Title

28. november 2009

Kort og kulørt

Skrevet af Hende selv kl. 20:21 | Det sker,Links,Ud og Se

Her er det, jeg skal hen og hente nogen ting at smykke væggene med – ihvertfald i mine ønskedrømme… I dag har ungerne og jeg samt min kære fru mor været i Ishøj. Og det med GPS på og det hele. Mor tog sin GPS med, ellers kunne vi jo nok ikke finde derhen. Og det var alt om at gøre at vi kom derhen. Det var nu også meget hyggeligt og gammeldags, rent nostalgi at gå på den gamle gård. Men for katten da… hvorfor var jeg også så dum, at jeg havde stiletter på.

Nu har jeg fundet ud af, at man godt kan gå på brosten med stiletter. Der skal bare ikke trædes ned på hælen på noget tidspunkt. På den måde får man så også trænet musklerne i læggen utroligt meget. Faktisk er jeg sikker på, at jeg har klaret hele næste års dosis af træning på en enkelt eftermiddag på Bredekærgård 😀 Og jeg blev også glædeligt overrasket. Jeg genså en gammel bekendt. Hun er nu ikke gammel, men bekendtskabet daterer sig tilbage til 1998, så vi har kendt hinanden nogen år. Og der var gensynsglæde. Nu om dage laver hun faktisk sæbe, og hvilke sæber. Jeg måtte bare købe et lille udvalg af lækre, velduftende sæber med hjem…

Ungerne og jeg har lige gouteret os på en gigantisk bøf med bearnaise og hasselbachkartofler til. Yummy yummy. Det var helt godt. Og det var jo i Kvickly, jeg stampede syv lækre tykstegsbøffer for 100 kr-tilbuddet op. Dejligt – bare fordi vi gerne skal forkæles med mellemrum. Vi har fået en masse frisk luft i dag, og det kan mærkes. Jeg er træt helt ned i sokkeholderne… så god aften derude.

24. maj 2009

Og så fik jeg græsk

Skrevet af Hende selv kl. 20:50 | Restaurant,Shopaholic,Ud og Se

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstås. Men lad mig bare slå fast, jeg er ikke til græsk men til græsk! Altså den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i Københavns gader og stræder fredag eftermiddag, og det lå i luften, at vi selvfølgelig også skulle tilgodese smagsløgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornøjede rundt i gaderne ved Studiestræde og Fiolstræde. I sidstnævnte stræde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tøj, jeg ikke kan modstå. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altså med – og hun forstyrrede måske lidt de vibes, tøjet eventuelt måtte udsende. Så den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kælderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind på Samos i Skindergade, dér lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige græske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dér, du går hen for at føre en stille samtale. Det er tværtimod her, du hygger dig med store armbevægelser. Altså øh.. jah.. det er ikke til romantik som fx på Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en græsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vælge mellem – maden var god og stærktkrydret. Vi blev begge mætte og fede, og på intet tidspunkt blev der færre mennesker.

Blandt andet kan nævnes de obligatoriske græske lamsefrikadeller – og ja, de røg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spændende gryderetter med velsmagende tomatsauce og så var der dolmades – er du på græsk spisning, må du altså prøve dolmades med tzatziki til… og også meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud på menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i døren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede på at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sådan, at en gammel dame (hun var ældre, end man skulle tro) – der stod foran os i døren – blev placeret ved vores bord. Vi sad så tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hånden og ønske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sød, og viste frem af hvad hun havde scoret på udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 år 😀

Så går jeg fandme også på shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?

4. maj 2009

I skovens dybe stille ro

Skrevet af Hende selv kl. 08:33 | Børn,Ud og Se,Venner,Weekend

Hele weekenden er der sket noget, og det har været dejligt. Der blev fundet tid til at få ordnet vaskemøget midt i alle beskæftigelserne, heldigvis. Fredag stod den på shopping i Frederikssund, og om aftenen fik jeg en gæst – det var dejligt. Så jeg fik, som spået, alligevel ikke en aleneaften. Istedet stod den på rødvin og tacos med salsa.

