Title

13. juli 2011

Venindetræf og lidt om tiden

Skrevet af Hende selv kl. 23:03 | Betragtninger,Billeder,Restaurant

Bare så hyggeligt, SMS fra ÆldsteVeninde indløb tirsdag – hun ville gerne byde mig på middag i dag onsdag. På sådan en regnvejrsdag var det rigtig dejligt at sidde og se frem til at skulle hygge sig med veninden sent på eftermiddagen. Vi aftalte at mødes i Rødovre Centrum lidt i fem, og ret typisk mig fandt jeg det en anelse vanskeligt at finde Butterfly. Det er jo desværre stadig sådan, at jeg er i stand til at fare vild på et badeværelse. Hvilket minder mig om, at jeg kraftigt ønsker mig en GPS, for min gamle er stået af…

Vi dalrede lidt rundt og snakkede så meget, at vi blev enige om, at vi hellere måtte sætte os på en af fortovscafeerne. Her nød vi lige en caffe latte – og nu kan man så få dem LowFat, så det bad jeg om. Veninden bad om en almindelig latte, men måtte modtage undskyldning fra ekspedienten – fordi der kun var minimælk tilbage. Ergo fik vi begge en LatteLowFat, hehe. Jeg klager ikke! Og så sludrede vi løs, og latten forsvandt som dug for solen. Bagefter trallede vi lidt rundt og lurede på blandt andet øreringe i Magasin.

Veninden insisterede på, at jeg skulle have et sæt øreringe – og at Yngste også skulle. “Det skal fejres, at I har fået huller i ørerne!!” sagde hun, og jeg protesterede lidt, men der var ikke noget at gøre. Jeg valgte et par øreringe til Yngste, som heldigvis havde udpeget for mig, hvad hun ønskede sig. Faktisk ønskede hun sig ALLE øreringene – “Undtaget dem med dødningehoveder”. Det pigebarn, hun er da også så vanskelig! ;) Vores ny øreringe, som vi først må prøve om fem uger fra nu kan ses på billederne her

og her… Dem, der er stjerneformede er tiltænkt Yngste.

Vi sluttede af på Butterfly, hvor vi hyggede os over et par retter mad. Det er faktisk et ret godt koncept dér – der er et godt udvalg af forretter – samt hovedretter, og man kan så spise f. eks. to retter for 178 kroner, hvilket vi gjorde. Uh, det var hyggeligt, der blev sludret frem og tilbage om børn, åndssvage SFO’er og meget andet godt. Det var rigtig skægt, for i sin pung fandt veninden en masse gamle billeder – og jeg var ved at gå i gulvet… der var også et billede af “Anja, 20 år” – og så dånede vi ellers begge to over, så hurtigt som tiden dog gik – og var det virkelig 18 år siden… eller noget! Det er faktisk ret utroligt, at tiden sådan flyver afsted, for man føler sig faktisk ikke en dag ældre, end for ti år siden. Måske en anelse mere voksen og fornuftig, men kun en anelse. Inden i er man ikke anderledes, end man altid har været.

Hjemme igen fandt jeg Big i gang med raid, og efter lidt køsch var det tid til at checke mail og andet godt på den anden computer. Så sandelig, tiden flyver afsted…

Det er faktisk en ret underlig størrelse, tiden. Indtil man bliver 18 år, er der den store nedtælling, til man endelig er “voksen” – eller det burde nærmere betegnes “myndig”, da kun et meget lille fåtal kan siges at være voksen som 18-årig. Derefter føles tiden som en frådende strøm, der bare river én med. Videre og videre går det, man bliver færdiguddannet, man får arbejde, nogen får børn, andre igen får hund og kat… men fælles for alle kan tiden måles på børnenes eller kæledyrenes alder.

For når man har rundet de 29 og et par måneder, tænker man ikke længere over, hvor gammel man bliver næste gang – tværtimod prøver nogle at lade være med at tænke på det. Min hedengangne farmor, som jeg stadig savner, sagde tit, at hun ville ønske, at når man var blevet 85, så vendte tiden og gik baglæns, indtil man var omkring de 35 år igen. Så kunne den for hendes skyld godt rulle lidt frem og tilbage sådan… Og så var hun i øvrigt stadig 17 år inden i…

14. november 2010

Så lykkedes det endelig

Skrevet af Hende selv kl. 21:28 | Familie/venner,Restaurant

Ældsteveninden og jeg havde fået sat hinanden stævne i fredags – ude i Rødovre centret. Planen var, at vi skulle mødes halv syv på restaurant Butterfly. Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften, hvor hver en sten, der var røget på vejen, siden sidst, blev vendt og dissekkeret grundigt. Det er sådan noget, vi piger gør. Lidt spøjst – kvinder ævler løs med hinanden, og siger en hel masse ting – men de fortæller egentlig bare hinanden, hvordan de har det. Eller sådan noget.

