Jeg kom i tanke om, at ASOS har sale pÃ¥ French Connection og diverse andet i Outlet, og der er gode besparelser – de sender til Danmark uden problemer. Og det er let at returnere eventuelle fejlkøb – sÃ¥ hvis du skulle lade dig friste – kig engang.

Big og jeg er tilsagt stor familiefest engang ultimo september, alt er arrangeret og min mor flytter ind som altid og tager sig af vidunderbørnene. Når der sådan er stor fest er der jo altid en god undskyldning for at kigge på kjoler. Det gjorde jeg så også hos ASOS, men jeg var også en tur hos Lisen. Hun har et vidunderligt udvalg af Odd Molly, og finder man ikke noget hos Lisen, kan det godt svare sig at kigge på Marengs, der ligger i Gladsaxe og som sådan er lige til at ramme på vejen fra København.

Uh… oh… jeg kan godt mærke, jeg glæder mig til, jeg er i orden igen. Alle tegn pÃ¥ bedring er til stede, selv mit shoppinggen er vÃ¥gnet op igen. Det har ellers meget praktisk ligget i dvale den sidste halvanden mÃ¥neds tid. SødSmukVeninde og jeg har ogsÃ¥ aftalt, at vi helt sikkert skal ud pÃ¥ en “stille og rolig shoppingtur” – og jeg glæder mig som en uartig lille pige!

Det er der sÃ¥ sandelig – og jeg mÃ¥ ogsÃ¥ erklære, at SmukSødVenindes og min tur til Rødovre centrum her i fredags var ualmindeligt, vanvittigt hyggelig.

SÃ¥ fedt fredag eftermiddag at pakke pc’en ned, og nej – den kom altsÃ¥ ikke med hjem. Jeg havde ikke lyst til at skulle have det Ã¥g pÃ¥ mine brede skuldre. Nixen, bixen – nÃ¥r der er ferie, er det ferie – og sÃ¥ kan de ellers bare sms’e, hvis det brænder.

SmukSødVeninde og jeg mødtes jo der i Rødovre, hun havde ikke været derude før. Det er et rigtigt hyggeligt center – ogsÃ¥ selv om vi syntes, det var lidt svært at finde rundt i. Det er sørme ogsÃ¥ længe siden, jeg sidst har været derude. Og der var jo sÃ¥ meget at kigge pÃ¥, beundre og grine af. Det gælder bÃ¥de tøj, sko og ikke mindst andre mennesker… pÃ¥ den gode mÃ¥de.

Det er lidt sjovt med mig og hende, vi har næsten helt den samme smag – man skulle tro, det var kedeligt, men det er det aldrig. Det tror jeg heller ikke, det bliver. Tit og ofte ender det med, at vi fÃ¥r købt det samme. Det kan jeg slet ikke se noget galt i, for kan man fÃ¥ større ros – end at blive kopieret med en eller anden tosset ting? Det er da et kompliment, der vil noget. I fredags endte vi sÃ¥ med – ikke at købe samme tøj, men derimod samme taske. Vi fandt nemlig den fineste lille, semikinky sorte taske. Den er faktisk ret cool, blev vi enige om. Den kan nemlig lynes op i begge sider – og det var altsÃ¥ lidt smart. Og sÃ¥ var der 50% rabat pÃ¥ den.

Veninden købte forresten ogsÃ¥ den fedeste lille lækre læderpung fra Friis&Co. Jeg var temmelig fristet, men desværre for mig tænkte jeg for meget over det. Den var ikke engang særlig dyr, sÃ¥ det var dælme et godt køb. Bagefter, kender du mon det, var jeg noget misundelig pÃ¥, at hun havde scoret sÃ¥dan en fin pung. Pludselig var den bare totalt lækker – sÃ¥ jeg ærgrede mig lidt over, at jeg havde været sÃ¥ gumpetung. Desværre havde de den ikke i Hillerød, hvor jeg var med Big, dagen efter. Ærgerligt, Anja… bedre held næste gang.

