Title

27. oktober 2010

Halloween lige straks

Skrevet af Hende selv kl. 22:38 | Årets gang,Kokkerier

Det kan man ikke løbe fra, det er lige straks halloween. Denne amerikanske bling-bling-begivenhed, som de senere dage har dækket Danmark med græskar, spøgelser og andet godt… og det skal selvfølgelig fejres… flere steder.

Jeg har også planlagt en ganske særlig kage til denne aften – den bliver dog ikke spist før på fredag, hvilket der er flere årsager til. Jeg laver den, både for at glæde ungerne – og for at tilfredsstille min egen kreative sans. Det formentlig kløer i mine fingre for at komme i gang med at lave den.

Den bliver bare superflot, jeg ved det. I mine tanker er jeg i fuld gang med at dekorere kagen med chokoladeovertræk, fondant og meget andet. Det bliver ikke sådan en superkage, som garvede kagedekoratører fremstiller – det bliver MIN kage. Min helt specielle – og der vil komme et fint billede af den, når jeg har fået fremstillet den.

Typisk mig, nu fik jeg igen en idé – jeg tror faktisk, der skal være TO kager. Just in case… den ene en banankage og den anden en chokoladekage – muligvis med orangesmørcreme. Du godeste, jeg bliver vist nødt til at flexe i morgen, hvis jeg skal nå alt det.

7. september 2010

HURRA… HURRA…

Skrevet af Hende selv kl. 09:40 | Årets gang,Familie

Så er det dagen hvor Ældste fejrer sin fødselsdag. Det er totalt vildt at tænke på, at der er gået så længe, siden jeg gik tungt rundt på lerfødder og håbede, at barnet snart ville bevæge sig mod udgangen. Træt af at slæbe rundt på den vom, det var jeg virkelig. Jeg husker stadig den underlige “høj-af-endorfiner-fornemmelse” jeg havde, efter at Ældste var kommet til verden, og var blevet lagt op på min mave. Det er en helt fantastisk fornemmelse, uden tvivl.

Hjertelig tillykke til min dejlige, store dreng – NI år er du nu, eller rettere sagt, det er du præcis klokken 21.14 i aften…

Det er dejligt at se, så spændt knægten var på sin fødselsdag – og han var så glad, da det gik op for ham, at han kunne vente fødselsdagsmorgenbord, inden han skulle i skole. Åh, det var så hyggeligt, jeg havde været tidligt oppe og dække et hyggeligt bord med levende lys, servietter og det hele – og Yngste havde bestemt, at hendes gave skulle han have ved morgenbordet. Jeg blev helt blød om hjertet af at se de to børn. Ældste pakkede ud, mens Yngste kiggede spændt til – og uuuuh, da han gav hende et kæmpeknus og sagde tak for gaverne – det er altså noget der mover en moders hjerte.

Familien er tilsagt middag kl. seks med efterfølgende lagkageindtagelse. Jeg ved ikke, hvem af os der glæder sig mest. Jeg synes bare, det er superhyggeligt, når der kommer gæster til middag – det giver de dér hyggestunder i en ellers travl hverdag. Heldigvis har min mor lovet at bistå med en del af arbejdet, så jeg ikke bliver overanstrengt.

4. august 2010

Så fik jeg fødselsdag

Skrevet af Hende selv kl. 10:36 | Årets gang

Verdens bedste unger har jeg – de snorksov, og jeg listede stille rundt fra morgenstund, let på tå. De skulle ikke vækkes – for jeg har fødselsdag i dag – og skulle vaske hår, efter den store kur vi alle tre fik i går. Det viste sig, at vi havde fået en røvfuld lus med hjem fra ferie, hvor slemt kunne det blive?

Et par flasker Hedrin blev hentet på apoteket – og så fik jeg lavet chili con carne med hovedet indbundet i plastfolie. Det er noget svineri, det Hedrin – det drypper gør det. Det er gerne sådan, at man går og småskøjter lidt på gulvene, det er så godt for balancen.

Der blev dækket fødselsdagsmorgenbord, og sørme om ikke de to pragteksemplarer havde købt gaver til mig. En fin flaske blå neglelak, dejlig himmelfarve – og den sødeste lille miniblomst i en vidunderlig skrig-pink farve. Jeg elsker bare børns sans for farver, det slår aldrig fejl. Og et kort havde de også produceret. Meget, meget flot med et kæmpehjerte med arme og ben – og inden i en tekst der gjorde mig så blød i benene. Tænk at de er så dygtige, ja jeg skal love for, den knægt bliver en god forfatter en dag, hvis han vil – med det skrivegen han har.

