Title

20. december 2009

Avatar – verdens pt dyreste film

Skrevet af Hende selv kl. 17:42 | Billeder,Film,Ud og Se

Sådan en dejlig og hyggelig søndag burde det være enhver forundt. Big og jeg har virkelig nydt det hele dagen. Vi startede tidligt, for bilen skulle ikke med ind til København. Det er umuligt at finde en ledig (og ikke mindst billig, hvis ikke gratis) P-plads, derinde… og slet ikke midt i juletravlheden. Så bilen blev parkeret gratis ved en station i nærområdet, og vi kunne så nyde en dejlig og afslappet togtur ind til København. Jeg har altid ment, det var dejligt at køre i tog. Man får tid til at nyde de indtryk, der passerer forbi vinduerne, og her i december er der mange…

Inde i Imperial (mindre kunne jo ikke gøre det til netop denne her film) havde Big allerede i ugens løb hentet billetter, og det var heldigt, for køen af forventningsfulde Avatar-seere var meterlang og nåede langt ned ad gaden denne søndag i december. Vi hentede os først en dampende varm kop latte, det trængte vi til, for kulden havde gjort vores hænder til forfrosne pinde, der trængte til noget at varme sig på. Det fik vi så, og snart kunne vi sætte os i de behagelige røde stole. Og som det kan ses på billedet, var filmen Avatar – og det var i 3D.

Plottet og historien var rigtig god, filmen bevægede sig fra højdepunkt til højdepunkt. På intet tidspunkt knækkede spolen, hvor man lige skæver til uret ved det bratte knæk. Nej, vi fik serveret en særdeles fin historie, letflydende, romantisk, begivenhedsrig – ja et par gange blev også den dér følsomme streng, der er kendt for at udløse småtårer, berørt. Det er vist nok noget nær den flotteste film, jeg har set til dato. Her vil jeg ikke skrive for meget om handlingen, da der måske sidder nogen derude og glæder sig til at komme ind og se filmen. Morsom var tanken om, at der sad så og så mange mennesker i den tætpakkede biografsal, alle med briller på. Det ér da lidt spøjst.

Og endnu en gang blev jeg så glad for, at jeg ikke længere bruger briller, for jeg tror nok, det ville have været noget besværligt med 3D-briller placeret oven på forsatsrammerne… Et godt råd? Gå ind og se Avatar, før naboen!

28. november 2009

Kort og kulørt

Skrevet af Hende selv kl. 20:21 | Det sker,Links,Ud og Se

Her er det, jeg skal hen og hente nogen ting at smykke væggene med – ihvertfald i mine ønskedrømme… I dag har ungerne og jeg samt min kære fru mor været i Ishøj. Og det med GPS på og det hele. Mor tog sin GPS med, ellers kunne vi jo nok ikke finde derhen. Og det var alt om at gøre at vi kom derhen. Det var nu også meget hyggeligt og gammeldags, rent nostalgi at gå på den gamle gård. Men for katten da… hvorfor var jeg også så dum, at jeg havde stiletter på.

Nu har jeg fundet ud af, at man godt kan gå på brosten med stiletter. Der skal bare ikke trædes ned på hælen på noget tidspunkt. På den måde får man så også trænet musklerne i læggen utroligt meget. Faktisk er jeg sikker på, at jeg har klaret hele næste års dosis af træning på en enkelt eftermiddag på Bredekærgård :D Og jeg blev også glædeligt overrasket. Jeg genså en gammel bekendt. Hun er nu ikke gammel, men bekendtskabet daterer sig tilbage til 1998, så vi har kendt hinanden nogen år. Og der var gensynsglæde. Nu om dage laver hun faktisk sæbe, og hvilke sæber. Jeg måtte bare købe et lille udvalg af lækre, velduftende sæber med hjem…

Ungerne og jeg har lige gouteret os på en gigantisk bøf med bearnaise og hasselbachkartofler til. Yummy yummy. Det var helt godt. Og det var jo i Kvickly, jeg stampede syv lækre tykstegsbøffer for 100 kr-tilbuddet op. Dejligt – bare fordi vi gerne skal forkæles med mellemrum. Vi har fået en masse frisk luft i dag, og det kan mærkes. Jeg er træt helt ned i sokkeholderne… så god aften derude.

