Title

20. april 2010

Spøjs frokost

Skrevet af Hende selv kl. 20:55 | Job, Sjov

Vi sidder og spiser og snakken gĂĄr som den plejer, hyggelig ping pong. Af en eller anden grund har jeg fĂĄet clipset mit adgangskort fast i min bluses halsudskæring. Desværre hænger kortet sĂĄ mĂĄske lige et lidt forkert sted, hvor man normalt bliver lidt rød i kammen, hvis mændene kigger længere end normalt. Men igen… det kommer nok an pĂĄ intentionerne hos den, der kigger. Antennerne var imidlertid klappet fuldstændig sammen, da jeg havde travlt med at dissekere min mad. “Knips” lyder det sĂĄ… fra ham lige over for.

Han har et eller andet underligt blik pĂĄ. Vil i kontakt, det er helt tydeligt. Jeg kigger spørgende og lidt ligegyldigt, da jeg jo har travlt med min mad. Og han har et eller andet twist med mig, jeg ved ikke helt hvorfor han gider. Jeg gør nemlig ikke. “Æhm….” siger han sĂĄ og har tydeligt besvær med at holde øjnene fra omrĂĄdet ved mine bryster, der gudskelov er dækket af min tætte, ikke stramtsiddende sorte bluse. “Ja??” siger jeg igen. “Hvorfor har du taget adgangskortet omvendt pĂĄ??” spørger han, og en tyk finger styrer lige over mod mig.

Lige over til og i højde med… Næh, du kan tro nej, tænker jeg, og rykker tilbage pĂĄ stolen og stirrer pĂĄ ham. Nu har jeg fĂĄet nok. Jeg kigger ham lige i øjnene og siger i min allermest forbavsede tone “Huh? Hvordan kan det være, at du ofrer det SĂ… meget opmærksomhed?” mens jeg velovervejet blafrer lidt med kortet.

Ham over for til venstre brøler af grin og siger, at kvinder er udspekulerede. Til ham over for mig lyder det fra de andre gutter “Du kan jo ogsĂĄ bare holde øjnene for dig selv en anden gang!”. Jeg griner højt sammen med de andre, for ham overfor har tydeligvis tabt mælet og gejsten og er meget koncentreret om det halvdøde stykke kød pĂĄ tallerkenen foran ham… Det er altsĂĄ ikke første gang, jeg har haft en slags episode med ham, sĂĄ jeg kan ikke lade være med at grine.

8. april 2010

MĂĄske burde jeg?

Skrevet af Hende selv kl. 12:01 | Job

I dag er der en hel masse dokumentationsarbejde til mig, og det er sandt for dyden vanvittig ophidsende. Faktisk er det sĂĄ stringent, at jeg sidder og overvejer lidt, om jeg skulle smutte over i Føtex og hente nogen kager…

Ville det ikke være hyggeligt, hvis man lige smed en mail rundt i gruppen “Kl. 2 er der feriekage til de modige fremmødte”. Det ville det vel nok, jeg overvejer. Og sĂĄ gĂĄr tiden jo med lidt hyggesludder – og det er jo aldrig uhyggeligt, vel. Solen skinner desuden ogsĂĄ, sĂĄ jeg er da et skarn, hvis ikke jeg prøver at gøre noget ved mine skumle planer.

Nej, jeg ved ærligt talt ikke, om jeg gør det – eller om jeg bare skulle lade det ligge?

22. september 2009

Der sker da noget

Skrevet af Hende selv kl. 20:43 | Job, Livets gang

Der er stadig liv, omend det pt primært foregĂĄr ude i den virkelige verden, og er det egentlig ikke ogsĂĄ dĂ©r, man skal være? Det synes jeg ligesom. Der er sket sĂĄ mange ting, der er købt ny bil. BĂĄde Big og jeg er hoppet ud i hver sin fede bil, sĂĄ vi er meget tilfredse. Min fĂĄr jeg dog først hjem i slutningen af denne uge, sĂĄ jeg kan godt mærke, jeg vakler lidt mellem at bare nyde dagene – og glæde mig til bilen er klar.

