Title

24. juni 2011

Sommerferien tager sin begyndelse

Skrevet af Hende selv kl. 13:17 | Det sker

Sct. Hans har lige passeret, og en dejlig aften var det så sandelig.

Det har altid været en lidt speciel aften i min familie, som vel nok til dels skyldtes, at både mine forældre og min farmor boede i samme by. At det så også blot var en lille landsby, hvor alle kender alle, har sandsynligvis også gjort sit til at give denne aften et lidt særligt præg. Jeg husker med glædesblandet vemod, dengang mine forældre og jeg og lillebror samledes hos farmor, sammen med min faster og hendes mand samt mine to kusinesøstre. Det var fast tradition, farmor og min far lavede æbleskiver til os alle sammen – og de måtte først røres, efter at vi havde været i Lunden og se det store bål, som spejderne i byen dér arrangerede.

Således forløb Sct. Hans-aften i mange år, men nu om dage – hvor min farmor desværre er gået bort, min faster og hendes mand bor i Belgien – og mine kusinesøstre ikke længere bor lige om hjørnet – gælder det jo om at skabe sine egne traditioner. Jeg har ikke været særlig god til det, forstået sådan at det mest er jeg og ungerne der hygger os sammen den aften.. Sådan går det indtil klokken er omkring 21.00, når bålet tændes. Man kan på ingen måde klage over afstand til bålet herfra – da vi bor næsten lige ved siden af, så intet er nemmere end at slæbe tæpper, drikkevarer og lidt lækkert med. Det gjorde vi dog ikke i går!!!  Det skete imidlertid ikke i går, nogen havde jo lovet kraftig regn – og Ældste havde luftet rygter om, at der ikke ville blive tændt bål i år. Det blev der ikke desto mindre alligevel, og vi var skam også ovre at kigge.

Altså en dejligt afslappet og hyggelig Sct. Hans aften, hvilket ungerne også lod til at mene, da jeg purrede dem i morges. Aller mest var de dog optaget af, at nu var der endelig sommerferie. Som Ældste sagde, var der kun 5 timer, til de havde sommerferie. Jeg glæder mig også rigtig meget til at gå og hygge med ungerne, og det eneste der mangler lige nu, er at få fastlagt, hvornår deres far vil holde ferie med dem. Den slags er jo også rart at have styr på – men jeg har fundet ud af, jeg ikke gider gå og ærgre mig over, at kommunikationen fra den side er så ringe, som den er. Jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det.

Yngste fortalte, at Ali fra hendes klasse havde forladt klassen. Familien har et par år boet i Sandholmlejren, og de var nu rejst fra Danmark for at prøve at finde et andet sted, de kunne bo. Jeg spekulerer på, om det lykkes dem. Jeg håber det, selv om jeg på ingen måde kender dem.

8. juni 2011

Glemte lige

Skrevet af Hende selv kl. 20:59 | Det sker

Den vågne har nok allerede konstateret det ny dzajn på Millarca.dk – ér det ikke bare helt fantastisk? Det synes jeg jo selv, men hva’… det er også ego, der har lavet d’zajnet. Så kan man da ikke andet end at holde af det og være tilfreds? Opdatering på siden Sale – som du finder i menuen til højre 😉 Jo, der er sket mange ting siden sidst – blandet andet har min lillebror åbnet Café Miss Moneypenny i hjertet af Nørrebro – lige dér på stenbroen på Sigurdsgade. Mange kender den ikke endnu – men det er jeg sikker på, nok skal blive en biting. Ældsteveninden og jeg har for nylig spist en intet mindre end gigantisk frokost der, og dét til næsten-ingen-penge! Priserne er absolut toppen for os semi-fattige mennesker, og betjeningen hurtig og effektiv. Det sted skal nok blive til noget… Hva’?? Sidder du her stadig?

Det var jo planen, at SødSmukVeninde og jeg skulle frekventere stedet i morgen, men vi er blevet enige om, at det nok bliver lidt kompliceret at nå. Der er alt muligt i vejen, alt sammen fra min side – da jeg skal til et meget spændende møde – og derfor har vi flyttet vores hygge-spise-pjatte-session til en anden by end oprindeligt planlagt. Jeg tror nu også, at brormands café klarer sig uden os – for den elegante og hyggelige café er godt nok allerede pænt besøgt…

Uh, hvor jeg glæder mig til at se SødSmukVeninde igen, det er da også alt for længe siden! Nu vil jeg læne mig tilbage – og nyde en dags arbejde, og husk det nu – husk at reklamere for min lille korrektur-virksomhed?

