Det havde jeg godt nok ikke lige troet, da jeg kom ind, to be honest. Indtil videre er denne afdeling den værste, jeg nogensinde har ligget pÃ¥ i hospitalsregi. Det er ikke muligt at tage saft, vand og kaffe selv. “Nej, patienterne mÃ¥ ikke selv tage – der er nogen demente der render frit rundt her og piller ved maden og sÃ¥ videre” lød forklaringen, da jeg spurgte efter kaffen. Mon ikke jeg har set noget overrasket ud…

Natten har været af helvede til. Jeg ligger på stue med en skrupforvirret gammel kone. Lidt asiatisk er hun vist, og jeg fatter ikke en bjælde, når hun siger noget. For det meste kører hun armene op og ned i frustration eller hvad ved jeg.

Det er da ogsÃ¥ ok, bare jeg ikke skal blandes ind i hendes personlige smÃ¥kriser. I nat vÃ¥gnede jeg ved at hun skumplede rundt – hun var bare ikke til at fÃ¥ dysset til ro. SÃ¥ satte hun sig ved gud i lænestolen ved siden af mig, og jeg kan bare ikke have den kone siddende der, gÃ¥r det op for mig. Min nattesøvn er hermed spoleret.

I ren frustration ringer jeg efter sygeplejersken, efter at jeg flere gange har sagt til konen, at jeg synes, hun skal gå hen i sin egen seng og være der. Sygeplejersken tilhører ikke de hurtigste dyr i skoven, så hun fatter først ikke, at hende konen bare skal VÆK. Derfor får hun lov at blive siddende. Og jeg er godt nok ved at blive temmelig gal nu.

I forvejen ved de ikke, hvad jeg fejler – for det andet hvad skal jeg sÃ¥ pÃ¥ endokrinologisk. Jeg ville have troet, det skulle være medicinsk. Bare en afdeling uden demente, hvor man kan være indlagt uden syv milliarder restriktioner.

Der gÃ¥r en time med at jeg ligger og vender mig – konen sidder i mÃ¥nelyset og glor pÃ¥ mig. SÃ¥ fÃ¥r jeg nok og forlader sengen og tramper ud pÃ¥ gangen. Jeg fanger en sygeplejerske og siger, at hende konen inde hos mig altsÃ¥ skal væk fra lænestolen, og at det skal være nu. Det kan ikke passe, jeg ikke kan sove i fred. Heldigvis fatter sygeplejersken, at det er alvor, og den dumme kone kommer nu endelig over i sin egen seng. SÃ¥ fik jeg lige sovet til kl. 6, hvor jeg blev vækket af sygeplejerske. Temperatur og blodtryk. Det første lidt for højt, det andet for lavt. Pis osse! Jeg ville da ellers tro, at hende sindsforvirret kone kunne fÃ¥ mit blodtryk i skyerne!

Mere pis? Ork ja, nu er den sindsforvirrede kone jo desværre vÃ¥gnet op der kl. 6 pÃ¥ grund af sygeplejersken – og traver luntende rundt. Jeg kan godt se, jeg ikke fÃ¥r sovet meget mere. I mit stille sind ligger jeg og bander over hende – mens jeg lukker øjnene sÃ¥ hun ikke kan se, jeg er vÃ¥gen. Jeg ønsker ikke nogen kontakt til hende pÃ¥ nogen mÃ¥de. Det var jo sÃ¥ den morgen, og lige nu er stuegang vist nok gÃ¥et i gang. Jeg hÃ¥ber snart, de har noget at fortælle mig – for jeg bliver sgu vanvittig af at være pÃ¥ den her stue.

Sindsforvirret kone lukker hele tiden døren ud til gangen, hvilket er møgirriterende. Jeg trænger til de lyde og input der kommer, i og med at folk gÃ¥r rundt derude og snakker. For at genere hende har jeg Ã¥bnet døren ud til altanen og sat en stol, der vejer godt til for, sÃ¥ den ikke sÃ¥dan lige er at lukke. Luft skal der altsÃ¥ til, ellers er der en eller anden der kommer galt afsted – du ved godt hvem!

Faktisk er det nærliggende at tro, jeg er med i en nyindspilning af Day of the Dead. Ude på gangen går der nemlig en mand rundt iført psykopatfrakke og store slaskede underbukser og intet andet. Frit udsyn til stor tyk vom og hans ansigt er så tomt, så tomt. Tungen hænger ud af munden.

