Title

10. juli 2011

Including a red adorn…

Skrevet af Hende selv kl. 21:26 | Det sker,Links

Det er jo sådan, at man sørger for at være dækket godt ind, for hvad angår bind og den slags. O.B., populært kaldet Olsens bundpropper, har vi jo alle kendt til i mange år – og vi har et bredt udvalg af forskellige bind, med og uden vinger – og sågar også dækkende forskellige behov. Det er så nemt, ikke. Man går bare ned i Matas eller Kvickly eller bare på tanken og køber en pakke bind. Dejligt let, ikke, for uden på pakningen er angivet et antal dråber. Jo flere farvede dråber, jo mere heftig menstruation kan det absorbere. Fantastisk ikke?

Jeg gad nok vide, hvad man sådan ville stille op, når blodet begynder at løbe – uden at man havde adgang til alle de ovenstående herligheder??? Eller måske kan ens nedre regioner bare ikke tåle alle de blegemidler, der er anvendt i bind og tamponer… Se, det er der jo nogen, der nu har fundet på en smart løsning til. Endda en temmelig miljøvenlig og – må man sige – særdeles gennemafprøvet metode – som sandsynligvis ville vække undren i vore oldemødre og bedsteforældres generationer.

Nu er det jo den tid på måneden, her lige om lidt – og derfor var det med et stort smil på, jeg pløjede mig gennem opskriften og historien på siden her. Det var faktisk meget interessant læsning, og jeg vil med glæde sprede budskabet. Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, der på den tid af måneden nogen gange vegeterer lidt over, at det er meget heldigt, at man sådan lige befinder sig i et “civiliseret land” med fri adgang til alskens hygiejniske fornødenheder.

8. juni 2011

Så er den i luften!!!

Skrevet af Hende selv kl. 20:12 | Job,Links,Nørderi

Jeg kan lige så godt komme ud af busken og sige det, som det er…

Der har jo været stille her på siden en rum tid, og ja – nogen har fået varmefeber. Også jeg… Blandt andet har jeg kastet mig ud i at være selvstændig. Hvis nogen derude sidder og mangler en person, der gider læse korrektur på en hvilken som helst type tekst – hører jeg naturligvis gerne nærmere. Jeg vil også bede vedkommende om at kaste et blik på denne nye side, som er en underafdeling af min blog.

Her finder du så Ad-hoc korrektur.

I denne sjældne anledning er det tilladt at råbe højt op om, at du lige kender én, der gerne tager sig af den slags “kedelige” opgaver, som man normalt ville sidde og ærgre sig over at skulle svede over ;)

3. marts 2011

Jah… tyranni uden lige

Skrevet af Hende selv kl. 15:45 | Børn,Links

Well.. godt, så er jeg særdeles præ-pubertær i dag, men jeg er saftsuseme også blevet arrig. Jeg gider ikke mere. Det er helt vildt, så barnlig og umoden jeg kan blive på absolut no time – og alt dette på trods af, at jeg ellers normalt er en velfungerende og klog kvinde i min bedste alder ;) Desværre bliver jeg helt vildt tændt af – når jeg forsøges presset ind i en gruppe, jeg ikke ønsker at gruppe med.

Lille Aerofontagus’ mor har igen kontaktet mig, og forsøgt at mingle forståelse ud fra, at det “først er om x måneder”… men nej! Jeg gider ikke. Vorherrebevares… Hverken i går, i morgen eller om x antal måneder – eller næste år! Forstå det dog.

Nu har jeg været heldig at få fingrene i dette meget fine link, der på en fantastisk måde beskriver forældreskabets misforståede tyranni! Læs selv, der er frit valg på alle hylder, her ;)

24. september 2010

Heftig fredag

Skrevet af Hende selv kl. 10:56 | Det sker,Links

Jeg sidder og hygger mig – og i dag er jeg helt alene på pinden. Nogle har seniorfri, andre arbejder hjemme, en enkelt har en hjemmedag. Der bliver drukket te og hilst på kollegaer, der lægger vejen forbi. Den første uge på arbejde er snart gået, og hvor har det dog været dejligt… at have mulighed for at kunne gå tidligt… at hilse på de søde kollegaer… ja det hele!