Som kvinde, synes jeg jo faktisk, vi siger en masse fornuftigt – og ovenstående formulering må være Bigs, hehe. Uagtet hvad nød Ældsteveninden og jeg at sludre hele aftenen lang, jeg gad nok vide, om personalet på Butterfly syntes, vi sad der lige lovlig længe. Jeg kan kun anbefale Butterfly i Rødovre Centrum – faktisk må jeg hellere slæbe SødSmukVeninde med derud igen, inden for nærmere fremtid. Det begynder at synes som lidt længe siden, jeg har set hende. Øv… det går jo slet ikke!

Nå… men Ældsteveninden og jeg fik hver især en rigtig lækker oksemørbradbøf, min var med pebersauce (jeg tror nemlig ikke, de jævner den… da det er flødesauce). Jeg kan ikke lige huske, hvad hendes var med – jeg tror, det var rødvinssauce – og forresten havde vi jo da også fået os en forret, hver især. Hun fik indbagte rejer – som hører hjemme blandt mine ‘før-gluten’-yndlingsforretter. Selv fik jeg rejer i hvidløg, det er jeg ret så glad for. Hvis ikke du har prøvet det, burde du – det er lækkert! Der blev snakket løs om mænd og børn og arbejde i en lind strøm, inden vi pludselig opdagede, at vi havde fået spist os gennem hele to retter.

Bagefter blev vi enige om, at vi hellere måtte få en dessert – jeg kunne altså ikke spise mere, så jeg fik en latte – ligesom hun også gjorde – og JA, selvfølgelig skulle der da rørsukker i. Normalt drikker jeg min kaffe sort eller med minimælk – men ude i byen kan jeg godt lide at hælde rørsukker i. Sådan! *ser bestemt ud*. Henad ved klokken 22 blev vi “nødt” til at lette rumpen, og satte kurs mod Rødovre bio for at se, om vi kunne få en ekstra latte dér. Desværre var der den aften koncert eller noget lignende, så for at skåne os selv, valgte vi at aftale at ses igen, snarest – og tog hjem.

Her var ham den dejlige Big klar med en spand te til mig, der frøs pænt. Note to self – man tager IKKE cowboyshorts på over (godtnok 2 par) strømpebukser med grove støvler til – når man også skal uden for og gå et pænt lille stykke. Så kan jeg jo lære det til en anden gang… eller noget?!

Mums det var dejligt

Skrevet af Hende selv kl. 12:10 | Det sker,Restaurant

Ja, det var jo hurtigt overstået at få kigget på det i forrige indlæg omtalte Wishlist. Jeg vil hellere anbefale GiftManager, som har den fede utility, at man kan uploade billeder af det ønskede…

I går aftes var Big og jeg ude at spise med kniv og gaffel. Der var jo pludselig en masse gode grunde til at fejre livet lidt, vi har haft 5-årsjubilæum – og snart kalder London! JO, vi syntes helt bestemt, at vi fortjente at have det lidt godt. Så i går satte vi kurs mod Restaurant Atlantico i Værløse. Du godeste hvor får man god mad dér.

Rigtig, lækker og veltillavet mad er det – og sammenholdt med den utroligt venlige og kompetente betjening får man en dejlig oplevelse på Atlantico, hvis man spiser dér. Priserne er absolut acceptable, og der er meget mad for pengene. Endvidere er børn velkomne i restauranten, hvilket også er et plus for os, der har børn.

Det kan kun anbefales. Fra menukortet valgte vi begge at få en god gammeldags rejecocktail. Det lyder måske lidt tosset, men der er forskel på rejecocktails er der. Den man får på Atlantico ligger klart i den for rejecocktails gældende elitære ende – med store gode og velsmagende rejer i en lækker (hjemmerørt?) sauce med salat og asparges – præcis som sådan én skal være. Vi valgte, ikke at få dessert – og man kan i øvrigt vælge mellem 4 faste menuer. Det gjorde vi dog ikke i går, i stedet fik jeg oksemørbrad med pebersauce – og Big valgte oksefilet med gorgonzolasauce.