Det er eksakt som at se én af zombierne fra filmen, hvor de slæber sig fremefter, mens de hvæser “BRAIN…. BRAIN!!”. Bare rolig, du vil aldrig nogensinde se mig løbe sÃ¥ stærkt, som det vil være tilfældet, hvis ham derude begynder at sige “Brain”…

Fryd… døren blæste op… og sindsforvirret kone har opgivet at gÃ¥ hen og lukke den. Du godeste, hvor bliver man dog smÃ¥lig og ondskabsfuld af at ligge her. Jeg kan bare mærke det. Gud, hvor ville jeg ønske at den pissefucking temperatur gad falde til normal og at mit blodtryk steg bare nogen grader. SÃ¥ ville lægen sige “Jamen, jeg kan ikke se andet for, end at vi mÃ¥ udskrive dig til kærlig pleje hjemme”. Jeg ville sikkert smile strÃ¥lende og have svært ved ikke at hoppe af fryd, sÃ¥ glad ville jeg blive. NÃ¥.. luftkasteller off… det holder jo ikke i virkeligheden vel? Og.. sig mig lige.. hørte jeg lige “Braaainnn” ude fra gangen lige før? Hm… mystisk… hører man nu ogsÃ¥ syner???

Det er vel nok ogsÃ¥ lidt min helt egen skyld, og jeg kan ikke tillade mig at klage. Tænk dog pÃ¥ alle de arme stakler rundt omkring, der ville være lykkelige for lidt selskab pÃ¥ deres fødselsdag. Nu har jeg altsÃ¥ haft fødselsdag, men jeg har valgt at holde den for familien i morgen. Det forekom lettere, da jeg planlagde det – men sandt at sige er jeg ikke det mindste oplagt. Slet ikke nu. En mareridtstur i Kvickly har definitivt myrdet min ellers ret gode og afslappede feriemode.

Man mÃ¥ godt sige sÃ¥dan, mÃ¥ man ikke?? Jeg hader børn… ej, det sagde jeg da ikke vel?? Lige nu gør jeg altsÃ¥. Jeg gider dem kategorisk ikke lige nu. Der er endelig lidt fred nu, efter at jeg i Kvickly mÃ¥tte hente dræberøjnene og løvekløerne frem af tasken. Jeg kan bare ikke have, at de to unger jeg har ikke kan være ordentlige ved hinanden. Jeg ved ikke helt, hvor filmen knækker – men der er noget med at nÃ¥r man er bare 6½ Ã¥r er man rent faktisk pissehamrende irriterende. Især for ham der snart bliver ni Ã¥r. Jeg vil tro, der er et kæmpealdersspænd, lige i øjeblikket. Hun irriterer ham grænseløst, fordi hun bare ikke ved, hvornÃ¥r legen er slut… hvornÃ¥r hun skal stoppe. Hun fatter nada.

Mig irriterer hun sÃ¥mænd ogsÃ¥. Og Big. Men… vi er jo voksne, sÃ¥ det er ikke sÃ¥ slemt for os. Vi distancerer os jo blot betragteligt og tager det fra oven og ned efter. Det kan man bare ikke forklare en dreng pÃ¥ næsten ni Ã¥r. Han bliver jo sÃ¥ opfyldt af mere eller mindre retfærdig harme (mindre retfærdig nogen gange, for han kan fa… ogsÃ¥ være møgirriterende med den der Ã¥ndssvage ondskabsfulde gnækkelatter til sin søster)..

Ej, hvor er det bare hamrende trælst, jeg kan virkelig blive sÃ¥ pisseharm over det. Jeg skælder ud, først pÃ¥ den store. “For fanden… du kan jo bare lade være med at gÃ¥ med pÃ¥ hendes lo..!!!” raser jeg og sender ham dræberøjnene, af den værste slags. Dem, der fÃ¥r ham til at sætte farten op, nÃ¥r han slæber langsomt afsted pÃ¥ sine stankelbens forlængede klodsede fødder. De øjne, der fÃ¥r ham til at sætte farten betragteligt op. Jeg kan se pÃ¥ ham, nÃ¥r jeg fÃ¥r dræberøjne. Der sker en art “move” i ham. En art rædsel anes i hans øjne… Og tænk… det er virkelig noget, der pleaser mig pÃ¥ en sær og dum mÃ¥de. Det burde sguda ikke være nødvendigt.

