Bare sÃ¥ hyggeligt, SMS fra ÆldsteVeninde indløb tirsdag – hun ville gerne byde mig pÃ¥ middag i dag onsdag. PÃ¥ sÃ¥dan en regnvejrsdag var det rigtig dejligt at sidde og se frem til at skulle hygge sig med veninden sent pÃ¥ eftermiddagen. Vi aftalte at mødes i Rødovre Centrum lidt i fem, og ret typisk mig fandt jeg det en anelse vanskeligt at finde Butterfly. Det er jo desværre stadig sÃ¥dan, at jeg er i stand til at fare vild pÃ¥ et badeværelse. Hvilket minder mig om, at jeg kraftigt ønsker mig en GPS, for min gamle er stÃ¥et af…

Vi dalrede lidt rundt og snakkede sÃ¥ meget, at vi blev enige om, at vi hellere mÃ¥tte sætte os pÃ¥ en af fortovscafeerne. Her nød vi lige en caffe latte – og nu kan man sÃ¥ fÃ¥ dem LowFat, sÃ¥ det bad jeg om. Veninden bad om en almindelig latte, men mÃ¥tte modtage undskyldning fra ekspedienten – fordi der kun var minimælk tilbage. Ergo fik vi begge en LatteLowFat, hehe. Jeg klager ikke! Og sÃ¥ sludrede vi løs, og latten forsvandt som dug for solen. Bagefter trallede vi lidt rundt og lurede pÃ¥ blandt andet øreringe i Magasin.

Veninden insisterede pÃ¥, at jeg skulle have et sæt øreringe – og at Yngste ogsÃ¥ skulle. “Det skal fejres, at I har fÃ¥et huller i ørerne!!” sagde hun, og jeg protesterede lidt, men der var ikke noget at gøre. Jeg valgte et par øreringe til Yngste, som heldigvis havde udpeget for mig, hvad hun ønskede sig. Faktisk ønskede hun sig ALLE øreringene – “Undtaget dem med dødningehoveder”. Det pigebarn, hun er da ogsÃ¥ sÃ¥ vanskelig! Vores ny øreringe, som vi først mÃ¥ prøve om fem uger fra nu kan ses pÃ¥ billederne her

og her… Dem, der er stjerneformede er tiltænkt Yngste.

Vi sluttede af pÃ¥ Butterfly, hvor vi hyggede os over et par retter mad. Det er faktisk et ret godt koncept dér – der er et godt udvalg af forretter – samt hovedretter, og man kan sÃ¥ spise f. eks. to retter for 178 kroner, hvilket vi gjorde. Uh, det var hyggeligt, der blev sludret frem og tilbage om børn, Ã¥ndssvage SFO’er og meget andet godt. Det var rigtig skægt, for i sin pung fandt veninden en masse gamle billeder – og jeg var ved at gÃ¥ i gulvet… der var ogsÃ¥ et billede af “Anja, 20 Ã¥r” – og sÃ¥ dÃ¥nede vi ellers begge to over, sÃ¥ hurtigt som tiden dog gik – og var det virkelig 18 Ã¥r siden… eller noget! Det er faktisk ret utroligt, at tiden sÃ¥dan flyver afsted, for man føler sig faktisk ikke en dag ældre, end for ti Ã¥r siden. MÃ¥ske en anelse mere voksen og fornuftig, men kun en anelse. Inden i er man ikke anderledes, end man altid har været.

Hjemme igen fandt jeg Big i gang med raid, og efter lidt køsch var det tid til at checke mail og andet godt pÃ¥ den anden computer. SÃ¥ sandelig, tiden flyver afsted…

Det er faktisk en ret underlig størrelse, tiden. Indtil man bliver 18 Ã¥r, er der den store nedtælling, til man endelig er “voksen” – eller det burde nærmere betegnes “myndig”, da kun et meget lille fÃ¥tal kan siges at være voksen som 18-Ã¥rig. Derefter føles tiden som en frÃ¥dende strøm, der bare river én med. Videre og videre gÃ¥r det, man bliver færdiguddannet, man fÃ¥r arbejde, nogen fÃ¥r børn, andre igen fÃ¥r hund og kat… men fælles for alle kan tiden mÃ¥les pÃ¥ børnenes eller kæledyrenes alder.

