Title

6. februar 2011

Pyha – så kan det være nok

Skrevet af Hende selv kl. 00:45 | Weekend

Gad vide, om der egentlig findes en grænse for, hvor meget man skal finde sig i??? Altså.. fra sin bil? Min fine lille Golf kører jo som en drøm, eller… den kan… hvis den vil. I torsdags uge 4 voldte den mig i hvert fald gevaldige problemer. Jeg havde netop hentet Yngste i SFO’en – og vi havde læsset bilen med alt hendes habengut. Der var jo de tykke bukser (fordi Yngste ynder at gå i superstramme leggings – hvilket jeg kun kan kigge misundeligt på…). Mig klæder den slags ikke, men… når man er fyldt 29 år, er man også for gammel til den slags… hihi.

Vi satte os ind i Golf’en, jeg satte nøglen i og drejede. Plut.. host… pfffft.. sagde motoren og døde. Panikken vældede op i mig. For satan.. helvede og patter, det kunne bare ikke være sandt. Jeg prøvede igen og igen, men bilen forblev død som en sild i lage. Okay… pyha, hvad nu. Og klokken var halv fem, værre kunne det jo næsten ikke blive. Heldigvis var Ældste selv taget hjem, så det skulle jeg ikke bekymre mig om. Yngste var bestemt ikke særlig tilfreds med, at vi skulle gå hjem fra skolen. Jeg kan ikke påstå, at jeg var meget mere tilfreds, men afsted gik det på hastige skridt hjemad. Det er et pænt stykke vej, men vi småløb og luntede afsted i blæsten. Vel hjemme spænede Yngste op i lejligheden for at få varmen…. inden jeg nåede efter…

Hold kæft hvor er det også irriterende, at man kommer til at tude, når man føler sig afmægtig.. eller.. jeg gør i hvert fald, når det hele virker til at være brændt sammen. Heldigvis holder denne tilstand sig ikke så længe, for et par tårer får gerne hul på bylden. Kender ikke alle den, med at er der noget, der går én på i en eller anden sammenhæng, kan andre helt aldeles ubetydelige ting pludselig ligne kæmpestore isbjerge, man ikke kan forcere??

Næste dag fulgte jeg børnene i skole på gåben, efter at have sendt projektlederen og chefen en sms om min udeblivelse og grunden dertil. Da jeg kom ud igen fra skolen, besluttede jeg mig til at lige prøve bilen. Og du godeste, jeg fik næsten et chok, da den startede. Uha… og så var det ellers afsted, alt hvad remmer og tøj kunne holde, ned til VW. Der sad jeg så og fik en kop kaffe, indtil værkføreren kom og spurgte, hvad jeg dog lavede der… “Drikker kaffe og venter på min bil??” smilede jeg. “Nå.. men den er altså ikke færdig før om tre-fem timer” svarede han. “Hvad… hvorfor har I ikke fortalt mig dét lidt før???” spurgte jeg og var en kende indigneret. “Jamen…” sagde han så.. “du spurgte jo ikke!!”. Du store, her kunne jeg virkelig godt have smidt kaffen i hovedet på ham, men okay bilen skulle jo laves og repressalier behøver man ikke, så jeg valgte bare at trave hjem.

Da jeg så har gået næsten hele vejen hjem – og der er L A N G T… kom jeg i tanke om, at nøglen til lejligheden var hos VW sammen med bilnøglen 🙁 Godt så.. trave trave ned på skolen og få nøglen af Ældste. Sluttelig kunne jeg så trave hjem – nu temmelig ophidset og irriteret, hehe. Det endte så med at VW tog sig godt betalt for at skifte batteriet på bilen (for det var dét, der havde forårsaget miseren) samt at lave et 27-punkters check. Yrk.. jeg kan stadig huske det ynkelige og desperate skrig fra mit Dankort, da jeg kørte det gennem.