Det er bare nogen gange sÃ¥ pokkers irriterende, at der kun er mig. At der ikke er en anden, der lige kan træde ind og sige nogen gode ord med store bogstaver. Big er skam god nok til det, men han er jo ikke lige med en dag som i dag, hvor jeg “bare” skulle købe ind til familiefødselsdag i morgen. I øvrigt har Big lige skældt dem ud, og det virkede – for de kom herhjem igen og er nu blevet adskilt indtil videre. Og nu gider jeg ikke engang. Ikke lige nu! Jeg gider ikke bage boller. Jeg gider ikke bage glutenfri lagkage til Yngste. Det hele ville sgu nok alligevel ogsÃ¥ blive noget værre lort og smage af pommern til, fordi jeg stadig er en kende vrissen. Jeg har erkendt, at jeg er nødt til at sidde og slappe lidt af og tænke pÃ¥ noget andet – fÃ¥ luft… surfe.

Der var forresten ogsÃ¥ sÃ¥dan nogen søde krydderpotter nede pÃ¥ bytorvet i Farum, jeg kunne ikke leve uden dem. Og kun 99,- De stÃ¥r nu og pynter sÃ¥ fint i vindueskarmen med en basilikum og en persille i. AltsÃ¥, jeg elsker mine vindueskarme – efter at have haft sÃ¥dan cirka zero vindueskarm i 10 Ã¥r, er det altsÃ¥ en vanvittig luksus at have fÃ¥et det nu. Hmmm… jeg kan næsten mærke roen rulle ind og svøbe sig om mine flossede anti-børnenerver. Det hjælper faktisk at tænke positive ting. Ærligt talt, jeg ved det godt. Og hvad er det lige der sker, man bliver Ã¥benbart aldrig for gammel til at flippe analt, specielt ikke nÃ¥r det er børns optøjer.

Det er ogsÃ¥ rigtig dejligt at sidde og snakke lidt med Big. FÃ¥ lidt luft. Og om lidt har jeg fortjent en kop te. Jeg kan mærke, at jeg er blevet langt mere rolig nu. Jeg var i stand til at svare Yngste rimelig pænt, da hun lige før spurgte, om jeg mon gad lave te til hende. Det lykkedes mig at sige pænt ja – men… “det bliver om lidt, nÃ¥r jeg er færdig med det, jeg er i gang med!” (rahhsgu!!!!!!!!). Fek, jeg trænger til at blive nusset i nakken og kysset pÃ¥ – men det bliver jeg senere, ved jeg – og som en ekstra positiv ting vil jeg ogsÃ¥ tage det med i “healingen”…

Der er fred nu, herligt. Knægten læser og er sur eller hvad ved jeg – men hovedsagen er, han er i sin seng – og der bliver han foreløbig. Tøsen er i badeværelset, hvor hun friserer sig for gudvedhvilken gang i dag… det fine pagehÃ¥r fÃ¥r mindst 50 strøg med børsten… og nu er det tid til te-brygning…

Sagen er jo dén, at jeg søger efter noget andet at bo i – hvor der ikke er sÃ¥ umulige forhold. Dels er der jo det “lille” problem med skimmelsvampen i boligen, den trives især i vindueslister og tætninger, fordi det grundlæggende er dÃ¥rligt byggeri. Endvidere er der en mega-kuldebro i køkkenet. Viceværten adspurgt om problemet “Det har alle hjørnelejlighederne et problem med… det er dÃ¥rligt byggeri!”. Javel. Man kan ikke fÃ¥ det udbedret. Lejekontrakten er sÃ¥ godt som vandtæt, i den stÃ¥r der, at det indvendige vedligehold pÃ¥hviler lejer…..

Aldrig har jeg dog oplevet, at en defekt cisterne til toilettet skulle være i kategorien “indvendigt vedligehold”. I januar mÃ¥ned modtog jeg en klækkelig regning pÃ¥ stor kr. 3.500,- for VVS-mandens arbejde med cisternen. Han skiftede endvidere ogsÃ¥ udskylningsknappen. Ã…rsagen til at den var defekt? Viceværten konsulteret vedrørende nævnte knap “Nu har du jo mindre børn, de mÃ¥ have slidt unødigt pÃ¥ mekanismen!”. Fek, helvede og patter. Toilettet er 15 Ã¥r gammelt!!! Og der er intet blevet gjort ved det i den periode.

