Title

4. marts 2010

Strikkerikke

Skrevet af Hende selv kl. 13:45 | Links,Nyheder

Pt er min strikkekurv i skammekrogen, og har været det rigtig længe. Faktisk siden sidste år på denne tid… og jeg har stadig ½ sok, jeg skal have lavet færdig. Tiden er der bare ikke, så vidt jeg kan se.

Til gengæld vil jeg lige lave lidt reklame for På Pinden.

Jeg har faktisk også lagt hende ind under min “Krea-side” der dog ligger og slumrer, da jeg ikke får produceret pt. Det er også meget sjovere at tænke på, at Big og jeg skal sidde og drikke rødvin og spise pasta med friskrevet parmesan til, i aften! Dét glæder jeg mig til!

30. januar 2010

Det er fedt at surfe

Skrevet af Hende selv kl. 21:55 | Nyheder,Shopaholic,Shoplinks

Der er blevet opdateret på siden her, jeg har iklædt den forårsfarver, måske i et håb om at trigge lidt forår i luften. Jeg fandt også nogen ny links, som kan findes her i min rodekurv med shoppinglinks, til fri afbenyttelse. Prøv selv at tage en kigger… Det er nok desværre mest for kvinder, og måske modebevidste mænd – eller bare en eller anden, derude der leder efter en fin dims til sin elskede…

Nu er jeg i lidt bedre lune, det hjælper tilsyneladende at sidde og lege lidt med farver og billeder. Og så fik jeg alletiders kærlighedserklæring fra Big, så jeg nu er meget lykkelig og stadig sidder her med stjerner i øjnene og et smil om munden. Det er Big, Ti amo, God how I love you so, for fanden da!

Der er varm te i det store krus med sommerfuglen på, den korte nederdel er blevet smidt ind i skabet – og jeg er hoppet i hyggebukserne. Så her er ganske hyggeligt og afslappet nu, og jeg har ingen andre planer end at nyde min aften i ro og mag. Lidt senere vil jeg snige mig ned og hente mig en ostemad, det må man godt… en gang imellem…

25. september 2009

Og dagen oprandt endelig

Skrevet af Hende selv kl. 21:36 | Årets gang,Nyheder

Ja, det var jo altså bare dagen i dag, jeg har gået og ventet så tålmodigt på, skulle blive overstået… for det var i dag, Big og jeg kunne drøne til Helsinge og hente min nye bil. Uuuuh, det var lidt som at være et barn juleaften igen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, da vi kørte hen mod autoforhandleren, og Big sagde “Den står dér” og pegede. Jeg kiggede. Og kunne faktisk ikke sådan heeelt tro på, at det virkelig var min bil, den dér fede lille Golf. Men det er det jo. Og uha, så skulle jeg jo ikke køre den hjem derfra, vel. For jeg elsker jo at snakke, og det er lidt umuligt at snakke, når man skal køre og høre på en gang. Jeg er jo af naturlige årsager nødt til at tilkaste personen ved siden af adskillige blikke under samtalen. Og Big skulle nødig have overanstrengt stemmebåndene af at råbe “Hold blikket på vejen!”, hehe.

Så det blev Big der førte bilen hjem, alt i mens jeg pludrede begejstret løs om bilens lækkerhed. For lækker, dét er den sgi. Det er noget helt andet, ja. Polstrede døre, hvor der er “fyld” i, når man smækker døren… altså et blødt dæmpet og tungt bump. Ikke den der “lette klak-lyd” som på en bil, der som min den gamle var et godt stykke oppe i årene.

Vi blev også lige nødt til at fejre det med en ordentlig portion Korma nede fra inderen, og det var også her, jeg for første gang skulle bakke selv. Det var da nær gået galt, og det krævede lige lidt analyse af, hvordan man mon skulle trykke gearet ned og frem i stedet for til højre og bagud. Jo, jeg ér vist for vant til Toyota, sandt at sige har jeg aldrig kørt en tysk bil før – men det kommer jeg til at blive temmelig god til gennem de næste par år. Og jeg glæder mig. Det føles endnu ikke, som om bilen er min. Jeg føler lidt, at den kun er til låns. At det er en, jeg har – mens den anden får lavet et eller andet. Og så når jeg får den anden igen, så var det en sjov oplevelse. Men nej. Ikke denne gang. Det er alvor. Jeg har virkelig skiftet bil. Og ærligt talt var det næsten helt vemodigt at stige ud af den gamle dame og klappe den en sidste gang på panelet, inden vi låste af og afleverede nøglen.

