Jeg stÃ¥r midt i flytterod og hvad har vi ikke – og det betyder selvsagt, at alt mit dejlige tøj er pakket ned og væk i kasser… smartass som jeg er, snupper jeg selvfølgelig blandt andet sommerkjolen fra TopShop, jeg købte i forÃ¥ret, nu skal den flashes. AltsÃ¥.. nu den ligesom er dukket frem i bunkerne af tøj, ikke!

Problem… jeg kommer frem pÃ¥ arbejde og skal lige hente te. Vanen tro, spejler jeg mig lige. Skræk og rædsel, kjolen er faktisk særdeles gennemsigtig. Humm… man kan faktisk godt se en smule af min brystvorte gennem stoffet, der hvor BH’en glider ned. Fandens…. fandens…. hvad skal jeg dog gøre. Og om lidt er der møde, sÃ¥ kan jeg sidde dér og flashe babser. Og værre… man kan se, der hvor mine jeans stopper. FFD… nu er jeg eddermulme ond i sulet!

Nu kan jeg da godt love for, at jeg ved, hvordan det er, nÃ¥r man føler sig noget sÃ¥ jelly-dum! Jeg priser de højere magter, for at kollega overfor ikke er her i disse dage. Jeg ved nemlig, at han ville elske at sidde og kigge pÃ¥ denne her “tilstand”.

Argh… der er ikke andet at gøre end at pludselig fÃ¥ barn syg og køre hjem SÃ¥ hurtigt som muligt. SÃ¥ mÃ¥ jeg bare slæbe den bærbare med og arbejde hjemmefra. Sikke noget hø. Og hey, held i uheld.. jeg har ingen møder efter kl. 10!

Jeg ved godt, der ikke er skrevet meget på bloggen i den senere tid, jeg har ganske enkelt ikke tid. I går var vi faktisk ude og spise på La Perla, hvor der pludselig kom musik og sang. Tralala.. jeg tror dog ikke, det var opera.

Det var jo bonusSøns fødselsdag, hurra hurra for ham… 17 Ã¥r og aldrig kysset…

Maden var uanstændigt god, selv om både Big og jeg tilkastede min svigermors mad laange kælne blikke. Vi måtte erkende, at vi er nødt til at gå ind og få dén ret igen (saltimbocca). Jeg har beskrevet den før og vil ikke friste dig unødigt endnu en gang. Anmeldelsen kan søges på ordet saltimbocca i søgefeltet

Det er ganske vist – der er et vindue… istemte ungerne i kor. I gÃ¥r kunne jeg jo være superoverskudsmor, dels fordi jeg havde fÃ¥et gode nyheder, spist gærdejssnegl og kysset pÃ¥ min dejlige kæreste – i uvilkÃ¥rlig rækkefølge.

Derfor inviterede jeg ungerne ud at spise – vi skulle fejret det – skulle vi. SÃ¥ vi smuttede sÃ¥ en hurtig tur til Værløse, hvor restaurant Atlantico fik æren af at fylde vores sultne maver. Normalt plejer jeg at bestille isvand til maden, dels er det billigere – og dels glider maden nemmere ned pÃ¥ isvand. Ihvertfald nÃ¥r børnene er med… I gÃ¥r var der imidlertid sodavand til maden.

“Det er fordi, det er en særlig begivenhed” fastslog Ældste. Og jeg blev bare sÃ¥ glad, fordi den bemærkning, ikke, den viste bare SÃ… meget, at mine børn er i stand til at skelne finere nuancer – og ikke bare forventer at fÃ¥

Der blev ogsÃ¥ snakket godt gennem om den forestÃ¥ende – nu kan jeg snart godt røbe det for alvor… begivenhed. Og jo, der er noget, vi alle tre virkelig har savnet – der er et vindue i badeværelset! “Mor, sÃ¥ kan vi lukke det op, nÃ¥r Ældste har været derude og s…” “Hov hov… ” grinte jeg “man siger ikke sk… man siger..æhm… æh… ” der gik jeg sÃ¥ i stÃ¥, fordi jeg grinte af Yngstes spontane bemærkning.

Alt andet lige, er jeg glad for, at det ikke var mig, man skulle åbne vinduet efter, hehe.