Og så var Facebook jo nede i går. Hvis ikke jeg tilfældigvis havde læst EB i går, havde jeg ikke opdaget det. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over den nyhed. Og så tænkte jeg på alle de stakler, der nærmest er blevet afhængige af at smide indlæg efter indlæg på Facebook, og her hentyder jeg til alle de der småbemærkninger som “Nu har jeg været nede og træne”… “Nu har jeg tændt op i grillen”… “Yes, jeg er sej!” og så videre. Det må virkelig have været en kanon nedtur for dem.

Senere i dag skal jeg bage dejlige glutenfri muffins og lidt småbrød og boller. Jeg tror, fryseren trænger til et opfyld, og desuden mangler både Yngste og jeg brød. Nogen gange synes jeg, det er lidt besværligt at være cøliaker. Jeg savner desuden også de lækre pastaretter, men igen… jeg kan jo bare bruge glutenfri pasta (selvom skumle.. knurre.. mumle..)…

Der kommer også lige et link til en superside, med et enormt udvalg af glutenfri produkter. Det kan jo være, at andre også kender nogen, der måske kender nogen… og så fremdeles. Prøv at tage et kig på HELSEBIXEN :) De har “alt”…

Hos RIKANA er der også et smukt udvalg for os, der “ikke må lege med de andre” ;)

Der er også noget for de mennesker, der måske ikke tåler æg og mælk… Og måske vil det give dig et bedre indblik i, hvor mange fødevarer der rent faktisk kan erstattes. For slet ikke at tale om pålæg. Før Yngste blev syg, gik jeg bestemt ikke og scannede indholdet i leverpostejen. Jeg købte bare.

Nu… går jeg og checker – det er næsten kun baconleverpostej fra Tulip, der ryger i kurven. Stryhns og GØL fylder leverpostejen med hvedemel, desværre… Det samme gælder Knorr. Ikke mere bearnaise på pulver fra Knorr. Eller suppe. Eller.. noget. Nu hedder det bearnaise fra K!. Den er nu også god og faktisk bedre end Knorr’s.

16. september 2010

Arbejdet venter

Skrevet af Hende selv kl. 08:46 | Det sker,Links

Det varer ikke så længe – det går jo alt for hurtigt. Det synes jeg, specielt i dag. Jeg er overhovedet ikke på dupperne i dag, kan jeg mærke. Da Big vækkede mig, var jeg intet mindre end død i sværen. Det lykkedes mig sågar at tabe pakken med Bakkedal ud af køleskabet. Spørg mig ikke hvordan jeg lavede det stunt. Og jo, låget var sat på! Men ned på gulvet røg pakken – heldigvis gik den ikke i stykker – og intet smør på gulvet.

Det er i dag, jeg skal mødes med min søde chef og få snakket om, hvordan jeg skal starte op på arbejde. Og det er jeg lidt ked af, for jeg har den ondeste hovedpine, man kan forestille sig. Det er ikke spor nice. Jeg sidder i min store cardigan, der bare er viklet omkring mig som en jakke og har smækket et bredt elastikbælte omkring, for dog at holde den sammen.

Og jeg er ikke spor in mood til noget som helst andet end at tage en skraber – og det er nok det sidste, jeg kan. Jeg kan bare ikke sove. Jeg hader det. Det er bare uretfærdigt, når man gerne vil sove, at man så ikke kan.

Et eller andet sted er jeg også temmelig spændt på, hvordan det bliver at komme op på jobbet. Jeg har jo ikke været der hele august måned – og forinden havde jeg tre uger ferie. Det er lidt vildt, og lidt uhyggeligt på sæt og vis. Apropos sygefravær sagde Big her i går, at 120-dages sygeregelen er afskaffet. Det anede jeg da ikke en bjælde om…

Jeg føler mig næsten helt genert til mode, fordi jeg ikke har set kollegaerne i så lang tid. Gad vide, hvordan det bliver for min kollega, der har 3 måneders orlov. Jeg vil tro, hun også får en sjov fornemmelse, når det er tid for hende at vende tilbage. Hvis ikke hun allerede er retur, jeg kan ved gud ikke huske noget. Det minder om en afart af ammehjerne. Det er svært at hæfte sig ved detaljer, man er ikke nær så effektiv som førhen – og ting, der forekom extreme important før, forekommer ikke længere nær så extreme mere.