I torsdags var den så gal igen.. vinduesviskerne begyndte bare at køre løs!!! Det er umuligt at stoppe dem! FFD… så gik turen ned til VW Allerød igen, og de blev jo mægtig glade for at se deres bedste kunde. Der blev lavet et eller andet ved den, de tager sig jo betalt for det – og jeg kører videre. Efter at have kørt en halv kilometer, begynder viskerne igen. Weyyyyyyyyyyyyy.. tilbage til VW og brokke, for nu er jeg jo med rette temmelig sur over den bil. Nu får jeg så at vide, at der mangler en eller anden komponent, og at jeg kan komme mandag morgen og få lavet det.. helt ærligt.. jeg er så træt af, at den bil hele tiden vil på værksted. Øv, nu vil jeg så glæde mig over, at jeg har fået solgt lidt på Trendsales, så det kan opveje tabet lidt – selv om jeg lige mangler at sælge for et par tusinde.. ævs, hehe. Af samme grund glæder jeg mig til udsalget er slut! Normalt er det ellers en begivenhed, jeg værdsætter rimelig meget – bare ikke lige i denne februar måned 😉

Og så god weekend resten af weekenden, ikke 😉

17. juli 2009

Som en fisk i vandet

Skrevet af Hende selv kl. 18:45 | Sjov,Weekend

De lover skybrud, det er rigtigt. Derfor har jeg også forberedt mig, hele dagen har jeg haft travlt med at grave. Hele vejen rundt om huset har jeg med børnenes skovl kastet en kæmpestor jordvold op. Og det var selvfølgelig ikke noget at tale om. Det gjorde jeg med den ene hånd på ryggen. Den anden? Njah.. jeg har udviklet en særlig strikketeknik, så jeg fik lige lynstrikket ærmerne til min ny cardigan.

En bekendt kom forbi og mente, at jeg ikke kunne leve uden denne hersens fantastiske mulepose, hun lige havde syet her den anden dag. Altså.. to be honest. Den var afskyelig grim, helt ærligt. Lilla, grøn og med blomster og den slags krymmel på. Nå.. det gider jeg ikke ærgre mig over, jeg sælger den bare på Etsy.com, dér ryger så meget andet rædselsfuldt afsted, så hvad pokker. En rædsel mere eller mindre…

I øvrigt har jeg også her i dag hjemtaget nogen superfede waders. Det var da jeg kom forbi den der designershop, der ligger henne om hjørnet i landsbyen. Bare lige i øjet, det er de… blågrønlige i farven, med fine blomster på (det er jo til kvinder, for pokker). Og de står bare bragende godt til min ny regnfrakke. Faktisk er jeg så vild med det, at jeg tror, jeg vil indtage aftenens kæmpestykke jordbærtærte iført mit ny kluns. Altså, der er da ikke noget bedre end at sidde i sofaen og nyde en god udsendelse om havens nyttevækster, mens man lige får lagt sidste hånd på kæmpepuden, man er ved at sy til børnene kommer hjem i morgen. Hold da helt fest i negerhytten mand, de bliver totalt vilde, når de ser den.

Jeg har også lavet den dejligste basilikumcreme, med æggeblomme og hele svingemøget i. Uh, det er virkelig super – og det vil gøre sig godt til den roastbeef, der lige om ikke så længe står og hygger sig inde i ovnen. Jeg skal forresten også lave en røvfuld grovboller, det er jo planen, at vi i morgen skal have deli-frokost med rester af roastbeef med pesto (den grønne fra Svansø, selvfølgelig!) og basilikumcremen (hvis der er noget tilbage, altså…).

Ja, det bliver en udsøgt aften, og jeg har jo næsten ikke lavet noget i dag.. tjah.. måske jeg også lige skulle starte weberen.. så vi kan grille skumfiduser 😉

God weekend derude, hehehe!