Vi fik selvfølgelig købt lidt klude i Vero Moda, jeg ved ikke lige, hvad der sker – men der blev ihvertfald prøvet noget tøj, snakket om alle, vi kender – og hygget gennem. SÃ¥ skulle vi jo ogsÃ¥ have noget at spise, og der var sÃ¥dan en hyggelig restaurant/bar, Clara’s tror jeg den hed. SmukSødVeninde gav en omgang biksemad – oj hvor vi gouterede os. Der var ingen af os, der havde fÃ¥et biksemad i ualmindelig lang tid. Det er bare ikke sÃ¥dan en ret, man sÃ¥ tit fÃ¥r smækket pÃ¥ bordet til familien. Det mÃ¥tte jeg blankt erkende, at jeg heller ikke er for god til at gøre. Som hun sagde “Man laver jo ikke sÃ¥ ofte flæskesteg!”..

Da vi var blevet godt mætte, blev vi enige om at køre hjem til mig og drikke kaffen – hun skulle jo ogsÃ¥ lige se den fine ny lejlighed. Ih altsÃ¥ jeg er bare sÃ¥ glad for den, mÃ¥ jeg nok indrømme. Dér sad vi sÃ¥ ude pÃ¥ altanen, ja det er klart jeg mangler havemøbler… men vi klarede den lige med et par køkkenstole og en skammel som bord. Det var bare sÃ¥ hyggeligt at sidde derude og sludre, indtil det var tid til at skilles for denne gang.

Jeg ved ikke, om det bliver næste gang, vi ses, at vi skal have SprudlendeVeninde med – men vi er enige om, at i sÃ¥ fald skal der bare hygges med tortillalasagne og mÃ¥ske ogsÃ¥ lidt lækker dessert. SprudlendeVeninde er slet ikke spor minded for shopping, sÃ¥ det er bare sÃ¥dan noget hjemmehygge-noget. Hver ting til sin tid, sÃ¥ gÃ¥r det hele…

Jeg vil godt indrømme, SødSmukVeninde virkelig er ét af de mennesker, hvis selskab jeg værdsætter ekstremt højt…

Der troede jeg jo lige, at mor og jeg skulle ud og gÃ¥ tur. Det var efter, at ham der vandmÃ¥lerfyren fra Kalorius havde været her og foretaget sine mÃ¥linger. Til min store skræk ser jeg, mens jeg gÃ¥r foran ham ud i køkkenet, at Bibelen ligger pÃ¥ køkkenbordet. Godt nok er det ‘Børnenes Bibel’, men alligevel! Straks farer det gennem min hjerne, hvad mon ikke manden tænker om mig. At jeg er en eller anden bindegal kristenfanatiker, uha da… Sikke noget. SÃ¥dan en fancy type, der prakker sine børn kristenlærdommen pÃ¥ i fortyndet udgave?? Mens han har ryggen til dækker jeg aldeles respektløst og hurtigt bibelen til.

Det er ogsÃ¥ hende Yngste… Fordi hun superkedede sig i gÃ¥r, fandt hun, et eller andet mærkeligt sted, den famøse bog. Egentlig er det ogsÃ¥ totalt latterligt, det er jo bare bibelen for pokker. Jeg erkender, at det handler om, at jeg igen tænker lidt for meget over, hvad filan andre mener. Det er jeg ellers ved at blive pænt dygtig til at negligere, efterhÃ¥nden. Det glipper dog nogen gange, mÃ¥ jeg nu konstatere.

Føj, den frokost smagte bedre første gang… nu jeg tænker efter… den vi fik, da vi var oppe i byen. AltsÃ¥ mor ville slet ikke ud at gÃ¥ tur, derude ved markerne og hestene. Næh nej… “HarduikkelysttilatkøreopiGÃ¥gaden?” fÃ¥r hun lynhurtigt skudt af, og selvfølgelig har jeg da dét. Det er altid hyggeligt at gÃ¥ deroppe i GÃ¥gaden. Der er sÃ¥ mange lækre butikker, og endnu er de sÃ¥ nye, at jeg sagtens kan se noget fristende i næsten hvert et vindue, jeg passerer. SÃ¥ vi gÃ¥r déroppe og hygger os i det varme solskinsvejr.