Jeg kan slet ikke fatte, hvor heldig, jeg har været. Jeg glæder mig som en tissemyre pÃ¥ toppen af en myretue i stormvejr (intern joke mellem Big og jeg…)… det bliver sÃ¥ fedt at komme væk fra skimmelsvampen og indvendig vedligeholdspligt, der i den grad misforstÃ¥es fra udlejers side…

Der var en gang en rigtig hyggelig mindre restaurant i Hillerød, dér for enden af gågaden, når man havde passeret alle de mere eller mindre spændende butikker. Restauranten har til huse i et gammelt hvidt hus, og kan bryste sig af at kunne servere noget nær den allermest lukulliske italienske mad. Og dér var jeg heldig at blive inviteret hen i går. Min dejlige, betænksomme mand havde jo tænkt, at jeg skulle hen og smage lidt på herlighederne hos La Perla, da han selv har været der et par gange i embedsmæssigt medfør.

NÃ¥r Big og jeg gÃ¥r ud og spiser, deler vi regningen. Ja det lyder frygteligt uromantisk, jeg ved det godt. Det sker da ogsÃ¥ fra tid til anden, at en af os giver middagen. Det sker dog ikke sÃ¥ ofte, fordi priserne pÃ¥ en god middag ofte er skyhøje. Det gør jo, at det bliver noget af en udskrivning for en enkelt person. Derimod kan vi – nÃ¥r vi deler regningen, hvor uromantisk det end lyder, tillade os at spise ude lidt tiere, end vi ellers synes, vi ville kunne.

I gÃ¥r hyggede vi grundigt gennem og lagde ud med hver sin nøje udvalgte forret. Big fik minestronesuppe – og da jeg fik lov at smage, skal jeg hilse at sige, den er mægtig god. Min egen forret som var en gratin af søens indbyggere, nærmere betegnet Mare e Monti – som er rejer, kammuslinger og champignon, gratineret i ovn. Det smagte intet mindre end guddommeligt. Og det er virkelig store portioner, der anrettes. Vi valgte at fÃ¥ ½ flaske af husets vin til vores mad – hvilket viste sig at være et godt valg.

Der er bare sÃ¥ hyggeligt inden for, alt er holdt i gult og hvidt. Det giver gæsten en virkelig positiv og indbydende oplevelse, og der hviler en helt særlig hyggelig og afslappet atmosfære over hele foretagendet med de travle tjenere, der løber frem og tilbage og pÃ¥ høfligste vis betjener folk. Big og jeg valgte begge at fÃ¥ Saltimbocca Romana, som er kalvefilet m. emmenthalerost og parmaskinke i salvie/hvidvin sauce. Dertil fÃ¥r man en skÃ¥l med broccoli, smÃ¥ kartofler og tomat – altsammen ovnbagt. Jeg havde aldrig smagt retten før, og jeg kan godt sige, jeg er overmÃ¥de begejstret. Det smagte sÃ¥ englene mÃ¥ have kvædet en hel koncert. Gud, hvor var det lækkert!

Jeg kan vist roligt sige, at dér smutter vi snart hen igen, Big og jeg – for La Perla kan dét der med at lave mad. Betjeningen er ogsÃ¥ utroligt god, og der er meget fokus pÃ¥ at den enkelte spisende befinder sig godt. Stedet anbefales virkelig herfra…

Det er sandt, i fredags havde jeg inviteret min lækre kæreste ud at spise med ‘niv og ‘affel, fordi det var længe siden. Desuden fortjente vi det ogsÃ¥, og han var heller ikke sen til at sige ja med tak til.

Hos Vincent fik vi den mest lækre treretters-menu, vi har fÃ¥et i lange tider. Dét var ualmindelig godt. Der er en autentisk fransk stemning pÃ¥ restauranten, og jeg er ikke sikker, men jeg tror, at tjenerne er franske. Ham, der serverede for os, var ihvertfald typisk fransk. Stor gallisk næse, tynd og splejset med stort hÃ¥r – og en umiskendelig fransk væremÃ¥de. Eller ogsÃ¥ var han bare bøsse…

Vi fik allerførst en “entréz”, en lille skÃ¥l med jordskokkesuppe. Og gud hvor den smagte. Mmmm, det er lige sÃ¥ jeg sidder her og bliver sulten igen. Der skal nu ikke sÃ¥ meget til. Og dummedunk til ego. Jeg havde bestilt hummersuppe til forret, og tjah… sÃ¥ ved jeg ikke lige, hvor filmen knækkede.. men jeg troede, at de var udgÃ¥et for hummer og derfor gav os jordskokkesuppe til erstatning.