7. juni 2009

Misforståelser

Skrevet af Hende selv kl. 15:44 | Det sker,Ud og Se,Weekend

Sommetider sker det, at der helt ud af det blå opstår de særeste misforståelser! Og jeg kan overhovedet ikke bortforklare denne her. Kun med at indsparke, at det jævnfør kvindelogik – er mest normalt at anskaffe sig to ens… når man nu skal! I går kunne den opmærksomme kunde i IKEA iagttage lille, fin kvinde bakse rundt med kæmpestor, kæmpetung kasse. Sådan helt uden formål, viste det sig!

Mr Big og jeg var i IKEA, han skulle have ny stol til kontoret… og jeg ved virkelig ikke hvorfor, jeg pludselig var 100% overbevist om, at han havde sagt, at der var tale om to ny. Det var jo ret logisk.. de skulle jo matche. Selvfølgelig! Sådan var det! Men ak… kun inde under mine krøller…

Big vadede afsted ud til bilen med den ene store kasse med stol i, mens jeg blev pænt tilbage og ventede. I mit gode hjerte tænkte jeg, hvis nu jeg – mens jeg nu venter – slæber den lidt frem mod kassen, skal Big ikke slæbe den så pokkers langt. Og kassen blev med møje og besvær slæbt henimod, hvor betaling finder sted. Tiden gik. Jeg stod bare og ventede. Og ventede. Og ingen Big?? Mystisk. Efter lidt tid begyndte jeg at undre mig og sågar blive lidt bekymret. Stadig ingen Big. Mon han bare var feset hjem uden mig??? Hvilken rædsom tanke.

Venlig mand med medfølende stemme passerer for 3. gang eller noget – og denne gang siger han “Uh, din stakkel, hvor er din mand henne??” “Æhm…” sagde jeg så “han er ude ved bilen med den ene kasse” “Nå det var godt, ellers sikke noget at efterlade dig her helt alene!” (for mig selv tænkte jeg, at det håbede jeg sgu heller ikke, han havde… selv om det altså ville ligne ham meget, meget dårligt)

Og så pludselig… vild jubel… så jeg hans hårtop. Big er temmelig høj, heldigvis, i det her tilfælde.. så jeg skimtede lige en mand, der så en kende forstyrret ud. Og så spænede jeg ud til ham, og lod kasse være kasse. “Hvor søren blev du af?? Jeg troede du var med?” lød det så.

Nu fandt jeg så ud af, hvad man mener med udtrykket “mærke kinderne prikke varmt”… dét gjorde de. For det viste sig, at Big dér, slet ikke skulle have mere end én stol. Det var den udadlelige kvindelogik’s skyld. Ih.. altså! Men til gengæld (og som plaster på såret) havde han skaffet en billet, så vi fik gratis kaffe med et fint stykke gulerodskage til.

Ja, spørg om jeg følte mig dum! Hæhæ, jeg var sgida helt grædefærdig – men ret sjovt, var det sgu!

24. maj 2009

Og så fik jeg græsk

Skrevet af Hende selv kl. 20:50 | Restaurant,Shopaholic,Ud og Se

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstås. Men lad mig bare slå fast, jeg er ikke til græsk men til græsk! Altså den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i Københavns gader og stræder fredag eftermiddag, og det lå i luften, at vi selvfølgelig også skulle tilgodese smagsløgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornøjede rundt i gaderne ved Studiestræde og Fiolstræde. I sidstnævnte stræde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tøj, jeg ikke kan modstå. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altså med – og hun forstyrrede måske lidt de vibes, tøjet eventuelt måtte udsende. Så den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kælderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind på Samos i Skindergade, dér lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige græske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dér, du går hen for at føre en stille samtale. Det er tværtimod her, du hygger dig med store armbevægelser. Altså øh.. jah.. det er ikke til romantik som fx på Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en græsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vælge mellem – maden var god og stærktkrydret. Vi blev begge mætte og fede, og på intet tidspunkt blev der færre mennesker.