Der bliver købt sko, hele to par, til ham Ældste, der er sÃ¥ skidehysterisk, nÃ¥r han er med ude at købe sko. SÃ¥ nu prøver jeg noget andet. Jeg køber skoene, begge par, sÃ¥ prøver vi dem hjemme – og sÃ¥ ryger de tilbage, med fuld pengerefundering. Hvis de ikke passer, selvfølgelig… Jeg har checket, jo jo. Man lærer jo noget, efter nogle uheldige oplevelser, med at fÃ¥ spurgt, om forretningerne giver pengene igen. Det er da vanvittigt sÃ¥ dyre, børnesko er. Meget tilbage fÃ¥r jeg ikke pÃ¥ den tusse – men der røg ogsÃ¥ et par Ecco-sandaler samt et par semi-fede Kangaroos i posen til Ældste. Desuden mangler han altsÃ¥ ogsÃ¥ sko.

Mor synes vist, det er synd for mig, for hun giver frokost. Den der hakkebøf smager altså ikke nær så godt anden gang, og jeg fortrænger alt hvad jeg kan tanker om transfedtsyrer og ulækre stoffer fra min hjerne. Det var også de pommes frites, altså! Hvorfor bøvser man altid så indædt efter sådan en omgang quickmeal, det er lige nok til at få mig til at glæde mig til aftensmaden. Den står jeg for i aften, det er ovre hos Big og BonusSøn. Vi skal have fisk, Pangasiusfileter. Med citron og pasta og krydderurtesauce, jeg glæder mig allerede.

Advarsel… indlæg kun for folk, der interesserer sig for sko. Alle andre skal nok bare scrolle nedad… ikke.

Det faldt mig lige ind at skrive lidt, da jeg tilfældigvis så et indlæg, et eller andet sted på nettet. En kvinde søgte information om, hvor man kunne få de superfede wedges, som Mentor laver. Jeg har set dem på nettet på Brandos, men her findes modellen kun i sort. Det er også en rigtig fed model, hvis du spørger mig. Mentor laver den også som hel bootie, med lukket tå. Her vist i sort. Jeg har set den i farven sort, taupe suede og grå. Alle er enten med lukket tå eller med peep toe.

Wedgemodellen med lukket tÃ¥ – har jeg tilfældigvis set hos Jette Riis i Lyngby storcenter, hvor de ogsÃ¥ har dén wedge, de har pÃ¥ Brandos.dk – men hos Jette Riis kan du kun fÃ¥ den i farven Taupe Suede. Den er til gengæld ufatteligt flot til jeans og lyse farver generelt. Man fÃ¥r sÃ¥dan et casual look med peeptoe-wedgen i brun ruskind. Jeg prøvede den ude i centret i lørdags, og udover at den er enormt flot – er den ogsÃ¥ utroligt nem at gÃ¥ pÃ¥, de 10 centimeter hæl til trods. Kilehælen gør, at det er let at navigere rundt, uden problemer med at holde balancen.

Prisen er temmelig pebret, men skoen er skam ogsÃ¥ temmelig semi-kinky pÃ¥ den fede mÃ¥de. Det er sÃ¥dan en sko, hvor folk glor langt efter dig – og hvisker “SÃ¥ du de der uberfede wedges??” til hinanden. Hvis ikke de hvisker “FFD, nogen gyselige sko, hun havde pÃ¥, hende dér!”. Begge optioner er til stede, sÃ¥ man skal turde, hvis man hopper ud i de wedges fra Mentor. En ting er sikker – man gÃ¥r ikke ubemærket hen…

Nede hos Billing sko på etagen under dén, hvor man finder Jette Riis, kan man endvidere få den for oven omtalte wedge med peeptoe i glat, sort læder. Den er dog formentligt temmelig varm at storke rundt i, her når solen endelig engang bestemmer sig til at kigge frem.

