Title

1. november 2010

Den fine halloweenkage

Skrevet af Hende selv kl. 15:42 | Billeder,Krea

Der var ikke et øje tørt, tror jeg – min kage vakte stor henrykkelse hos både børn og voksne ved den halloweenfest, jeg deltog i sidste fredag.

Døm selv, jeg beklager kvaliteten af billedet…

Græskarrene er lavet i sugarpaste, min helt egen hjemmekreerede – og det var umuligt at opdrive gul frugtfarve – så jeg fandt på at købe en flaske appelsinjuice fra Sunkist, en god tyk konsistens havde den. Den smager ganske afskyeligt, så den kan på ingen måde anbefales herfra, til andet måske end at farve glasur.

Ideen var jo god nok, og man kan godt se, det skal være græskar. Ovenikøbet smagte de endda godt, og det grønne som udgør top – er grøn marcipan. Desværre med pæresmag. Fy for den lede da… anbefales ikke herfra.

Kagen er en simpel banankage med chokoladeovertræk – og edderkoppespindet er ganske almindelig hvid glasur 😉

3. november 2009

Og jeg kan også sagtens, ikke?

Skrevet af Hende selv kl. 15:00 | Krea,Links

Nu jeg er i gang med at lægge billeder op – joh, der kommer også et af aftensmaden her for kort tid siden. Nu skal jeg lige snuse lidt i billedarkivet. Indtil da – her er min sindssvagt dyre gudindehalskæde. Den er intet mindre end genial, og mindst lige så semi-gudindeagtig som de pragtfulde halskæder fra Energy Muse. Min virker desuden endnu bedre, fordi den er tilsat en allerhelvedes masse god karma – og desuden er designet af min favoritdesigner… som, efter sigende, er utrolig karismatisk og nyskabende.

Ja, jeg har virkelig fået mange positive tilkendegivelser på den flotte kæde, men jeg bliver desværre altid svar skyldig ved spørgsmålet om, hvor man dog kan købe lige netop dén… Døm selv…

19. april 2009

Og nu sælger jeg ud!

Skrevet af Hende selv kl. 13:28 | Køb og salg,Krea

På den her side finder du en masse spændende unikaskåle, der kan tåle opvaskemaskine og så videre. Og det gør slet ikke noget, de er totalt anvendelige! Ude i siden her til højre – kan du finde en overskrift der hedder SALE… klik og kig.

6. april 2009

Kreativiteten er vågnet

Skrevet af Hende selv kl. 10:03 | Job,Krea,Sjov

Det må være, fordi det er så godt vejr. Jeg er gået totalt kode-amok, og er ved at kreere et helt nyt fejlhåndteringssystem til et gammelt system. Der findes ikke meget batch i det her system, så det er ligesom at starte på bar bund. Og det er lige mig. Jeg elsker at være “grundlægger”, og det er heller ikke første gang. Men der er helt ærligt ikke noget mere tilfredsstillende end at levere en vare, som rigtig mange vil få glæde af.

Så koden sprøjter ud af fingrene på mig, kaffen bliver tyllet i linde strømme – og jeg sidder med et stort, glad smil – øjnene stråler af lutter arbejdsiver. Hvor herligt, så går dagen jo dejligt hurtigt. Jeg elsker sådanne dage! Jeg falder nok ned igen, når der skal laves dokumentation, det hører jo til på dage med gråvejr og hjemmearbejde. Men.. jeg siger bare, den dag mainframen afgår ved døden, så finder du mig sammen med mit livs kærlighed i et hyggeligt, gammelt, istandsat hus på landet ude ved mark og skov – hvor jeg går rundt med knold i nakken med malerpletter på næsen og iført så lidt som muligt – måske bare en plettet, gammel kittel, er kreativ dagen lang og lever af dét. For pokker hvor jeg glæder mig til det går i opfyldelse! 😀

8. marts 2009

Garn er undervejs

Skrevet af Hende selv kl. 22:01 | Krea

Nu jeg er færdig med sokkerne, er jeg jo blevet helt syg for selv at få et par. Dem knægten har fået er pissefede, men jeg ved også godt, hvem der bliver fornærmet, hvis mor strikker et par sokker til sig selv af samme garn som til Ældstes. Så – derfor, det gør jeg ikke (selv om jeg nu vældigt gerne ville have de farver). I stedet har jeg bestilt hér, hvor de havde det skønneste udvalg. Og jeg tror faktisk på, at de sender snarest muligt.