For nÃ¥r man har rundet de 29 og et par mÃ¥neder, tænker man ikke længere over, hvor gammel man bliver næste gang – tværtimod prøver nogle at lade være med at tænke pÃ¥ det. Min hedengangne farmor, som jeg stadig savner, sagde tit, at hun ville ønske, at nÃ¥r man var blevet 85, sÃ¥ vendte tiden og gik baglæns, indtil man var omkring de 35 Ã¥r igen. SÃ¥ kunne den for hendes skyld godt rulle lidt frem og tilbage sÃ¥dan… Og sÃ¥ var hun i øvrigt stadig 17 Ã¥r inden i…

Ældsteveninden og jeg havde fÃ¥et sat hinanden stævne i fredags – ude i Rødovre centret. Planen var, at vi skulle mødes halv syv pÃ¥ restaurant Butterfly. Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften, hvor hver en sten, der var røget pÃ¥ vejen, siden sidst, blev vendt og dissekkeret grundigt. Det er sÃ¥dan noget, vi piger gør. Lidt spøjst – kvinder ævler løs med hinanden, og siger en hel masse ting – men de fortæller egentlig bare hinanden, hvordan de har det. Eller sÃ¥dan noget.

Som kvinde, synes jeg jo faktisk, vi siger en masse fornuftigt – og ovenstÃ¥ende formulering mÃ¥ være Bigs, hehe. Uagtet hvad nød Ældsteveninden og jeg at sludre hele aftenen lang, jeg gad nok vide, om personalet pÃ¥ Butterfly syntes, vi sad der lige lovlig længe. Jeg kan kun anbefale Butterfly i Rødovre Centrum – faktisk mÃ¥ jeg hellere slæbe SødSmukVeninde med derud igen, inden for nærmere fremtid. Det begynder at synes som lidt længe siden, jeg har set hende. Øv… det gÃ¥r jo slet ikke!

NÃ¥… men Ældsteveninden og jeg fik hver især en rigtig lækker oksemørbradbøf, min var med pebersauce (jeg tror nemlig ikke, de jævner den… da det er flødesauce). Jeg kan ikke lige huske, hvad hendes var med – jeg tror, det var rødvinssauce – og forresten havde vi jo da ogsÃ¥ fÃ¥et os en forret, hver især. Hun fik indbagte rejer – som hører hjemme blandt mine ‘før-gluten’-yndlingsforretter. Selv fik jeg rejer i hvidløg, det er jeg ret sÃ¥ glad for. Hvis ikke du har prøvet det, burde du – det er lækkert! Der blev snakket løs om mænd og børn og arbejde i en lind strøm, inden vi pludselig opdagede, at vi havde fÃ¥et spist os gennem hele to retter.

Bagefter blev vi enige om, at vi hellere mÃ¥tte fÃ¥ en dessert – jeg kunne altsÃ¥ ikke spise mere, sÃ¥ jeg fik en latte – ligesom hun ogsÃ¥ gjorde – og JA, selvfølgelig skulle der da rørsukker i. Normalt drikker jeg min kaffe sort eller med minimælk – men ude i byen kan jeg godt lide at hælde rørsukker i. SÃ¥dan! *ser bestemt ud*. Henad ved klokken 22 blev vi “nødt” til at lette rumpen, og satte kurs mod Rødovre bio for at se, om vi kunne fÃ¥ en ekstra latte dér. Desværre var der den aften koncert eller noget lignende, sÃ¥ for at skÃ¥ne os selv, valgte vi at aftale at ses igen, snarest – og tog hjem.

Her var ham den dejlige Big klar med en spand te til mig, der frøs pænt. Note to self – man tager IKKE cowboyshorts pÃ¥ over (godtnok 2 par) strømpebukser med grove støvler til – nÃ¥r man ogsÃ¥ skal uden for og gÃ¥ et pænt lille stykke. SÃ¥ kan jeg jo lære det til en anden gang… eller noget?!

Ja, det var jo hurtigt overstÃ¥et at fÃ¥ kigget pÃ¥ det i forrige indlæg omtalte Wishlist. Jeg vil hellere anbefale GiftManager, som har den fede utility, at man kan uploade billeder af det ønskede…

I gÃ¥r aftes var Big og jeg ude at spise med kniv og gaffel. Der var jo pludselig en masse gode grunde til at fejre livet lidt, vi har haft 5-Ã¥rsjubilæum – og snart kalder London! JO, vi syntes helt bestemt, at vi fortjente at have det lidt godt. SÃ¥ i gÃ¥r satte vi kurs mod Restaurant Atlantico i Værløse. Du godeste hvor fÃ¥r man god mad dér.