Skønne dage er rendt forbi, helt uden at jeg rigtig har fået registreret noget. Jeg har ved gud shoppet som en gal – der er indkøbt lækre skjorter fra Malene Birger – der er købt kjole fra St. Martins og S’nob.

Nu tror jeg, jeg lige stopper lidt, for bilen skal også snart til 10.000 km-service. Der er blevet indhentet tilbud – jeg har været hos VW i Allerød, men de tager så 3700 for at lave lille service.

Det syntes jeg jo var lidt dyrt, når det skal være. Så jeg fik også lige fat i forhandleren – D.H. Automobiler Aps., der hvor jeg købte Golfen. Han var heldigvis meget sød og frisk på at komme med et tilbud, så det er blevet til, at Daniel får lavet min bil på sit værksted. Lad os bare sige, jeg sparer en hel del… Derfor laver jeg lige lidt reklame for hans website her. Han har faktisk mange lækre biler, jeg kom jo lige til at kigge lidt på den der Audi, han sælger…

Daniel har bare sådan en behagelig attitude, og det forekommer mig, at intet problem er for stort til at man kan få en løsning. Det er virkelig rart, når det er noget, der er så vigtigt som ens bil. Hele vejen gennem er der en professionel og grundig stemning over tingene, parret med menneskelig varme og humor. Det kan kun anbefales at handle bil hos ham.

14. september 2010

Aldrig mere NemID!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Skrevet af Hende selv kl. 11:18 | Det sker,Links

Det er bare ikke til at tro, jeg vil ihvertfald gerne sprede advarslen… Klik selv og læs med…

9. september 2010

Så meget og så lidt tid?

Skrevet af Hende selv kl. 09:05 | Billeder,Det sker,Links

Det er morgen, og ungerne er afleveret til skole… Yngste med en skrapt orange neglelak på fingrene, som hun var meget stolt af. Og ingen kommentarer, det er faktisk min neglelak – som jeg er ret tilfreds med at have købt, netop fordi den er orange. Det er da en skøn farve til solbrun hud (der måske ikke lige pt. er så solbrun takket være sygehusophold). Og er det ikke orange, er det lilla eller mintgrøn der bæres.

Selv har jeg Essie 696 Chinchilly på i dag. Det er en lækker farve, brun hud eller ikke… :)

Jeg? Er bare sammen med min termokande med den varme te. Faktisk ved jeg ikke helt, hvad jeg skal bruge al den frihed til. Og alligevel, det er jo DERFOR. Jeg er ikke helt frisk, jo! Selv om jeg gerne vil være det – og nogengange har en indbildningskraft, der får mig til at være sikker på, at gu er jeg da rask og kan overkomme det hele.

Men nej… der dunker en subtil hovedpine – måske jeg bare skulle smide mig i sofaen med månedens Costume? Faktisk kan det da ikke være rigtigt, at man er så træt? Og dog, det var en hård omgang. Det eneste gode er, at jeg har min favoritvægt nu, så det er jo om at passe den, selv om det er svært. En madgris med ører, det er jeg så sandelig!

Jeg kan slet ikke se, hvordan man har tid til at klare alle de ting, man skal nå. Samtidig med fuldtidsjob – hvordan i alverden bar jeg mig dog ad med at få enderne til at mødes? – skal der arrangeres fødselsdage, herunder gaveindkøb og planlægning. Jeg snakker om alle de andre ungers fødselsdage. For ni år siden har der helt sikkert været børneboom i efterårsmånederne, gad vide om vinteren var specielt hundekold tilbage i 2000? :D Der skal indkøbes gaver til “alle de andre unger” der også holder fødselsdag. Og koordineres og planlægges.. I guder… jeeeeze!