Derfor fik jeg ogsÃ¥ drukket lidt rigeligt af mit glas cremant. Det var sÃ¥ indtil Big kiggede pÃ¥ mig, og spurgte “Æhm.. du ved godt, det bare er en entrez.. du vil vel ikke drikke rødvin til din suppe?”. Jeg har nok lignet én, der var faldet ned fra mÃ¥nen. “Suppe??” sagde jeg overrasket. “Ja.. den kommer om lidt!”. SÃ¥ syntes jeg alligevel, det var for pinligt… og klappede i. Jo, selvfølgelig grinte Big…

Hummersuppe ankom og mættede særdeles, selv om jeg sendte meeeget lange øjne til Bigs lækre forret – risotto med trøffel… dén skulle jeg have taget. Næste gang fÃ¥r han suverænt lov at bestemme forretten. Hver gang vælger han noget, jeg er helt og aldeles vild med! Men.. denne gang ville han ikke bytte, piv!

Derudover fik Big en lækker lammefilet – jeg valgte oksemørbrad, begge garneret i den mest utrolige sauce og med superlækre hvidløgsbagte smÃ¥ kartofler til. Nej, hvor var det altsÃ¥ godt.

Til dessert fik Big Creme Brulée, som jeg smagte. Selv fik jeg chokoladekage med is og ananas i romlage… nams… det mÃ¥ltid var en konge og dronning værdigt.

Fem ud af fem mulige stjerner til Vincent. Prisen er absolut ogsÃ¥ rimelig, og gæsterne en stor blanding – bÃ¥de afslappet og fin pÃ¥klædning ses dér. Fælles for alle, de nyder maden overmÃ¥de!

Jeg elsker altsÃ¥ bare at være ude at spise “fint” med min dejlige mand… der er altsÃ¥ noget helt særligt over det, i mine øjne. Jeg er jo ogsÃ¥ sÃ¥ uforbederlig, gammeldags romantisk.

Intet nævnt, intet glemt, jeg ved det udmærket godt. Men glemmes skal det ikke, at jeg for første gang, nogen sinde, har været pÃ¥ Hard Rock café. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor det ikke er sket før, men sÃ¥dan blev det. Big foreslog velvidende dette, at vi sÃ¥ gik en tur derover og spiste, nÃ¥r vi havde set film. Og… jeg er altid sulten, sÃ¥ jeg sagde begejstret ja tak…

Det var lidt som at være kommet ind med firetoget fra landet, tænkte jeg. For stedet var fuldstændig autentisk indrettet, ja Hard Rock café kan ikke se anderledes ud. Stemningen var 100% amerikansk, og serveringspersonalet talte ogsÃ¥ engelsk. Og det skal da lige nævnes, jeg pÃ¥ intet tidspunkt har været i Guds eget land… Det er venlig og behagelig servering, man bliver hurtigt (det blev vi denne dag) anvist et bord og fÃ¥r udleveret menukort, og drikkelsen bliver bragt ret hurtigt efter seating.

Værd at bemærke, man kan fx vælge at fÃ¥ cola (de havde Pepsi eller Pepsi Max, viste det sig, da jeg bad om coca cola…) – og sÃ¥ snart du har tømt dit glas, kommer der en tjener og fylder det op igen. Det er uden ekstra i prisen. Til mændene er det nok en spændende oplysning, at de kvindelige tjenere er iført nogen ekstremt korte miniskørter. SÃ¥ korte, at de tangerer kategorien “skridtskørter”… Dette har dog ingen betydning for maden, som var ualmindelig god, mÃ¥lt ud fra en forventning om at fÃ¥ en stor, lækker burger. Bollen var hjemmebag, og bøffen er tydeligvis grillet pÃ¥ stenkulsgrill. Uhm, sagde vi.

Menuen kan downloades her… Jeg fik en “The Big Cheese”, en rigtig lækker burger med tre tykke skiver cheddar ost, mens Big valgte en S.O.E. burger med pebersauce og smørstegt bolle med guacamole og grillede løg. Det var næsten lige før jeg blev misundelig, sÃ¥ lækker sÃ¥ den ud. Men han var sød og gav mig noget af pebersaucen. Der kom en flaske ketchup pÃ¥ bordet – og sÃ¥ var vi ellers klar til at mæske os. Og jeg kan garantere for, at man bliver mæt og fed. Ved siden af – as a side fik vi caesars salad. Og den var absolut ogsÃ¥ yummy og tasty. Vi har dog ikke før prøvet udgaven med oliven til.