Streng dag i firmaet med mange forskelligartede tasks, og NyskiltKollega beskyldte mig for at ville ødelægge tastaturet. Nu sidder jeg jo også bare og taster hårdt med en irriteret bevægelse. Stort problem, jeg ærgrer mig grusomt over, at jeg er nødt til at sidde og være ekstremt grundig for at finde aben. Jeg ved faktisk heller ikke helt, hvor jeg skal kigge. Det er næsten umuligt, og pludselig er det som om, at lydene omkring mig er overmåde forstyrrende og irriterende.

Det var lidt ligesom i går, hvor der var møde på programmet. Møde med falskSmil. Jeg kan altså ikke have det. Det kan jeg bare mærke. Jeg er nødt til at komme ud af det, men det bliver nok meget svært. Jeg gider simpelthen ikke have den opgave, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme uden om det. NyskiltKollega siger, jeg bare skal sige det til chefen, men vi er enige om, at jeg nok ikke vil få det store ud af det. Æv. Så kan det da også være lige meget? Og dog, jeg skal nok få sagt et eller andet. Lige nu går jeg og håber, at chefen siger nej til at overtage projektet. Det gør han nok desværre ikke, men håbet er lysegrønt.

Lige nu er der nu ikke nogen som helst grund til at ærgre sig, jeg er jo heldig, for pokker da. Jeg nyder det rigtigt med Big og BonusSøn. Allerhøjst burde jeg mĂĄske smide mig i sofaen med en bog af Douglas Preston og Lincoln Child “Dødebogen”. Og hurra.. nu varer det ikke sĂĄ mange dage, førend Big og jeg skal hente bil.. jubiiiiiii!!

13. august 2009

Ord der redder dagen

Skrevet af Hende selv kl. 10:59 | Det sker, Job, Ă…rets gang

Jeg er i gang med et større projekt, der involverer et andet land – og en masse software. I gĂĄr formiddags modtog jeg et svar fra systemudvikler pĂĄ reviewanmodning, og gik totalt i spagat. Man udbad sig adskillige informationer, som jeg pt ikke er klædt pĂĄ til at kunne give. SĂĄ… kort og godt begyndte jeg at svede grønne grise… eller plejer man at skide dem? Resten af dagen var temmelig varm og ophedet, sĂĄ snart jeg kom til at tænke pĂĄ review’et. AltsĂĄ ikke ligefrem behageligt. Jeg vil jo sĂĄ gerne…

Her til morgen blev jeg afbrudt af en mail. Mailen var fra systemudvikler, og jeg blev bare sĂĄ rørt. Hold kæft, hvor det kan redde ens dag med lidt almindelig menneskelig betænksomhed. “Er du ok? HĂĄber ikke, vi har taget pusten helt fra dig?” stod der.

Derfor – ligenu… er jeg ekstra glad for at være en del af netop det her firma…. Tak kære kollega.

2. juni 2009

Kan man vel fĂĄ armene ned?

Skrevet af Hende selv kl. 22:30 | Job, Ă…rets gang

Der gik han ude pĂĄ gangen, sĂĄ jeg ud af øjenkrogen. Og han vinkede til mig – sĂĄ jeg vinkede lidt halvhjertet tilbage. Det gik jo lidt stærkt. Og det gør vi desuden hver dag. Vinker, altsĂĄ. SĂĄ var det jo at han, altsĂĄ ham vores IT-dikketør kom ind pĂĄ vores kontor. Og sĂĄ stillede han sig hen foran mig, høj og bred og sagde…

“Har jeg sagt til dig, at du ser BRANDGODT ud i dit ny outfit??”

Jeg fik vist lidt røde kinder, men nåede at få fremstammet et tak og sende et smil. Jamen dog! Jeg var jo aldeles rundt på gulvet, og mine to kollegaer smilede drillende til mig. Sådan dér!