Så er der desuden også min søde, dejlige og smukke veninde. Sidst vi sås blev jeg bare så forelsket i hendes nye taske – og tænk engang, så havde hun næsten – synes jeg – sat himmel og jord i bevægelse for at skaffe én mage til, til lille mig. Jeg er så totalt rørt og bevæget, tænk at hun bare lige havde tænkt på dét. Der kom nemlig en SMS i går “Hej smukke. Har lige skaffet den fine taske til dig. Stadig interesseret?”… OM… i dén grad. Hun kender mig vist for godt… jeg kunne næsten ikke ramme knapperne på telefonen, så begejstret var jeg. Uha.. og hun havde da bare taget sin egen taske med ned i Neye og fået dem til at skaffe den hjem, hvor fantastisk. Altså jeg elsker hende! Men det ved hun vist godt.

Min søde Kusinesøster har heldigvis også husket, at vi skal mødes til en kop kaffe – og det er fedt, for det er og bliver svært at lave aftaler – meeeen der er sendt SMS afsted til Larstrup, men hvis ikke det lykkes at mødes i denne uge er der også næste uge – vi vil og vi skal, jeg glæder mig! 😉

9. april 2010

9. april – en begivenhedsfyldt dag

Skrevet af Hende selv kl. 08:39 | Årets gang,Billeder

Det er en dag, man altid bør huske – i alt fald for hvad angår, hvad der foregik for 70 år siden, hvor en frygteligt grusom krig tog sin begyndelse.

Den 9. april 1940 kl. 04.15 indledtes Operation Weserübung. Det var kodenavnet for det tyske angreb på Danmark og Norge. Tysklands primære formål med at besætte Danmark var Aalborg Lufthavn.

De tyske tropper, der besatte Danmark, bestod af ca. 40.000 mand. Egentlig modstand fandt kun sted i Sønderjylland foruden kortvarigt skyderi ved Amalienborg mellem tyske soldater og garden. I Sønderjylland blev 16 danskere dræbt og 23 blev såret. Samtidig med at det militære angreb fandt sted, fik den danske udenrigsminister P. Munch overrakt et ultimatum af den tyske gesandt Renthe-Fink. Danmark skulle opgive al modstand, og til gengæld ville dansk politisk uafhængighed og Danmarks territoriale integritet blive respekteret af Tyskland. Kl. 05.30 blev der holdt et hastemøde for regeringen på Amalienborg, og kl. 06.00 kapitulerede Danmark, men pga. kommunikationsproblemer modtog de sønderjyske soldater først ordren et par timer senere.

Herefter blev der udsendt proklamationer til den danske befolkning fra Stauning og Kongen, der blev sendt en svarnote til den tyske regering, og kl. 21 samme aften holdt Stauning en tale for Rigsdagen (se politik under besættelsen). Regeringen blev endvidere udvidet med repræsentanter fra to af oppositionspartierne (se samarbejdspolitikken). Dette skulle dels modvirke en parlamentarisk krise, og dels skulle det være med til at berolige den danske befolkning. Den danske fredsbesættelse var indledt.

Derudover kan jeg fortælle, at vi i dag fejrer min lillebrors fødselsdag. Hjertelig tillykke med de 35 år, kære lillebror

Jeg håber du får en rigtig hyggelig og dejlig dag. Sender du mon ikke snart noget sol, så slem kan du umuligt have været i år? 😉 Stort tillykke 😀

30. marts 2010

Lejebolig søges!!!!

Skrevet af Hende selv kl. 22:38 | Årets gang

Kender du nogen – der kender nogen, der kender nogen igen – eller noget lignende – vil jeg blive utroligt glad for at høre fra dig – hvis denne “nogen” kan tilbyde mig en lejebolig – hus, rækkehus, villalejlighed – andet godt – i Allerød, 3450 – helst med 4 værelser, så børnene kan få hvert deres værelse?

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har nogen gode indspark – max. husleje 10.000 incl. alt – og helst mindst 2 års udleje eller ingen begrænsning.

Nu vil jeg så håbe på at høre fra dig – og hold dig endelig ikke tilbage!

25. marts 2010

Operation Garn

Skrevet af Hende selv kl. 23:11 | Årets gang,Børn,Det sker

Yes!!!! Mit garn er reddet – jeg har fået alletiders fede og friske frisure, bare lige sådan én -hvor man kun kan tænke “YES!”.

Ham Jean er altså genial, og det er virkelig fedt at blive modtaget med varme håndtryk. Det har jeg ikke prøvet før, men med den pris… så… Nuvel, jeg blev pænt seated foran spejlet, hvorpå jeg kiggede nysgerrigt op på Jean “Så… har du nogen ideer?”, mens jeg trak lidt i det sørgelige garn. “Ja” smilede han “først lægger jeg lyse striber ovenpå de der skrækkelige toner, for så får du bare lyst i lyst – og bagefter klipper vi!”. “Vi?” spurgte jeg lidt overrasket. “Ja, så klipper vi dit hår fint – jeg har tænkt mig.. bla… bla..” “Ok, du har fri hænder, så klip løs, Jean!”.