Bagefter vadede vi hele vejen opad Strøget, hele vejen omkring Illum og ned til Nørreport. Faktisk er denne rute en af mine favoritter, nÃ¥r jeg er i København, og det var slet ikke mindre hyggeligt af, at der pÃ¥ næsten hvert gadehjørne stod sælgere og falbød brændte mandler, bagte majs og andet godt. Alt dette mens skumringen sænkede sig, snefnuggene dalede ned og gjorde København hvid og smuk. Vel hjemme igen stod den pÃ¥ dejlig varm kaffe og te, og sÃ¥ var det lige, jeg ikke kunne styre mig. Jeg havde pænt holdt mig pÃ¥ mÃ¥tten, mens vi gik den lange rute – og slet ikke været i nogen af butikkerne, sÃ¥ jeg mÃ¥tte en tur pÃ¥ nettet og fandt en fin bluse, sÃ¥dan dér…

Jeg er villig til at skrive under, endda flere gange, pÃ¥, at indisk ikke kun er hellige køer! Nej, det er meget mere. Ihvertfald, hvis man lige kører en tur ned til byens ny indiske take-away. Big og jeg har været der nogle gange efterhÃ¥nden – og hver gang er vi, i dén grad, blevet positivt overrasket.

Du finder ham her… klik

Der er vist ingen, der kan lave en sÃ¥ hamrende lækker hummus, fuldfed med masser af kikært, olie, citronsaft og krydderier – som denne her inder. Og han langer den ene ret efter den anden over disken… og efter al sandsynlighed er de alle særdeles velkrydrede og velsmagende. Det er lige sÃ¥ man lader sig overvælde helt og aldeles, sÃ¥ godt smager det! Denne gang havde Big ringet og bestilt – jeg vidste ikke helt, hvad han valgte – men selv om det lyder plat at sige, sÃ¥ plejer vi at have rimelig ensrettede smagsløg.

Denne gang blev vi heller ikke snydt – vi fik et Naanbrød (uden hvidløg, denne gang – for at prøve) til deling – og derudover havde Big bestilt to indiske retter – Curry og Korma. Og vi bestiller med kylling, Big og søn har dog prøvet med lam – men kylling er bÃ¥de billigere og gør ingen forskel pÃ¥ den lækre smag. Alle retter pÃ¥ menukortet kan bestilles med lam eller kylling.

Inde i den – i øvrigt meget – pæne lille butik er disken fyldt med spændende indiske salater, og det ser virkelig lækkert ud. Betjeningen er hurtig, venlig og effektiv. Jo, han fÃ¥r 5 ud af 5 stjerner.

Se sÃ¥ at komme afsted og prøve?! Ikke…

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstås. Men lad mig bare slå fast, jeg er ikke til græsk men til græsk! Altså den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i Københavns gader og stræder fredag eftermiddag, og det lÃ¥ i luften, at vi selvfølgelig ogsÃ¥ skulle tilgodese smagsløgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornøjede rundt i gaderne ved Studiestræde og Fiolstræde. I sidstnævnte stræde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tøj, jeg ikke kan modstÃ¥. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altsÃ¥ med – og hun forstyrrede mÃ¥ske lidt de vibes, tøjet eventuelt mÃ¥tte udsende. SÃ¥ den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kælderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind pÃ¥ Samos i Skindergade, dér lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige græske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dér, du gÃ¥r hen for at føre en stille samtale. Det er tværtimod her, du hygger dig med store armbevægelser. AltsÃ¥ øh.. jah.. det er ikke til romantik som fx pÃ¥ Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en græsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vælge mellem – maden var god og stærktkrydret. Vi blev begge mætte og fede, og pÃ¥ intet tidspunkt blev der færre mennesker.

Blandt andet kan nævnes de obligatoriske græske lamsefrikadeller – og ja, de røg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spændende gryderetter med velsmagende tomatsauce og sÃ¥ var der dolmades – er du pÃ¥ græsk spisning, mÃ¥ du altsÃ¥ prøve dolmades med tzatziki til… og ogsÃ¥ meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud pÃ¥ menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i døren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede pÃ¥ at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sÃ¥dan, at en gammel dame (hun var ældre, end man skulle tro) – der stod foran os i døren – blev placeret ved vores bord. Vi sad sÃ¥ tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hÃ¥nden og ønske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sød, og viste frem af hvad hun havde scoret pÃ¥ udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 Ã¥r

Så går jeg fandme også på shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?