3. maj 2011

Det kunne de lide

Skrevet af Hende selv kl. 09:33 | Børn,Det sker

Her den anden dag postede jeg en superopskrift på ragu bolognese – og sandelig, i går fik jeg også afprøvet den i eget køkken. Hm… hvad skal jeg sige – andet end, at den var helt fabelagtig god! Faktisk havde jeg mine tvivl, mens det kogte sammen i gryden – og låget kom også af et par gange for at koge overskydende væde fra.

Jeg var jo, som de fleste der kender mine kræsne unger vil vide, meget spændt på, om retten tiltalte de kære smås smagsløg. Heldigvis havde jeg ikke behøvet være bekymret. Ældste proklamerede med det samme, at den her bolognese smagte MEGET BEDRE end den, jeg plejer at lave. Suk… tænkte jeg for mig selv. Det er jo mange års oplæring i at lave familiens bolognese, der sådan uden at blinke bliver desavoueret til fordel for den genuine italienske version. Godt så, jeg plejer i reglen aldrig at tilsætte bacon til mine retter – da jeg til tider godt kan synes, det bliver for meget med den dér karakteristiske let-røgede smag i maden. Dette skal naturligvis ikke forstås, som at jeg ikke på nogen måde bryder mig om det.

Nu skal jeg jo heller ikke være sådan helt overordentlig hellig – da Yngste (som åbenbart har en issue med de kære smagsløg) sagde, at hun ihvertfald ikke kunne smage forskel på denne ragu og så dén, jeg plejer at lave. Okay, ikke engang selv om jeg under andre omstændigheder kunne have været tilbøjelig til at give hende ret, gjorde jeg det. Heller ikke for at beholde familiebolognesen på dens piedestal… For der ér simpelthen forskel, og det kan man ikke lave om på.

Når ret skal være ret, er der jo tale om to meget forskellige retter… Og jeg kan kun anbefale dig at få afprøvet ragu bolognesen selv!

21. april 2011

Rigtig god påske derude

Skrevet af Hende selv kl. 11:24 | Det sker

Vejret er hammerlammerlækkert, det er helt uomtvisteligt! Ude i det der køkken, står der et fad med lækre mørbradbøffer med de fineste bløde løg til – og der er arrangeret en stor, og jeg mener STOR skål abemad. Man kender jo familien i den retning, og alle drengene og den lille pige tager godt for sig. I år er det Yngste, der har lavet råcremen, som vi skal vælte ned over abemaden. Dette finder sted, når vi har tygget os gennem hele påskefrokosten.

Jeg glæder mig rigtig meget – og i skrivende stund er jeg ved at koge æg – disse er så til æggesalat, for det skal der jo næsten være, når det er påske.

Yngste har dækket et fint bord med servietter og blomster – og masser af påskekyllinger. Dem er hun meget glad for, skal jeg hilse at sige.

Nå, jeg har jo slet ikke tid til at sidde her – så rigtig god påske ønskes til alle, der måtte komme forbi her og der 😉 Nyd den ;))

15. april 2011

Påskesol i god tid

Skrevet af Hende selv kl. 14:03 | Det sker

Livet er dejligt, det er rundt og venligt – og det samme er jeg, altså bare stryg rund.. så er den i vinkel! Der er røget fire kg, så jeg er meget tilfreds.

Dagen i dag er en af de gode, sove til jeg vågnede…. Selv har jeg udnyttet friheden til at få vasket et par maskiner tøj, for nu lugter vaskemaskinen endelig ikke længere. Den har virkelig også fået en ordentlig omgang. Først noget maskinrens, indhentet hos viceværten, der vist nok var lidt bekymret. Det kunne han nu også roligt være, da det virkelig var en harm stank, maskinen udsendte.

Tøjet har hængt uden for, hvor er det bare vidunderligt med have og tørrestativ. Jeg har åbenbart savnet at have have – jeg skal bare ikke have for meget have, så er den fjong. Det der med at fare rundt i haven hele dagen er slet ikke mig – det skal være nemt og bekvemt, og det må for alt i verden ikke blive en sur pligt. Så er jeg desværre den, der er stået af.

Jeg har haft ørebetændelse, og det har været et mareridt… men nu er det vist nok ved at trække over. Ham min gode læge udskrev penicillin, øredråber og næsedråber – samt Ipren… og se bare, så kunne jeg leve igen. Det er gået op for mig, at jeg faktisk er svineheldig – så lige pt. sætter jeg utroligt stor pris på livet og ikke mindst på mine kære, herunder nævnt de to øgler, der er hos deres far til på mandag. Tak for at I er her – og fordi I er “mine” 😉 Uha, man bliver jo helt rørstrømsk, jeg må hellere se at få lagt det vasketøj på plads, go go.. sæt i gang!!!