Lige nu? Da er jeg temmelig mæt og fed og oppustet, ikke om jeg fatter, hvad de stopper i den Korma, men mætte – det gør den. Det er faktisk temmelig vildt, når man tænker på, at det er ret små portioner, man sådan får. Vi nåede også lige en tur i Kvickly og fandt den lækreste flaske Amarone – med en super twist af vanille. Den smager bare uhyrligt godt, og så endda kun til 90 kroner. Vi blev enige om, at det var meget længe siden , vi havde fået sådan en lækker mundsmag.

16. juli 2009

Så blev Migarca ændret lidt

Skrevet af Hende selv kl. 23:07 | Nyheder,Nørderi

Well.. nej jeg har dog ikke skiftet navn – men til gengæld fik jeg fnidder af alt det rosenrøde stads. Det er vel for sørensen sommer nu. Dermed trænger man også til at se på noget nyt, jeg gør ihvertfald. Så jeg skiftede lige udseende på bloggen – tænk hvis det var så nemt at skifte sig selv ud. Men kors hvor ville det dog være besværligt at hitte rundt i alle de personer – og dele dem op, og hvad har vi. Nej, det må være nok, at man er sig selv – bare man husker – at man ikke skal være sig selv nok!

Skulle nogen være i tvivl, så mener jeg – at man skal huske at tænke på andre – og det var så den krølle…

22. marts 2009

Og så kan hun sgu!!!!

Skrevet af Hende selv kl. 16:09 | Årets gang,Børn,Nyheder

Det er i sandhed en stor dag – en utrolig begivenhed. Jeg kan næsten ikke få armene ned igen. Så fedt er det, når man finder ud af den slags om sit barn. Og det er sådan, hver eneste gang. Bare se billederne her, så ved du lige præcis, hvad jeg mener.


Så kunne hun sgu!!!


Og her lige bagfra på cykel – hun er så skidestolt.

Vi var ude og gå en tur, og støttehjulene sad skævt som bare pokker i forvejen… jeg sagde “Hvornår skal du så lære at køre på to hjul?” “Når de der kommer af!!!” gav Yngste igen. Så mødte vi Yngste’s veninde.. på en 2-hjulet, som hun mildest talt var ret usikker på. “Mor.. jeg vil hjem!! Du skal tage de skide støttehjul af – NU!” krævede Yngste. Og som sagt så gjort. Jeg var dog noget i tvivl om forehavendets udgang… men nej, fandme om ikke barnet bare hjulede afsted. Whoa, og moderens hjerte dunkede uophørligt i spænding – men for filan, jo ungen kan sgu cykle!

16. marts 2009

Jeg er totalt sej

Skrevet af Hende selv kl. 14:03 | Årets gang,Nyheder

Hvad skulle jeg gøre uden min rygrad, det er lykkedes mig at lade være med at ryge – også selv om der er sket noget ufatteligt, uforståeligt, vanvittigt sørgeligt. Jeg er efterladt – og nogen har taget en bid af mit hjerte med, og jeg kan godt mærke, at den bid mangler. Med tiden vil den forhåbentligt gendanne sig, så mit hjerte atter bliver helt. Men helvede og patter, det er ikke spor sjovt eller nemt. Jeg håber bare, han passer godt på den bid, nu det ikke kunne lade sig gøre, lige nu.

Det er nu jeg kunne bruge det som en latterlig undskyldning for at begynde at ryge igen. Men jeg vil fandme ikke. Jeg er totalt sej, siger jeg jo. Ikke om modgang atter en gang skal få mig til at falde i og gøre noget, der bestemt ikke er særligt sundt eller godt.

Åh, I guder – nemt er det sgu heller ikke at sidde her lige nu. Jeg er enormt ked af det lige nu, og jah, jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal være så ked af det. Fortjener jeg virkelig det. Nej, du gør ej – siger bedstevennen. Han mener, at jeg skal videre i en fart. Jeg er heldigvis ikke helt affældig endnu, så det burde jeg nok kunne komme. Men for fanden, det bliver ikke nemt, når nu det ikke er pling-pling det hele. Yah. Alligevel vælger jeg at se fremad med åbne øjne og åbent sind. Det bliver vel for fanden snart forår.