Jeg er glad. Det kan ikke blive helt galt, det her – selv om jeg nu igen, igen har “fornemmelse for snue”. Bliv væk, lede snue – vi gider dig ikke. Pak dig, tak!

3. marts 2009

Den er da skrumpet

Skrevet af Hende selv kl. 08:35 | Børn,Hverdag,Krea

Altså, det var det første jeg tænkte. Det var helt sikkert – at den måtte være skrumpet, for SÅ stor kunne den sgida ikke være. Men stor, det er og bliver den, det kan jeg ikke lave om på. Så er det jo, jeg må indrette mig lidt og udvide, så den kan være der. Det er godt nok ikke nemt, og det kommer til at koste blod sved og tårer. Faktisk koster det sandsynligvis også en aften mere på langs.

Jeg klager ikke, det er dejligt at ligge på langs – i sofaen. Dér hvor man ligger aller bedst på dét læn, hvor hovedet hviler så godt, mens man strikker løs. Og jeg garanterer, at den sok må være skrumpet. Det kan ikke passe, at Ældstes fod pludselig er så enormt stor. Men den var god nok. Jeg, der troede, der ikke var så langt igen, måtte indse, at der skal strikkes yderligere 10 cm på sokken, førend den kan passe.

Og hey, hvad tænkte du på, da du læste indledningen? Jeg må virkelig have en beskidt tankegang, det kan jeg godt se. Det går altså ikke at fortælle børnene “dirty” jokes. De hylede af grin, da vi sad over aftensmaden i går. En gryderet, som Yngste havde lavet (med lidt hjælp fra moderen – til bla. at skære løg… de svider vist bedre i moderens øjne end i Yngste’s). Jeg fatter egentlig ikke, at børnene grinte SÅ meget. Så beskidt var den joke da heller ikke. Hør selv, here we go…

En lidt distræt, ældre forretningsmand, pæn i jakkesæt og med hat og det hele steg af toget i Holland. Og han var altså så forfærdeligt trængende, og kiggede sig om efter en kvinde. Der var imidlertid ingen, men så var det, han fik øje på en lille diskret automat henne i et hjørne. Og et skilt med “Selvbetjening” på toppen.

Aha, tænkte manden håbefuldt, det måtte da være… og gik hen for at bese automaten nærmere. Der var møntindkast og så stod der noget på hollandsk, som manden ikke kunne læse. Og forneden på automaten i skridthøjde, var der et lille rundt hul, ved siden af en pil – der viste mod hullet. Uha, kan man virkelig få den slags selvbetjening nu, tænkte manden og så sig hurtigt om, inden han hev “den” ud af buksen og stoppede den ind i hullet. Det passede til som syet, og så kastede han en mønt ind.

Bzzzzzzzzzzzrttt-baarpfffff sagde automaten og lød som en fiskekutter. Manden trak “den” hurtigt ud. Så stirrede han forskrækket ned af sig selv. Javertus’en var blevet forsynet med en KNAP!

Det er så åbenbart den slags, der trigger mine børns humor-gen helt i top, de skreg ihvertfald af grin. Og jeg lod mig villigt smitte af deres grineri. Jo, det var skam et meget morsomt aftensmåltid!

2. marts 2009

Et barn blev født

Skrevet af Hende selv kl. 12:45 | Årets gang,Børn,Krea

Billederne er blevet større, efter at jeg fik et tip. Nu kan man langt bedre se, hvor blå mine vintergækker er blevet, hehe. Og ikke mindst farverne i strikkeaggregatet. De er så glade – og jeg bliver tilfreds bare af at se nuancerne i arbejdet.