SÃ¥ var der det stoppede afløb. Viceværten tilkaldte VVS-mand, som kom og æhm… borede det ud. Jeg kunne ikke selv have gjort det, til trods for at jeg har passet det flittigt med afløbsrens. Nej, der mÃ¥tte en lang specialanordning til, og det modtog jeg sÃ¥ en regning pÃ¥ kr. 800 for. Den kommer oveni huslejen for maj mÃ¥ned. RAAAHSGU. Jeg er sÃ¥ møghamrende træt af det boligselskab. Og jeg har den største lyst til at forfatte et læserbrev til lokalavisen, hvor jeg advarer folk mod at leje sig ind hos DanEjendomme, med de ublu vilkÃ¥r, man som lejer stilles over for.

Naboen er i gang med en sag med huslejenævnet på baggrund af nogen problemer med DanEjendomme. Desuden havde hun forresten indbrud i januar, hvor hun fik ødelagt sin terrassedør. Den har DanEjendomme endnu ikke udbedret. Til trods for, at nabo har klaget gentagne gange. Nabo har nu grebet til selvtægt. Ergo nægter hun at betale fuld husleje, indtil de har udbedret problemet. Jeg tænker lidt på, om det ikke bare ender med, at de smider hende ud for at have misligholdt lejekontrakten ved ikke at betale sin husleje, som hun skulle. Det er heller ikke nemt, når man bor et sted, hvor de tager skyhøje kvadratmeterpriser for en lejlighed, der mildest talt er dårligt bygget.

Gal bliver jeg ogsÃ¥ – og rÃ¥ber sÃ¥ højt jeg kan – lad endelig være med at leje dig ind her… nÃ¥r jeg ser, at DanEjendomme annoncerer med at leje boliger ud, der hvor jeg bor.

En mærkelig sløv søndag, det er det, trods vejret er smukt, om end noget skiftende. Jeg er træt helt ind i sjælen, tror jeg. Og for at det ikke skal være løgn, vågnede jeg halv otte og kunne misundeligt kigge på dejlige Big, der lå og snorkede fredeligt ved siden af. Æv, hvorfor kunne jeg ikke sove. Jeg opgav og gik i gang med Snemanden af Jo Nesbø. Og nu har jeg fået ondt i vommen, hvor træls. Kvalmen lurer lige under overfladen, men jeg har ikke rigtig spist noget, så der er ikke noget at gøre, andet end at vente på, at den forsvinder. Jeg gider ikke have ondt i maven! Altså!

I gÃ¥r var det lidt som at være med i en film, hvor alt blev spolet frem i fuld speed. Big og jeg nÃ¥ede vores tur til Hillerød, men jeg skulle nu kun have en ny halskæde fra Pilgrim. En af dem dér, hvor man kan sætte forskellige vedhæng i. Min “guld”halskæde var nemlig knækket, sÃ¥dan noget !”&/!/%!¤§¤%¤()?==?! Og sÃ¥ kom jeg selvfølgelig til at købe to ny vedhæng, som jeg rent faktisk ikke havde en skid brug for. Hvor dum kan man være. Lær det sÃ¥, Anja. Hold op med de der impulskøb. Big grinte ogsÃ¥ lidt smørret af mig her til morgen, da han erkendte, at jeg nu igen havde været om mig.

Efter turen til Hillerød stod den pÃ¥ frokost hos Svigermor – og hvilken frokost. Svogerfamilien var ogsÃ¥ indbudt, og som sÃ¥dan kan man godt regne med at støjniveauet var højt. SÃ¥ højt at jeg, af alle mennesker, valgte at koble talemusklerne fra, sÃ¥dan da – og bare nøjedes med at Ã¥bne munden for at stoppe svigermors gode frikadeller ind. Ofte er det ogsÃ¥ det klogeste at gøre, nÃ¥r Svogers kone beslutter sig for at køre snakken. Og Bigs lækre hjemmeproducerede sylte kom skam ogsÃ¥ ind, flankeret af stærk sennep og rødbeder i lagvis. Ja, vi blev virkelig meget, meget mætte. Og prøv lige at tænke pÃ¥, hvordan jeg havde det… mæt og fed som en nystoppet pølse! Velvidende at kl. 19.00 var jeg tilsagt til middag ved min veninde Øjenlægens fødselsdag.