20. juni 2009

Det er altid noget

Skrevet af Hende selv kl. 23:14 | Årets gang,Weekend

Det synes jeg da helt bestemt – det er aldrig helt galt, når man går og føler sig sådan rigtig meget elsket og sådan, det er jo en rigtig dejlig fornemmelse. Og det er dét, jeg nyder i disse dage. For sådan er det… og det er dejligt. Lige som det skal være.

Der hygges hér, gør der – og spises – måske lidt for meget, men det er til gengæld også super hyggeligt – og absolut værdsat. Og jeg har en fornemmelse af at være gået lidt blogdød, jeg gider ikke rigtig skrive om alt, der rører sig oppe under krøllerne.

Eller måske er det mere rigtigt at sige, at jeg ikke har lyst til at lade livet være totalt blottet og offentligt tilgængeligt? Måske er jeg også blevet bornert? Nej, det er jeg dog ikke, måske er ordet “mere privat”… more privacy required – in English. So be it…

4. maj 2009

I skovens dybe stille ro

Skrevet af Hende selv kl. 08:33 | Børn,Ud og Se,Venner,Weekend

Hele weekenden er der sket noget, og det har været dejligt. Der blev fundet tid til at få ordnet vaskemøget midt i alle beskæftigelserne, heldigvis. Fredag stod den på shopping i Frederikssund, og om aftenen fik jeg en gæst – det var dejligt. Så jeg fik, som spået, alligevel ikke en aleneaften. Istedet stod den på rødvin og tacos med salsa.

Lørdag var børn og jeg på kræmmermarked med min mor, og der blev spist røde pølser, is og kræmmerburgere – og drukket øl. Og vi havde Ældste’s kammerat med, så det endte med, at Ældste valgte at sove hos ham igen.

Så søndag tikkede der en SMS ind kl. 10 om morgenen. “Om Yngste og jeg ville med i skoven med drengene?”. Jeg pakkede en rygsæk, og snart efter var vi på vej afsted. Det var et rigtigt dejligt sted i skoven, med bålplads lige ned til søen… skønt. Og kammeratens far – der altså ikke bare er far til fire.. men til hele seks – havde et par bajere med, så dér sad vi i hyggelig snak. Alligevel måtte jeg slå mig selv i hovedet flere gange, fordi jeg tænkte på en anden én og savnede ham.

Tænk at man kan sidde dér og tænke en masse småtanker “Gid Han var her sammen med mig, lige nu…” eller “Det her må jeg altså vise Ham”… og den slags… mens man sidder tilsyneladende optaget af snak og øldrikning og holden øje med børn i en stor pærevælling. Jeg fatter det ikke. At jeg så kan finde rum til også at tænke sådan på Ham. Men sådan må det være, den mand har mere end bare en stump af mit hjerte… det er vist værre end som så, jeg tror, han også har taget noget det meste af af min sjæl, sådan som indianerne tror på.

Jeg håber ikke Ft6 bemærkede noget, men det tror jeg ikke, for man har jo lov til at sidde og være helt stille og kigge ud over søen på kanoer og kajakker og småbåde, uden at sige en lyd. For fanden da… jeg måtte bare have luft.

Og så er det faktisk helt rart med at man kender sådan en “kammerat” at gå i skoven med… som når man har venner til det ene og til det andet, jeg ville aldrig kunne få andet end venskabelige følelser for Ft6. Bedstevennen drillede mig i dag, men nej… ellers tak. Jeg har det på samme måde med Ft6 som med bedstevennen. Ej med en ildtang at røre…

1. maj 2009

Maj – du skønne, du milde

Skrevet af Hende selv kl. 09:29 | Årets gang,Weekend

Kære Maj

Jeg håber, du viser dig at blive en bedre måned end april var. April var en skodmåned, selvfølgelig var der også gode stunder – men overordnet set var det en skodmåned. Jeg har mine tvivl med hensyn til dig, for allerede i dag har mine børn forladt mig. Godt begyndt, ikke? 🙂 De foretrak at overnatte ude. Den ene hos en kammerat, den anden hos min mor. Så jeg er sikker på, at børnene får en dejlig aften.