Til begge retterne var der godt med tilbehør – og kødet var mørt og lækkert og lige tilpas stegt. Saucen smagte så englene gav et ekstra trut i trompeten, så med den lækre “husets vin” til – var det en superdejlig og vidunderlig middag. Vi blev begge meget mætte, hehe. Efterfølgende smuttede vi i Blockbuster i Farum, Big har jo samlergen, for hvad angår BluRay-film. Han er faktisk god til at finde nogen film, man godt gider se. Og det er næsten aldrig den slags film, jeg selv ville købe – for jeg er meget ovre i Notting Hill og The Proposal-genren… sammen med My Big Fat Greek Wedding (har ikke set 2′eren). Så det er altid interessant :)

Vi var åbenbart ikke alt for proppede, for vi fik også en pose Dippedutter og dipmix med hjem – ja det var min skyld, jeg erkender det blankt. “Det så bare så lækkert ud!!!” sagde hun…. (og fortrængte den dårlige samvittighed)

10. juni 2010

Gennemsigtigt tøj er ikke in

Skrevet af Hende selv kl. 08:59 | Det sker,Restaurant

Jeg står midt i flytterod og hvad har vi ikke – og det betyder selvsagt, at alt mit dejlige tøj er pakket ned og væk i kasser… smartass som jeg er, snupper jeg selvfølgelig blandt andet sommerkjolen fra TopShop, jeg købte i foråret, nu skal den flashes. Altså.. nu den ligesom er dukket frem i bunkerne af tøj, ikke!

Problem… jeg kommer frem på arbejde og skal lige hente te. Vanen tro, spejler jeg mig lige. Skræk og rædsel, kjolen er faktisk særdeles gennemsigtig. Humm… man kan faktisk godt se en smule af min brystvorte gennem stoffet, der hvor BH’en glider ned. Fandens…. fandens…. hvad skal jeg dog gøre. Og om lidt er der møde, så kan jeg sidde dér og flashe babser. Og værre… man kan se, der hvor mine jeans stopper. FFD… nu er jeg eddermulme ond i sulet!

Nu kan jeg da godt love for, at jeg ved, hvordan det er, når man føler sig noget så jelly-dum! Jeg priser de højere magter, for at kollega overfor ikke er her i disse dage. Jeg ved nemlig, at han ville elske at sidde og kigge på denne her “tilstand”.

Argh… der er ikke andet at gøre end at pludselig få barn syg og køre hjem :( Så hurtigt som muligt. Så må jeg bare slæbe den bærbare med og arbejde hjemmefra. Sikke noget hø. Og hey, held i uheld.. jeg har ingen møder efter kl. 10!

Jeg ved godt, der ikke er skrevet meget på bloggen i den senere tid, jeg har ganske enkelt ikke tid. I går var vi faktisk ude og spise på La Perla, hvor der pludselig kom musik og sang. Tralala.. jeg tror dog ikke, det var opera.

Det var jo bonusSøns fødselsdag, hurra hurra for ham… 17 år og aldrig kysset…

Maden var uanstændigt god, selv om både Big og jeg tilkastede min svigermors mad laange kælne blikke. Vi måtte erkende, at vi er nødt til at gå ind og få dén ret igen (saltimbocca). Jeg har beskrevet den før og vil ikke friste dig unødigt endnu en gang. Anmeldelsen kan søges på ordet saltimbocca i søgefeltet ;)

22. april 2010

Der er et vindue

Skrevet af Hende selv kl. 13:12 | Det sker,Restaurant

Det er ganske vist – der er et vindue… istemte ungerne i kor. I går kunne jeg jo være superoverskudsmor, dels fordi jeg havde fået gode nyheder, spist gærdejssnegl og kysset på min dejlige kæreste – i uvilkårlig rækkefølge.

Derfor inviterede jeg ungerne ud at spise – vi skulle fejret det – skulle vi. Så vi smuttede så en hurtig tur til Værløse, hvor restaurant Atlantico fik æren af at fylde vores sultne maver. Normalt plejer jeg at bestille isvand til maden, dels er det billigere – og dels glider maden nemmere ned på isvand. Ihvertfald når børnene er med… I går var der imidlertid sodavand til maden.