13. maj 2009

Nifty nifty

Skrevet af Hende selv kl. 10:50 | Brok, Job

Eller er det fifty fifty… jeg er ikke sikker – det eneste jeg er sikker pĂĄ lige nu, er at jeg er meget dum. I farten fik jeg lige sagt ja til endnu en opgave, og det er skam ikke fordi jeg keder mig lige nu. Billedet af mig selv er pt et æsel, der er læsset til op over ørerne med alt muligt. Der var kollega, som har barn syg. Han er ogsĂĄ overbelastet, og sĂĄ ville han gerne belaste mig lidt oveni.

SĂĄ der er deadlinen! Puha, men der skrives skam. OgsĂĄ lidt her. Tænk at man kan glæde sig sĂĄ meget til weekend, allerede nu? Jeg er i sommerstemning, solen bager ned, ser det ud til, her fra mit udsigtspunkt. Ă…rhhh kom nu frokosttid… sĂĄ er første halvdel af dagen da gĂĄet med noget! :D

6. maj 2009

Duften af frihed

Skrevet af Hende selv kl. 19:01 | Hverdag, Job, Sjov, Ă…rets gang

Pt hænger jeg i en klokkestreng, men det er ogsĂĄ okay med mig – for det er absolut spændende, det jeg har gang i. For første gang i næsten et ĂĄr føler jeg, at jeg er ved at have greb om tingene. Og det er totalt i orden! Men det betyder ogsĂĄ, at jeg synes, dagene bare forsvinder som sand i et timeglas…

Børnene er hældt over til seksdagesophold hos deres far, og det er helt udmærket. Jeg hĂĄber, de hygger sig, for dĂ©t gør jeg sĂĄ sandelig. Jeg har været hos optikeren i dag til den obligatoriske kontaktlinsekontrol, og tænk – sĂĄ var mit syn blevet BEDRE! Helledusseda.. og jeg har ikke engang spist et eneste gram blĂĄbær-holdigt? Men glad, det blev jeg skam. Og pĂĄ vejen hjem fandt jeg lige nogen ny underbenklæder… faktisk en pæn lille bunke, men jeg fortjente ogsĂĄ noget nyt, syntes jeg.

Jeg har ogsĂĄ taget en beslutning. Jeg vil… vil.. jeg vil have en laseroperation, nu kan det sgu være nok! Jeg vil ikke bruge briller mere – ihvertfald ikke mere end højst nødvendigt. Og det har været en lang vej til mĂĄlet, men ogsĂĄ det er i orden. Hellere bruge lidt tid pĂĄ det, frem for at tage en forhastet beslutning. Den slags har jeg ogsĂĄ lært i min efterhĂĄnden Ă©n mĂĄned lange meditation.

Det var alletiders eftermiddag – jeg har virkelig nydt livet, og selv om det var grĂĄvejr og blæsende og rainy uden for – var det faktisk helt i orden. Og her til aften vil jeg fortsat nyde det, der skal lures lidt TV – og sĂĄ desuden arbejdes lidt pĂĄ analysen, der blev afbrudt i eftermiddags. Og jeg glæder mig til de kommende dage, for jeg ved allerede nu, at det bliver en utroligt hyggelig “resten-af-ugen”, jeg kan se frem til. Hyggelig og afslappet pĂĄ alle mĂĄder, og pĂĄ mange mĂĄder fyldt med nye oplevelser og indtryk.

6. april 2009

Kreativiteten er vĂĄgnet

Skrevet af Hende selv kl. 10:03 | Job, Krea, Sjov

Det mĂĄ være, fordi det er sĂĄ godt vejr. Jeg er gĂĄet totalt kode-amok, og er ved at kreere et helt nyt fejlhĂĄndteringssystem til et gammelt system. Der findes ikke meget batch i det her system, sĂĄ det er ligesom at starte pĂĄ bar bund. Og det er lige mig. Jeg elsker at være “grundlægger”, og det er heller ikke første gang. Men der er helt ærligt ikke noget mere tilfredsstillende end at levere en vare, som rigtig mange vil fĂĄ glæde af.