26. februar 2009

Nu kører jeg Icom

Skrevet af Hende selv kl. 13:20 | Årets gang,Nyheder,Nørderi

Nu er jeg tilbage igen, rigtig veltilfreds. Der er blevet justeret på maskineriet, også i dén grad. Jeg mødtes jo med den rare mand med rasta-hestehalen, og jeg er helt vild med ham. Jeg er totalt begejstret for den måde, han er over for én på – venlig, impulsiv og morsom. Og han ved altså, hvad han snakker om. Vi snakkede lytteudstyr, til mig, altså. Og hvad han ikke kunne ryste ud af ærmet. Han fik mig lokket, ja overtalt til at prøve en Icom fra Phonak.

Sådan en smart dims til folk, der bruger høreapparat, ikke – og den har man så bare hængende om halsen i en tynd snor. Det eneste der ses af apparatet er snorene – som i og for sig bare kunne være en halskæde. Den ser sådan her ud .

Særlig stor er den bestemt ikke – ca. 4×5 cm og vejer ingenting. Og hvad er det så lige, den kan, den her dims? Jo, den kører jo med fx mobiltelefonens bluetooth, sådan at når telefonen ringer, og man tager den – kan man bare trykke på en lille knap på Icom’en, og lægge telefonen i lommen. Og lyden bliver via en forbindelse mellem Icom og høreapparaterne ført direkte til begge høreapparater.

Det svarer så nogenlunde til at tale i telefon og kunne høre med begge ørerne i telefonen. Den er jeg sagomel.. spændt på at afprøve. Mr Big har truet med at ringe en hel masse gange til mig (haha, jeg kan jo bare lade være med at svare telefonen). Og så koster den “kun” 1.400,- Altså hvis den virker som ønsket, så skal jeg da helt sikkert have den. Pris kan ikke måles op i livskvalitet, og det med lyd er jo det eneste, jeg mangler – for jeg hører og snakker jo som alle andre. Faktisk snakker jeg så meget, så folk ikke tænker over, at jeg faktisk bruger høreapparater.

Jo, jeg har det godt lige nu!

12. februar 2009

Så kom der søreme også favicon på

Skrevet af Hende selv kl. 17:39 | Nyheder,Nørderi

Nu kunne jeg bare ikke lade være! Det er jo gerne sådan, at når man ser noget, andre har – så sker der to ting. Enten hader du det eller også ønsker du også at få det. Og så er der jo endelig også den tredie option – at du er helt ligeglad. Det sidste var jeg imidlertid ikke, men jeg er enormt god til at opfinde overspringshandlinger, som pludselig bliver meget essentielle.

Heldigvis er jeg tidligt hjemme fra arbejde, og jeg har ingen planer for i aften – andet end at se ER, måske bedre kendt som Skadestuen, fra TV3 kl. 21.00. De har netop startet en ny sæson op, som jeg gerne vil følge med i. Det varer lige nogen timer, før det starter – så jeg har leget lidt med websiden og lagt et favicon på.

Til den, der ikke er klar over, hvad et favicon er – kan jeg oplyse, at de fleste, nok også du selv, har bemærket et ikon – lillebitte, men stadig et ikon, til venstre for URL’en der er oppe. Og sådan et lille ikon ville jeg også gerne præsentere siden med, så det var bare lige at google ordet favicon – og så finde en side og arbejde ud fra. Det var næsten for nemt, når jeg tænker på, hvor besværligt det var for 10 år siden i 1998 at lave et.

29. januar 2009

Hør lige fuglene fløjte en gang

Skrevet af Hende selv kl. 20:17 | Nyheder

Ikke at dét er noget nyt, men ret fantastisk lyder det. Og jeg har da tit og ofte nydt fuglefløjten en tidlig morgenstund, når jeg har beundret udsigten over markerne. Det må jeg indrømme. MEN… jeg stod altså i går ude i gården på jobbet og kiggede op mod skyerne og trak frisk luft. Pludselig hørte jeg noget… Det er jo ikke så usædvanligt, ja for andre altså – hvis vi lige ser bort fra mig, at man står og overhører en anden persons mobilsamtale. Men det var det altså.

Jeg måtte erkende, at jeg faktisk fik fat i RET meget af denne anden persons samtale, even hun stod 2 meter væk fra mig. Skønt! For sagen er den, at jeg jo som jeg skrev i går var inde i byen i et ganske særligt ærinde. Jeg skulle nemlig have mine nye høreapparater. Efter den lidt ambivalente oplevelse hos Auri, blev jeg naturligvis mere end vildt begejstret, da den rare mand overfor mig smilede og sagde “Nu får du lyd på!”. Om jeg gjorde???? Helvede og patter, så det batter.