Selv er jeg ret pjattet med den brune model… Hm.. den stÃ¥r jo ogsÃ¥ godt til den hat i leopard, jeg ogsÃ¥ pÃ¥ et tidspunkt skrev om…

Jeg var jo ude og shoppe lidt pÃ¥ egen hÃ¥nd, dér i lørdags – og jeg kunne desværre ikke finde et billede af den prikkede sag, jeg fandt ude i Rødovre Centrum – i ONLY. Her i aften var jeg sÃ¥ heldig, da jeg modtog et nyhedsbrev med sommerkjoler. SÃ¥ var det jo nærliggende at tænke, at den dér kjole nok var der – mÃ¥ske.

S̴dan ser den alts̴ ud. Og den er fantastisk nem at style. Jeg bruger den med et par leggings med lynl̴s Рog dertil en sort lang cardigan i tyndt strik Рeller kort sort cardigan Рfor at bryde alle prikkerne og skabe konsistens. Mine ny gladiatorsandaler er ret fede til Рellers kan et par sorte wedges klare det sidste twist.

Siden har jeg ellers gjort noget mig ganske uvant. Jeg har været i Lyngby storcenter og fÃ¥et penge – tilbage… for et par sorte wedges fra BDK. Lige meget hvad jeg gjorde ved de sko, sad de bare ikke okay pÃ¥ min fod. Til den pris skal de sgu sidde ordentligt, ellers kan det jo være ret sÃ¥ lige meget. Det nytter jo ikke noget at se smart ud, nÃ¥r man, lige sÃ¥ snart man bevæger sig afsted, ligner en søsyg kamæleon, der har drukket af natpotten! Det er jo ikke dét look, man gÃ¥r efter – eller que!

Desværre sÃ¥ jeg jo nogen andre wedges hos Jette Riis, og jeg er begyndt at tænke, at jeg og ungerne mÃ¥ske nok skal en lille tur ud at køre her pÃ¥ lørdag. Nu skal jeg lige overveje den igen. Nu er der heller ikke sÃ¥ lang tid til jeg flytter – og jeg kan mærke, at jeg begynder at glæde mig mere og mere. Det bliver helt fantastisk dejligt, nÃ¥r vi er kommet pÃ¥ plads i den ny lejlighed. Jeg kan mærke det helt ind i sjælen, at jeg har truffet en helt rigtig beslutning. Det bliver skønt at komme ud af eks’ens skygge – det bliver skønt at komme ud i noget nyt. Det tror jeg faktisk er meget sundt at gøre, med mellemrum. Man sidder alt for let fast i det gamle, og stiller sig tilfreds med noget – der mÃ¥ske ikke er helt optimalt, alt sammen bundet op pÃ¥ dovenskab og magelighed. Det er vi alle sammen sÃ¥ fantastisk gode til – og det er egentlig synd og skam.

Vi har været en tur pÃ¥ sygehuset og besøge min far. Det er virkelig ikke spor morsomt at se ham i de omgivelser, og pÃ¥ sæt og vis er han der ikke mere. Det er ikke dén far, jeg kørte rundt med og pjattede med. Det er ikke den far, der fortalte de mest vovede og sorte vitser og grinte bragende af det. Det er ikke den far, der fortalte mig historier om krabben. Ham, der er der nu, er “stakkels lille far”. Det er synd for ham, for tilbage er kun et ikke tomt, men ihvertfald temmelig energiforladt hylster. Jeg synes, det er utroligt svært, og jeg arbejder pÃ¥ at finde en ny rolle i forhold til dét, min far nu er regrederet til. Mon ikke det kommer med tiden? Jeg hÃ¥ber det, for vores alles skyld – og for hans. Ingen tvivl om, at jeg elsker min far – men jeg ville virkelig ønske, han ikke havde fÃ¥et ødelagt sig selv pÃ¥ den vis.

