SÃ¥ er det dagen hvor Ældste fejrer sin fødselsdag. Det er totalt vildt at tænke pÃ¥, at der er gÃ¥et sÃ¥ længe, siden jeg gik tungt rundt pÃ¥ lerfødder og hÃ¥bede, at barnet snart ville bevæge sig mod udgangen. Træt af at slæbe rundt pÃ¥ den vom, det var jeg virkelig. Jeg husker stadig den underlige “høj-af-endorfiner-fornemmelse” jeg havde, efter at Ældste var kommet til verden, og var blevet lagt op pÃ¥ min mave. Det er en helt fantastisk fornemmelse, uden tvivl.

Hjertelig tillykke til min dejlige, store dreng – NI Ã¥r er du nu, eller rettere sagt, det er du præcis klokken 21.14 i aften…

Det er dejligt at se, sÃ¥ spændt knægten var pÃ¥ sin fødselsdag – og han var sÃ¥ glad, da det gik op for ham, at han kunne vente fødselsdagsmorgenbord, inden han skulle i skole. Ã…h, det var sÃ¥ hyggeligt, jeg havde været tidligt oppe og dække et hyggeligt bord med levende lys, servietter og det hele – og Yngste havde bestemt, at hendes gave skulle han have ved morgenbordet. Jeg blev helt blød om hjertet af at se de to børn. Ældste pakkede ud, mens Yngste kiggede spændt til – og uuuuh, da han gav hende et kæmpeknus og sagde tak for gaverne – det er altsÃ¥ noget der mover en moders hjerte.

Familien er tilsagt middag kl. seks med efterfølgende lagkageindtagelse. Jeg ved ikke, hvem af os der glæder sig mest. Jeg synes bare, det er superhyggeligt, nÃ¥r der kommer gæster til middag – det giver de dér hyggestunder i en ellers travl hverdag. Heldigvis har min mor lovet at bistÃ¥ med en del af arbejdet, sÃ¥ jeg ikke bliver overanstrengt.

Jo jo, maven gider ikke arte sig – sÃ¥ lørdag mÃ¥tte jeg tage det tunge skridt at forklare ungerne, at nu ringede jeg altsÃ¥ til vagtlægen og blev indlagt. Mormor var selvfølgelig tilsagt til pasning af Yngste og Ældste, som ikke mulede sÃ¥ meget over det – fordi det var jo mormor…

Lørdag aften var jeg derfor at finde pÃ¥ Hillerød sygehus modtagelsesgang, hvor jeg lÃ¥ og stenede med et drop til langt ud pÃ¥ natten, inden en good-looking portør vækkede mig ved at rulle min seng ind pÃ¥ stue 13, og hvor der desuden ogsÃ¥ er et stort skilt med “Isolation” pÃ¥. Det har jeg aldrig prøvet før, men det har sÃ¥ sandelig sine fordele…

Man har hele stuen for sig selv, fin-fin udsigt ud over p-pladsen. Og nu har man takket være ens dejligste mand også internet. På sygehuset er der frit internet, søreme en fin service. Og da Big foreslog, at han nappede en Blærbar med til mig, tog jeg mod med kyshånd. Vi tror ikke på, at det her mavenoget smitter en meter. Ellers var både min mor, begge ungerne, Bonus-Søn og Big da også underdrejede for længst.

Jeg kan slet ikke forstÃ¥, at folk klager sÃ¥dan over hospitalsmaden. I mine øjne er det helt bestemt rigtig god mad, man fÃ¥r her pÃ¥ Hillerød sygehus. Plejen er ogsÃ¥ supergod, men de stakkels sygeplejersker løber sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ hvad remmer og tøj kan holde. Jeg synes det er inspirerende at se, at de opretholder et sÃ¥ glad og positivt væsen, selv om de faktisk knokler, og dét endda rigtig meget…

Måske er man ligefrem lidt heldig, her ligger man i fred og ro, min mor bor hos børnene, så de hygger sig hjemme i vante omgivelser -og det giver også undertegnede fred i sjælen, selv om det jo ikke er til at vide, hvad mor finder på. Big måtte en tur op til mig og vise min mor, hvordan opvaskemaskinen fungerede. Det var det klogeste, da hun på vores ferie på uforståelig måde fik massakreret min ellers udmærkede reservetekande. Hun skilte den sgu fuldstændig ad!!?? Arghh!