Blandt andet kan nævnes de obligatoriske græske lamsefrikadeller – og ja, de røg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spændende gryderetter med velsmagende tomatsauce og så var der dolmades – er du på græsk spisning, må du altså prøve dolmades med tzatziki til… og også meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud på menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i døren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede på at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sådan, at en gammel dame (hun var ældre, end man skulle tro) – der stod foran os i døren – blev placeret ved vores bord. Vi sad så tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hånden og ønske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sød, og viste frem af hvad hun havde scoret på udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 år :D

Så går jeg fandme også på shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?

Fem stjerner til Bryggeri Skovlyst

Skrevet af Hende selv kl. 10:41 | Det sker,Restaurant,Ud og Se

Inde i skoven mellem Værløse og Hareskov, midt i et sving – ligger den aldeles hyggelige restaurant Bryggeri Skovlyst og putter sig mellem træerne. Stilen er helt gammeldags – det brune træværk giver fornemmelsen af gammeldags krostue. Der er stillet perlegrus og træborde og bænke op, og der er også en “krohave” som i gamle dage. Med gamle træer og buske – og sidst men ikke mindst en “kro-bod” og en legeplads.

Altså et glimrende sted at suse hen med familien og indtage søndagsfrokosten – eller bare få en kop kaffe. Der er garanteret hygge! Og børn er velkomne, om sommeren er der et lebend på legepladsen ved Bryggeri Skovlyst. Som navnet antyder brygges der øl. Og det er ikke hvad som helst. Jeg bedyrer, at har man én gang smagt en af Bryggeri Skovlyst’s gode øller, er det ikke sidste gang. Det var det heller ikke for mit og Big’s vedkommende.

Fredag aften var Big og jeg nemlig de heldige – og taknemmelige – gæster på Bryggeri Skovlyst. Vi fik et dejligt bord ved vinduet, og det var ren hygge, blev vi enige om. En rigtig dejlig aften med god snak og sådan noget – og vi valgte begge Torvemenuen. Sammen med menuen var der forslag til hvilken øl, der ville komplementere smagen på maden. Og dét gjorde den. Big bad om en Hvede Stout til forretten. Forretten var skindstegt rødfisk på supertyndt, lækkert stegt rugbrødsskive og majs beurré – i hummersauce. Det er ikke til at skrive, hvad det hed, men det smagte supersupersupergodt.

Hovedretten var tre store, tykke (og de var virkelig tykke) skiver lækker, rødstegt kalvemørbrad med kartoffel, rødløgsmarmelade og karamelliseret kastaniecreme samt rødvinssauce. Og hertil fik vi en anden øl til, der om muligt smagte endnu bedre end den første øl. Og der blev spist og grint og hygget. Desserten var ret bette men absolut ikke dårlig, og man var desuden så mæt, så det var intet mindre end en perfekt størrelse dessert at få. Vi var enige om, at det da var et superdejligt sted at spise, og selve indretningen i restauranten fører også tankerne hen på forne tider. Der var propfuldt af mennesker, så jeg anbefaler, at såfremt du får lyst til at prøve, så må der bestilles bord inden.

Efter maden måtte Big og jeg ud og trave lidt i skoven, så mætte og fede var vi blevet. Men det var sandt for dyden også skønt! Vi blev siden enige om, at det da ihvertfald var blandt de bedste steder, vi havde været ude at spise. Dér kan man godt tage hen en anden gang.

Prislejet? Det vil jeg påstå er absolut rimeligt. Man får utrolig, lækker mad og meget fin betjening og service, så fem ud af fem stjerner er ikke for lidt.

4. maj 2009

I skovens dybe stille ro

Skrevet af Hende selv kl. 08:33 | Børn,Ud og Se,Venner,Weekend

Hele weekenden er der sket noget, og det har været dejligt. Der blev fundet tid til at få ordnet vaskemøget midt i alle beskæftigelserne, heldigvis. Fredag stod den på shopping i Frederikssund, og om aftenen fik jeg en gæst – det var dejligt. Så jeg fik, som spået, alligevel ikke en aleneaften. Istedet stod den på rødvin og tacos med salsa.

Lørdag var børn og jeg på kræmmermarked med min mor, og der blev spist røde pølser, is og kræmmerburgere – og drukket øl. Og vi havde Ældste’s kammerat med, så det endte med, at Ældste valgte at sove hos ham igen.