Et eller andet sted tror jeg også, at jeg får en dejlig aften, jeg vil ihvertfald gøre mit til det. Og med det fine vejr vi har i dag, er jeg slet ikke i tvivl om, at det bliver nice. Der mangler én vigtig ingrediens til en perfekt hjemmeaften med bøffer og rødvin, og han er ikke tilgængelig i aften – så dét vil jeg glæde mig til, en anden god gang.

Jo, du Maj, dér – se nu at vis dig fra din bedste side, ikke? Så skal jeg nok huske dig for det gode? Aftale?? Ellers får du sgu et los i rumpen! Og bliver slettet af min liste over yndlingsmåneder… var det trussel nok? Eller skal du også sendes på sæbefabrikken? Hva’!?

Bestemte hilsener, mig der bandede lidt over april”

24. april 2009

Nummen, er så heldig!

Skrevet af Hende selv kl. 13:55 | Weekend

Vejret er stadig godt – dejligt.. for jeg blev lige inviteret i byen i aften, så det går jeg og glæder mig til. Det bliver sikkert mægtig hyggeligt – og jeg skal sørme nok holde pungen i lommen, hvor den hører til. Rigtig god weekend og alt det, derude!

Nogen friske mennesker derude?

Skrevet af Hende selv kl. 08:46 | Sjov,Ud og Se,Weekend

Altså – vejret er jo totalt i orden i dag – så jeg sidder her og tænker… det er vel ikke kun mig, der synes, det kunne være hyggeligt med en tur på café i København og drikke et par øl i aften? Og gense gamle bekendtskaber… eller hilse på ny. Er der nogen der er friske, jamen så smid endelig en kommentar! Ses vi?

Man sidder jo og bliver helt glad i låget af al den sol, og så gør det bestemt ikke noget, at det er fredag – den skal bare gå.

Det eneste malurt i bægret er den smule misundelse, jeg nærer til kollegaen, der har været så smart at tage sig en fridag. Det er han næppe den eneste, der har valgt i dag. Det kunne mærkes på trafikken på Ring 4 til morgen. Kollega og jeg blev enige om i går, at jeg nok ikke skulle bede vores søde chef om lov til at arbejde hjemme i dag. “Ikke sådan i sidste øjeblik, når vejret bliver så godt!” “Ej… så virker det lidt lamt!”. Ja, vi var helt enige. Her gælder reglen, at man helst en uges tid i forvejen varsler hjemmearbejde. Fandens også.

Så… jeg ønsker mig en synsk kat, der fortæller mig om vejrudsigten i rigtig god tid. Men så kommer min kalender på jobbet nok bare til at være overstreget med røde mærker (som er min identifikation – en rød prik på en dato, så holder jeg fri). Indtil videre må jeg nøjes med at markere sommerferien med røde prikker, men det er også et rart syn, og så ser det ud som vældig lang tid, oven i købet. Slet ikke så dårligt!

19. april 2009

Så er det helt slut

Skrevet af Hende selv kl. 09:15 | Ferie,Ud og Se,Weekend

Suk, det er helt, helt slut nu, der er ikke så meget som en feriedag mere tilbage – af denne her dejlige ferie, som jeg havde sådan en brug for.

Nu har jeg brug for mere ferie, hvis nogen har for meget, så send den straks til mig. Bedsteveninden og jeg var en tur i Tivoli i går med alle vores børn, og det var bare en dejlig tur i det skønne vejr. Men jeg har ikke længe fået SÅ meget motion, det tror jeg ikke, nogen af os har! Det var noget med, at efter en dejlig tur ind til Tivoli, hvor vi også gik ca. 20 minutter fra veninden til bus.. og fire timer inde i Tivoli på vores flade konvolutter – og bagefter et restaurantbesøg i Glostrup storcenter gik vi så 2 km hjem til veninden. Så motion, det har jeg fået rigeligt af for de næste par dage. Som om, jeg ved jo, at allerede i morgen efter aftensmaden, slæber jeg børn ud og trave!