Jeg ved ikke, om jeg har tabt mig mere – jeg hÃ¥ber det ikke. Big og Ældsteveninden siger ihvertfald, at jeg ser bedre ud nu. Ikke nær sÃ¥ gennemsigtig. Jeg ved det godt, jeg sÃ¥ sikkert farlig ud. Men jeg har det lidt som blommen i et æg, her om aftenen fÃ¥r jeg serveret varm aspargessuppe – og det smager forrygende under disse noget anderledes omstændigheder. Det havde nok ikke været nær sÃ¥ lækkert, hvis jeg sad hjemme i stuen, tror jeg. Det er noget helt andet…

Har du lagt mærke til, at nÃ¥r man for en periode skal opholde sig et fremmed sted, fÃ¥r man umærkeligt indrettet sig selv og sine krav – sÃ¥dan at de passer ind i de rammer, det fremmede sted kan tilbyde? Jeg kan ihvertfald mærke, at jeg slapper utroligt meget af. Jeg læser vildt meget, ligger og mediterer og falder i søvn og sover meget. Det er skønt. Og derudover fÃ¥r jeg ogsÃ¥ spist lidt her og der. En dør gÃ¥r op, om jeg vil have saft eller isvand – eller andet? Mangler jeg noget? AltsÃ¥… det er da forkælelse!

Jo, jeg husker ogsÃ¥ at rose de søde imødekommende sygeplejersker. Det skal der ogsÃ¥ være plads til at gøre! Og det mener jeg helt ærligt, for det er ogsÃ¥ dejligt at se, de bliver oprigtigt glade, for at man gider rose deres uegenyttige indsats…

Verdens bedste unger har jeg – de snorksov, og jeg listede stille rundt fra morgenstund, let pÃ¥ tÃ¥. De skulle ikke vækkes – for jeg har fødselsdag i dag – og skulle vaske hÃ¥r, efter den store kur vi alle tre fik i gÃ¥r. Det viste sig, at vi havde fÃ¥et en røvfuld lus med hjem fra ferie, hvor slemt kunne det blive?

Et par flasker Hedrin blev hentet pÃ¥ apoteket – og sÃ¥ fik jeg lavet chili con carne med hovedet indbundet i plastfolie. Det er noget svineri, det Hedrin – det drypper gør det. Det er gerne sÃ¥dan, at man gÃ¥r og smÃ¥skøjter lidt pÃ¥ gulvene, det er sÃ¥ godt for balancen.

Der blev dækket fødselsdagsmorgenbord, og sørme om ikke de to pragteksemplarer havde købt gaver til mig. En fin flaske blÃ¥ neglelak, dejlig himmelfarve – og den sødeste lille miniblomst i en vidunderlig skrig-pink farve. Jeg elsker bare børns sans for farver, det slÃ¥r aldrig fejl. Og et kort havde de ogsÃ¥ produceret. Meget, meget flot med et kæmpehjerte med arme og ben – og inden i en tekst der gjorde mig sÃ¥ blød i benene. Tænk at de er sÃ¥ dygtige, ja jeg skal love for, den knægt bliver en god forfatter en dag, hvis han vil – med det skrivegen han har.