“Jeg har bare inviteret en masse piger… jeg ved ikke hvor mange der kommer…” havde hun sagt. Vi blev skam rigtig mange, og det var ogsÃ¥ superhyggeligt. Der var lægekollegaer i en skønsom blanding med naboer og veninder. Selvfølgelig er det altid lidt sært, nÃ¥r man ikke kender nogen, men nu kom Jakobs mor heldigvis. Det hjalp, for hun og jeg er ogsÃ¥ pot og pande. Vi fik dejlig mad, som Øjenlægen selv havde produceret til os – sÃ¥ fik hun sÃ¥ mange fine gaver, sÃ¥ alt var i skønneste orden. Fire store kager havde hun ogsÃ¥ lige fÃ¥et smækket sammen, man kan roligt være imponeret. Big kom og hentede mig henover midnatstid, og det var ret dejligt, for ærligt talt var jeg lidt flad dér. Øjenlægen og jeg fik aftalt, at næste weekend smutter vi en tur i biffen med vores børn – det er planen indtil videre, i alle fald.

Nu er jeg blevet inviteret ud, af Big – vi skal ud og spadsere lidt.. en dejlig tur. Jeg hÃ¥ber virkelig, det tager Ã¥ndssløvheden… hvis ikke sÃ¥ smutter jeg lige til prøveoptagelserne til det næste afsnit med fru Hyacinth Bucket. Selvfølgelig til rollen som Onslow, altsÃ¥ med en sofapude pÃ¥ maven, kan det nok lige gÃ¥ an… Ferie kom, jeg er sÃ¥ klar!

Nogen kan bare ikke finde ud af noget….

Jeg læste tilfældigvis lidt pÃ¥ eb i min pause… og denne artikel fik mig til at tygge lidt over dét billede, jeg lagde op af Yngste i gÃ¥r. Pludselig syntes jeg slet ikke, at det billede skulle ligge der. Slet ikke… og heller ikke selv om, hun er blevet anonymiseret grundigt.

Tænk om der sidder en eller anden syg person derude og finder pÃ¥ at kopiere det og lave fiksfakserier med det. Ikke tale om… sÃ¥ det kom ned!

Er der noget, der kan bringe mit pis i kog, er det de pissefucking pædofile. Spørger du mig, burde man simpelthen samle dem alle sammen i en interneringslejr (forklædt kontamineringslejr) – for siden hen at jævne lejren med jorden og dermed fjerne alle pædoer fra jordens overflade. NÃ¥hjo – og inden da skulle de have skÃ¥ret genitalierne af med en sløv kniv… mindre kan ikke gøre det!

Jeg nærer den allerstørste afsky for mennesker, der med fuldt fortsæt misbruger børn og gemmer sig under noget sÃ¥ lamt som “jamen jeg er syg, jeg kan ikke gøre for det!”. De skal simpelthen VÆK! Kastreres! Elimineres! SÃ¥ vore børn kan færdes i fred – jeg kan pÃ¥ ingen mÃ¥de se, hvordan i alverden man kan se noget sexrelateret i smÃ¥ uskyldige børn – og der findes ingen undskyldning for den slags…

Efter at have læst denne artikel er jeg sgisme glad for, at jeg affejede Googles ny Buzz – faktisk gad jeg ikke bruge energi pÃ¥ skidtet. Jeg bruger gmail, det er sandt. Men dermed være ogsÃ¥ den skid slÃ¥et.

Jeg har bare min email – og sÃ¥ er jeg ikke interesseret i at dele syv milliarder ting via diverse sindssyge applikationer, hvis eneste formÃ¥l i bund og grund er at, ja.. hvad? Hvad er nytteværdien af at vide, hvad Pernille fra din klasse i folkeskolen laver lige nu?

Det er grunden til, at jeg ikke er ret meget at finde pÃ¥ Facebook. I gÃ¥r fik jeg besked om, at to af vennerne ville add’e min fødselsdag til deres kalender. Nej tak, jeg har ikke lyst til at give grønt lys for endnu en applikation, som jævnfør forretningsbetingelserne sÃ¥ fÃ¥r adgang til dine samt dine venners samt mange andres oplysninger. Nej ellers tak.

I forvejen synes jeg jo, det er temmelig sygt, at “man lever videre pÃ¥ Facebook”. Et eller andet sted er det da temmelig klamt, at afdøde menneskers profiler fortfarende er at finde, kommentere pÃ¥ og hvad har vi. Jeg er godt klar over, at der muligvis er nogen foranstaltninger á la Last Will – men anyways… sikke meget der dog er at rydde op, rent netmæssigt, ud over alt det jordiske gods – sÃ¥ er der alt det cyberjordiske gods. Christ!

For pokker altsÃ¥. HvornÃ¥r fatter folk, at det handler om at UNDGÃ…, det sker. Frem for at man i EB læser, at nu er den her altsÃ¥. Denne hersens vidunderlige fortrydelsespille, som virker helt op til fem dage efter et kvajeknald. Helt ærligt. Jeg tænker mit… ville det ikke være meget nemmere, bare at undgÃ¥ at blive besvangret.

