeg var med Big, dagen efter. Ærgerligt, Anja… bedre held næste gang.
Vi fik selvfølgelig købt lidt klude i Vero Moda, jeg ved ikke lige, hvad der sker – men der blev ihvertfald prøvet noget tøj, snakket om alle, vi kender – og hygget gennem. SĂĄ skulle vi jo ogsĂĄ have noget at spise, og der var sĂĄdan en hyggelig restaurant/bar, Clara’s tror jeg den hed. SmukSødVeninde gav en omgang biksemad – oj hvor vi gouterede os. Der var ingen af os, der havde fĂĄet biksemad i ualmindelig lang tid. Det er bare ikke sĂĄdan en ret, man sĂĄ tit fĂĄr smækket pĂĄ bordet til familien. Det mĂĄtte jeg blankt erkende, at jeg heller ikke er for god til at gøre. Som hun sagde “Man laver jo ikke sĂĄ ofte flæskesteg!”..
Da vi var blevet godt mætte, blev vi enige om at køre hjem til mig og drikke kaffen – hun skulle jo ogsĂĄ lige se den fine ny lejlighed. Ih altsĂĄ jeg er bare sĂĄ glad for den, mĂĄ jeg nok indrømme. DĂ©r sad vi sĂĄ ude pĂĄ altanen, ja det er klart jeg mangler havemøbler… men vi klarede den lige med et par køkkenstole og en skammel som bord. Det var bare sĂĄ hyggeligt at sidde derude og sludre, indtil det var tid til at skilles for denne gang.
Jeg ved ikke, om det bliver næste gang, vi ses, at vi skal have SprudlendeVeninde med – men vi er enige om, at i sĂĄ fald skal der bare hygges med tortillalasagne og mĂĄske ogsĂĄ lidt lækker dessert. SprudlendeVeninde er slet ikke spor minded for shopping, sĂĄ det er bare sĂĄdan noget hjemmehygge-noget. Hver ting til sin tid, sĂĄ gĂĄr det hele…
Jeg vil godt indrømme, SødSmukVeninde virkelig er Ă©t af de mennesker, hvis selskab jeg værdsætter ekstremt højt…