“Det er fordi, det er en særlig begivenhed” fastslog Ældste. Og jeg blev bare så glad, fordi den bemærkning, ikke, den viste bare SÅ meget, at mine børn er i stand til at skelne finere nuancer – og ikke bare forventer at få :D

Der blev også snakket godt gennem om den forestående – nu kan jeg snart godt røbe det for alvor… begivenhed. Og jo, der er noget, vi alle tre virkelig har savnet – der er et vindue i badeværelset! “Mor, så kan vi lukke det op, når Ældste har været derude og s…” “Hov hov… ” grinte jeg “man siger ikke sk… man siger..æhm… æh… ” der gik jeg så i stå, fordi jeg grinte af Yngstes spontane bemærkning.

Alt andet lige, er jeg glad for, at det ikke var mig, man skulle åbne vinduet efter, hehe.

Jeg kan slet ikke fatte, hvor heldig, jeg har været. Jeg glæder mig som en tissemyre på toppen af en myretue i stormvejr (intern joke mellem Big og jeg…)… det bliver så fedt at komme væk fra skimmelsvampen og indvendig vedligeholdspligt, der i den grad misforståes fra udlejers side…

17. april 2010

La Perla – en perle i Hillerød

Skrevet af Hende selv kl. 16:13 | Restaurant

Der var en gang en rigtig hyggelig mindre restaurant i Hillerød, dér for enden af gågaden, når man havde passeret alle de mere eller mindre spændende butikker. Restauranten har til huse i et gammelt hvidt hus, og kan bryste sig af at kunne servere noget nær den allermest lukulliske italienske mad. Og dér var jeg heldig at blive inviteret hen i går. Min dejlige, betænksomme mand havde jo tænkt, at jeg skulle hen og smage lidt på herlighederne hos La Perla, da han selv har været der et par gange i embedsmæssigt medfør.

Når Big og jeg går ud og spiser, deler vi regningen. Ja det lyder frygteligt uromantisk, jeg ved det godt. Det sker da også fra tid til anden, at en af os giver middagen. Det sker dog ikke så ofte, fordi priserne på en god middag ofte er skyhøje. Det gør jo, at det bliver noget af en udskrivning for en enkelt person. Derimod kan vi – når vi deler regningen, hvor uromantisk det end lyder, tillade os at spise ude lidt tiere, end vi ellers synes, vi ville kunne.

I går hyggede vi grundigt gennem og lagde ud med hver sin nøje udvalgte forret. Big fik minestronesuppe – og da jeg fik lov at smage, skal jeg hilse at sige, den er mægtig god. Min egen forret som var en gratin af søens indbyggere, nærmere betegnet Mare e Monti – som er rejer, kammuslinger og champignon, gratineret i ovn. Det smagte intet mindre end guddommeligt. Og det er virkelig store portioner, der anrettes. Vi valgte at få ½ flaske af husets vin til vores mad – hvilket viste sig at være et godt valg.

Der er bare så hyggeligt inden for, alt er holdt i gult og hvidt. Det giver gæsten en virkelig positiv og indbydende oplevelse, og der hviler en helt særlig hyggelig og afslappet atmosfære over hele foretagendet med de travle tjenere, der løber frem og tilbage og på høfligste vis betjener folk. Big og jeg valgte begge at få Saltimbocca Romana, som er kalvefilet m. emmenthalerost og parmaskinke i salvie/hvidvin sauce. Dertil får man en skål med broccoli, små kartofler og tomat – altsammen ovnbagt. Jeg havde aldrig smagt retten før, og jeg kan godt sige, jeg er overmåde begejstret. Det smagte så englene må have kvædet en hel koncert. Gud, hvor var det lækkert!

Jeg kan vist roligt sige, at dér smutter vi snart hen igen, Big og jeg – for La Perla kan dét der med at lave mad. Betjeningen er også utroligt god, og der er meget fokus på at den enkelte spisende befinder sig godt. Stedet anbefales virkelig herfra…

10. februar 2010

Besøg Vincent

Skrevet af Hende selv kl. 10:24 | Restaurant

Det er sandt, i fredags havde jeg inviteret min lækre kæreste ud at spise med ‘niv og ‘affel, fordi det var længe siden. Desuden fortjente vi det også, og han var heller ikke sen til at sige ja med tak til.