I det hele taget en noget mystisk dag, hvor Big og jeg var helt og aldeles overbevist om, at min far var død…

Det startede jo ellers meget godt, i morges var jeg i Kvickly i Allerød – hvor jeg scorede dette par - og bagefter i Kvickly i Farum, hvor jeg scorede détte par . Faktisk var det nok mest dem, jeg var ude efter, men nu havde jeg jo allerede fÃ¥et fat i de hvide i Allerød. Der havde jo været reklamer og hvad har man ikke, om at Kvicly solgte Converse sko til 299,- Ikke dÃ¥rligt. Og jeg er jo ret glad for den berømte støvle, faktisk har jeg endda et par røde, jeg har købt engang – og som faktisk har en ret morsom historie bag sig… Men den fÃ¥r du ikke lige nu.

Sjovt var det ihvertfald, jeg troppede op i Allerød Kvickly og konstaterede, at det godt nok ikke var mange par, de solgte dér. I annoncen stod der noget med “begrænset mængde… ikke alle varehuse”… og det stemte ogsÃ¥ med virkeligheden. Der var to knægte – pÃ¥ Bonussøns alder. De prøvede løs, og jeg øjede lige en dame, pÃ¥ hvis pande stod skrevet “Jeg leder efter Converse” – sÃ¥ jeg benede lige hurtigt den anden vej omkring og overhalede hende inden om – HÆ! – og heldigvis faldt mit blik pÃ¥ en kasse med tallet “5″. Jeg nappede dem omgÃ¥ende, og stod sÃ¥ og gloede lidt ned i æsken. Et par hvide, var det. Ikke sÃ¥ ringe endda… Damen ledte forgæves, og jeg hørte hende sÃ¥gar spørge ekspedient pÃ¥ hastig retræte, om ikke de havde flere i str. 38. “Jo, der er en enkelt kasse” (som jeg stod med, gnækgnæk!). Damen gik sin vej… for der var jo ikke nogen kasse – længere. Jeg besluttede sÃ¥ at daffe en tur til Farum, for jeg ville da lige se, om ikke de havde dem i sorte.

Vild parkeringspanik i Farum, for der var selvfølgelig spejdernes loppemarked – og uha, sÃ¥ bliver der fyldt godt op. Jeg skal i øvrigt ikke tøve med at anbefale det, det er bestem ikke spor uspændende ting, man kan være heldig at finde. MÃ¥ske kunne man endda finde et par Converse? Aner det ikke, for jeg havde travlt med at spæne over i Kvickly og styre direkte mod hylden med Converse. Her i Farum var der, om muligt, endnu færre æsker. Pludselig sÃ¥ jeg dog et 5-tal og Ã¥bnede æsken. Hurraaaaaa… et par sorte! Skønno! De skulle da med hjem. SÃ¥ fik jeg ogsÃ¥ lige sms’et til Big for at høre, om jeg skulle købe ind til aftensmaden.

Han er nu sÃ¥dan en dejlig mand “Find bare pÃ¥ noget, jeg er blank!” lød svaret… Jamen godt sÃ¥. SÃ¥ skal du fandeme ogsÃ¥ fÃ¥ noget, der er godt, tænkte jeg og købte ind til Goa kylling. Det er ved at blive en livret her i huset hos Big og jeg. Vi snakkede faktisk om, at man godt kunne servere det for gæster – dog bare med tilbehør for at strække det lidt.

Og sÃ¥ var det, jeg fik dagens store overraskelse. Jeg led jo lidt meget af dÃ¥rlig samvittighed over at have købt TO par Converse, og var helt sikker pÃ¥, at Big ville tage sig til hovedet og kigge mærkeligt pÃ¥ mig. Ja, jeg var ikke meget værd, to be honest… Men nej, tænk engang, da jeg forsigtigt ymtede noget om, at jeg gerne liige ville høre, hvad han syntes, hvilken farve – de hvide eller de sorte, skulle jeg mon fÃ¥ pengene tilbage for det ene par… bla.. bla.. “Jamen.. hvad kostede de da?” “Hm… *host*… 300, parret” sagde jeg – næsten uden at blinke eller hoste ret meget. “NÃ¥.. jamen sÃ¥ behold dog begge par… ellers bliver du bare sur over, at du fik penge tilbage for det ene par, ikke?”. Han er sgu dejlig, den mand! Og klog….

