Title

25. januar 2011

Tøsedejlig shoppingtur

Skrevet af Hende selv kl. 21:30 | Shopaholic,Venner

Først vil jeg lige glæde Eder og smide et shoppinglink med lækkert og spændende tøj, besøg selv Nué CPH, der er et dejligt, varieret og spændende udvalg af diverse rariteter. Please equip… Det har jeg gjort i dag, jeg “kom til” at købe et Burberry Cashmere scarf, jeg faldt over det – og det formelig kaldte på mig. “Køb mig… jeg er bare noget så lækker… meget mere lækker end ham italieneren, der kørte strandbussen, da du var 15 år!! Lokke – lokke!!!”.

Som sagt, så gjort – ikke dårligt. Jeg griner stille ved tanken om, at Kusinesøsteren for lidt siden sagde “Jamen det er DIN skyld, du præsenterede mig for GUDESIDEN!!!” (trendsales). Det var, da hun forklarede, at hun havde købt en lækker strandkjole fra fristende Desigual. Jeg har også en på bedding her, men afventer lige nærmere detaljer.

Endnu en gang lykkedes det undertegnede og SødSmukVeninde at komme afsted på en længe ventet tur, denne gang var vi blevet enige om at henlægge vores raid til Fisketorvet. Der er jo så mange butikker, som alle og enhver nok er klar over. Noget andet var så, at det tilsyneladende var os umuligt at finde noget. Vi gjorde ellers en ihærdig indsats ved ankomsten, efter at de obligatoriske superdejlige gensynskram og begejstrede udråb var overstået.

Vi øjede straks en slags cardigan, og blev enige om at prøve dem. Desværre var der ikke nogen af os, der kunne se ideen med pasforment. Der var ganske enkelt ingen pasform? Medmindre det da var planen at man skulle ligne en udstoppet bepelset rullepølse? Det var det sikkert ikke, men hverken SødSmukVeninde eller jeg selv var synderlig opsatte på at komme til at brillere på forsiden af årets tabermagasin. Så vi droppede alle planer om at åbne taskerne og forlod straks stedet. Hvor var det morsomt, det var som et par skoletøser. Viftende os om næsen og med selvsamme i sky af forargelse over dette ringe stykke tøj, sejlede vi afsted. Den slags positurer holder imidlertid ikke særlig længe, inden vi grinende krammer og går videre.

Det var ikke engang, fordi vi ikke prøvede – men der var ikke rigtig noget tøj. Kun i Esprit, fordi SødSmukVeninde havde et gavekort, der skulle bruges. Skægt nok skete det endnu engang… ved ikke lige for hvilken prins.. En gang mere for Prins Knud eller.. øh, nå men altså vi købte to nøjagtig ens kjoler. Der var jo de fedeste lommer i skidtet, så den skulle bare med hjem. Derefter var der ligesom gået hul på bylden – og vi faldt ind i Paw sko, hvor der var de lækreste cowboy shoeboots. Nuiiii – ikke dårligt. Bagefter var vi i Matas, da SødSmukVeninde skulle have den samme chokoladebrune Chanel-neglelak, som jeg har. Det var den, jeg købte sidste år, da jeg var i Charlottenlund ;) Hun blev nemlig også forelsket, da hun så mine negle… sådan som det skete for mig, da jeg øjede flasken inde i boutiquen. Apropos, hvor er jeg bare misundelig på, at hun snart skal til London… iiih… jegviloss’jegviloss’. Big påstår, at det bliver dyrt for ham, at jeg kun kan finde lækkersager i London fremadrettet, hehe.

Han var i øvrigt en skat – og gav mig et par fingervanter i lørdags, sådan helt af sit gode hjerte :D Jeg elsker den mand, konstant overrasker han mig. Han forklarede, at han altså tænkte på mig, og han ville ikke have, jeg frøs om fingrene… *hjerter dér på fingerkys*

SødSmukVeninde og jeg ramte også Bianco sko, hvor hun scorede de feeeeedeste støvler. For pokker da, det var hvad man kalder et superkøb. Genialt, tillykke du søde! ;) Og jeg klager heller ikke, hehe! Hun ved godt, hvorfor… og ja, jeg har mange støvler, jeg ved det godt. Da vi således havde raidet på det groveste, følte vi os pænt brødflove. Det hjalp restaurant Butterfly os med at komme over – og vi fik dejlig middag, inden vi skyndte os i Føtex for at foretage et bagholdsangreb på Mix-selv slikket. Hehe, det er hvad man kalder en superhyggelig tur – tak for den – igen. Jeg glæder mig rigtig meget, til næste gang vi skal mødes. Der går forhåbentligt ikke så længe, men det tror jeg nu heller ikke.