Hos Vincent fik vi den mest lækre treretters-menu, vi har fået i lange tider. Dét var ualmindelig godt. Der er en autentisk fransk stemning på restauranten, og jeg er ikke sikker, men jeg tror, at tjenerne er franske. Ham, der serverede for os, var ihvertfald typisk fransk. Stor gallisk næse, tynd og splejset med stort hår – og en umiskendelig fransk væremåde. Eller også var han bare bøsse…

Vi fik allerførst en “entréz”, en lille skål med jordskokkesuppe. Og gud hvor den smagte. Mmmm, det er lige så jeg sidder her og bliver sulten igen. Der skal nu ikke så meget til. Og dummedunk til ego. Jeg havde bestilt hummersuppe til forret, og tjah… så ved jeg ikke lige, hvor filmen knækkede.. men jeg troede, at de var udgået for hummer og derfor gav os jordskokkesuppe til erstatning.

Derfor fik jeg også drukket lidt rigeligt af mit glas cremant. Det var så indtil Big kiggede på mig, og spurgte “Æhm.. du ved godt, det bare er en entrez.. du vil vel ikke drikke rødvin til din suppe?”. Jeg har nok lignet én, der var faldet ned fra månen. “Suppe??” sagde jeg overrasket. “Ja.. den kommer om lidt!”. Så syntes jeg alligevel, det var for pinligt… og klappede i. Jo, selvfølgelig grinte Big…

Hummersuppe ankom og mættede særdeles, selv om jeg sendte meeeget lange øjne til Bigs lækre forret – risotto med trøffel… dén skulle jeg have taget. Næste gang får han suverænt lov at bestemme forretten. Hver gang vælger han noget, jeg er helt og aldeles vild med! Men.. denne gang ville han ikke bytte, piv!

Derudover fik Big en lækker lammefilet – jeg valgte oksemørbrad, begge garneret i den mest utrolige sauce og med superlækre hvidløgsbagte små kartofler til. Nej, hvor var det altså godt.

Til dessert fik Big Creme Brulée, som jeg smagte. Selv fik jeg chokoladekage med is og ananas i romlage… nams… det måltid var en konge og dronning værdigt.

Fem ud af fem mulige stjerner til Vincent. Prisen er absolut også rimelig, og gæsterne en stor blanding – både afslappet og fin påklædning ses dér. Fælles for alle, de nyder maden overmåde!

Jeg elsker altså bare at være ude at spise “fint” med min dejlige mand… der er altså noget helt særligt over det, i mine øjne. Jeg er jo også så uforbederlig, gammeldags romantisk.

20. december 2009

Hard Rock café

Skrevet af Hende selv kl. 18:14 | Billeder,Restaurant,Shopaholic

Intet nævnt, intet glemt, jeg ved det udmærket godt. Men glemmes skal det ikke, at jeg for første gang, nogen sinde, har været på Hard Rock café. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor det ikke er sket før, men sådan blev det. Big foreslog velvidende dette, at vi så gik en tur derover og spiste, når vi havde set film. Og… jeg er altid sulten, så jeg sagde begejstret ja tak…

Det var lidt som at være kommet ind med firetoget fra landet, tænkte jeg. For stedet var fuldstændig autentisk indrettet, ja Hard Rock café kan ikke se anderledes ud. Stemningen var 100% amerikansk, og serveringspersonalet talte også engelsk. Og det skal da lige nævnes, jeg på intet tidspunkt har været i Guds eget land… Det er venlig og behagelig servering, man bliver hurtigt (det blev vi denne dag) anvist et bord og får udleveret menukort, og drikkelsen bliver bragt ret hurtigt efter seating.

Værd at bemærke, man kan fx vælge at få cola (de havde Pepsi eller Pepsi Max, viste det sig, da jeg bad om coca cola…) – og så snart du har tømt dit glas, kommer der en tjener og fylder det op igen. Det er uden ekstra i prisen. Til mændene er det nok en spændende oplysning, at de kvindelige tjenere er iført nogen ekstremt korte miniskørter. Så korte, at de tangerer kategorien “skridtskørter”… Dette har dog ingen betydning for maden, som var ualmindelig god, målt ud fra en forventning om at få en stor, lækker burger. Bollen var hjemmebag, og bøffen er tydeligvis grillet på stenkulsgrill. Uhm, sagde vi.

Menuen kan downloades her… Jeg fik en “The Big Cheese”, en rigtig lækker burger med tre tykke skiver cheddar ost, mens Big valgte en S.O.E. burger med pebersauce og smørstegt bolle med guacamole og grillede løg. Det var næsten lige før jeg blev misundelig, så lækker så den ud. Men han var sød og gav mig noget af pebersaucen. Der kom en flaske ketchup på bordet – og så var vi ellers klar til at mæske os. Og jeg kan garantere for, at man bliver mæt og fed. Ved siden af – as a side fik vi caesars salad. Og den var absolut også yummy og tasty. Vi har dog ikke før prøvet udgaven med oliven til.