Inde i skoven mellem Værløse og Hareskov, midt i et sving – ligger den aldeles hyggelige restaurant Bryggeri Skovlyst og putter sig mellem træerne. Stilen er helt gammeldags – det brune træværk giver fornemmelsen af gammeldags krostue. Der er stillet perlegrus og træborde og bænke op, og der er ogsÃ¥ en “krohave” som i gamle dage. Med gamle træer og buske – og sidst men ikke mindst en “kro-bod” og en legeplads.

AltsÃ¥ et glimrende sted at suse hen med familien og indtage søndagsfrokosten – eller bare fÃ¥ en kop kaffe. Der er garanteret hygge! Og børn er velkomne, om sommeren er der et lebend pÃ¥ legepladsen ved Bryggeri Skovlyst. Som navnet antyder brygges der øl. Og det er ikke hvad som helst. Jeg bedyrer, at har man én gang smagt en af Bryggeri Skovlyst’s gode øller, er det ikke sidste gang. Det var det heller ikke for mit og Big’s vedkommende.

Fredag aften var Big og jeg nemlig de heldige – og taknemmelige – gæster pÃ¥ Bryggeri Skovlyst. Vi fik et dejligt bord ved vinduet, og det var ren hygge, blev vi enige om. En rigtig dejlig aften med god snak og sÃ¥dan noget – og vi valgte begge Torvemenuen. Sammen med menuen var der forslag til hvilken øl, der ville komplementere smagen pÃ¥ maden. Og dét gjorde den. Big bad om en Hvede Stout til forretten. Forretten var skindstegt rødfisk pÃ¥ supertyndt, lækkert stegt rugbrødsskive og majs beurré – i hummersauce. Det er ikke til at skrive, hvad det hed, men det smagte supersupersupergodt.

Hovedretten var tre store, tykke (og de var virkelig tykke) skiver lækker, rødstegt kalvemørbrad med kartoffel, rødløgsmarmelade og karamelliseret kastaniecreme samt rødvinssauce. Og hertil fik vi en anden øl til, der om muligt smagte endnu bedre end den første øl. Og der blev spist og grint og hygget. Desserten var ret bette men absolut ikke dårlig, og man var desuden så mæt, så det var intet mindre end en perfekt størrelse dessert at få. Vi var enige om, at det da var et superdejligt sted at spise, og selve indretningen i restauranten fører også tankerne hen på forne tider. Der var propfuldt af mennesker, så jeg anbefaler, at såfremt du får lyst til at prøve, så må der bestilles bord inden.

Efter maden måtte Big og jeg ud og trave lidt i skoven, så mætte og fede var vi blevet. Men det var sandt for dyden også skønt! Vi blev siden enige om, at det da ihvertfald var blandt de bedste steder, vi havde været ude at spise. Dér kan man godt tage hen en anden gang.

Prislejet? Det vil jeg påstå er absolut rimeligt. Man får utrolig, lækker mad og meget fin betjening og service, så fem ud af fem stjerner er ikke for lidt.

SÃ¥ denne fine, solrige lørdag i marts var Big og jeg ude og spise med kniv og gaffel. Jeg mÃ¥ sige, at ogsÃ¥ restaurant Atlantico – beliggende i Værløse – er en supergod restaurant. Vi havde begge to meget lyst til italiensk, sÃ¥ det var ret nærliggende at vælge denne restaurant – desuden har vi ogsÃ¥ været pÃ¥ den tidligere og fÃ¥et dejlig mad.

Det er en familierestaurant – og der er “plads” og hjerterum. Det mærkes tydeligt. Har man problemer med fx motorikken eller andet (selvom det ikke var tilfældet her, bortset fra en let udtalt Ã¥ndssløvhed efter en hÃ¥rd dag…), fÃ¥r man straks tilbudt hjælp. SmÃ¥ børn bliver rigget fint til ved bordet – og der er i det hele taget ingen problemer med smÃ¥folk. De mÃ¥ gerne være der. Som vi andre mÃ¥. Unge som ældre. Dengang mit køleskab stod af, spiste børnene og jeg pÃ¥ Atlantico tre dage i træk – og vi nød det ganske.

Det var en meget dejlig afslappet og hyggelig aften i al tosomhed over nogle dejlige glas vin, hvor vi fik smalltalket lidt under middagen og nydt stemningen, der bestemt er dejlig dér. Jeg synes, det er et velvalgt sted at spise en god middag med den, man har kær i sit hjerte – og jeg var ogsÃ¥ bare sÃ¥ glad for at være ude at spise med min ælskede. Det er noget, der sker for sjældent. Man burde gøre noget ved det, burde man. Dyrke tosomheden lidt bedre og huske det.