Rigtig, lækker og veltillavet mad er det – og sammenholdt med den utroligt venlige og kompetente betjening fÃ¥r man en dejlig oplevelse pÃ¥ Atlantico, hvis man spiser dér. Priserne er absolut acceptable, og der er meget mad for pengene. Endvidere er børn velkomne i restauranten, hvilket ogsÃ¥ er et plus for os, der har børn.

Det kan kun anbefales. Fra menukortet valgte vi begge at fÃ¥ en god gammeldags rejecocktail. Det lyder mÃ¥ske lidt tosset, men der er forskel pÃ¥ rejecocktails er der. Den man fÃ¥r pÃ¥ Atlantico ligger klart i den for rejecocktails gældende elitære ende – med store gode og velsmagende rejer i en lækker (hjemmerørt?) sauce med salat og asparges – præcis som sÃ¥dan én skal være. Vi valgte, ikke at fÃ¥ dessert – og man kan i øvrigt vælge mellem 4 faste menuer. Det gjorde vi dog ikke i gÃ¥r, i stedet fik jeg oksemørbrad med pebersauce – og Big valgte oksefilet med gorgonzolasauce.

Til begge retterne var der godt med tilbehør – og kødet var mørt og lækkert og lige tilpas stegt. Saucen smagte sÃ¥ englene gav et ekstra trut i trompeten, sÃ¥ med den lækre “husets vin” til – var det en superdejlig og vidunderlig middag. Vi blev begge meget mætte, hehe. Efterfølgende smuttede vi i Blockbuster i Farum, Big har jo samlergen, for hvad angÃ¥r BluRay-film. Han er faktisk god til at finde nogen film, man godt gider se. Og det er næsten aldrig den slags film, jeg selv ville købe – for jeg er meget ovre i Notting Hill og The Proposal-genren… sammen med My Big Fat Greek Wedding (har ikke set 2′eren). SÃ¥ det er altid interessant

Vi var Ã¥benbart ikke alt for proppede, for vi fik ogsÃ¥ en pose Dippedutter og dipmix med hjem – ja det var min skyld, jeg erkender det blankt. “Det sÃ¥ bare sÃ¥ lækkert ud!!!” sagde hun…. (og fortrængte den dÃ¥rlige samvittighed)

Jeg stÃ¥r midt i flytterod og hvad har vi ikke – og det betyder selvsagt, at alt mit dejlige tøj er pakket ned og væk i kasser… smartass som jeg er, snupper jeg selvfølgelig blandt andet sommerkjolen fra TopShop, jeg købte i forÃ¥ret, nu skal den flashes. AltsÃ¥.. nu den ligesom er dukket frem i bunkerne af tøj, ikke!

Problem… jeg kommer frem pÃ¥ arbejde og skal lige hente te. Vanen tro, spejler jeg mig lige. Skræk og rædsel, kjolen er faktisk særdeles gennemsigtig. Humm… man kan faktisk godt se en smule af min brystvorte gennem stoffet, der hvor BH’en glider ned. Fandens…. fandens…. hvad skal jeg dog gøre. Og om lidt er der møde, sÃ¥ kan jeg sidde dér og flashe babser. Og værre… man kan se, der hvor mine jeans stopper. FFD… nu er jeg eddermulme ond i sulet!

Nu kan jeg da godt love for, at jeg ved, hvordan det er, nÃ¥r man føler sig noget sÃ¥ jelly-dum! Jeg priser de højere magter, for at kollega overfor ikke er her i disse dage. Jeg ved nemlig, at han ville elske at sidde og kigge pÃ¥ denne her “tilstand”.

Argh… der er ikke andet at gøre end at pludselig fÃ¥ barn syg og køre hjem SÃ¥ hurtigt som muligt. SÃ¥ mÃ¥ jeg bare slæbe den bærbare med og arbejde hjemmefra. Sikke noget hø. Og hey, held i uheld.. jeg har ingen møder efter kl. 10!

Jeg ved godt, der ikke er skrevet meget på bloggen i den senere tid, jeg har ganske enkelt ikke tid. I går var vi faktisk ude og spise på La Perla, hvor der pludselig kom musik og sang. Tralala.. jeg tror dog ikke, det var opera.