Søndag bliver anderledes rolig, der skal vaskes – og jeg har ikke længere en tørretumbler og er derfor ret afhængig af, at solen bliver ved med at stråle. Lige netop i dag ser det dog ikke ud til, at den har tænkt sig det, pokkers også! Det er rigtig ærgerligt, men man kan jo håbe, at det bare lige holder tørt – så når jeg det lige! Og så husker jeg at sætte pris på, at det kun er 1 maskine, der skal klares!

8. april 2009

Sikke barometret kan skifte

Skrevet af Hende selv kl. 15:15 | Børn,Det sker,Weekend

JO, det er skiftet! Altsammen ser umiddelbart lidt lysere ud nu. Jeg tror bare, det er mig, der ikke kan fordrage sådanne start’e på en dag. Nu har jeg fået konsumeret og fordøjet fakta – og faktisk generer det mig ikke (lige nu altså… det varer nok kun indtil næste gang, jeg sidder på en italiensk restaurant og gerne vil have pasta med flødesauce!). Ok, så har jeg altså også tænkt mig at spise en gang pasta med flødesauce. For, det er jo ikke – og bliver ikke længere – en hverdagsforteelse. Det er slut med det nu.

Så jeg hiver lige mit “voksen&realistisk-dress” over hovedet og skuer ud i horisonten. Ikke dårligt, faktisk. Påskeferie lige om hjørnet. Senere i dag venter hyggeligt besøg (og sikkert en masse mad) og så lidt MMORPG. Det håber jeg i alt fald, for det er bare alt, alt for længe siden, jeg har siddet og ladet mig opsluge af den smukke fantasi-verden.

Yngste, der er med på job i dag, spæner rundt om mit skrivebord, mens hun guffer guldkarameller, som vi har været nede og hente i automaten. Dér var der så også Ragusa-stænger. Jeg kender helt tilfældigvis én, der virkelig sætter stor pris på dem, så det var fristende at trække én – men det gør jeg så, næste gang han kommer. Jeg tømmer min flaske vand – pakker sager sammen og lægger over på kollega’s bord – og så vil jeg smække den bærbare sammen for nu. Ferien venter.. og jeg er bare så klar!

5. april 2009

Man kan faktisk godt nå en masse

Skrevet af Hende selv kl. 20:23 | Weekend

Selv om man er træt som en gammel, udtrådt sutsko, så kan man altså godt alligevel. Når jeg nu sidder her og nyder at drikke den varme te af Marco Friis-koppen, tænker jeg, at det er lidt utroligt. Jeg har nået en hel masse, selv om jeg var dét, man kalder ret semi-bombet, da vi kom hjem.

Jeg har fået gået et par ture med børnene, og jeg lod mig villigt overtale til at plante og omplante. Yngste mente, at den dér ingefær-rod, der er spiret, skulle plantes. “Tænk hvis der nu sker noget spændende” sagde hun. Jeg var enig. Faktisk har jeg ikke før oplevet, at en ingefær-rod er spiret. Der er en fire cm lang spids “leddelt” grøn spire på roden.

Uscchhh nu giver det mig pludselig associationer til Buffy, hvor de skal passe nogen æg og lade som om det er babyer, og det udvikler sig så til væmmelige bezoarer.

Godt så.. det er ingefær og ikke bezoarer… og nu står der så en fin lille krukke på radiatoren i køkkenet. Ja, jeg har lukket for varmen nu og satser på, at temperaturerne holder sig i ro. Ældste fik mig lokket til at lave “mors fad” til aftensmad i dag. Mens fadet var i ovnen og blive helt tilpas, fik vi også pyntet op til påske, og efter at vi har gået en lang, lang tur efter maden – kan jeg kun påstå, at det har været en dejligt lang søndag!

Frem »