Title

13. juli 2011

VenindetrĂŠf og lidt om tiden

Skrevet af Hende selv kl. 23:03 | Betragtninger,Billeder,Restaurant

Bare sĂ„ hyggeligt, SMS fra ÆldsteVeninde indlĂžb tirsdag – hun ville gerne byde mig pĂ„ middag i dag onsdag. PĂ„ sĂ„dan en regnvejrsdag var det rigtig dejligt at sidde og se frem til at skulle hygge sig med veninden sent pĂ„ eftermiddagen. Vi aftalte at mĂždes i RĂždovre Centrum lidt i fem, og ret typisk mig fandt jeg det en anelse vanskeligt at finde Butterfly. Det er jo desvĂŠrre stadig sĂ„dan, at jeg er i stand til at fare vild pĂ„ et badevĂŠrelse. Hvilket minder mig om, at jeg kraftigt Ăžnsker mig en GPS, for min gamle er stĂ„et af…

Vi dalrede lidt rundt og snakkede sĂ„ meget, at vi blev enige om, at vi hellere mĂ„tte sĂŠtte os pĂ„ en af fortovscafeerne. Her nĂžd vi lige en caffe latte – og nu kan man sĂ„ fĂ„ dem LowFat, sĂ„ det bad jeg om. Veninden bad om en almindelig latte, men mĂ„tte modtage undskyldning fra ekspedienten – fordi der kun var minimĂŠlk tilbage. Ergo fik vi begge en LatteLowFat, hehe. Jeg klager ikke! Og sĂ„ sludrede vi lĂžs, og latten forsvandt som dug for solen. Bagefter trallede vi lidt rundt og lurede pĂ„ blandt andet Ăžreringe i Magasin.

Veninden insisterede pĂ„, at jeg skulle have et sĂŠt Ăžreringe – og at Yngste ogsĂ„ skulle. “Det skal fejres, at I har fĂ„et huller i Ăžrerne!!” sagde hun, og jeg protesterede lidt, men der var ikke noget at gĂžre. Jeg valgte et par Ăžreringe til Yngste, som heldigvis havde udpeget for mig, hvad hun Ăžnskede sig. Faktisk Ăžnskede hun sig ALLE Ăžreringene – “Undtaget dem med dĂždningehoveder”. Det pigebarn, hun er da ogsĂ„ sĂ„ vanskelig! 😉 Vores ny Ăžreringe, som vi fĂžrst mĂ„ prĂžve om fem uger fra nu kan ses pĂ„ billederne her

og her… Dem, der er stjerneformede er tiltĂŠnkt Yngste.

Vi sluttede af pĂ„ Butterfly, hvor vi hyggede os over et par retter mad. Det er faktisk et ret godt koncept dĂ©r – der er et godt udvalg af forretter – samt hovedretter, og man kan sĂ„ spise f. eks. to retter for 178 kroner, hvilket vi gjorde. Uh, det var hyggeligt, der blev sludret frem og tilbage om bĂžrn, Ă„ndssvage SFO’er og meget andet godt. Det var rigtig skĂŠgt, for i sin pung fandt veninden en masse gamle billeder – og jeg var ved at gĂ„ i gulvet… der var ogsĂ„ et billede af “Anja, 20 Ă„r” – og sĂ„ dĂ„nede vi ellers begge to over, sĂ„ hurtigt som tiden dog gik – og var det virkelig 18 Ă„r siden… eller noget! Det er faktisk ret utroligt, at tiden sĂ„dan flyver afsted, for man fĂžler sig faktisk ikke en dag ĂŠldre, end for ti Ă„r siden. MĂ„ske en anelse mere voksen og fornuftig, men kun en anelse. Inden i er man ikke anderledes, end man altid har vĂŠret.

Det er faktisk en ret underlig stĂžrrelse, tiden. Indtil man bliver 18 Ă„r, er der den store nedtĂŠlling, til man endelig er “voksen” – eller det burde nĂŠrmere betegnes “myndig”, da kun et meget lille fĂ„tal kan siges at vĂŠre voksen som 18-Ă„rig. Derefter fĂžles tiden som en frĂ„dende strĂžm, der bare river Ă©n med. Videre og videre gĂ„r det, man bliver fĂŠrdiguddannet, man fĂ„r arbejde, nogen fĂ„r bĂžrn, andre igen fĂ„r hund og kat… men fĂŠlles for alle kan tiden mĂ„les pĂ„ bĂžrnenes eller kĂŠledyrenes alder.

For nĂ„r man har rundet de 29 og et par mĂ„neder, tĂŠnker man ikke lĂŠngere over, hvor gammel man bliver nĂŠste gang – tvĂŠrtimod prĂžver nogle at lade vĂŠre med at tĂŠnke pĂ„ det. Min hedengangne farmor, som jeg stadig savner, sagde tit, at hun ville Ăžnske, at nĂ„r man var blevet 85, sĂ„ vendte tiden og gik baglĂŠns, indtil man var omkring de 35 Ă„r igen. SĂ„ kunne den for hendes skyld godt rulle lidt frem og tilbage sĂ„dan… Og sĂ„ var hun i Ăžvrigt stadig 17 Ă„r inden i…

14. november 2010

SĂ„ lykkedes det endelig

Skrevet af Hende selv kl. 21:28 | Familie/venner,Restaurant

Ældsteveninden og jeg havde fĂ„et sat hinanden stĂŠvne i fredags – ude i RĂždovre centret. Planen var, at vi skulle mĂždes halv syv pĂ„ restaurant Butterfly. Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften, hvor hver en sten, der var rĂžget pĂ„ vejen, siden sidst, blev vendt og dissekkeret grundigt. Det er sĂ„dan noget, vi piger gĂžr. Lidt spĂžjst – kvinder ĂŠvler lĂžs med hinanden, og siger en hel masse ting – men de fortĂŠller egentlig bare hinanden, hvordan de har det. Eller sĂ„dan noget.