Det var jo bonusSøns fødselsdag, hurra hurra for ham… 17 Ã¥r og aldrig kysset…

Maden var uanstændigt god, selv om både Big og jeg tilkastede min svigermors mad laange kælne blikke. Vi måtte erkende, at vi er nødt til at gå ind og få dén ret igen (saltimbocca). Jeg har beskrevet den før og vil ikke friste dig unødigt endnu en gang. Anmeldelsen kan søges på ordet saltimbocca i søgefeltet

Det er ganske vist – der er et vindue… istemte ungerne i kor. I gÃ¥r kunne jeg jo være superoverskudsmor, dels fordi jeg havde fÃ¥et gode nyheder, spist gærdejssnegl og kysset pÃ¥ min dejlige kæreste – i uvilkÃ¥rlig rækkefølge.

Derfor inviterede jeg ungerne ud at spise – vi skulle fejret det – skulle vi. SÃ¥ vi smuttede sÃ¥ en hurtig tur til Værløse, hvor restaurant Atlantico fik æren af at fylde vores sultne maver. Normalt plejer jeg at bestille isvand til maden, dels er det billigere – og dels glider maden nemmere ned pÃ¥ isvand. Ihvertfald nÃ¥r børnene er med… I gÃ¥r var der imidlertid sodavand til maden.

“Det er fordi, det er en særlig begivenhed” fastslog Ældste. Og jeg blev bare sÃ¥ glad, fordi den bemærkning, ikke, den viste bare SÃ… meget, at mine børn er i stand til at skelne finere nuancer – og ikke bare forventer at fÃ¥

Der blev ogsÃ¥ snakket godt gennem om den forestÃ¥ende – nu kan jeg snart godt røbe det for alvor… begivenhed. Og jo, der er noget, vi alle tre virkelig har savnet – der er et vindue i badeværelset! “Mor, sÃ¥ kan vi lukke det op, nÃ¥r Ældste har været derude og s…” “Hov hov… ” grinte jeg “man siger ikke sk… man siger..æhm… æh… ” der gik jeg sÃ¥ i stÃ¥, fordi jeg grinte af Yngstes spontane bemærkning.

Alt andet lige, er jeg glad for, at det ikke var mig, man skulle åbne vinduet efter, hehe.

Jeg kan slet ikke fatte, hvor heldig, jeg har været. Jeg glæder mig som en tissemyre pÃ¥ toppen af en myretue i stormvejr (intern joke mellem Big og jeg…)… det bliver sÃ¥ fedt at komme væk fra skimmelsvampen og indvendig vedligeholdspligt, der i den grad misforstÃ¥es fra udlejers side…

Der var en gang en rigtig hyggelig mindre restaurant i Hillerød, dér for enden af gågaden, når man havde passeret alle de mere eller mindre spændende butikker. Restauranten har til huse i et gammelt hvidt hus, og kan bryste sig af at kunne servere noget nær den allermest lukulliske italienske mad. Og dér var jeg heldig at blive inviteret hen i går. Min dejlige, betænksomme mand havde jo tænkt, at jeg skulle hen og smage lidt på herlighederne hos La Perla, da han selv har været der et par gange i embedsmæssigt medfør.

NÃ¥r Big og jeg gÃ¥r ud og spiser, deler vi regningen. Ja det lyder frygteligt uromantisk, jeg ved det godt. Det sker da ogsÃ¥ fra tid til anden, at en af os giver middagen. Det sker dog ikke sÃ¥ ofte, fordi priserne pÃ¥ en god middag ofte er skyhøje. Det gør jo, at det bliver noget af en udskrivning for en enkelt person. Derimod kan vi – nÃ¥r vi deler regningen, hvor uromantisk det end lyder, tillade os at spise ude lidt tiere, end vi ellers synes, vi ville kunne.

I gÃ¥r hyggede vi grundigt gennem og lagde ud med hver sin nøje udvalgte forret. Big fik minestronesuppe – og da jeg fik lov at smage, skal jeg hilse at sige, den er mægtig god. Min egen forret som var en gratin af søens indbyggere, nærmere betegnet Mare e Monti – som er rejer, kammuslinger og champignon, gratineret i ovn. Det smagte intet mindre end guddommeligt. Og det er virkelig store portioner, der anrettes. Vi valgte at fÃ¥ ½ flaske af husets vin til vores mad – hvilket viste sig at være et godt valg.