Som sagt så gjort, kort efter kunne jeg ikke kende mig selv, for bare sølvpapirsflapper, der dinglede fra mit syndige hovede. “Vil du have en cappucino?” spurgte Jean. “Meget gerne” smilede jeg, og fluks landede et dampende varmt glas cappucino foran mig. Heavenly. Dér sad jeg så cirka en time og hyggede med blade, cappucino og løs snak med Jean og den anden frisør.

Pludselig blev jeg “hentet” – nu skulle jeg have vasket garnet. Og sikken fin hovedbundsmassage, som at komme i himmelen. Dét kan han altså, det der… og bagefter klippede han løs – og jeg sad bare med et stort smil på. Og jeg var bare så spændt! Det tog ikke længe, må jeg nok sige. “Vend lige hovedet nedad” lød det så, og jeg parerede ordre.

Der blev tørret og da jeg måtte kigge, tjah… jeg var totalt overrasket på den gode måde. For fanden da… det var bare LIGE i øjet. Og jeg er atter blondine… faktisk er det helt rart at være igen. Mon jeg burde være født som blondine.. jeg ved det sgu ikke. Men dén pels er nu helt hjemmevant, når jeg selv skal sige det.

Prisen? Yes, klart… totalt klart – at Jean modtager prisen som den bedste frisør. Den deler han med Gry… Hjemme igen møder jeg nabo. “Gud hvor er det hår flot, Anja!” “Uh.. tak Marianne, jeg kommer også lige dernede fra” “Hvem var du hos?” frittede Marianne interesseret. “Hos Jean, du ved…?” “Nå ham.. ja han er knagende dygtig… og så er han byens dyreste frisør!” grinte hun. Jeg kunne kun give hende ret og så skiltes vi – jeg skulle jo skynde mig ind og låse op – ungerne har for første gang ever ever cyklet alene i skole – og jeg er så stolt af dem! Så de skulle jo kunne komme ind, nu de var på vej!

Desuden var jeg frygteligt spændt på, hvad min dejlige mand ville sige til det ny garn. Det kan godt være, det ikke er noget særligt, men det betyder altså noget for mig, at han synes om det. Jeg havde ikke behøvet være spor bekymret – da han så det på webcam, vendte han tommelfingeren op! Og yes, jeg er glad – som i rigtig glad…

11. marts 2010

Det er en stor, stor dag

Skrevet af Hende selv kl. 08:25 | Årets gang,Børn

Det er lyst uden for, og jeg vågner i et sæt. Der er altså noget galt. Yes, Ældste er på badeværelset og klokken er 7.10… panik! “Hvorfor f.. er der ikke nogen, der har vækket mig!!” hvæser jeg arrigt. “Jamen du har sagt, jeg ikke må vække dig!” piber Ældste forskrækket. Han ved instinktivt, at “nogen” er sagt med direkte adresse til ham. Dum er han jo ikke…

“Ja, det er rigtigt, men det er sgu, når du HAR fået besked på at du skal være hjemme den dag, så er det klart, du ikke skal vække mig! Men jeg har ikke sagt noget om i dag!” brokker jeg, og jeg er stadig temmelig irriteret. Ikke så meget over tiden, som at Yngste er en pain in the ass at få ud af sengen. Heldigvis er det. af uvisse årsager, lidt nemmere for hende at komme op når klokken har passeret halv syv.

Nuvel – ingen kom for sent. Måske fordi de fantastiske unger fandt på, at de ville gå i skole selv. Så på med overtøj og tasker (det er jo nærmest en beklædningsgenstand) og så afsted. Yngste med en skive ristet brød dryppende af smeltet smør og i det hele taget grueligt tilfreds med sig selv. “Nu skal jeg GÅ I skole, selv!” erklærede hun. Ældste lovede at sørge for, at hun kom i skole, og mens jeg kører gennem skoven kommer der en SMS…

Altså den dreng er sgu dygtig. “Hej mor vi er kommet godt herned. kh” står der. Momentant bliver jeg glad og sender ham en stor ros.

4. marts 2010

Der tænkes store tanker

Skrevet af Hende selv kl. 12:46 | Årets gang,Det sker

Yir den er god nok. Nu har jeg så fået besigtiget den tilbudte bolig – og sandt at sige kunne det faktisk godt gå hen og blive virkelig godt. Hvis altså jeg indsender svarkuponen, jeg allerede har udfyldt. Med et X i ‘Ja, jeg tager den”.