Hov.. forresten SødSmukVeninde er i Rom, jeg håber, turen bliver uforglemmelig – jeg er sikker på, hun fordrejer hovedet på alle de smukke romerske mænd 😉

7. april 2011

Super nem og effektiv flytning dér

Skrevet af Hende selv kl. 10:03 | Det sker

Man kan bestemt ikke undre sig, hvis Flyttefirmaet Sjælland skulle skifte navn til “Nem og Effektiv”. Det er nemlig lige de ord, der dækker firmaet. Det er nemt hele vejen gennem.

Dog skal man lige vænne sig til, at korrespondancen foregår ved, at man konstant besvarer mail fra flyttefirmaet. Faktisk er selve det jo også rigtig let, hehe.

Det fungerer ikke så godt, hvis man blot skriver en “ny” blank mail til firmaet. Nu gør man selvfølgelig heller ikke dette, når man først er blevet informeret om proceduren, vel.

Fredag klokken otte stod flyttebilen klar – og der var tre høflige yngre herrer, der omgående var i fuld gang med at slæbe ned. Der blev passet så godt på ens ting, så det var en sand fornøjelse. Ikke engang kassen med glas i blev spor rystet. Jeg kunne imens gå rundt og gøre lidt overfladerent.

Bagefter var det kurs stik mod den ny lejlighed, og her fik drengene alt båret ind fænomenalt hurtigt. Altsammen foregik under hyggelig snak, jeg kan kun anbefale dem der fra Flyttefirma Sjælland – 100%. Der var overhovedet intet, der var for besværligt til de gutter – alt blev håndteret i bedste humør og på bedste måde 😉

Så… hvis du står og skal flytte, vil jeg anbefale ovenstående flyttefirma på det varmeste. Der ud over kan du nærmest få skræddersyet et tilbud, der modsvarer det aktuelle behov – og jeg må sige, thumbs up – det er virkelig rimelige priser, der er i fuld overensstemmelse med det udførte arbejde.

Dygtig, ja han er

Skrevet af Hende selv kl. 08:22 | Børn,Det sker

Her i går var der temmelig meget run på, da vi skulle ud af døren. Derfor ved jeg også med mig selv, at her til morgen kan jeg tage den med ro. Og hvorfor så det? Jo, såmænd fordi da jeg pustede stearinlysene ud (som jeg har tændt for hyggens skyld) – sagde jeg højt, til mig selv og delvist henvendt til ungerne “Sådan, nu er de SLUKKEDE!!”.

I går sad jeg fast i massiv trafik på vej til verdensfirmaet, og kom i tanke om de forpulede lys… RAAAAHSGU! Og hjem kunne jeg nok ikke lige komme, men heldigvis var der en anden mulighed. En SMS røg afsted til Ældste, der ellers var afleveret på skolen i god behold tidligere på morgenen. Han tilbød at spæne hjem og checke, om de der dumme lys var slukkede, dygtig dreng – meget ansvarsbevidst vil jeg sige. Vi bor et pænt stykke vej fra skolen, så jeg syntes virkelig, han var dagens mand i skysauce.

Sikke et held man har sådan en stor og fornuftig dreng. Behøver jeg sige, at jeg købte en “Monstersnegl” med hjem til ham fra Q8-tanken. Han fortjente det, gjorde han. Uden tvivl. Jeg kender altså ikke andre drenge på 9 år, der bare siger, at “Så løber jeg hjem, selv om jeg måske kommer for sent i skole bagefter!”. Han kom nu ikke for sent, for han havde jo løbet alt det, remmer og tøj kunne holde 😉

6. april 2011

Finder han sig virkelig i det?

Skrevet af Hende selv kl. 14:06 | Børn,Det sker

Her den anden dag – en dejlig og rolig aften, sad ÆldsteVeninden og jeg og drik te. Snakken gik mere eller mindre lystigt, vi var begge to lidt trætte, men der blev jo sludret en del. Som der altid gør, når der er mere end en kvinde i et lokale.

Nu var der jo også det faktum, at veninden var dukket op lidt senere den aften, sådan henad børnenes sengetid. Eller det var åbenbart kun min opfattelse, at det var deres sengetid, hehe. Klokken lidt i otte tappede jeg i sofabordet med en negl og sagde “Så er det i seng, unger!”. TV’et blev slukket og børnene rejste sig op og gik på badeværelset for at børste tænder. Jeg børstede lige Yngstes tænder, det er hun så glad for – og så ved jeg, at det er ordentligt.

Da ungerne lå i hver deres seng – lød det fra ÆldsteVeninde “Finder han sig virkelig i at komme i seng nu?”. Hun lød oprigtigt forbavset og måske lidt overrasket. “Ja, selvfølgelig gør han da det!” sagde jeg. Det er altså Ældste vi taler om her. Nu har han altså aldrig kendt til andet end at gøre, som jeg siger, første gang – så er “alt meget nemmere”.