18. juli 2010

Der er dømt… FERIE

Skrevet af Hende selv kl. 22:34 | Shopaholic,Venner

Det er der så sandelig – og jeg må også erklære, at SmukSødVenindes og min tur til Rødovre centrum her i fredags var ualmindeligt, vanvittigt hyggelig.

Så fedt fredag eftermiddag at pakke pc’en ned, og nej – den kom altså ikke med hjem. Jeg havde ikke lyst til at skulle have det åg på mine brede skuldre. Nixen, bixen – når der er ferie, er det ferie – og så kan de ellers bare sms’e, hvis det brænder.

SmukSødVeninde og jeg mødtes jo der i Rødovre, hun havde ikke været derude før. Det er et rigtigt hyggeligt center – også selv om vi syntes, det var lidt svært at finde rundt i. Det er sørme også længe siden, jeg sidst har været derude. Og der var jo så meget at kigge på, beundre og grine af. Det gælder både tøj, sko og ikke mindst andre mennesker… på den gode måde.

Det er lidt sjovt med mig og hende, vi har næsten helt den samme smag – man skulle tro, det var kedeligt, men det er det aldrig. Det tror jeg heller ikke, det bliver. Tit og ofte ender det med, at vi får købt det samme. Det kan jeg slet ikke se noget galt i, for kan man få større ros – end at blive kopieret med en eller anden tosset ting? Det er da et kompliment, der vil noget. I fredags endte vi så med – ikke at købe samme tøj, men derimod samme taske. Vi fandt nemlig den fineste lille, semikinky sorte taske. Den er faktisk ret cool, blev vi enige om. Den kan nemlig lynes op i begge sider – og det var altså lidt smart. Og så var der 50% rabat på den.

Veninden købte forresten også den fedeste lille lækre læderpung fra Friis&Co. Jeg var temmelig fristet, men desværre for mig tænkte jeg for meget over det. Den var ikke engang særlig dyr, så det var dælme et godt køb. Bagefter, kender du mon det, var jeg noget misundelig på, at hun havde scoret sådan en fin pung. Pludselig var den bare totalt lækker – så jeg ærgrede mig lidt over, at jeg havde været så gumpetung. Desværre havde de den ikke i Hillerød, hvor jeg var med Big, dagen efter. Ærgerligt, Anja… bedre held næste gang.

Vi fik selvfølgelig købt lidt klude i Vero Moda, jeg ved ikke lige, hvad der sker – men der blev ihvertfald prøvet noget tøj, snakket om alle, vi kender – og hygget gennem. Så skulle vi jo også have noget at spise, og der var sådan en hyggelig restaurant/bar, Clara’s tror jeg den hed. SmukSødVeninde gav en omgang biksemad – oj hvor vi gouterede os. Der var ingen af os, der havde fået biksemad i ualmindelig lang tid. Det er bare ikke sådan en ret, man så tit får smækket på bordet til familien. Det måtte jeg blankt erkende, at jeg heller ikke er for god til at gøre. Som hun sagde “Man laver jo ikke så ofte flæskesteg!”..

Da vi var blevet godt mætte, blev vi enige om at køre hjem til mig og drikke kaffen – hun skulle jo også lige se den fine ny lejlighed. Ih altså jeg er bare så glad for den, må jeg nok indrømme. Dér sad vi så ude på altanen, ja det er klart jeg mangler havemøbler… men vi klarede den lige med et par køkkenstole og en skammel som bord. Det var bare så hyggeligt at sidde derude og sludre, indtil det var tid til at skilles for denne gang.