SÃ¥ er der desuden ogsÃ¥ min søde, dejlige og smukke veninde. Sidst vi sÃ¥s blev jeg bare sÃ¥ forelsket i hendes nye taske – og tænk engang, sÃ¥ havde hun næsten – synes jeg – sat himmel og jord i bevægelse for at skaffe én mage til, til lille mig. Jeg er sÃ¥ totalt rørt og bevæget, tænk at hun bare lige havde tænkt pÃ¥ dét. Der kom nemlig en SMS i gÃ¥r “Hej smukke. Har lige skaffet den fine taske til dig. Stadig interesseret?”… OM… i dén grad. Hun kender mig vist for godt… jeg kunne næsten ikke ramme knapperne pÃ¥ telefonen, sÃ¥ begejstret var jeg. Uha.. og hun havde da bare taget sin egen taske med ned i Neye og fÃ¥et dem til at skaffe den hjem, hvor fantastisk. AltsÃ¥ jeg elsker hende! Men det ved hun vist godt.

Min søde Kusinesøster har heldigvis ogsÃ¥ husket, at vi skal mødes til en kop kaffe – og det er fedt, for det er og bliver svært at lave aftaler – meeeen der er sendt SMS afsted til Larstrup, men hvis ikke det lykkes at mødes i denne uge er der ogsÃ¥ næste uge – vi vil og vi skal, jeg glæder mig!

Stort tillykke til min søde mor lige pÃ¥ falderebet, jeg vil ønske for dig i dit ny Ã¥r, at du mÃ¥ vinde dine kampe – at du mÃ¥ kunne gÃ¥ med hovedet højt hævet og ikke være tvunget til at finde dig i mere. Du har fortjent alt det bedste – og jeg er glad for, at Big og jeg kunne være med til at fejre dig i dag, pÃ¥ dagen

Stort tak for den dejlige brunch og for selskab af de hyggelige og søde mennesker, der er omkring dig.

Med et par “gÃ¥seøjne”, sÃ¥ er vi faktisk “næsten” pÃ¥ plads nu – og jeg er rigtig glad for at kunne sige, at det er intet mindre end vidunderligt at bo her. Jeg er sÃ¥ rørende glad for den ny lejlighed, og det er ogsÃ¥ vanvittig dejligt, at Big bor her. Skønt at kunne smutte tværs over og kysse lidt pÃ¥ sin kæreste, det er pÃ¥ ingen mÃ¥de at klage over. Vi er begge to rigtig meget tilfredse med tingenes tilstand – det er virkelig FEDT, pÃ¥ den gode mÃ¥de.

Børnene er faldet totalt godt til her i det ny, og den ny skole er indtaget. For Ældstes vedkommende lægger han hÃ¥rdt ud – han startede i onsdags. Nu har han pÃ¥ tre dage været hjemme med en kammerat to gange (og det var ikke den samme kammerat) – og han har været pÃ¥ hyttetur med sin ny klasse. Det bød ogsÃ¥ pÃ¥ ny mennesker til moderen, hele 48 ny børn skal jeg lære navne pÃ¥ (jeg kunne ikke engang navnene pÃ¥ de børn, der gik i den gamle klasse, hehe!). SÃ¥ er der ogsÃ¥ forældrene. Dem mødte jeg sÃ¥ i morges til morgenmad og afslutning pÃ¥ hyttetur. Igen kunne jeg konstatere, at verden er fyldt med søde mennesker – og de “ny” forældre var skam ingen undtagelse. Ergo er bÃ¥de børnene og moderen supertilfredse med skolen.

Yngste har hygget sig med moar. Rigtig meget, faktisk. “For jeg kunne jo ikke lege med nogen, nÃ¥r jeg skulle hjælpe dig med at pakke ud, vel mor?” som barnet snusfornuftigt sagde.

Jeg har været i IKEA og indkøbe skabe, der mangler skabe – eller ogsÃ¥ har jeg for meget af noget. Jeg kan slet ikke forstÃ¥ det. For jeg har smidt meget ud, sÃ¥dan helt til grænsen af det afsindige. BÃ¥de før vi flyttede, og da jeg havde pakket ud. Min mor har ogsÃ¥ været sød til at give en hÃ¥nd med i ny og næ – og Big har skruet persienner op for mig. Jeg er bare sÃ¥ taknemmelig for det hele – og ikke mindst for, at det hele er endt sÃ¥ godt. Sædvanen tro nærede jeg jo bare forhÃ¥bninger om det bedste og forventede det værste. Men det er jo *banker under bordet* aldeles dejligt….

