Ikke at dĂ©t er noget nyt, men ret fantastisk lyder det. Og jeg har da tit og ofte nydt fuglefløjten en tidlig morgenstund, nĂĄr jeg har beundret udsigten over markerne. Det mĂĄ jeg indrømme. MEN… jeg stod altsĂĄ i gĂĄr ude i gĂĄrden pĂĄ jobbet og kiggede op mod skyerne og trak frisk luft. Pludselig hørte jeg noget… Det er jo ikke sĂĄ usædvanligt, ja for andre altsĂĄ – hvis vi lige ser bort fra mig, at man stĂĄr og overhører en anden persons mobilsamtale. Men det var det altsĂĄ.
Jeg mĂĄtte erkende, at jeg faktisk fik fat i RET meget af denne anden persons samtale, even hun stod 2 meter væk fra mig. Skønt! For sagen er den, at jeg jo som jeg skrev i gĂĄr var inde i byen i et ganske særligt ærinde. Jeg skulle nemlig have mine nye høreapparater. Efter den lidt ambivalente oplevelse hos Auri, blev jeg naturligvis mere end vildt begejstret, da den rare mand overfor mig smilede og sagde “Nu fĂĄr du lyd pĂĄ!”. Om jeg gjorde???? Helvede og patter, sĂĄ det batter.
Pludselig kunne jeg høre dĂ©t, jeg er vant til – plus en helvedes masse mere. Det var da fuldstændig vanvittigt, en forskel de nye apparater gjorde. – Jeg tror, jeg drømmer… tænkte jeg og kiggede forundret pĂĄ den rare mand, der bare smilte umĂĄdeligt tilfreds (det var han ogsĂĄ, tror jeg). Og vi fik lige justeret lyden lidt – tilføjet lidt diskant, lidt bas og jeg ved ikke hvad. Det er helt utroligt. Og høreapparaterne bestod OGSĂ… “knipseprøven” og “fløjteprøven”.
De funkede ganske enkelt bare. Og det var noget af en oplevelse at køre gennem tunnelen (hold KÆFT hvor det da larmer!) fra København af Frederikssundsvejen mod arbejdet og møde ind pĂĄ jobbet, hvor jeg mĂĄtte konstatere, at jeg fanme ogsĂĄ kunne høre telefonerne ringe inde pĂĄ kontorerne VED SIDEN af. Kontorerne er adskilt af vægge, rigtige gammeldags vægge. Men jeg kunne altsĂĄ høre dem. Og kontorets lattermaskine kunne jeg tydeligt høre (lidt for højt mĂĄske, men anyways, jeg kunne høre hende!). Hun sidder i kontoret ved siden af. Og lidt efter var jeg lige ved at sige “SĂĄ vær dog stille!” da programchef og lattermaskine stod og snakkede ude pĂĄ vores “torv”. SĂĄ højt lød det.
SĂĄ ringede min mobil… og ja, dĂ©t var jo helt fantastisk. “Hej, det er mig… NĂĄ.. kan du høre noget?” spurgte han. Jeg skyndte mig at lukke døren til kontoret, for pludselig ville jeg ikke risikere, at programchefen kom i tanke om mig og forstyrrede en af mine allerførste telefonsamtaler med mr. Big. For ham var det, der lige skulle teste lytteaggregaterne. Og se bare. Jeg forstod – næsten – alt, hvad han sagde. Det var en ret surrealistisk oplevelse at sidde pĂĄ job og snakke i mobil. Og det sjove var, at jeg bemærkede, at lyden fra mobilen var langt højere end sædvanligt.
Vi snakker altsĂĄ ogsĂĄ om et høretab, hvor der skal noget a la allermindst en jetmotor til at sprænge grænsen mellem hørelse og stokdøvhed. Noget i omegnen af fra 80dB til 120dB. SĂĄ det er ret fantastisk. For slet ikke at nævne at jeg i dag var ved at gĂĄ ud af mit gode skind af bare irritation over noget sĂĄ dagligdags som ghettoblasteren pĂĄ bordet foran mig, der kørte derudaf. Jeg deler blandt andet kontor med en ældre kollega, og ingen taler om det – men det er almindeligt kendt, at han altsĂĄ ikke hører særlig godt. Og naturligvis bliver der lige skruet lidt op for volumen, nĂĄr der kun er mig og ham pĂĄ kontoret. Det var godtnok ogsĂĄ ærgerligt at min yngre kollega var syg. Men jeg hĂĄber, af mere end en grund, at han snart er tilbage, sĂĄ kan mine hĂĄrdt prøvede ører mĂĄske ogsĂĄ fĂĄ lidt fred.
OgsĂĄ i kantinen bestod de ny aggregater med glans. Der er seks indbyggede programmer, deriblandt en funktion der muliggør problemfri hørelse i støjfyldte omgivelser (som firmaets kantine sĂĄ absolut er). Det var en fed oplevelse. AltsĂĄ, det er meget muligt, at jeg skal punge lidt ud – men det kan dæleme ikke opvejes i livskvalitet.
Jeg glæder mig allerede til at prøve alle de øvrige programmer, og til jeg lærer at identificere de nye lyde. Jeg havde forresten heller ikke troet, der var SĂ… mange lyde pĂĄ matriklen derhjemme, dĂ©r sad jeg i gĂĄr aftes og var ved at flyve op af sofaen op til flere gange. Den ene gang pĂĄ grund af en eller anden reklame, hvor der bliver hakket grøntsager pĂĄ hakkebrættet… tjubang.. og jeg lettede lige engang. Næste gang var det filmen fra TV3, for filan da hvor kan visse stemmer dog være gennemtrængende. Og jeg opdagede, at der er større variation i kvindestemmer end jeg havde troet.
.