Lørdag var børn og jeg på kræmmermarked med min mor, og der blev spist røde pølser, is og kræmmerburgere – og drukket øl. Og vi havde Ældste’s kammerat med, så det endte med, at Ældste valgte at sove hos ham igen.

Så søndag tikkede der en SMS ind kl. 10 om morgenen. “Om Yngste og jeg ville med i skoven med drengene?”. Jeg pakkede en rygsæk, og snart efter var vi på vej afsted. Det var et rigtigt dejligt sted i skoven, med bålplads lige ned til søen… skønt. Og kammeratens far – der altså ikke bare er far til fire.. men til hele seks – havde et par bajere med, så dér sad vi i hyggelig snak. Alligevel måtte jeg slå mig selv i hovedet flere gange, fordi jeg tænkte på en anden én og savnede ham.

Tænk at man kan sidde dér og tænke en masse småtanker “Gid Han var her sammen med mig, lige nu…” eller “Det her må jeg altså vise Ham”… og den slags… mens man sidder tilsyneladende optaget af snak og øldrikning og holden øje med børn i en stor pærevælling. Jeg fatter det ikke. At jeg så kan finde rum til også at tænke sådan på Ham. Men sådan må det være, den mand har mere end bare en stump af mit hjerte… det er vist værre end som så, jeg tror, han også har taget noget det meste af af min sjæl, sådan som indianerne tror på.

Jeg håber ikke Ft6 bemærkede noget, men det tror jeg ikke, for man har jo lov til at sidde og være helt stille og kigge ud over søen på kanoer og kajakker og småbåde, uden at sige en lyd. For fanden da… jeg måtte bare have luft.

Og så er det faktisk helt rart med at man kender sådan en “kammerat” at gå i skoven med… som når man har venner til det ene og til det andet, jeg ville aldrig kunne få andet end venskabelige følelser for Ft6. Bedstevennen drillede mig i dag, men nej… ellers tak. Jeg har det på samme måde med Ft6 som med bedstevennen. Ej med en ildtang at røre…

24. april 2009

Nogen friske mennesker derude?

Skrevet af Hende selv kl. 08:46 | Sjov,Ud og Se,Weekend

Altså – vejret er jo totalt i orden i dag – så jeg sidder her og tænker… det er vel ikke kun mig, der synes, det kunne være hyggeligt med en tur på café i København og drikke et par øl i aften? Og gense gamle bekendtskaber… eller hilse på ny. Er der nogen der er friske, jamen så smid endelig en kommentar! Ses vi?

Man sidder jo og bliver helt glad i låget af al den sol, og så gør det bestemt ikke noget, at det er fredag – den skal bare gå.

Det eneste malurt i bægret er den smule misundelse, jeg nærer til kollegaen, der har været så smart at tage sig en fridag. Det er han næppe den eneste, der har valgt i dag. Det kunne mærkes på trafikken på Ring 4 til morgen. Kollega og jeg blev enige om i går, at jeg nok ikke skulle bede vores søde chef om lov til at arbejde hjemme i dag. “Ikke sådan i sidste øjeblik, når vejret bliver så godt!” “Ej… så virker det lidt lamt!”. Ja, vi var helt enige. Her gælder reglen, at man helst en uges tid i forvejen varsler hjemmearbejde. Fandens også.

Så… jeg ønsker mig en synsk kat, der fortæller mig om vejrudsigten i rigtig god tid. Men så kommer min kalender på jobbet nok bare til at være overstreget med røde mærker (som er min identifikation – en rød prik på en dato, så holder jeg fri). Indtil videre må jeg nøjes med at markere sommerferien med røde prikker, men det er også et rart syn, og så ser det ud som vældig lang tid, oven i købet. Slet ikke så dårligt!

19. april 2009

Så er det helt slut

Skrevet af Hende selv kl. 09:15 | Ferie,Ud og Se,Weekend

Suk, det er helt, helt slut nu, der er ikke så meget som en feriedag mere tilbage – af denne her dejlige ferie, som jeg havde sådan en brug for.