Senere fik jeg meget mystisk sms fra min mor. Det var faktisk sÃ¥ mystisk, sÃ¥ bÃ¥de Big og jeg var sikre pÃ¥, at min far var død, og at hun bare ikke kunne fÃ¥ det sagt. Heldigvis viste det sig, at hun bare trængte til en kop kaffe og en god snak – som endte med at Big fik hende til at bestille et nyt TV. Der var ikke andet galt, end at hun er gÃ¥et ned med flaget, hun kan ikke mere. Og man forstÃ¥r det sÃ¥ godt, nu har hun virkelig kæmpet de sidste mange Ã¥r – og nu strejker alt i hende. Nej.. det kan ikke blive ved. Far er fortsat indlagt, og det skal han være en tid endnu – og sÃ¥ er det direkte i aflastning med udslusning til beskyttet bolig. Det er dét, der er sÃ¥ sørens hÃ¥rdt at kapere, efter 42 Ã¥r sammen. Du godeste, hvor livet ikke er retfærdigt!

Det var jo planen, at Big og jeg skulle have nydt at slentre afslappet henad Strøget og alle de andre små gader, blandt andet Vimmelskaftet, hvor B-Young har til huse. Der var jo noget med en ganske afskyelig grim taske, som jeg ikke ville have alligevel. Problemet var bare, at lige i dag stod det ned i stride strømme fra det øjeblik, vi lod den nyopståede morgenstirren ramme vinduet og kigge gennem persiennerne. Ikke særlig nice, tænkte jeg og håbede, at den dér regn bare ville stoppe.

Det gjorde den ikke. Nej, mens vi sad og tyggede havregryn, kunne vi betragte kæmpestore plask direkte ud af nedløbsrenden pÃ¥ skuret i gÃ¥rden. Big rystede pÃ¥ hovedet. Jeg var godt klar over, at det betød, at der ikke blev nogen som helst tur til København. Ej, det var da ogsÃ¥ for galt. Ikke tale om… ikke om jeg gad sidde hjemme indendøre og beundre regnen med et tomt udtryk i øjnene. Næh… ikke mig. Big gad bare ikke indkøbscentre, men det kan vel ikke undre nogen. Han er jo en rigtig mand.

Big syntes, det var ganske fint, hvis jeg tog en tur i Rødovre centret. Bare han slap. Ingen problemer dér. Der er jo ogsÃ¥ en B-Young der, og jeg ville helst ikke fÃ¥ pengene tilbage i den forretning i Hillerød. “De kender mig dér!” sagde jeg til Big med en opgivende mine, da han sagde, at jeg jo kunne fÃ¥ dem byttet dér… Af en eller anden grund følte jeg mig lidt dum, hvis jeg skulle foretage transaktionen dér. Nej, jeg gad ikke Hillerød, og desuden var det længe siden, jeg havde været i Rødovre. SÃ¥ jeg var hurtigt pÃ¥ vej, og fik ogsÃ¥ en sms til Ældsteveninden afsted. Om ikke hun lige kunne fange mig ude i centret.

Dagen gik jo pÃ¥ raske fjed, derude i centret. Jeg osede og posede – gik og hyggede mig noget sÃ¥ grusomt. Kiggede pÃ¥ tøj og pÃ¥ andre mennesker. Det er altid god underholdning… Det gjorde det bestemt heller ikke ringere, at Ældsteveninden kom ud og støvede mig op i Vero Moda. Vi vadede rundt og ævlede op af stolper og ned af vægge, og kom ind i alle forretningerne. Især i Bianco var det slemt. Den dér infame lille stemme, der ogsÃ¥ var efter mig i sidste uge, da jeg var i Lyngby med ungerne… ikke, den kom igen?!?! . Ældsteveninden tilkastede sandalerne nogen mærkelige blikke. Ingen tvivl om, at hun syntes, de var ganske rædsomme.