Jeg ved ikke, om det bliver næste gang, vi ses, at vi skal have SprudlendeVeninde med – men vi er enige om, at i så fald skal der bare hygges med tortillalasagne og måske også lidt lækker dessert. SprudlendeVeninde er slet ikke spor minded for shopping, så det er bare sådan noget hjemmehygge-noget. Hver ting til sin tid, så går det hele…

Jeg vil godt indrømme, SødSmukVeninde virkelig er ét af de mennesker, hvis selskab jeg værdsætter ekstremt højt…

26. november 2009

Mad i ugen

Skrevet af Hende selv kl. 23:57 | Det sker,Venner

Nu har jeg jo slet ikke fået skrevet noget med mad eller noget. Det er heller ikke noget særligt. I går bankede jeg en kæmpegryde boglognese sammen, og dertil fik vi ris, friskhakket persille og friskrevet parmesan – revet med nænsom hånd (med en enkelt rift på håndleddet til følge). Det kunne vi godt lide…

Så i dag havde jeg den store glæde, at bedstestevennen kom og spiste her, sammen med sin dejlige datter. Vi hyggede os vanvittig meget, mens børnene legede – og jeg fik kogt pasta. Hvorfor ind i h… kan jeg ikke koge pasta, uden at blive skoldet. Den er sikker hver gang. Denne gang gik det ud over min venstre underarm. Av for katten, råbte jeg. Bedstestevennen grinte, og så ud til at forstå, at jeg lød lidt irriteret, da jeg endelig fik færdiggjort et svar til ham. Heldigvis smagte maden særdeles godt, og vi spiste den med pastaskruer til, glutenfri naturligvis. Og uden persille i dag – og med færdigrevet parmesan på pose. Okkeja okkeja…

Børn blev diskuteret, børn og familie blev vendt og drejet på alle ledder og kanter – bilfinansiering blev gennemsnakket – skattelettelser drøftet – og en ny aftale kom i stand. Noget med en italiensk restaurant – til sommer med indlagt legepause. Men der var jo også lige mellem jul og nytår. Jeg har børnene hele julen i år, og vi er alle sammen bare så glade. Til gengæld kan jeg nyde nogen sikkert ret skønne nytårsdage og nytårsaften med Big i hyggelig, pikant tosomhed. Dét glæder jeg mig ihvertfald også meget til, ingen tvivl derom.

3. oktober 2009

Sikke da en overraskelse!

Skrevet af Hende selv kl. 23:24 | Årets gang,Børn,Venner

Altså, fra tid til anden bliver man jeg totalt overvældet. Det skete også for nogle dage siden. I min postkasse lå der en pakke, sådan en fin lille firkantet én af slagsen. Ikke helt flad, blød og spændende, var den. Jeg havde bare nul idé om, hvad det mon kunne være. Havde jeg bestilt noget på nettet? Næ… og jeg var helt sikker på, at jeg heller ikke havde shoppet på TrendSales, så det kunne det ikke være. Så er det jo, jeg kigger på afsenderen. Wooot. Hun gjorde det sgu!!!! Nu ved jeg godt, hvad det er. Jeg står og smiler huldsaligt og glad med pakken i hånden.

Forleden – eller en gang i forrige uge – sad jeg og hyggesnakkede med Sus, og vi diskuterede køkkenindretning. Og vi var bare så enige om, at der må farver til. Sus fortalte, at hun da selv laver sine viskestykker, småhåndklæder og den slags. Hun strikker dem. Og så sagde hun, bare sådan lige “Jeg kan jo lave nogen til dig – jeg har vist noget pink garn?” “Jamen, det ville jeg blive mægtig glad for”. Og derefter skete der alt muligt, som der jo gerne gør, hulter til bulter – og jeg fik ikke tænkt ret meget over noget.

Men… det gjorde Sus. For i pakken lå der de allerfineste, sødeste og lækreste grydelapper, et lille håndklæde samt en karklud. Fantaaastisk, tænkte jeg. Altsammen i de skønneste pink farver. Jeg var ellevild med det, lige fra første øjekast. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke hende.

Jeg blev bare så rørt og taknemmelig over, at der derovre i Horsens sidder denneher varmhjertede og betænksomme kvinde, der betænkte mig med en sådan gave. Altså, jeg synes, det er helt utroligt – og der kommer også et billede op af gaven, så snart jeg har fået ladt batterierne til cam’et op. For foreviges det skal det sgu! Tusinde, tusinde tak for den, Sus, jeg er vild med gaven. Og Yngste var skam behørigt imponeret. “Hun strikker sguda flot, hende der Sus!” kom det bramfrit fra den lille dame.