Nu har jeg brug for mere ferie, hvis nogen har for meget, så send den straks til mig. Bedsteveninden og jeg var en tur i Tivoli i går med alle vores børn, og det var bare en dejlig tur i det skønne vejr. Men jeg har ikke længe fået SÅ meget motion, det tror jeg ikke, nogen af os har! Det var noget med, at efter en dejlig tur ind til Tivoli, hvor vi også gik ca. 20 minutter fra veninden til bus.. og fire timer inde i Tivoli på vores flade konvolutter – og bagefter et restaurantbesøg i Glostrup storcenter gik vi så 2 km hjem til veninden. Så motion, det har jeg fået rigeligt af for de næste par dage. Som om, jeg ved jo, at allerede i morgen efter aftensmaden, slæber jeg børn ud og trave!

Søndag bliver anderledes rolig, der skal vaskes – og jeg har ikke længere en tørretumbler og er derfor ret afhængig af, at solen bliver ved med at stråle. Lige netop i dag ser det dog ikke ud til, at den har tænkt sig det, pokkers også! Det er rigtig ærgerligt, men man kan jo håbe, at det bare lige holder tørt – så når jeg det lige! Og så husker jeg at sætte pris på, at det kun er 1 maskine, der skal klares!

17. april 2009

Så kom jeg i TV, sgu!

Skrevet af Hende selv kl. 10:02 | Ferie,Shopaholic,Ud og Se

Jeg kan lige så godt sige det – det var mere end lækkert at gense min gamle veninde, fra den gang for 20 år siden. Vi syntes begge to, vi lignede os selv – for vi er jo kun 29 år, altid, ja… og et par måneder, måske. Men heller ikke mere. Det var alletiders dag inde i hovedstaden, hver gang jeg kommer derind, nyder jeg det i fulde drag. Faktisk nyder jeg det så meget, at når jeg vender hjem igen, er jeg aldeles træt og sløv af alle de mange indtryk. Jeg er vild med København, det er sandt.

Veninden og jeg snakkede, snakkede, snakkede og gik – og kiggede på tøj, mennesker, mænd, mærkelige ting – og vi fik også spist morgenmad hos en særdeles besynderlig bager. Hvem har hørt om en bager, der ikke kan sætte et godt brød på bordet? Det har vi, nu. Men det var okay, vi kom jo ikke for at spise – som det eneste. Og der blev shoppet. Veninden er forfærdelig at have med, hun FRISTER mig. Og inde hos Lisbeth Dahl gik det hverken værre eller bedre, end at jeg fandt to frygtelig charmerende fyrfadsstager i retro-stil… de måtte med hjem. Og jeg fandt en KNOP! Til mit fine gamle skab. Nej, hvor er jeg glad! Og jeg glæder mig til at sætte det på.

Da veninden skulle hjem til hverdagen igen, langt nede på midtsjælland… og hjælpe en med at kastrere en hest, ja sådan var det – så blev vi lige filmet til Godaften Danmark. Det kan ses her på linket.

Det var det, der blev sendt 16. april.. og ja, veninden og jeg har en mening om Bedre chancer for at overleve kræft. Og vi morede os herligt, som altid når vi er sammen ender det med et twist. Som dengang vi som 16-årige blaffede fra et badeland i Italien hjem til hotellet, mod at love at møde fyrene på stranden om aftenen. Hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde.

13. april 2009

Skovbilleder er der også

Skrevet af Hende selv kl. 18:55 | Billeder,Ferie,Ud og Se

Nok er det bare mobiltelefonen, der har været i brug – men jeg kunne da slet ikke lade være med at forsøge på at forevige skønheden, derude i skoven. Vi gik jo temmelig langt – og på vores vej fandt vi også skovsyre, som børnene da skulle smage. Det er en must-do-ting, synes jeg. Man skal have det minde om at have smagt på skovsyre i barndommens skove.

Her ses lidt billeder fra den smukke tur…


De utroligt smukke anemoner dækkede skovbunden som et hvidt tæppe.. der fortsatte.. og fortsatte..


Børnene på toppen af verden…


“Mon den snart springer ud?” (jeg holder en bøgekvist)


De små fede knopper.. varslede om FORÅR!


Børnene fandt sig “pippi langstrømpe”-fletninger, som de bar…


Mit yndlingssyn.. troldsk, majestætisk, eventyrligt, faunsk.. uh oh… jeg elsker det syn!