Indtil hun sÃ¥ dem pÃ¥. Jeg kunne se, hun slappede af igen, ansigtstrækkene blev helt milde, som de plejer at være. “De er da meget søde… alligevel… ikke?” sagde hun sÃ¥. “Jo, helt bestemt.. jeg tænker sommerbrune fødder med neglelak pÃ¥” smilede jeg. Heldigvis holdt den forbandede lille djævlestemme kæft, da jeg stolt travede ud igen med en pose med de “mystiske” sandaler i hÃ¥nden. De havde heldigvis ikke taget skade af de mistænksomme blikke…

Vi travede videre rundt – og jeg fandt ogsÃ¥ en top med bryderryg i SparkZ – og en kjole med sorte prikker. Vi spiste frokost – sent – og det var bare superhyggeligt. Vi krammer hinanden grundigt og gÃ¥r til hver sin bil, for lige nu har vi ikke lavet ny aftale. Dét var sÃ¥ den gode del af dagen, afbrudt af sms fra mor. Hun har fÃ¥et bøvl med maven, om ikke jeg kan komme forbi med piller – jo det kan jeg skam godt, nÃ¥r jeg kører fra Rødovre. Min far blev indlagt igen i dag, og er meget dÃ¥rlig – og min mor kan ikke mere. Jeg forstÃ¥r hende sÃ¥ godt. Jeg havde nok selv kastet hÃ¥ndklædet i ringen for Ã¥r tilbage, hvis du spørger mig. Men det fÃ¥r være. Nu hÃ¥ber jeg bare, at mor fÃ¥r lidt ro og fred.

Nu er vi ved enden pÃ¥ dagen, og enden er god – som den for mestendels altid er. Big og jeg hygger gennem, jeg sidder og surfer og skriver og nyder at være hjemme. Der venter ogsÃ¥ en smoothie af Bigs egen komponerede, lidt senere – sÃ¥ jeg kan jo kun være tilfreds, og det er jeg sÃ¥!

AltsÃ¥ sÃ¥ har vi den igen, jeg er godt og gammeldags snorksøvnig og sløv i hovedet. En morfar pÃ¥ sengen har jeg ogsÃ¥ fÃ¥et… indtil jeg vÃ¥gnede med en slags skrunk-lyd, som fik Big til at grine højt og sige “Hvad fanden var det for en lyd??” “En sove-lyd!!” sagde jeg lettere pikeret og søvnig. Jeg ved godt hvorfor… det skyldes, at der er dømt fridag – og sÃ¥ det faktum, at Big og jeg har været i Hillerød med Svigermor som pÃ¥hæng. Damen var pludselig blevet overbevist om, at hun mÃ¥tte og skulle have en rosenbænk. Ikke at jeg kan se, hvad en sÃ¥dan bænk specielt skulle kunne indgyde én af velvære eller afrodisiske fornemmelser. Det ved kun Svigermor. Jeg har hende mistænkt for at have det pÃ¥ samme mÃ¥de med ting-til-hjemmet, som jeg har det med tøj og sko!

Heldigvis for hende er Kvickly i Slotsarkaderne endnu ikke lukket og slukket. Det gør de for så vidt vides først engang i juni. Jeg skal ikke klage, for jeg fik jo tid til både at kigge hos Vero Moda og Vila, og endda også tid til at stå måbende og undre mig over, at Big og Svigermor ikke var dukket op. Nu havde jeg heller ikke prøvet noget tøj. Faktisk havde jeg intet købt, når man lige ser bort fra et tørklæde i militærfarver. Det matchede min olivengrønne top så godt, at det bare skulle med hjem.

Ikke desto mindre fik jeg lov at stÃ¥ og glo i, forekommer det mig, rimelig lang tid, inden de dukkede op. Jeg nÃ¥ede endda at overveje, om jeg kunne nÃ¥ at lure lidt pÃ¥ sko – men i samme øjeblik jeg traf min beslutning, øjede jeg Big & Svigermor henne ved rulletrapperne. SÃ¥ meget for den lille sviptur til skobutikken. Forresten begik jeg for første gang i lange tider et fejlkøb. En taske… Big hader den virkelig. Køn er den sandelig heller ikke lige frem. HvornÃ¥r lærer jeg at lade være med at købe noget, bare fordi jeg skal have en lille ting med hjem! AltsÃ¥!