Der er bare sÃ¥ hyggeligt inden for, alt er holdt i gult og hvidt. Det giver gæsten en virkelig positiv og indbydende oplevelse, og der hviler en helt særlig hyggelig og afslappet atmosfære over hele foretagendet med de travle tjenere, der løber frem og tilbage og pÃ¥ høfligste vis betjener folk. Big og jeg valgte begge at fÃ¥ Saltimbocca Romana, som er kalvefilet m. emmenthalerost og parmaskinke i salvie/hvidvin sauce. Dertil fÃ¥r man en skÃ¥l med broccoli, smÃ¥ kartofler og tomat – altsammen ovnbagt. Jeg havde aldrig smagt retten før, og jeg kan godt sige, jeg er overmÃ¥de begejstret. Det smagte sÃ¥ englene mÃ¥ have kvædet en hel koncert. Gud, hvor var det lækkert!

Jeg kan vist roligt sige, at dér smutter vi snart hen igen, Big og jeg – for La Perla kan dét der med at lave mad. Betjeningen er ogsÃ¥ utroligt god, og der er meget fokus pÃ¥ at den enkelte spisende befinder sig godt. Stedet anbefales virkelig herfra…

Det er sandt, i fredags havde jeg inviteret min lækre kæreste ud at spise med ‘niv og ‘affel, fordi det var længe siden. Desuden fortjente vi det ogsÃ¥, og han var heller ikke sen til at sige ja med tak til.

Hos Vincent fik vi den mest lækre treretters-menu, vi har fÃ¥et i lange tider. Dét var ualmindelig godt. Der er en autentisk fransk stemning pÃ¥ restauranten, og jeg er ikke sikker, men jeg tror, at tjenerne er franske. Ham, der serverede for os, var ihvertfald typisk fransk. Stor gallisk næse, tynd og splejset med stort hÃ¥r – og en umiskendelig fransk væremÃ¥de. Eller ogsÃ¥ var han bare bøsse…

Vi fik allerførst en “entréz”, en lille skÃ¥l med jordskokkesuppe. Og gud hvor den smagte. Mmmm, det er lige sÃ¥ jeg sidder her og bliver sulten igen. Der skal nu ikke sÃ¥ meget til. Og dummedunk til ego. Jeg havde bestilt hummersuppe til forret, og tjah… sÃ¥ ved jeg ikke lige, hvor filmen knækkede.. men jeg troede, at de var udgÃ¥et for hummer og derfor gav os jordskokkesuppe til erstatning.

Derfor fik jeg ogsÃ¥ drukket lidt rigeligt af mit glas cremant. Det var sÃ¥ indtil Big kiggede pÃ¥ mig, og spurgte “Æhm.. du ved godt, det bare er en entrez.. du vil vel ikke drikke rødvin til din suppe?”. Jeg har nok lignet én, der var faldet ned fra mÃ¥nen. “Suppe??” sagde jeg overrasket. “Ja.. den kommer om lidt!”. SÃ¥ syntes jeg alligevel, det var for pinligt… og klappede i. Jo, selvfølgelig grinte Big…

Hummersuppe ankom og mættede særdeles, selv om jeg sendte meeeget lange øjne til Bigs lækre forret – risotto med trøffel… dén skulle jeg have taget. Næste gang fÃ¥r han suverænt lov at bestemme forretten. Hver gang vælger han noget, jeg er helt og aldeles vild med! Men.. denne gang ville han ikke bytte, piv!

Derudover fik Big en lækker lammefilet – jeg valgte oksemørbrad, begge garneret i den mest utrolige sauce og med superlækre hvidløgsbagte smÃ¥ kartofler til. Nej, hvor var det altsÃ¥ godt.

Til dessert fik Big Creme Brulée, som jeg smagte. Selv fik jeg chokoladekage med is og ananas i romlage… nams… det mÃ¥ltid var en konge og dronning værdigt.

Fem ud af fem mulige stjerner til Vincent. Prisen er absolut ogsÃ¥ rimelig, og gæsterne en stor blanding – bÃ¥de afslappet og fin pÃ¥klædning ses dér. Fælles for alle, de nyder maden overmÃ¥de!