For første gang nogensinde har jeg taget et stykke papir og skrevet op, hvad vi alle skal. Faktisk må jeg vel hellere investere i en familyplanner nede på posthuset, når den for 2011 kommer i handelen. Det virker umiddelbart som det eneste fornuftige at gøre. Selv er jeg indkaldt til flere forskellige lægebesøg, diætistaftaler og meget andet. Det med diætisten tror jeg nu nok, jeg aflyser. Jeg har jo netop været for et år siden med Yngste, da hun blev diagnosticeret med cøliaki.

Iøvrigt!!!! Guldbageren i Farum, på Farum Bytorv sælger glutenfrit franskbrød til 32 kroner…. jeg syntes lige, jeg ville lave lidt reklame for det.

Og hvis du er cøliaker, så besøg Helsebixen. De har alt, og jeg mener virkelig ALT til os med cøliaki. Det er intet mindre end ufatteligt. Jeg der havde gået og ærgret mig over, at jeg ikke havde prøvet at lave indbagt mørbrad (med butterdej) – fandt ud af, at man godt kan få glutenfri butterdej. Yiiihaaa!!! :D Det kan da ikke være bedre. Plus der er et exorbitant udvalg af diverse morgenmadprodukter, brød, boller, berlinere, flutes og meget andet godt.

Rigtig fedt, jeg skal jo også hente min fine ny lampe i dag. Jeg er blevet voksen, det må jeg jo indse. For første gang i mit liv er jeg gået målrettet efter en designer-lampe. En lampe er bare en lampe, ikke også? Ja, det syntes jeg jo også før – men pludselig kunne jeg “se”, hvor fin sådan en Le Klint-lampe ville se ud henne på væggen i den fine ny lejlighed. Så jeg har altså anskaffet mig en Le Klint i egetræ, det er den der saksemodel – væghængt. Det kommer bare til at blive så flot! Jeg ved det allerede.

2. juli 2010

Italiensk kok

Skrevet af Hende selv kl. 21:47 | Det sker,Links

Nej, jeg søger ikke en italiensk kok, jeg tror, vi kan klare den selv… Jeg er rigtig spændt, for jeg modtog jo denne her skønne bog med posten her den anden dag. “Hej, der er en pakke til dig” stod der i mailen fra receptionen. Whoa.. tror man lige, jeg kunne spæne afsted. Desværre gad ingen rigtig se bogen, jeg må nok indrømme, jeg undrede mig lidt. Sådan nogen madignoranter…

Bogen? Ja, det var jo så “Jamies Italien”, jeg lige scorede til kun 71 kroner og så kom der fragt oveni. Jeg kan kun anbefale Elounge.com, hurtig levering og intet pjat dér. Big har for nylig købt “Jamies Amerika”, og den bog var bare intet mindre end totalt fristende. Så vi blev hurtigt enige om, at jeg vist hellere måtte få fat i den italienske udgave. Bare fordi! Det ser superlækkert ud, og jeg glæder mig til at smage på godterne.

Hm… det er faktisk elendig planlægning. Jeg er jo på en form for kur, det vil sige, jeg æder som en tærsker. Det passer… og alligevel, jeg har smidt næsten 2 kg på 1½ uge. Det går den rigtige vej, så jeg har tænkt mig at se, hvor mange kg, der kan komme af på den konto. Det gør aldeles ikke noget, hvis der ligefrem ryger 8 i alt… selv om Big siger, at der så er for lidt af mig. Der arbejdes på sagen, hver eneste aften prøver jeg at få gået en gedigen tur. Og frokosten er blevet omstruktureret, og jeg savner faktisk ikke (helt næsten uden at lyve) den lækre kantinemad, altså den varme ret, ikke!

Til gengæld glæder jeg mig til at se resultaterne, for det er da spændende, når man bruger sig selv som forsøgskanin uden at overdrive…

27. maj 2010

Søger du bolig

Skrevet af Hende selv kl. 14:47 | Det sker,Links

Det gør jeg ikke.. længere – men faktisk er min nuværende bolig røget til udlejning – og det var faktisk rigtig skægt at se, på M2′s hjemmeside. Jeg må nok indrømme, det ser overmåde hyggeligt ud, og jeg har jo også været virkelig glad for at bo dér.