Så søndag tikkede der en SMS ind kl. 10 om morgenen. “Om Yngste og jeg ville med i skoven med drengene?”. Jeg pakkede en rygsæk, og snart efter var vi på vej afsted. Det var et rigtigt dejligt sted i skoven, med bålplads lige ned til søen… skønt. Og kammeratens far – der altså ikke bare er far til fire.. men til hele seks – havde et par bajere med, så dér sad vi i hyggelig snak. Alligevel måtte jeg slå mig selv i hovedet flere gange, fordi jeg tænkte på en anden én og savnede ham.

Tænk at man kan sidde dér og tænke en masse småtanker “Gid Han var her sammen med mig, lige nu…” eller “Det her må jeg altså vise Ham”… og den slags… mens man sidder tilsyneladende optaget af snak og øldrikning og holden øje med børn i en stor pærevælling. Jeg fatter det ikke. At jeg så kan finde rum til også at tænke sådan på Ham. Men sådan må det være, den mand har mere end bare en stump af mit hjerte… det er vist værre end som så, jeg tror, han også har taget noget det meste af af min sjæl, sådan som indianerne tror på.

Jeg håber ikke Ft6 bemærkede noget, men det tror jeg ikke, for man har jo lov til at sidde og være helt stille og kigge ud over søen på kanoer og kajakker og småbåde, uden at sige en lyd. For fanden da… jeg måtte bare have luft.

Og så er det faktisk helt rart med at man kender sådan en “kammerat” at gå i skoven med… som når man har venner til det ene og til det andet, jeg ville aldrig kunne få andet end venskabelige følelser for Ft6. Bedstevennen drillede mig i dag, men nej… ellers tak. Jeg har det på samme måde med Ft6 som med bedstevennen. Ej med en ildtang at røre…

24. april 2009

Nogen friske mennesker derude?

Skrevet af Hende selv kl. 08:46 | Sjov,Ud og Se,Weekend

Altså – vejret er jo totalt i orden i dag – så jeg sidder her og tænker… det er vel ikke kun mig, der synes, det kunne være hyggeligt med en tur på café i København og drikke et par øl i aften? Og gense gamle bekendtskaber… eller hilse på ny. Er der nogen der er friske, jamen så smid endelig en kommentar! Ses vi?

Man sidder jo og bliver helt glad i låget af al den sol, og så gør det bestemt ikke noget, at det er fredag – den skal bare gå.

Det eneste malurt i bægret er den smule misundelse, jeg nærer til kollegaen, der har været så smart at tage sig en fridag. Det er han næppe den eneste, der har valgt i dag. Det kunne mærkes på trafikken på Ring 4 til morgen. Kollega og jeg blev enige om i går, at jeg nok ikke skulle bede vores søde chef om lov til at arbejde hjemme i dag. “Ikke sådan i sidste øjeblik, når vejret bliver så godt!” “Ej… så virker det lidt lamt!”. Ja, vi var helt enige. Her gælder reglen, at man helst en uges tid i forvejen varsler hjemmearbejde. Fandens også.

Så… jeg ønsker mig en synsk kat, der fortæller mig om vejrudsigten i rigtig god tid. Men så kommer min kalender på jobbet nok bare til at være overstreget med røde mærker (som er min identifikation – en rød prik på en dato, så holder jeg fri). Indtil videre må jeg nøjes med at markere sommerferien med røde prikker, men det er også et rart syn, og så ser det ud som vældig lang tid, oven i købet. Slet ikke så dårligt!

19. april 2009

Så er det helt slut

Skrevet af Hende selv kl. 09:15 | Ferie,Ud og Se,Weekend

Suk, det er helt, helt slut nu, der er ikke så meget som en feriedag mere tilbage – af denne her dejlige ferie, som jeg havde sådan en brug for.

Nu har jeg brug for mere ferie, hvis nogen har for meget, så send den straks til mig. Bedsteveninden og jeg var en tur i Tivoli i går med alle vores børn, og det var bare en dejlig tur i det skønne vejr. Men jeg har ikke længe fået SÅ meget motion, det tror jeg ikke, nogen af os har! Det var noget med, at efter en dejlig tur ind til Tivoli, hvor vi også gik ca. 20 minutter fra veninden til bus.. og fire timer inde i Tivoli på vores flade konvolutter – og bagefter et restaurantbesøg i Glostrup storcenter gik vi så 2 km hjem til veninden. Så motion, det har jeg fået rigeligt af for de næste par dage. Som om, jeg ved jo, at allerede i morgen efter aftensmaden, slæber jeg børn ud og trave!