I øvrigt er hun ikke helt tabt bag af en vogn…. Vi stod nede på posthuset, og jeg sendte hende over at kigge på postkort, da jeg skulle snige mig til at købe en gave til barnet. Hun fylder jo snart seks, og så mens jeg står og betaler, efter at have stoppet gaven ned i min store håndtaske er det, at det sker…

“Moooaar.. se lige her… baarpffff-bwadr hvor klamt… PATTER!!” hviner pigebarnet og vifter med et kort. Både jeg og kassedamen kigger lidt på hinanden og ryster på hovedet. Så råber Yngste igen “Mænd skal da ikke have patter, adwrrrk hvor uuuulækkert!”. Denne gang kigger vi begge to ned på hende, og hun står og vifter med et af de der kendte kulørte kort med 4 “lækre unge fyre, hårdt bodypumpet – der står og viser biceps frem iført verdens mindste og ikke-særlig-dækkende-underdrenge”. Behøver jeg sige, at der lød et tostemmigt latterbrøl. Og dem der stod rundt omkring trak kraftigt på smilebåndet over dettehersens pigebarn.

4. maj 2009

I skovens dybe stille ro

Skrevet af Hende selv kl. 08:33 | Børn,Ud og Se,Venner,Weekend

Hele weekenden er der sket noget, og det har været dejligt. Der blev fundet tid til at få ordnet vaskemøget midt i alle beskæftigelserne, heldigvis. Fredag stod den på shopping i Frederikssund, og om aftenen fik jeg en gæst – det var dejligt. Så jeg fik, som spået, alligevel ikke en aleneaften. Istedet stod den på rødvin og tacos med salsa.

Lørdag var børn og jeg på kræmmermarked med min mor, og der blev spist røde pølser, is og kræmmerburgere – og drukket øl. Og vi havde Ældste’s kammerat med, så det endte med, at Ældste valgte at sove hos ham igen.

Så søndag tikkede der en SMS ind kl. 10 om morgenen. “Om Yngste og jeg ville med i skoven med drengene?”. Jeg pakkede en rygsæk, og snart efter var vi på vej afsted. Det var et rigtigt dejligt sted i skoven, med bålplads lige ned til søen… skønt. Og kammeratens far – der altså ikke bare er far til fire.. men til hele seks – havde et par bajere med, så dér sad vi i hyggelig snak. Alligevel måtte jeg slå mig selv i hovedet flere gange, fordi jeg tænkte på en anden én og savnede ham.

Tænk at man kan sidde dér og tænke en masse småtanker “Gid Han var her sammen med mig, lige nu…” eller “Det her må jeg altså vise Ham”… og den slags… mens man sidder tilsyneladende optaget af snak og øldrikning og holden øje med børn i en stor pærevælling. Jeg fatter det ikke. At jeg så kan finde rum til også at tænke sådan på Ham. Men sådan må det være, den mand har mere end bare en stump af mit hjerte… det er vist værre end som så, jeg tror, han også har taget noget det meste af af min sjæl, sådan som indianerne tror på.

Jeg håber ikke Ft6 bemærkede noget, men det tror jeg ikke, for man har jo lov til at sidde og være helt stille og kigge ud over søen på kanoer og kajakker og småbåde, uden at sige en lyd. For fanden da… jeg måtte bare have luft.

Og så er det faktisk helt rart med at man kender sådan en “kammerat” at gå i skoven med… som når man har venner til det ene og til det andet, jeg ville aldrig kunne få andet end venskabelige følelser for Ft6. Bedstevennen drillede mig i dag, men nej… ellers tak. Jeg har det på samme måde med Ft6 som med bedstevennen. Ej med en ildtang at røre…

28. april 2009

Aller-bedsteste ven

Skrevet af Hende selv kl. 15:03 | Kokkerier,Sjov,Venner

Nogen husker måske, de i barndommen har fået læst Allerkæreste Søster af Astrid Lindgren højt? Jeg er én af dem, der lod sig fuldstændig bjergtage af den i mine øjne meget mystiske og specielle illustration af bogen. Og så ønskede jeg mig en allerkæreste søster. Det har jeg i dag, endda to af dem…

En af dagens mails gjorde dagen i morgen til noget særligt. For jeg har også en aller-bedsteste ven, og lige netop ham er der ikke mange, der kan komme op på siden af. Men det er nok også bare fordi vi har generet hinanden i forfærdeligt mange år, efterhånden. Det må blive noget med femten af slagsen. Han skrev, at han kommer i morgen til mad – og har datteren med. Huiiii, jeg glæder mig!!! Dét bliver hyggeligt.