Der er blevet lynstrikket – utroligt så hurtigt det kan gå, når man først vænner sig til det. Og jeg så “lyset” i går. Der havde jeg siddet og undret mig over, hvorfor der var den rækkefølge i mønsteret i opskriften. Doh! Faktisk ret soleklart. Det er den slags ting, der sker, når man ikke gider sætte sig rigtigt ind i tingene og bare skøjter hen over dem. Det er en rigtig væmmelig tendens, men ikke desto mindre har jeg en vis evne til at havne i den suppedas temmelig tit. Det er bare mig i en nøddeskal. Men det virker jo ret indlysende, at når man har 32 masker, skal man ikke op i at dele med 5 forskydninger, men kun to.

Nå, der blev jo født et barn, men det er nu snart længe siden – og alligevel føles det til tider som var det i går, hun gled ud og sagde hej til verden og gav den et stort knus. Det har hun stort set gjort, hver eneste dag siden. En glad baby, en glad pige med mod på det hele, ja. Smilet til livet og taget det, som det kom, det har hun helt bestemt. Og det håber jeg, hun vil blive ved med. På sin helt egen, charmerende måde.

Dagen i dag var helt særlig for hende, det er starten på et nyt kapitel.

I morges var jeg noget så spændt på at se hende, henne på fritidshjemmet. Det er første dag i dag, og hun var også meget glad og spændt på det hele. Jeg har en idé om, at hun sikkert er fuldstændig udmattet, når jeg henter hende. Det er også en helt ny ting for mig, nu kan jeg hente begge børnene på samme tid. Og det gør mig glad, nu er det slut med dårlig samvittighed og sten-saks-papir – hvem er dagens første tapir.

Det var også spændende, hvad hun ville sige til, når jeg gik. Som ventet var der ingen problemer, hun var optaget af at tegne sammen med sin veninde fra børnehaven, der også startede i dag. Og så var hun forresten meget interesseret i, hvornår Ældste kom. Der var imidlertid nogen timer på daværende tidspunkt, så hun fik bare at vide, “Der går lang tid…”… jeg går ikke ud fra, at det siger hende en pind, hvis jeg siger “der er to timer til”. Jeg gik så, efter at vi havde krammet færdig.

Og så måtte jeg stå et øjeblik ude i regnen og lade det synke ind, at Yngste ikke er børnehavebarn… længere. Hun bliver også stor… og fræk! Og det går lynhurtigt, efter hvad jeg husker fra Ældste skiftede til fritidshjem. De bliver sådan totalt uafhængige, i en sjov blanding af behov for omsorg og alligevel udvikle selvstændighed, Det er nok ikke nogen nem balancegang. Men jeg er klar, er jeg!

1. marts 2009

Synlige beviser skal der til

Skrevet af Hende selv kl. 16:12 | Billeder,Krea,Weekend

Efter at Anita fremviste sine smukke vintergækker, har jeg også ønsket mig sådan nogen. Desværre har jeg ikke “bare” vintergækker i haven, kun en enkelt skaldet erantis. Den ser bare ud som om, den ikke rigtig ved, hvad den laver der. Den er sandelig også helt alene i verden.

Jeg ved godt, jeg har lovet det – så her kommer både billede af strikketøjet og af de famøse vintergækker. Jeg må indrømme, jeg synes, det er ret fantastisk, at de sådan bliver blå. Mon man også kan gøre det med rødbedesaft? Jeg nænner ikke at plukke de sidste af dem, jeg købte i dag, som er blevet plantet ud. Så det må vente til… en anden god gang.

Jeg er virkelig tilfreds med sokkerne, jeg havde jo aldrig troet, jeg kunne finde ud af at strikke den slags. Det til trods for, at jeg for få år siden strikkede en skøn trøje med bomber på til Ældste. Det var dengang, han var en nuttet lille unge på et par år.