Der bliver ikke skrevet meget pt. – jeg har slet ikke tid til det. Der skal sættes pÃ¥ plads og ordnes og ja.. leves… og det er vi rigtig gode til. Og jeg har været enormt heldig oveni – faktisk fik jeg, gennem slægtsforskning, kontakt til resten af den store familie, jeg har. Det er ogsÃ¥ meget spændende at se, hvordan livet har formet sig sÃ¥ mange Ã¥r tilbage – vi taler om Ã¥r 1675

Vi hygger os, gør vi. Big og jeg – sidder ved hver sin computer, og det er fint. Vi er nok lidt skumle begge to, selv om humoren ikke fejler noget. Big har ondt i nakken, fordi han har skruet lamper ned i min gamle lejlighed. Jeg selv er lettere pms-agtig, selv om jeg ikke lider af PMS. Det kan vist nærmere betegnes som “flytte-lag”… noget lignende jet-lag. For at minimere risky konsekvenser, har jeg skrevet en enormt lang TO DO-liste. Alt det, jeg skal have fra hÃ¥nden i dag, man mÃ¥ da hÃ¥be, det kan bortjage lidt flytte-lag.

En lettere urofornemmelse pulserer konstant pÃ¥ hjernebarken. Har jeg nu ogsÃ¥ husket dét og dét. Og hvor mange persienner skal jeg mon skrue ned i dag. Har jeg nu fÃ¥et meldt adresseændring alle steder, det skulle gøres… Har jeg nu ogsÃ¥ fÃ¥et pakket dette og hint. Hvordan fanden pakker man i øvrigt koste?

Jeg har solgt, bÃ¥de pÃ¥ TrendSales og pÃ¥ DBA, og som sÃ¥dan skal jeg ogsÃ¥ pÃ¥ posthuset. Nu kommer ungerne snart hjem, det bliver spændende, hvad de siger til den stort set tomme lejlighed, der bestÃ¥r af kasser i lag. Og ingen mad er der. Der er selvfølgelig te, men… Det er faktisk rigtig røvekedeligt, er det. Jeg kommer til at tage børnene med ud til frokost. Aftensmaden klarer min mor gudskelov.

NÃ¥… I’m off, der var noget med en adresseændring pÃ¥ TrendSales, kom jeg lige i tanke om. Og whoa… fedt at solen titter frem i dag, er det ikke? Det giver da forhÃ¥bninger om, at flytningen kan klares i tørvejr…

SÃ¥dan… det skete jo, at jeg var sÃ¥ ufattelig heldig her i sidste uge, og det er jo enormt fedt, nÃ¥r man pludselig fÃ¥r noget, at gÃ¥ og glæde sig sÃ¥dan til. Yes, jeg kan næsten ikke vente. Sagen er jo den, at jeg har været skrevet op til netop dé lejligheder i en Ã¥rrække, og nu gav det endelig pote!

Selvfølgelig har jeg ogsÃ¥ haft ringet og mailet nogen gange, i hÃ¥b om at fremskynde processen. Ikke at jeg tror, det hjalp synderligt. Men sÃ¥ dér onsdag morgen, kom dén mail, jeg har ventet i Ã¥revis pÃ¥. Om jeg ville have den her lejlighed. OM??? OM??? Spørg en gang til! “Ja tak, og du skal endelig ikke kontakte flere, jeg tager den med det samme!”. Big glæder sig ogsÃ¥ rigtig meget, fordi vi nu bliver naboer, bedre kan det ikke være!

Børnene er også rigtig glade, de glæder sig. Også selv om det betyder, at de skal skifte skole og lære en masse ny små mennesker at kende. Jeg har nu også haft fat i legekammerat-forældrene og aftalt, at de stadig kan lege sammen, hvis de vil.