Som kvinde, synes jeg jo faktisk, vi siger en masse fornuftigt, hehe. Uagtet hvad nĂžd Ældsteveninden og jeg at sludre hele aftenen lang, jeg gad nok vide, om personalet pĂ„ Butterfly syntes, vi sad der lige lovlig lĂŠnge. Jeg kan kun anbefale Butterfly i RĂždovre Centrum – faktisk mĂ„ jeg hellere slĂŠbe SĂždSmukVeninde med derud igen, inden for nĂŠrmere fremtid. Det begynder at synes som lidt lĂŠnge siden, jeg har set hende. Øv… det gĂ„r jo slet ikke!

NĂ„… men Ældsteveninden og jeg fik hver isĂŠr en rigtig lĂŠkker oksemĂžrbradbĂžf, min var med pebersauce (jeg tror nemlig ikke, de jĂŠvner den… da det er flĂždesauce). Jeg kan ikke lige huske, hvad hendes var med – jeg tror, det var rĂždvinssauce – og forresten havde vi jo da ogsĂ„ fĂ„et os en forret, hver isĂŠr. Hun fik indbagte rejer – som hĂžrer hjemme blandt mine ‘fĂžr-gluten’-yndlingsforretter. Selv fik jeg rejer i hvidlĂžg, det er jeg ret sĂ„ glad for. Hvis ikke du har prĂžvet det, burde du – det er lĂŠkkert! Der blev snakket lĂžs om mĂŠnd og bĂžrn og arbejde i en lind strĂžm, inden vi pludselig opdagede, at vi havde fĂ„et spist os gennem hele to retter.

Bagefter blev vi enige om, at vi hellere mĂ„tte fĂ„ en dessert – jeg kunne altsĂ„ ikke spise mere, sĂ„ jeg fik en latte – ligesom hun ogsĂ„ gjorde – og JA, selvfĂžlgelig skulle der da rĂžrsukker i. Normalt drikker jeg min kaffe sort eller med minimĂŠlk – men ude i byen kan jeg godt lide at hĂŠlde rĂžrsukker i. SĂ„dan! *ser bestemt ud*. Henad ved klokken 22 blev vi “nĂždt” til at lette rumpen, og satte kurs mod RĂždovre bio for at se, om vi kunne fĂ„ en ekstra latte dĂ©r. DesvĂŠrre var der den aften koncert eller noget lignende, sĂ„ for at skĂ„ne os selv, valgte vi at aftale at ses igen, snarest – og tog hjem.

Note to self – man tager IKKE cowboyshorts pĂ„ over (godtnok 2 par) strĂžmpebukser med grove stĂžvler til – nĂ„r man ogsĂ„ skal uden for og gĂ„ et pĂŠnt lille stykke. SĂ„ kan jeg jo lĂŠre det til en anden gang… eller noget?!

24. maj 2009

Og sÄ fik jeg grÊsk

Skrevet af Hende selv kl. 20:50 | Restaurant,Shopaholic,Ud og Se

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstÄs. Men lad mig bare slÄ fast, jeg er ikke til grÊsk men til grÊsk! AltsÄ den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i KĂžbenhavns gader og strĂŠder fredag eftermiddag, og det lĂ„ i luften, at vi selvfĂžlgelig ogsĂ„ skulle tilgodese smagslĂžgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornĂžjede rundt i gaderne ved StudiestrĂŠde og FiolstrĂŠde. I sidstnĂŠvnte strĂŠde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tĂžj, jeg ikke kan modstĂ„. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altsĂ„ med – og hun forstyrrede mĂ„ske lidt de vibes, tĂžjet eventuelt mĂ„tte udsende. SĂ„ den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kĂŠlderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind pĂ„ Samos i Skindergade, dĂ©r lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige grĂŠske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dĂ©r, du gĂ„r hen for at fĂžre en stille samtale. Det er tvĂŠrtimod her, du hygger dig med store armbevĂŠgelser. AltsĂ„ Ăžh.. jah.. det er ikke til romantik som fx pĂ„ Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en grĂŠsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vĂŠlge mellem – maden var god og stĂŠrktkrydret. Vi blev begge mĂŠtte og fede, og pĂ„ intet tidspunkt blev der fĂŠrre mennesker.

Blandt andet kan nĂŠvnes de obligatoriske grĂŠske lamsefrikadeller – og ja, de rĂžg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spĂŠndende gryderetter med velsmagende tomatsauce og sĂ„ var der dolmades – er du pĂ„ grĂŠsk spisning, mĂ„ du altsĂ„ prĂžve dolmades med tzatziki til… og ogsĂ„ meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud pĂ„ menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i dĂžren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede pĂ„ at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sĂ„dan, at en gammel dame (hun var ĂŠldre, end man skulle tro) – der stod foran os i dĂžren – blev placeret ved vores bord. Vi sad sĂ„ tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hĂ„nden og Ăžnske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sĂžd, og viste frem af hvad hun havde scoret pĂ„ udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 Ă„r 😀

SÄ gÄr jeg fandme ogsÄ pÄ shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?