Ham Big morer sig over mig. “Du kunne sgu da godt have sagt noget nede i butikken!” ivrede jeg ærgerligt. For tasken var slet ikke sÃ¥ pæn, da vi var kommet hjem. “Jamen, det er meget sjovere at kaste op over den, nÃ¥r vi er kommet hjem!” gav han igen og grinte smørret. FFD… den mand!

Det er nu ogsÃ¥ lige meget… jeg tager den bare med til København i morgen og fÃ¥r pengene tilbage for den.

Ventetiden skyldtes, at Svigermor og Big heldigvis havde været i Kvickly – købt rosenbænk – og Big havde bÃ¥ret den op i Golf’en. SÃ¥ jeg skulle ikke andet end at gÃ¥ og være hyggelig. Det kunne jeg godt klare… Vi vadede hele vejen op af Slotsgade, og endte til sidst pÃ¥ Café København. Jeg var lidt spændt pÃ¥, om vi rendte pÃ¥ nogen, vi kendte. Normalt møder vi rigtig mange, vi kender, nÃ¥r vi gÃ¥r i Hillerød, men ikke i dag. PÃ¥ Café København gav Svigermor frokost, og vi fik alle tre en rigtig lækker mexicansk burger. Desværre med det uventede resultat, at Big slet ikke er tændt pÃ¥ aftensmad. Han er stadig for mæt efter burgeren. Men han Ã¥d jo ogsÃ¥ hele burgeren.

Jeg er til gengæld sulten efter aftensmad, men jeg er jo ogsÃ¥ altid sulten…

Det er jeg Рjeg er bare s̴ glad for hatte, og faktisk overvejer jeg kraftigt at bestille denne fine hat, jeg har set p̴ en engelsk hatteside.

Jeg forestiller mig, hvor pænt det kommer til at se ud, nÃ¥r jeg løber rundt med den lille pilleæske pÃ¥ hovedet. Det er ogsÃ¥ ham min kollega, der har fristet. Han gÃ¥r med hat – og da han er lidt oppe i alderen, kunne det fristes til kommentarer om ældre mænd i biler – hvis de har hat pÃ¥, sÃ¥! Men det ville være ufortjent i dette tilfælde. Mage til fart, han kan fÃ¥ pÃ¥, nÃ¥r han sætter foden pÃ¥ speederen… I øvrigt klæder hans hat ham – og giver ham et helt eget særpræg. Ham kan man ikke undgÃ¥ at bemærke…

Nej, jeg skal ikke købe hat nu… Det mÃ¥ vente. Den lille stemme fortæller mig sagligt, at hatten (nok) ogsÃ¥ er der om nogen mÃ¥neder. Nok??? Hm…jeg bliver straks lidt urolig. “Nok”.. siger du? Ej.. den mÃ¥ være der. Pilleæsker gÃ¥r ikke af mode, sÃ¥dan lige, vel… det nægter jeg at tro. SÃ¥ du dér, Pillehatteæske-dæmon, vig bort!

Jeg har sÃ¥dan lidt ubevidst gÃ¥et og ledt efter en prikket kjole, fordi noget siger mig, at prikket bliver lige dét, jeg kan lide til den kommende sommer med forhÃ¥bentligt meget sol og varme. Og sÃ¥ lykkedes det mig sørme at finde lige denne her – den er ikke noget særligt, men jeg er sikker pÃ¥, jeg kan lide den. Og vanen tro har jeg surfet nettet tyndt for at finde ting og sager. Der er ogsÃ¥ dukket sÃ¥ meget op, at jeg er nødt til at kategorisere lidt…

Her ser du den søde sommerkjole – og her er den uden indhold, det illustrerer faktisk pÃ¥ smukkeste vis, hvor svært det kan være at danne sig et indtryk af noget, hvis ikke man har prøvet det pÃ¥…

Jeg gÃ¥r og glæder mig til den dukker op i posten, sÃ¥ er der kun lige tilbage at hÃ¥be, den er lige sÃ¥ pæn pÃ¥ mig som pÃ¥ modellen… men mon ikke…