Bagefter vadede vi hele vejen opad Strøget, hele vejen omkring Illum og ned til Nørreport. Faktisk er denne rute en af mine favoritter, når jeg er i København, og det var slet ikke mindre hyggeligt af, at der på næsten hvert gadehjørne stod sælgere og falbød brændte mandler, bagte majs og andet godt. Alt dette mens skumringen sænkede sig, snefnuggene dalede ned og gjorde København hvid og smuk. Vel hjemme igen stod den på dejlig varm kaffe og te, og så var det lige, jeg ikke kunne styre mig. Jeg havde pænt holdt mig på måtten, mens vi gik den lange rute – og slet ikke været i nogen af butikkerne, så jeg måtte en tur på nettet og fandt en fin bluse, sådan dér…

5. juni 2009

Indisk er ikke kun hellige køer

Skrevet af Hende selv kl. 19:38 | Links,Restaurant,Weekend

Jeg er villig til at skrive under, endda flere gange, på, at indisk ikke kun er hellige køer! Nej, det er meget mere. Ihvertfald, hvis man lige kører en tur ned til byens ny indiske take-away. Big og jeg har været der nogle gange efterhånden – og hver gang er vi, i dén grad, blevet positivt overrasket.

Du finder ham her… klik

Der er vist ingen, der kan lave en så hamrende lækker hummus, fuldfed med masser af kikært, olie, citronsaft og krydderier – som denne her inder. Og han langer den ene ret efter den anden over disken… og efter al sandsynlighed er de alle særdeles velkrydrede og velsmagende. Det er lige så man lader sig overvælde helt og aldeles, så godt smager det! Denne gang havde Big ringet og bestilt – jeg vidste ikke helt, hvad han valgte – men selv om det lyder plat at sige, så plejer vi at have rimelig ensrettede smagsløg.

Denne gang blev vi heller ikke snydt – vi fik et Naanbrød (uden hvidløg, denne gang – for at prøve) til deling – og derudover havde Big bestilt to indiske retter – Curry og Korma. Og vi bestiller med kylling, Big og søn har dog prøvet med lam – men kylling er både billigere og gør ingen forskel på den lækre smag. Alle retter på menukortet kan bestilles med lam eller kylling.

Inde i den – i øvrigt meget – pæne lille butik er disken fyldt med spændende indiske salater, og det ser virkelig lækkert ud. Betjeningen er hurtig, venlig og effektiv. Jo, han får 5 ud af 5 stjerner.

Se så at komme afsted og prøve?! Ikke…

24. maj 2009

Og så fik jeg græsk

Skrevet af Hende selv kl. 20:50 | Restaurant,Shopaholic,Ud og Se

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstås. Men lad mig bare slå fast, jeg er ikke til græsk men til græsk! Altså den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i Københavns gader og stræder fredag eftermiddag, og det lå i luften, at vi selvfølgelig også skulle tilgodese smagsløgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornøjede rundt i gaderne ved Studiestræde og Fiolstræde. I sidstnævnte stræde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tøj, jeg ikke kan modstå. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altså med – og hun forstyrrede måske lidt de vibes, tøjet eventuelt måtte udsende. Så den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kælderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind på Samos i Skindergade, dér lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige græske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dér, du går hen for at føre en stille samtale. Det er tværtimod her, du hygger dig med store armbevægelser. Altså øh.. jah.. det er ikke til romantik som fx på Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en græsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vælge mellem – maden var god og stærktkrydret. Vi blev begge mætte og fede, og på intet tidspunkt blev der færre mennesker.

Blandt andet kan nævnes de obligatoriske græske lamsefrikadeller – og ja, de røg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spændende gryderetter med velsmagende tomatsauce og så var der dolmades – er du på græsk spisning, må du altså prøve dolmades med tzatziki til… og også meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud på menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i døren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede på at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sådan, at en gammel dame (hun var ældre, end man skulle tro) – der stod foran os i døren – blev placeret ved vores bord. Vi sad så tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hånden og ønske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sød, og viste frem af hvad hun havde scoret på udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 år :D

Så går jeg fandme også på shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?

Frem »