Samtidig fik jeg en usigeligt kedelig nyhed. Pt ligger min far i levercoma, og det gør han på 3. dag nu. Jeg vil ikke skrive så meget om det, fordi jeg ikke ved, hvad det ender med. En ting er jeg dog sikker på, at jeg vil kysse begge mine børn og glæde mig over, jeg har dem.

Det kan gÃ¥ bÃ¥de den ene og den anden vej, for min fars vedkommende. Man siger ikke sÃ¥dan noget, vel, men jeg siger, ikke desto mindre, at det næsten ville være det bedste, hvis det kom til en afslutning… Om lidt slÃ¥r jeg mig selv med en vÃ¥d søndagsberlinger for at sige sÃ¥dan noget… Alligevel… manden har været syg i snart 8 Ã¥r, og det vil aldrig, aldrig blive, som det en gang var.

Det er en dag, man altid bør huske – i alt fald for hvad angÃ¥r, hvad der foregik for 70 Ã¥r siden, hvor en frygteligt grusom krig tog sin begyndelse.

Den 9. april 1940 kl. 04.15 indledtes Operation Weserübung. Det var kodenavnet for det tyske angreb på Danmark og Norge. Tysklands primære formål med at besætte Danmark var Aalborg Lufthavn.

De tyske tropper, der besatte Danmark, bestod af ca. 40.000 mand. Egentlig modstand fandt kun sted i Sønderjylland foruden kortvarigt skyderi ved Amalienborg mellem tyske soldater og garden. I Sønderjylland blev 16 danskere dræbt og 23 blev såret. Samtidig med at det militære angreb fandt sted, fik den danske udenrigsminister P. Munch overrakt et ultimatum af den tyske gesandt Renthe-Fink. Danmark skulle opgive al modstand, og til gengæld ville dansk politisk uafhængighed og Danmarks territoriale integritet blive respekteret af Tyskland. Kl. 05.30 blev der holdt et hastemøde for regeringen på Amalienborg, og kl. 06.00 kapitulerede Danmark, men pga. kommunikationsproblemer modtog de sønderjyske soldater først ordren et par timer senere.

Herefter blev der udsendt proklamationer til den danske befolkning fra Stauning og Kongen, der blev sendt en svarnote til den tyske regering, og kl. 21 samme aften holdt Stauning en tale for Rigsdagen (se politik under besættelsen). Regeringen blev endvidere udvidet med repræsentanter fra to af oppositionspartierne (se samarbejdspolitikken). Dette skulle dels modvirke en parlamentarisk krise, og dels skulle det være med til at berolige den danske befolkning. Den danske fredsbesættelse var indledt.

Derudover kan jeg fortælle, at vi i dag fejrer min lillebrors fødselsdag. Hjertelig tillykke med de 35 år, kære lillebror

Jeg håber du får en rigtig hyggelig og dejlig dag. Sender du mon ikke snart noget sol, så slem kan du umuligt have været i år? Stort tillykke

Det var en rigtig dejlig fredag, nærmere betegnet Langfredag. Historien bag betegnelsen Langfredag må jeg med al skam at melde erkende, at jeg ikke er leveringsdygtig i. Derfor har jeg været snedig og besøgt land og rige ved hjælp af Google, og fandt faktisk en sød lille beskrivelse af påskedagene. Der står en del om trolddom og overtro i forbindelse med påsken, og så kan jeg i øvrigt oplyse, at vores Langfredag ikke foregik sådan..

Langfredag, helligdag
Årets mest stille og sorgfulde dag. Man mindes, at det var denne dag Jesus blev henrettet ved korsfæstelse!

Min søde mor havde inviteret Big, undertegnede samt min ellers altid så bekvemt usynlige lillebror, der nu ikke er særlig usynlig, når man møder ham, til påskefrokost på en superhyggelig kro. Nemlig kroen, der lå på min barndoms gade, så det var samtidig også en god tur ned ad Memory Lane.