Her er det smukke hvide tæppe…


Og endnu engang var børnene på toppen af verden…

Jeg beklager billedekvaliteten, men billeder er taget med et Nokia 6500 Slide med 3.2 mpix kamera, og endvidere er billederne yderligere beskåret, så det er muligt kvaliteten herved er blevet forringet en del.. men jeg håber, det alligevel var hyggeligt at se.

5. april 2009

Der blev også stor gensynsglæde

Skrevet af Hende selv kl. 15:23 | Billeder,Børn,Ud og Se,Weekend

Nu vi alligevel var helt derovre i det fynske, skulle vi også besøge en af mig rigtig god og kær veninde. Jeg havde vist lige glemt, hvor smukt der er, ovre på den lille sydligt beliggende ø. Syddanmark, er det vist.Vejret var upåklageligt, og børnene og jeg nåede også frem til destinationsstedet uden større problemer, tak gps. Hvad skulle jeg gøre uden dig? Nå, jeg fik desværre ikke taget ret mange billeder, andet end da vi kørte hjem her til formiddag fra besøget hos et af verdens bedste og sødeste par venner.


Et lille glimt af havet – jeg var vild med at vandet havde den dér særlige græske lysegrønne farve. A la Elafonissis. Gud.. hvor ville jeg gerne derned igen!! Den strand glemmer jeg vist aldrig.


På vej til broen – bemærk hvor den snoer sig henover vandet.


Og den er faktisk et ganske imponerende bygningsværk!

Vi havde nogen rigtig, skønne og dejlige timer hos Helle og gemal. Ren råhygge, hvor der blev snakket om alt mellem himmel og jord, lyttet – Helle er ubetinget en af bedste lyttere, jeg nogensinde har mødt. Og derudover giver hun gerne gode råd, som absolut duer. Hvor er jeg heldig at kende Helle. Og jeg forstår ENDNU en gang ikke, hvorfor vi ikke besøger dem lidt tiere. Det vil jeg prøve at gøre, fremover – for jeg gider godt køre hele turen ned til det smukke naturområde, hvor Helle rumsterer rundt.

Dét var også der, jeg fik det allermest lækre ristaffel. Dejligt og stærkt var det – og jeg spiste selvfølgelig meget mere, end jeg overhovedet kunne. Men… det smagte bare så godt! Der kom også is på bordet, og den var også mere end lækker. Resultatet var naturligvis en meget mæt og fed Anja. Men kors, hvor har man det dog godt. Rødvin skulle vi også have – så det blev der drukket lidt af – og ouzo fik vi også smagt på. Her var det jeg fandt ud af, at jeg godt kan lide ouzo, nu. Jeg tror nok tidspunktet, vi gik i seng på, taler om, hvor hyggeligt, vi havde det. Den var lidt over halv fire i morges, inden vi tørnede ind. Uh, hvor er det svært at sige farvel til de søde og elskelige mennesker, jeg håber, vi snart ses igen. Indtil da, en stor TAK fra både børnene og mig for en ganske vidunderlig oplevelse.

Og vi var til begravelse

Skrevet af Hende selv kl. 15:08 | Årets gang,Ud og Se,Weekend

Så blev det tid til at komme ud på en længere køretur over til det fynske. Børnenes farmor, som døde i mandags, skulle begraves. Og det skete så i går. Det var en meget smuk begivenhed, og jeg er hundrede procent glad for, at jeg tog med. Jeg var da godt klar over, at de ældre mennesker dérovre ville finde det noget underligt og måske endda også upassende, at den afdødes eks-svigerdatter deltog i begravelsen.

Det valgte jeg dog at blæse højt og flot på, og det glæder mig den dag i dag. For det føltes helt på sin plads at vise eksmanden den støtte, når han havde så svær en stund. For nemt var det slet ikke. Jeg havde og har meget ondt af ham, for det er ikke sjovt at miste. Og det er også synd for børnene, der dog måske nok var mest “grebet af øjeblikket”. Præsten holdt en meget pæn og fin tale om den afdøde, og da det var tid til begravelse blev kisten båret ud til gravstedet.