Jeg elsker altsÃ¥ bare at være ude at spise “fint” med min dejlige mand… der er altsÃ¥ noget helt særligt over det, i mine øjne. Jeg er jo ogsÃ¥ sÃ¥ uforbederlig, gammeldags romantisk.

Intet nævnt, intet glemt, jeg ved det udmærket godt. Men glemmes skal det ikke, at jeg for første gang, nogen sinde, har været pÃ¥ Hard Rock café. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor det ikke er sket før, men sÃ¥dan blev det. Big foreslog velvidende dette, at vi sÃ¥ gik en tur derover og spiste, nÃ¥r vi havde set film. Og… jeg er altid sulten, sÃ¥ jeg sagde begejstret ja tak…

Det var lidt som at være kommet ind med firetoget fra landet, tænkte jeg. For stedet var fuldstændig autentisk indrettet, ja Hard Rock café kan ikke se anderledes ud. Stemningen var 100% amerikansk, og serveringspersonalet talte ogsÃ¥ engelsk. Og det skal da lige nævnes, jeg pÃ¥ intet tidspunkt har været i Guds eget land… Det er venlig og behagelig servering, man bliver hurtigt (det blev vi denne dag) anvist et bord og fÃ¥r udleveret menukort, og drikkelsen bliver bragt ret hurtigt efter seating.

Værd at bemærke, man kan fx vælge at fÃ¥ cola (de havde Pepsi eller Pepsi Max, viste det sig, da jeg bad om coca cola…) – og sÃ¥ snart du har tømt dit glas, kommer der en tjener og fylder det op igen. Det er uden ekstra i prisen. Til mændene er det nok en spændende oplysning, at de kvindelige tjenere er iført nogen ekstremt korte miniskørter. SÃ¥ korte, at de tangerer kategorien “skridtskørter”… Dette har dog ingen betydning for maden, som var ualmindelig god, mÃ¥lt ud fra en forventning om at fÃ¥ en stor, lækker burger. Bollen var hjemmebag, og bøffen er tydeligvis grillet pÃ¥ stenkulsgrill. Uhm, sagde vi.

Menuen kan downloades her… Jeg fik en “The Big Cheese”, en rigtig lækker burger med tre tykke skiver cheddar ost, mens Big valgte en S.O.E. burger med pebersauce og smørstegt bolle med guacamole og grillede løg. Det var næsten lige før jeg blev misundelig, sÃ¥ lækker sÃ¥ den ud. Men han var sød og gav mig noget af pebersaucen. Der kom en flaske ketchup pÃ¥ bordet – og sÃ¥ var vi ellers klar til at mæske os. Og jeg kan garantere for, at man bliver mæt og fed. Ved siden af – as a side fik vi caesars salad. Og den var absolut ogsÃ¥ yummy og tasty. Vi har dog ikke før prøvet udgaven med oliven til.

Bagefter vadede vi hele vejen opad Strøget, hele vejen omkring Illum og ned til Nørreport. Faktisk er denne rute en af mine favoritter, nÃ¥r jeg er i København, og det var slet ikke mindre hyggeligt af, at der pÃ¥ næsten hvert gadehjørne stod sælgere og falbød brændte mandler, bagte majs og andet godt. Alt dette mens skumringen sænkede sig, snefnuggene dalede ned og gjorde København hvid og smuk. Vel hjemme igen stod den pÃ¥ dejlig varm kaffe og te, og sÃ¥ var det lige, jeg ikke kunne styre mig. Jeg havde pænt holdt mig pÃ¥ mÃ¥tten, mens vi gik den lange rute – og slet ikke været i nogen af butikkerne, sÃ¥ jeg mÃ¥tte en tur pÃ¥ nettet og fandt en fin bluse, sÃ¥dan dér…

Jeg er villig til at skrive under, endda flere gange, pÃ¥, at indisk ikke kun er hellige køer! Nej, det er meget mere. Ihvertfald, hvis man lige kører en tur ned til byens ny indiske take-away. Big og jeg har været der nogle gange efterhÃ¥nden – og hver gang er vi, i dén grad, blevet positivt overrasket.