Søndag bliver anderledes rolig, der skal vaskes – og jeg har ikke længere en tørretumbler og er derfor ret afhængig af, at solen bliver ved med at stråle. Lige netop i dag ser det dog ikke ud til, at den har tænkt sig det, pokkers også! Det er rigtig ærgerligt, men man kan jo håbe, at det bare lige holder tørt – så når jeg det lige! Og så husker jeg at sætte pris på, at det kun er 1 maskine, der skal klares!

17. april 2009

Så kom jeg i TV, sgu!

Skrevet af Hende selv kl. 10:02 | Ferie,Shopaholic,Ud og Se

Jeg kan lige så godt sige det – det var mere end lækkert at gense min gamle veninde, fra den gang for 20 år siden. Vi syntes begge to, vi lignede os selv – for vi er jo kun 29 år, altid, ja… og et par måneder, måske. Men heller ikke mere. Det var alletiders dag inde i hovedstaden, hver gang jeg kommer derind, nyder jeg det i fulde drag. Faktisk nyder jeg det så meget, at når jeg vender hjem igen, er jeg aldeles træt og sløv af alle de mange indtryk. Jeg er vild med København, det er sandt.

Veninden og jeg snakkede, snakkede, snakkede og gik – og kiggede på tøj, mennesker, mænd, mærkelige ting – og vi fik også spist morgenmad hos en særdeles besynderlig bager. Hvem har hørt om en bager, der ikke kan sætte et godt brød på bordet? Det har vi, nu. Men det var okay, vi kom jo ikke for at spise – som det eneste. Og der blev shoppet. Veninden er forfærdelig at have med, hun FRISTER mig. Og inde hos Lisbeth Dahl gik det hverken værre eller bedre, end at jeg fandt to frygtelig charmerende fyrfadsstager i retro-stil… de måtte med hjem. Og jeg fandt en KNOP! Til mit fine gamle skab. Nej, hvor er jeg glad! Og jeg glæder mig til at sætte det på.

Da veninden skulle hjem til hverdagen igen, langt nede på midtsjælland… og hjælpe en med at kastrere en hest, ja sådan var det – så blev vi lige filmet til Godaften Danmark. Det kan ses her på linket.

Det var det, der blev sendt 16. april.. og ja, veninden og jeg har en mening om Bedre chancer for at overleve kræft. Og vi morede os herligt, som altid når vi er sammen ender det med et twist. Som dengang vi som 16-årige blaffede fra et badeland i Italien hjem til hotellet, mod at love at møde fyrene på stranden om aftenen. Hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde.

13. april 2009

Skovbilleder er der også

Skrevet af Hende selv kl. 18:55 | Billeder,Ferie,Ud og Se

Nok er det bare mobiltelefonen, der har været i brug – men jeg kunne da slet ikke lade være med at forsøge på at forevige skønheden, derude i skoven. Vi gik jo temmelig langt – og på vores vej fandt vi også skovsyre, som børnene da skulle smage. Det er en must-do-ting, synes jeg. Man skal have det minde om at have smagt på skovsyre i barndommens skove.

Her ses lidt billeder fra den smukke tur…


De utroligt smukke anemoner dækkede skovbunden som et hvidt tæppe.. der fortsatte.. og fortsatte..


Børnene på toppen af verden…


“Mon den snart springer ud?” (jeg holder en bøgekvist)


De små fede knopper.. varslede om FORÅR!


Børnene fandt sig “pippi langstrømpe”-fletninger, som de bar…


Mit yndlingssyn.. troldsk, majestætisk, eventyrligt, faunsk.. uh oh… jeg elsker det syn!


Her er det smukke hvide tæppe…


Og endnu engang var børnene på toppen af verden…

Jeg beklager billedekvaliteten, men billeder er taget med et Nokia 6500 Slide med 3.2 mpix kamera, og endvidere er billederne yderligere beskåret, så det er muligt kvaliteten herved er blevet forringet en del.. men jeg håber, det alligevel var hyggeligt at se.

Frem »