27. februar 2009

Og nu bliver det blåt og grønt

Skrevet af Hende selv kl. 09:37 | Krea

Hvor bliver det dejligt, når jeg kan komme til at gå i gang med det andet garn, jeg håber virkelig, jeg kan beherske mig. Nu kommer papegøjegarnet jo nok snart. Hvis jeg er rigtig heldig, er det der i dag. Mere så jeg ikke ender med at have gang i tre stk. strikketøj på én gang, kan man overhovedet det? Halstørklædet til Yngste i lyserødt, lækkert og blødt garn ligger jo stadig og venter på, at jeg får fattet pindene. Nej, samvittigheden er ikke god, slet ikke. Jeg må se at tage mig sammen må jeg. Ellers er det jo lige før, det ikke længere er nødvendigt at gøre færdigt, før engang til efteråret. Men jeg har bare sådan en lyst til at gå i gang med de der sokker.

Nu har jeg jo endelig fået prøvet at strikke de der spiralstrømper – og det gjorde jeg på pinde 4½. Dejligt nemt og hurtigt, og arbejdet voksede synligt mellem fingrene. Hvilket er en lise for en utålmodig sjæl som jeg. Og der skal også nok komme et billede op af de færdige sokker, når jeg får taget et. Men jeg håber søreme ikke, Yngste er meget kræsen, for den første sok (testsokken) er jo lidt mere… løs… og unøjagtig i mønstret end sok nr. 2. I det mindste er de da lige lange, det var også lidt svært at beregne, da jeg er en ged til at tælle omgange. Hvad filan gør man, hvis ikke man bruger stribet garn?!

Ældste får et par spiralsokker mage til, med den ubetydelige (??) forskel, at sokkerne er ens. Og desuden er de i grøn og blå. Jeg fik fat i noget effektgarn til 20 kr nøglet – og der er faktisk til to par sokker i to nøgler garn. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har fri. Gud hvor jeg glæder mig til at få ferie, snart… nu er der ikke så længe til. Indtil videre må jeg bare hente noget mere kaffe og sætte mig til at teste lidt mere, om det nu også virker, mit program.

24. februar 2009

Strikkemik

Skrevet af Hende selv kl. 09:10 | Krea

Nu er jeg sgida blevet smittet, sådan for alvor. Jeg har faktisk ikke tænkt på ret meget andet, her til morgen. Selvfølgelig stod jeg op – men i dag var en af de der dage, hvor man giver sig lidt bedre tid end ellers – så jeg mødte lige lidt senere. Og så måtte jeg lige tale med chefen, jeg skal på kursus sådan rent Pengwin’sk – og torsdag vil jeg gerne arbejde hjemme. Det var jeg lige nødt til at fortælle ham, at jeg altså havde planer for de næste dage.

Jo, den er god nok – planerne indebærer blandt andet også, at jeg vil give mig i krig med et sjal i regnbuens farver, strikket i Kauni effektgarn. Jeg glæder mig virkelig meget til at fange an med pindene. Først må jeg dog vente tålmodigt på, at garnet rammer min postkasse… Og så faldt jeg i øvrigt over et link (*se kommentar*)
til Evilla effektgarn, som kan anvendes i stedet for Kauni. Jeg har endnu ikke helt styr på, om det bliver til Yngste eller til mig selv, tror det sidste. Nu skal jeg ihvertfald først lige se at tage mig sammen til at nørkle Yngste’s 2. sok færdig – og det bliver GODT! Det tror jeg selv på, og så har man det godt!

***Kan med fordel bestilles hos Amagergarn.dk – det gjorde jeg selv…

Yngste var ked af det, da jeg afleverede hende i børnehaven – efter vi havde vinket farvel til Ældste, der begav sig på vej mod skolen bærende på noget nær en kæmpeisblok. Hvorfor ved kun han selv, men sjovt så det altså ud. Det var ikke spor morsomt at se Yngste ked af det, så jeg brugte ekstra tid på farvelscenen. Og så havde hun ondt i maven, men lige i dag kan hun ikke så godt blive hjemme. Der kommer nemlig en speciel gæst henne i børnehaven i dag, så bad idea at holde hende hjemme. Desværre, sagde jeg til mig selv og kvalte mit ømme moderhjerte.

Heldigvis kom lilleVeninde, og så fik de to travlt. Nu var der ingen mavesmerter, længere. Utroligt, så den slags så hurtigt kan absentere sig under de rette omstændigheder. Men det kender vi vist alle 😀

Frem »