Du finder ham her… klik

Der er vist ingen, der kan lave en sÃ¥ hamrende lækker hummus, fuldfed med masser af kikært, olie, citronsaft og krydderier – som denne her inder. Og han langer den ene ret efter den anden over disken… og efter al sandsynlighed er de alle særdeles velkrydrede og velsmagende. Det er lige sÃ¥ man lader sig overvælde helt og aldeles, sÃ¥ godt smager det! Denne gang havde Big ringet og bestilt – jeg vidste ikke helt, hvad han valgte – men selv om det lyder plat at sige, sÃ¥ plejer vi at have rimelig ensrettede smagsløg.

Denne gang blev vi heller ikke snydt – vi fik et Naanbrød (uden hvidløg, denne gang – for at prøve) til deling – og derudover havde Big bestilt to indiske retter – Curry og Korma. Og vi bestiller med kylling, Big og søn har dog prøvet med lam – men kylling er bÃ¥de billigere og gør ingen forskel pÃ¥ den lækre smag. Alle retter pÃ¥ menukortet kan bestilles med lam eller kylling.

Inde i den – i øvrigt meget – pæne lille butik er disken fyldt med spændende indiske salater, og det ser virkelig lækkert ud. Betjeningen er hurtig, venlig og effektiv. Jo, han fÃ¥r 5 ud af 5 stjerner.

Se sÃ¥ at komme afsted og prøve?! Ikke…

Jaja, jeg er da godt klar over, at det kan misforstås. Men lad mig bare slå fast, jeg er ikke til græsk men til græsk! Altså den slags man spiser!

Moderen min havde tilsagt mig til en lille shoppingtur i Københavns gader og stræder fredag eftermiddag, og det lÃ¥ i luften, at vi selvfølgelig ogsÃ¥ skulle tilgodese smagsløgene. Som altid. En tur til byen er ikke en tur til byen, hvis ikke der er frokost indlagt. Vi travede glade og vel fornøjede rundt i gaderne ved Studiestræde og Fiolstræde. I sidstnævnte stræde bor min yndlings-latinopusher. Han har bare altid noget tøj, jeg ikke kan modstÃ¥. Eller… det plejer han at have, men nu var moderen altsÃ¥ med – og hun forstyrrede mÃ¥ske lidt de vibes, tøjet eventuelt mÃ¥tte udsende. SÃ¥ den skuffede latino sendte fingerkys og vink i min retning, da vi forlod kælderen. Efter en lille overspringshandling (shopping, that is) trak moderen mig ind pÃ¥ Samos i Skindergade, dér lige ved Jorcks passage.

Alle tiders hyggelige græske restaurant. Der er ikke meget plads, der er mange mennesker – og man sidder trangt. Det er ikke dér, du gÃ¥r hen for at føre en stille samtale. Det er tværtimod her, du hygger dig med store armbevægelser. AltsÃ¥ øh.. jah.. det er ikke til romantik som fx pÃ¥ Bryggeri Skovlyst. Prisen er absolut rimelig, og moderen og jeg tog begge en græsk buffet til 49 kroner, og der var masser at vælge mellem – maden var god og stærktkrydret. Vi blev begge mætte og fede, og pÃ¥ intet tidspunkt blev der færre mennesker.

Blandt andet kan nævnes de obligatoriske græske lamsefrikadeller – og ja, de røg ind, selv om jeg ikke er til lam (ulden, du ved!)… salater, oliven, diverse spændende gryderetter med velsmagende tomatsauce og sÃ¥ var der dolmades – er du pÃ¥ græsk spisning, mÃ¥ du altsÃ¥ prøve dolmades med tzatziki til… og ogsÃ¥ meget gerne en kyllinge souvlaki.

Skiltene uden for med slagtilbud pÃ¥ menuer og forskellige fristelser til en fin pris lokkede rigtig mange mennesker ind. Og i døren stod konstant en lang hale af mennesker, der ventede pÃ¥ at komme til fadene bords. Rigtig hyggeligt! Og meget “kommehinandenved-agtigt”.

Faktisk var det sÃ¥dan, at en gammel dame (hun var ældre, end man skulle tro) – der stod foran os i døren – blev placeret ved vores bord. Vi sad sÃ¥ tre damer og hyggede os, og bagefter var det sjovt at give den ellers totalt ukendte dame hÃ¥nden og ønske fortsat dejlig fredag. Hun var virkelig sød, og viste frem af hvad hun havde scoret pÃ¥ udsalg ude ved Langelinien. Jamen… so be it – det er mig om 70 60 Ã¥r

Så går jeg fandme også på shopping og ud at spise! Det bliver man aldrig for gammel til, vel?