Mr. Big og jeg valgte sÃ¥ to forskellige forretter – der er desværre ingen billeder, sÃ¥ man mÃ¥ tro pÃ¥ sandheden i mine ord om retternes lækkerhed. Fordi det “var sÃ¥ forbasket længe siden”, valgte Big en rejecocktail, mens jeg hoppede ud i en, syntes jeg ihvertfald den lød til at være, spændende forret, jeg ikke havde prøvet før. En ret med nogen store lækre rejer i noget tomat og hvidvin plus hvidløg. Retten er desværre ikke pÃ¥ det online menukort. Og det smagte forrygende godt. Uhm, siger jeg bare. Det skal jeg altsÃ¥ prøve igen.

Vi var helt enige om, at vi skulle prøve en pastahovedret med trøffelsauce og oksemørbrad. Mums.. hvor det smagte. Og mætte blev vi ogsÃ¥. Jeg mÃ¥tte levne halvdelen, plads til tiramisu’en skulle der altsÃ¥ være. Uh, der glæder jeg mig allerede til at komme ind igen.

Hjemme igen bagefter fik vi slappet endnu mere af med kaffe og hinanden… lidt godt til alt, skal der jo være.

Den er god nok. Jeg har været ude og spise med bedstevennen i aften, og det var sÃ¥ hyggeligt, som det altid er. Der er vist ikke mange, der kender mig sÃ¥ godt, som han – pÃ¥ godt og ondt. Der blev grint, til vi fik ondt i maven og mÃ¥tte lade være at kigge pÃ¥ hinanden. Der blev spist og hyggesnakket. En dejlig aften. Og hvor var vi sÃ¥ henne?

Jeg vil lige benytte lejligheden til at anbefale thai-restauranten Thai4You. Her er der bÃ¥de restaurant og takeAway. Begge dele bliver flittigt benyttet, Big og jeg er især glade for takeAway-delen. Det er ikke en “fornem” restaurant – men absolut hyggelig efter min mening (og ogsÃ¥ bedstevennens). Det er en meget blandet kundekreds, der frekventerer Thai4You sÃ¥dan en fredag aften. Ældre par, yngre par (som os, hehe) og unge mennesker – prislaget er blandet. Man kan fÃ¥ lidt af hvert. Kun ét er sikkert – der er rigtig meget mad til pengene. Og det er virkelig lækker mad.

Vi valgte begge Paa Pia til forret, for at prøve noget nyt. Sædvanligvis får vi indbagte kæmperejer med chilisauce, men vi skulle lige prøve noget andet.

Paa pia. 4 stk mini-thai forÃ¥rsruller fyldt med svinekød, glasnudler, hvidkÃ¥l og gulerødder – med sød chilisauce

I aften valgte jeg at fÃ¥ Kaeng Pet (med oksekød), som jeg altid gør, mens bedstevennen tog den samme – bare med laks (han fÃ¥r nemlig ikke sÃ¥ tit laks). Den ret smager bare sÃ¥ forbasket dejligt, og jeg kan slet ikke lade være med at bestille den hver gang…

Kaeng pet. Kylling, oksekød eller svinekød stegt i rød karrysauce og kokosmælk med peberfrugt, bambusskud, auberginer, ananas og basilikum
Eller med and, kæmperejer eller laks

Det kan godt tage lidt tid nogengange, mens man venter pÃ¥ maden. Der kan det godt svare sig at bestille en forret, de kommer rimelig hurtigt – og den thailandske kvindelige tjener er sød og behagelig.

Et ekstra plus for restauranten er, at den ligger næsten lige over for Hillerød biocity. Så det er bare så nemt at gå ind og få sig en god middag, og så bagefter smutte i biografen. Bedstevennen og jeg var begge trætte, så det blev ikke til pubcrawl efter middagen, men en aftale om at mødes i påsken også. Med eller uden alle vores børn.

Da jeg havde krammet farvel overvejede jeg at smutte ind i biografen og se “Shopaholic”. Jeg vil sÃ¥ frygtelig gerne se den film, nu har jeg læst alle bøgerne i den sjove og underholdende serie af Sophie Kinsella. SÃ¥ nu vil jeg se filmen om den ødsle Rebecca Bloomwood… ja jeg vil sÃ¥!! Bare ikke i aften, jeg var for træt…

Det kan vel ikke kun være mig, der gerne vil se den??