Tager jeg den, og bliver det mig, der får den i sidste ende, vil det selvfølgelig afstedkomme store omvæltninger for os alle tre. Det er med overtagelse pr. 1. april. Så det er jo lige om lidt. Der skal lånes penge. Der skal kalkuleres nyt budget. Børnene skal skifte skole og fritidshjem.

Måske bliver det lidt af et sejtræk lige nu, men på fremadrettet basis bliver det supergodt. Vi kommer til at bo i dejlige, landlige omgivelser tæt op af natur, skov og sø. Børnenes far vil ikke længere bo bare en spytklat væk, hvilket på mange måeder vil være utroligt befriende. Tanken gør mig glad, og min mavefornemmelse er ret god.

Der skal dog nok laves en del, men så er det, at Stefan kommer ind i billedet. Stefan kan lidt af hvert, så han skal få lov til at svinge malerpenselen og opsætte en brusekabine til mig. Så er vi allerede godt på vej. IKEA skal forsyne rummene med skabe og lignende opbevaringsmuligheder.

Jeg tænker videre, til på mandag hvor kuverten med svar senest skal være boligselskabet i hænde. Det bliver spændende. Det er mest dét, der fylder mine tanker nu. Og jeg tror, det vil være et pragtfuldt sted for mine to øgleunger at vokse op de næste år.

1. marts 2010

Marts fuld af sne

Skrevet af Hende selv kl. 14:53 | Årets gang

Det er den første dag i marts måned dette herrens år 2010. Da vi vågner er det ganske lyst uden for – til trods for at klokken kun er kvart over seks. Dejligt, tænker jeg. Så kan man da virkelig mærke, det er ved at blive forår…

Jeg står op og purrer øglebørnene – og kort efter står jeg og smører madpakker i køkkenet, mens jeg overvejer, om jeg kan nå at få morgenmad selv. Jeg vil nødig undvære… det er jeg ikke god til. Slet ikke om morgenen. Der er mine sanser i den grad sløvet.

Pludselig siger Yngste med fortrydelse i stemmen og himmelvendte øjne på bedste seksårige vis “Æv mor, se det sneer helt vildt!”. “For fanden da!” udbryder jeg. Og giver ondt af mig over sneen, mens Øgleungerne fniser af det og kæmper sig gennem hver deres store tallerken varm havregrød.

Ja, så kan jeg lære det. Jeg gik der og drømte om, at i dag skulle jeg ikke have de store Semi-Dr. Martens på på arbejde. Nej, jeg skulle være fin og feminin og smutte rundt i fine høje sko – men sandt at sige smadrede den pissefucking sne lige det scenarie. Bare glemt det, bandede jeg sagte for mig selv, mens jeg lynede Semi-Dr. Martens og jog Øgleungerne ud i den hvirvlende sne.

Yngste starter også måneden med ny frisure. I lørdags var vi hos Jean Sjøgren, byens fine frisør. Her blev moderen behandlet som en dronning, og datteren som prinsesse – mens prinsen sad på en stol og kiggede på frisør Jeans hund.

Jeg blev trakteret med udsøgt behandling, cappucino på fint kaffeglas – og det kunne jeg lide! Yngste fik cacao og pagefrisure, for pokker hvor passer den frisure dog godt til små piger. Det er helt utroligt. Hun ser bare rigtig kær ud, a true angel in disguise…

25. februar 2010

Kan DU???

Skrevet af Hende selv kl. 21:10 | Årets gang,Billeder,Børn

Et eller andet sted har jeg læst – at det skulle være så godt som umuligt at slikke sig selv på albuen. Men.. nu har Yngste bevist, at det så absolut ikke er tilfældet. Både jeg selv og Ældste har gjort forsøget, og til trods for at jeg er indehaver af en pænt lang tunge, er det mig totalt umuligt at slikke mig selv på albuen… Ældste undrer sig.. han synes, det er en legendarisk lang tunge, jeg har.. jeg kan jo skubbe til min egen næsetip med tungen!

Men se selv.. Yngste… hun kan! (billede fjernet) Jeg lader mig gladeligt imponere, og vi bryder ud i grin og pjat – for det ser altså virkelig vanvittigt ud, som barnet sidder dér og slikker sig på albuen. Jeg siger, at det nok bare er fordi, hendes arme er så korte. Ældsteøglen der er lidt mut og vel nok lidt jaloux over, at lillesøster kan noget så umuligt, hvæser, at ja nok kan han ikke slikke sin albue, men han kan mimre som en kanin. “Og det kan jeg også!” bryder jeg ind – og gentager endnu en gang “at jeg altså ikke er i stand til at ramme min albue med tungen!”. Bare for lige at gyde olie på vandene.

I øvrigt fandt jeg det dér med påstand umuligt at slikke albue – check det selv ud. Kan du?

« TidligereFrem »