Pludselig kunne jeg høre dét, jeg er vant til – plus en helvedes masse mere. Det var da fuldstændig vanvittigt, en forskel de nye apparater gjorde. – Jeg tror, jeg drømmer… tænkte jeg og kiggede forundret på den rare mand, der bare smilte umådeligt tilfreds (det var han også, tror jeg). Og vi fik lige justeret lyden lidt – tilføjet lidt diskant, lidt bas og jeg ved ikke hvad. Det er helt utroligt. Og høreapparaterne bestod OGSÅ “knipseprøven” og “fløjteprøven”.

De funkede ganske enkelt bare. Og det var noget af en oplevelse at køre gennem tunnelen (hold KÆFT hvor det da larmer!) fra København af Frederikssundsvejen mod arbejdet og møde ind på jobbet, hvor jeg måtte konstatere, at jeg fanme også kunne høre telefonerne ringe inde på kontorerne VED SIDEN af. Kontorerne er adskilt af vægge, rigtige gammeldags vægge. Men jeg kunne altså høre dem. Og kontorets lattermaskine kunne jeg tydeligt høre (lidt for højt måske, men anyways, jeg kunne høre hende!). Hun sidder i kontoret ved siden af. Og lidt efter var jeg lige ved at sige “Så vær dog stille!” da programchef og lattermaskine stod og snakkede ude på vores “torv”. Så højt lød det.

Så ringede min mobil… og ja, dét var jo helt fantastisk. “Hej, det er mig… Nå.. kan du høre noget?” spurgte han. Jeg skyndte mig at lukke døren til kontoret, for pludselig ville jeg ikke risikere, at programchefen kom i tanke om mig og forstyrrede en af mine allerførste telefonsamtaler med mr. Big. For ham var det, der lige skulle teste lytteaggregaterne. Og se bare. Jeg forstod – næsten – alt, hvad han sagde. Det var en ret surrealistisk oplevelse at sidde på job og snakke i mobil. Og det sjove var, at jeg bemærkede, at lyden fra mobilen var langt højere end sædvanligt.

Vi snakker altså også om et høretab, hvor der skal noget a la allermindst en jetmotor til at sprænge grænsen mellem hørelse og stokdøvhed. Noget i omegnen af fra 80dB til 120dB. Så det er ret fantastisk. For slet ikke at nævne at jeg i dag var ved at gå ud af mit gode skind af bare irritation over noget så dagligdags som ghettoblasteren på bordet foran mig, der kørte derudaf. Jeg deler blandt andet kontor med en ældre kollega, og ingen taler om det – men det er almindeligt kendt, at han altså ikke hører særlig godt. Og naturligvis bliver der lige skruet lidt op for volumen, når der kun er mig og ham på kontoret. Det var godtnok også ærgerligt at min yngre kollega var syg. Men jeg håber, af mere end en grund, at han snart er tilbage, så kan mine hårdt prøvede ører måske også få lidt fred.

Også i kantinen bestod de ny aggregater med glans. Der er seks indbyggede programmer, deriblandt en funktion der muliggør problemfri hørelse i støjfyldte omgivelser (som firmaets kantine så absolut er). Det var en fed oplevelse. Altså, det er meget muligt, at jeg skal punge lidt ud – men det kan dæleme ikke opvejes i livskvalitet.

Jeg glæder mig allerede til at prøve alle de øvrige programmer, og til jeg lærer at identificere de nye lyde. Jeg havde forresten heller ikke troet, der var SÅ mange lyde på matriklen derhjemme, dér sad jeg i går aftes og var ved at flyve op af sofaen op til flere gange. Den ene gang på grund af en eller anden reklame, hvor der bliver hakket grøntsager på hakkebrættet… tjubang.. og jeg lettede lige engang. Næste gang var det filmen fra TV3, for filan da hvor kan visse stemmer dog være gennemtrængende. Og jeg opdagede, at der er større variation i kvindestemmer end jeg havde troet.

28. januar 2009

Bare så skidefedt

Skrevet af Hende selv kl. 15:30 | Nyheder

Ja, jeg kan næsten ikke få armene ned. Så glad er jeg i dag. Tænk at man kan være så ualmindeligt heldig, sådan en helt almindelig onsdag i januar. Kors, hvor det ord, januar, optræder i mine indlæg. Jeg lover, at det holder op! Men alligevel. I morges gik det op for mig, at det jo forresten var i dag, jeg havde en aftale inde på Frederiksberg. Pt. flyder dagene lidt ud i ét, så det var lige et overraskelsesmoment dér. Ej, det kræver lige lidt mere tid, dette indlæg.. så mere senere… Jeg skal lige RINGE lidt…

..to be continued….