Her ventede en for mig ny oplevelse. Den afdøde skulle begraves på gammeldags maner. Kisten blev placeret på nogen bomme, der lå tværs over graven, og disse bomme trak nu præsten væk – mens kistebærerne sænkede kisten forsigtigt til bunds. Jeg husker, jeg et kort øjeblik undrede mig over, at man havde beklædt gravens sider med “kunstgræs”. Jeg tænkte, at det vel var for at skabe en illusion eller noget. Men fint så det ud. Præsten læste “af jord er du kommet, til jord skal du blive”. Jeg tænkte ved mig selv, at han havde en utroligt smuk måde at sige jord på. Det var noget med hans stemme.

Bagefter blev vi og de øvrige sørgende trakteret med højtbelagt smørrebrød med efterfølgende kaffe og kringle. Jeg synes ikke, det kunne være bedre, end det var. Det var en umådelig god måde at afslutte på, også for børnene, der dog ikke lod sig mærke særlig meget af det passerede.

22. marts 2009

Og der var det hele – med fotodokumentation

Skrevet af Hende selv kl. 13:12 | Årets gang,Billeder,Ud og Se,Weekend

Bortset fra, at det var umanerligt svært at forklare dyrepasseren, at min mor ikke var nogen abe, og skulle med hjem – derhenne ved bavianerne, var det en særdeles vellykket tur i ZOO i går. Vejret var perfekt-til-zoo, hvilket adskillige andre mennesker også syntes. Åbenbart. Vi kunne ihvertfald ikke finde en p-plads, eller også var vi ikke tålmodige nok. Efter at have kørt rundt-og-rundt i rigtig lang tid, gad jeg bare ikke mere. Så tog vi til Vanløse til det sædvanlige “slackersted” bagved stationen og stillede bilen dér. Og så tog vi med metroen. Det var børnene bestemt ikke kede af. En tur i metroen kan næsten gøre det, helt alene.

I ZOO kom vi også, til sidst, efter at have frekventeret et par busser, efter metroen. Hvad man ikke GØR for sit afkom. Det måtte jeg også sande på den absolut alvorlige måde, da vi var inde hos bavianerne. Altså, det var måske lidt dumt, jeg var holdt op med at ryge, tænkte jeg, for hvis jeg nu stadig røg, havde det nok ikke lugtet nær så dyrisk, hehe. Men alvor on… en af bavianhunnerne bar rundt på sin døde unge. Og dyrepasserne vidste det godt, men de kan ikke fjerne den, før hun selv er klar til det. Det kan tage op til en måned, stod der på skiltet. Og ja, jeg må indrømme, jeg syntes, det var virkelig synd.

Og så fik jeg ellers fotograferet. For en gangs skyld havde jeg fået kameraet med, og det er ikke sidste gang, jeg husker det, fremover, når vi er på “Ud&Se”-tur.


Her et billede af Niels Kærbølling, Zoo’s grundlægger. Det, syntes jeg, skulle med.


Mormor forklarer børnene om silkeabers levevis… man ér vel hjemme nu…


Den væmmelige mand siger til Yngste, hun ikke må være der, og hun måber overrasket


Jeg keder mig så meget, så jeg smider lige lidt mudder på ryggen med min snabel…


“Jeg smiler bare fordi jeg ælsker elefanter så meget! De er søøøøøøde!”


Sådan én vil jeg have med hjem!!!!


“Det skal være ham hér, han er kær! Sikke en fin lille frakke??”


Ham her var der ingen, der ville have med hjem???


Vi strejker, og ham bagved har tabt hovedet…

Og Isbjørnen havde det også dejligt

Børnene syntes, at flamingoerne var utroligt flotte… men “Flamingo er da sådan noget, man putter i papkasser, ikke mor???” ville Ældste vide.

Der er vist ikke nogen, der længere kan klage over manglende fotodokumentation – og slet ikke jeg, hvis det giver dig lyst til at tage derind en tur. Det var fantastisk hyggeligt og afslappet og kan anbefales. Måske især på denne årstid, hvor alle de fristende salgsboder med is, slik og hvad har vi, ikke har åbent og kan friste yngste i familien og dermed akkumulere ballade her og der og allevegne.

Frem »