SĂĄ koden sprøjter ud af fingrene pĂĄ mig, kaffen bliver tyllet i linde strømme – og jeg sidder med et stort, glad smil – øjnene strĂĄler af lutter arbejdsiver. Hvor herligt, sĂĄ gĂĄr dagen jo dejligt hurtigt. Jeg elsker sĂĄdanne dage! Jeg falder nok ned igen, nĂĄr der skal laves dokumentation, det hører jo til pĂĄ dage med grĂĄvejr og hjemmearbejde. Men.. jeg siger bare, den dag mainframen afgĂĄr ved døden, sĂĄ finder du mig sammen med mit livs kærlighed i et hyggeligt, gammelt, istandsat hus pĂĄ landet ude ved mark og skov – hvor jeg gĂĄr rundt med knold i nakken med malerpletter pĂĄ næsen og iført sĂĄ lidt som muligt – mĂĄske bare en plettet, gammel kittel, er kreativ dagen lang og lever af dĂ©t. For pokker hvor jeg glæder mig til det gĂĄr i opfyldelse! :D

19. marts 2009

Der løbes stafet eller noget

Skrevet af Hende selv kl. 13:24 | Hverdag, Job, Rygning

Uh, det lærer jeg nok aldrig rigtig at forstå. Hvad er det for en mekanisme, der gør, at så snart solen skinner en kende, overvældes man af en ubændig trang til at være hjemme og være uden for. Eller bare være uden for. Jeg glæder mig godt nok til fyraften lige nu, for jeg laver ikke andet end at løbe op og ned ad trapper i dag, teste kort og lede efter fejl. Og uden for er det strålende, skønt solskin.

Vi skulle mĂĄske tage og køre en tur ud skoven – ud ved Overdrevet. Det er nok for tidligt til anemoner men alligevel… Det er jo lige vejr til det i dag, og jeg er sikker pĂĄ, at bĂĄde Ældste og Yngste vil sætte pris pĂĄ det. Nu jeg skriver dette, kommer det forpulede lille uhyre igen med sit indsmigrende “SĂĄ kan du jo fĂĄ dig en lille hyggesmøg, ikke?”, jeg ryster ihærdigt pĂĄ hovedet og ærgrer mig. Hvordan er det nu, nĂĄr vi er i skoven, plejer jeg at sidde pĂĄ en træstub og.. ja ryge. Og det kan jeg sĂĄ ikke nu. Jeg ryger jo ikke mere for tiden. Nej, det hedder jeg ryger ikke mere!

Det gĂĄr nok alligevel hverken værre eller bedre end, at nĂĄr jeg henter bøllerne, er der mindst en af dem, der skal have en kammerat med hjem – og sĂĄ bliver der ingen skovtur. SĂĄ kan det ogsĂĄ være lige meget, kan det. SĂĄ vil jeg bare snuppe mit strikketøj eller et blad og fede den, mens jeg forsøger at abstrahere fra den støj, der uvægerligt opstĂĄr. Og i øvrigt er jeg mæt og fed lige nu og sidder og bøvser. Det er ogsĂĄ den hvidløgsdressing, jeg ikke kunne lade stĂĄ, til frokost. Urgh…

4. marts 2009

Start dagen med et citat

Skrevet af Hende selv kl. 08:12 | Diverse, Job

Det hænder nogen gange, at min søde chef sender nogle kloge ord rundt, bare fordi… her til morgen kunne jeg sĂĄ ĂĄbne mailen fra ham – med et citat i. Og det er ofte citater. Det forekommer mig, han har et stort lager af den slags. Nu er han ogsĂĄ en særdeles behagelig og menneskeklog mand – et vidunder af en chef. Og jeg bytter helst ikke.

Dagens citat…

Når alt kommer til alt, er det fællesskabet mellem mennesker, som giver livet dets værdi (Wilhelm Humboldt)

Der arbejdes hele tiden mĂĄlrettet pĂĄ, at fællesskabet hĂ©r bestĂĄr – og det er slet ikke en dĂĄrlig ting. Men ting tager tid. (var der ikke ogsĂĄ en eller anden, der sagde det?)

Frem »