Jeg smilte bredt, da jeg så billedet af gården, hvor jeg så tit har siddet med ungerne og leget i sandkassen. Det var altså da de var små, nu foregår legen mindre koncentreret og spredt ud på forskellige steder, for Ældstes vedkommende gerne hos kammerater.

Byggeriet ser desuden også strålende og hyggeligt indbydende ud, når solen skinner. Jeg kan ikke helt forstå, de ikke har taget billederne én af de dage, hvor solen skinnede. Og nu er det pludselig snart et farvel til Farum, det bliver altså meget, meget mærkeligt. Farum har været min hjemby siden 1995, så det er lidt sært, at jeg nu snart ikke længere skal op af rampen til afkørsel 10…

Men! Jeg har faktisk tænkt mig at handle på Bytorvet en gang imellem alligevel fremover, for jeg kender så mange mennesker i Farum, og det bliver sørme også trist at undvære de små hyggelige møder på Bytorvet. Jeg håber, det bliver det samme i min nye by… Min gamle nabo, der nu bor i Lynge, handler faktisk også på Bytorvet med mellemrum og udelukkende af nostalgiske grunde.

13. maj 2010

Der sker ikke en skid

Skrevet af Hende selv kl. 17:42 | Det sker,Links

Eller… der sker netop meget, og jeg har lige set, at jeg, så ganske ulig mig, ikke har fået skrevet så meget som et indlæg i flere dage. Jeg ved ikke lige, hvor filmen knækkede, men beviset er jo her. For at tage det fra en ende af – jeg har rigtig travlt med alle mulige ting, og det er ikke helt nemt, når jeg samtidig også savner mine veninder – både Ældsteveninden og SødSmukVeninde og Esther og flere andre – og jeg ved godt, de også har lige så travlt som jeg selv. Det er ikke nemt, vel…

I guder, hvor skal jeg nyde denne lille mini-Kristi-Luftfartsdagsferie. Den er bare så totalt tiltrængt, at du ikke drømmer om det. I næste uge bliver der knald på, for da kører det store projekt af stablen. Det skulle gerne gå godt, og jeg har forbudt mig selv at tænke på det, før på mandag. Det gør jeg (næsten) heller ikke, vel. I går var jeg ihvertfald til frisør og lade Jean kærtegne garnet og klippe og give hårkur.

Alt sammen ledsaget af hans store dejlige grin og afslappede væsen. Altså, jeg tror ikke, jeg har været så glad for en frisør før. Nåja, siden Gry. Det er altid sådan en behagelig oplevelse at komme ind i salonen. Både Jean og Susanne tilfører stedet en utrolig dejlig og afslappet atmosfære, og begge to er eminent dygtige til at klippe. Jeg så jo hende damen, der forlod salonen, idet jeg ankom. Fed frisure, siger jeg bare…

Det er bare så totalt en energiindsprøjtning at gå derfra og føle, man ligner en million. Det gør man, for der bliver kigget, gør der! Og for at det ikke skal være løgn, var jeg så heldig, at jeg kom hjem til alletiders middag. Lavet af alletiders mand. Altså Big, ikke. Lækker hakkebøf med kartofler, bearnaisesauce og dertil en pande af hans helt specielle bønne-med-tomat krydret grundigt med chu-chum. Det dér med ChuChum var et forsøg, men det var helt ærligt så lækkert, at vi gentager det igen.

Vi er blevet så glade for ChuChum, at jeg også har afgivet ordre på 2 glas ChaChaw, som er en noget stærkere variant af ChuChum. I aften skal vi dog have noget, der er lidt mere fredeligt og ikke så lidt en dansk klassiker. Menuen står på laksemadder med dild og peber. Det havde vi lige lyst til.

Der foresvæver mig noget om en snarligt kommende flytning. Jeg orker bare ikke lige tænke på dén nu. Det bliver forhåbentligt ikke så slemt, Big har været sød og overtalt mig til at få flyttemænd til at tage det hårde arbejde. Det er jeg ham meget taknemmelig for, for ærligt talt hader jeg at flytte. Jeg hader at slæbe og bære, når man taler møbler…

Frem »