Nu om dage har vi jo nærmest uudtømmelig viden om emnet – samt og ikke mindst en masse remedier til at undgÃ¥ at producere sexaffald. For fanden da. Det kan virkelig gøre mig helt vild. NÃ¥r man tænker pÃ¥ alle de stakkels mennesker rundt omkring, der bruger oceaner af tid og midler for overhovedet at blive i stand til at blive gravide – sÃ¥ er det sgu noget forbandet svineri, det andet.

Jaja, jeg ved godt, det lyder som en personlig kæphest. Det er det ikke. Jeg har enormt nemt ved at blive gravid, men jeg har dog kun været det planlagt. NÃ¥ja, jeg kan da ogsÃ¥ bare være ligeglad, og det er jeg jo pÃ¥ sin vis ogsÃ¥. Jeg bliver bare mÃ¥lløs over, at det i dagens Danmark virkelig skal være nødvendigt med en fortrydelsespille. Er folk virkelig sÃ¥ uansvarlige, er nok nærmere dét, jeg harmes over…

Er vi virkelig sÃ¥ ligeglade? Betyder det sÃ¥ lidt? Jeg ved det ikke… jeg ved bare, at jeg har lært, at er man stor nok til at lave knaldbol, er man ogsÃ¥ voksen nok til at beskytte sig…

MEN.. nÃ¥r det er sagt, sender vi ikke alle kvajemail, forresten? SÃ¥dan helt uden at være hverken ligeglade eller uansvarlige, hehe. Se her, hvordan du fortryder en kvajemail…

Min dejlige kæreste snuppede hurtigt min mobil, da den ret uventet begyndte at kime løs her til aften. “Ja.. jo.. nej det kan du ikke.. jo hun sidder lige her”.. der gÃ¥r et øjeblik “nej.. hun er døv, sÃ¥ det kan du ikke!” lød det sÃ¥. Jeg har nok lignet et stort spørgsmÃ¥lstegn… “Det var Nordsjællands politi!” sagde Big sÃ¥…

Der var en af naboerne, der havde hørt min bils ensomme parringsskrig, dérude pÃ¥ p-pladsen… Siden i gÃ¥r morges har den elendige Dame teet sig i dén grad. “Heckklappe Offen” stÃ¥r der i displayet, og der vises et billede af en bil (hvad ellers) med døren Ã¥ben.

Og senest er den sure dame begyndt at starte tyverialarmen helt pÃ¥ egen hÃ¥nd. NÃ¥r jeg har lÃ¥st hende med fjernbetjeningen, gÃ¥r der ca fem minutter… sÃ¥ begynder hun at jamre højlydt over, at jeg gÃ¥r fra hende. SÃ¥ er der kun ét at gøre. LÃ¥se op og lÃ¥se igen.. pÃ¥ en særlig mÃ¥de… pis osse!

Der var ikke andet at gøre. “Hej Daniel” skrev jeg sÃ¥dan lidt ilde til mode “nu er den gal sÃ¥dan helt seriøst. Kan jeg komme op til jer i morgen tidlig?”. Der gik kun et øjeblik, sÃ¥ var Daniel klar. “Ja, du kan bare komme med den i morgen – og vel er det surt!”.

Forpulede tand, siger jeg bare. Den er blevet lidt bedre, efter at tandlægen tog fat i den i gÃ¥r. Men stadig… ikke sÃ¥dan helt godt. For til morgenmaden fik jeg udover vitaminpillen ogsÃ¥ to panodiler. Det var her kl. 7 i morges, og nu virker de ikke mere.

Det er godt nok ikke fedt at sidde og være arbejdsramt med den ondeste hovedpine/dunken i kæben.

Det nyttede heller ikke at ringe til tandlægen. Der ér ikke nogen tider før 1. februar. Jeg kunne få tanden skyllet, hvad det så skulle hjælpe. Pløh. Jeg vil have den LAVET, vil jeg! Fandme så.

Det er jo ellers et moderne tandlægehus, hvor der huserer 6-7 tandlæger. Kunne man mon ikke forestille sig, at min ellers meget afholdte tandlæge kunne finde på at uddelegere.. når han nu tilsyneladend er så hårdt presset rent tidsmæssigt?

Jeg siger bare… det er ikke fed service, at patienterne tvinges til at gÃ¥ i 14 dage med ondt i kindbakkerne!