Der var det hele. Godt selskab – kroen var stuvende fuld af gæster – og pÃ¥ langbordet i krostuen stod der al landskens retter. Der var laks, rejer bÃ¥de i tigermodel og den mere almindelige model, fiskefileter, skidne æg, frikadeller med hjemmelavet rødkÃ¥l, leverpostej, sild og meget mere. Glemte jeg at nævne æbleflæsk. Jeg har forresten aldrig smagt skidne æg før end i fredags. Og for søren da, hvor smagte de bare godt. Det vil jeg altsÃ¥ lige selv prøve at lave men med den gode fiskesennep fra fiskehandleren. Der sidder vi sÃ¥, familien, ved bordet, som mor har reserveret. Vi venter, for usynligLillebror har endnu ikke meldt sin ankomst. Vi bestiller øl, for et eller andet skal vi da have, mens vi venter. Der smÃ¥snakkes pÃ¥ hyggeligste vis, mens kroens øvrige gæster studeres – og vores hjerner nok ogsÃ¥ kredser lidt om bordet med den gode mad, derinde.

UsynligLillebror fejer pludselig ind, uddeler kindkys, alt imens han smider sin store fløjlsfrakke – og spreder larm og furore. Der bliver bestilt mere øl, og mad bliver hentet ind. UsynligLillebror tager som den eneste hele to tallerkener godt dækket op med mad fra pÃ¥skebordet med ind. Han skal jo ikke snydes, sÃ¥ han sætter sig godt til rette og rÃ¥ber pÃ¥ snaps, som pÃ¥ forunderlig vis finder vej til vore glas. Det er kun min mor, der fravælger snapsen.

Jeg afstÃ¥r ogsÃ¥ pænt fra snaps nummer tre, da jeg har erkendt, at jeg ikke skal gøre nogen forsøg pÃ¥ at følge UsynligLillebrors eksempel. Hvad han ikke kan suge indenbords… Udover snapsen bliver det nok til en 4-5 store glas pÃ¥skebryg til ham, og vi andre er mere end færdige og brugte, da han endelig nÃ¥r til osten. Og nej, jeg skal ikke have mere at spise. Min mave kan ikke rumme mere, sÃ¥ jeg afslÃ¥r hans tilbud om at smage pÃ¥ en chiliost, han har taget med sig ind. Bagefter spadserer vi hjem fra kroen, og jeg ærgrer mig lidt over at skulle være lyseslukker, fordi jeg har de pæne sko pÃ¥. “Skoene kan altsÃ¥ ikke tÃ¥le den dér stenede vej” siger jeg og føler mig ufattelig kedelig. Men for fanden, det er jo sandt! Og er det mÃ¥ske mig, der har fundet pÃ¥, at vi ikke kan gÃ¥ pÃ¥ fortovet hele vejen hjem? I stedet for pÃ¥ landsbyens gamle og uasfalterede veje?

Vi gÃ¥r mod mine forældres hus for dér at runde af med lidt kaffehygge, og undervejs falder UsynligLillebror af. Han opdager, at gammel skolekammeratinde er flyttet ind, lige dér hvor vi gÃ¥r – sÃ¥ han gÃ¥r ind og suger endnu en pÃ¥skeøl, forlyder det. Vi er næsten ogsÃ¥ færdige med at drikke kaffe, da han atter beærer os med sin tilstedeværelse. Hyggeligt er det altsÃ¥ at sidde dér og smÃ¥snakke, inden Big og jeg temmelig mætte og forædte kan trille hjem og pleje de tykke vomme lidt.

Kender du nogen – der kender nogen, der kender nogen igen – eller noget lignende – vil jeg blive utroligt glad for at høre fra dig – hvis denne “nogen” kan tilbyde mig en lejebolig – hus, rækkehus, villalejlighed – andet godt – i Allerød, 3450 – helst med 4 værelser, sÃ¥ børnene kan fÃ¥ hvert deres værelse?

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har nogen gode indspark – max. husleje 10.000 incl. alt – og helst mindst 2 Ã¥rs udleje eller ingen begrænsning.

Nu vil jeg sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥ at høre fra dig – og hold dig endelig ikke tilbage!