Spøjs frokost
Vi sidder og spiser og snakken gĂĄr som den plejer, hyggelig ping pong. Af en eller anden grund har jeg fĂĄet clipset mit adgangskort fast i min bluses halsudskæring. Desværre hænger kortet sĂĄ mĂĄske lige et lidt forkert sted, hvor man normalt bliver lidt rød i kammen, hvis mændene kigger længere end normalt. Men igen… det kommer nok an pĂĄ intentionerne hos den, der kigger. Antennerne var imidlertid klappet fuldstændig sammen, da jeg havde travlt med at dissekere min mad. “Knips” lyder det sĂĄ… fra ham lige over for.
Han har et eller andet underligt blik pĂĄ. Vil i kontakt, det er helt tydeligt. Jeg kigger spørgende og lidt ligegyldigt, da jeg jo har travlt med min mad. Og han har et eller andet twist med mig, jeg ved ikke helt hvorfor han gider. Jeg gør nemlig ikke. “Æhm….” siger han sĂĄ og har tydeligt besvær med at holde øjnene fra omrĂĄdet ved mine bryster, der gudskelov er dækket af min tætte, ikke stramtsiddende sorte bluse. “Ja??” siger jeg igen. “Hvorfor har du taget adgangskortet omvendt pĂĄ??” spørger han, og en tyk finger styrer lige over mod mig.
Lige over til og i højde med… Næh, du kan tro nej, tænker jeg, og rykker tilbage pĂĄ stolen og stirrer pĂĄ ham. Nu har jeg fĂĄet nok. Jeg kigger ham lige i øjnene og siger i min allermest forbavsede tone “Huh? Hvordan kan det være, at du ofrer det SĂ… meget opmærksomhed?” mens jeg velovervejet blafrer lidt med kortet.
Ham over for til venstre brøler af grin og siger, at kvinder er udspekulerede. Til ham over for mig lyder det fra de andre gutter “Du kan jo ogsĂĄ bare holde øjnene for dig selv en anden gang!”. Jeg griner højt sammen med de andre, for ham overfor har tydeligvis tabt mælet og gejsten og er meget koncentreret om det halvdøde stykke kød pĂĄ tallerkenen foran ham… Det er altsĂĄ ikke første gang, jeg har haft en slags episode med ham, sĂĄ jeg kan ikke lade være med at grine.