Det synes han også selv. Det er i virkeligheden også utroligt nemt for én selv som forælder, hvis man indfører den dér “Hør efter første gang”. “Ja, hendes dreng ville squ ikke finde sig i at komme i seng så tidligt!” sagde hun så efter en, fornam jeg, sigende pause.

Der var overhovedet ikke noget som helst i det – andet end at jeg har min holdning – at børn ikke skal være oppe om aftenen og eventuelt tjene som underholdning eller buffer for deres forældre. Enten fordi forældrene ikke gider tage ansvar – eller fordi børnene fungerer som buffer for et par forældre, der ikke længere evner at hygge sig sammen på tomandshånd.

Jeg skal slet ikke begynde at gøre mig klog på hvorfor, hvordan og så videre – jeg har bare dén indstilling, at når klokken er 20.00 – skal børn være i deres seng – eller om noget på værelset 🙂 Så kan andre mene alt det, de måtte ønske at mene – så længe jeg lader dem have deres indstilling i fred, forventer jeg, at det samme gælder mig. Jeg er også ligeglad med den der “undertone”… det er da alt for tidligt at smide børnene i seng.. det er synd for dem.

Gu er det røv! Jeg vil påstå, man gør dem en bjørnetjeneste ved at holde dem oppe! Det er ikke for sjovs skyld, man taler om børns søvnbehov – og det er også her, man ofte kan drage en parallel til nogle børns overvægt. Den kommer jo ikke af “ingenting” vel?

Desuden er det jo også sådan, at vi voksne skal kunne sidde og nyde en tv-serie uden at skulle kere os om, hvordan det mon påvirker lille Ludvig Langøre og lille Ida Buksetrold. Det vil jeg til enhver tid forbeholde mig ret til at kunne – og så er det altså ind og knalde brikker, for børnenes vedkommende. Så er dén ikke længere.

Det er for godt

Skrevet af Hende selv kl. 13:39 | Det sker

Det er sandelig en herlig dag i dag, regnbyger og gråvejr til trods – for der skete jo dette her aldeles opløftende i morges. Faktisk havde jeg lagt lidt op til det, men skubbet det væk igen, da vi jo lige havde en flytning, der skulle overståes først. Flytning indebærer jo en hel del tøj, der skal pakkes ned og op igen. I de fine ny (og heldigvis store) skabe i lejligheden er der sådan nogenlunde blevet plads til tøjet mit.

Imidlertid har jeg tænkt mig at holde en rydop-event, hvor jeg smider en åben invitation ud til at komme forbi hos mig og købe tøj og sko billigt. En del er ubrugt, så det er bare om at gå til den. Nu skal der dog lige sorteres lidt først – og sættes på plads. MEN… jeg fandt mine jeans i morges. Jeg var slet ikke sikker, faktisk turde jeg næsten ikke – men greb alligevel de der meget små jeans – og vupti – på kom de! Whoaaaa – stor jubel på stedet.

Så i dag har jeg da de fine bukser på – og er endnu mere stolt, fordi “Mine kindben er jo blevet synlige” wow.. det er store sager 😛

5. april 2011

Pisseuforskammet

Skrevet af Hende selv kl. 22:13 | Det sker

Ja, det er jeg vel – for jeg har slet ikke haft tid til at skrive på min blog, den sidste uges tid. Måske jeg ligefrem skulle have lagt en advarsel på den? Nu er jeg i alt fald kommet til at gå i gang med at skrive, dog trigget af noget, jeg ikke gider skrive om lige nu. Men jeg bliver bare så ædende ond på den slags personer! For hevlede da. Hvad ligner det. Alt andet lige kan man kraftedderrødme da tale ordentligt til folk!!! Det er bare MIN mening.

SødSmukVeninde og jeg havde en superdejlig tur i Lyngby, der blev hygget og sludret godt gennem – jeg var lidt ærgerlig over at have flytningen hængende over hovedet. Sådan var det den dag, men vi havde det jo sjovt og rart – og der blev spist gennem hos shawarmapusheren. Kors hvor blev vi mætte. Det lykkedes os på ingen måde at lade os friste af noget som helst i storcentret – en helt anden snak var det, da vi kom over i Magasin – her fandt SødSmukVeninde en fin tunika, mens jeg måtte nøjes med at kigge. Godt nok var der også en tunika – der fristede, men jeg var overhovedet ikke spor sikker – og så blev vi enige om, at den hang bedre i forretningen.

Ungerne og jeg trives overmåde fint i vores ny, lækre og dejligt store lejlighed. Vi er vanvittigt glade for at bo her – jeg savner dog at bo over for ham den gamle ged, men hvad fanden… her er jo dejligt, så! Vi har jo fået en fin lille have – endda på begge sider af bygningen, så nu er der virkelig noget at se til. Især for hende den lille haveinteresserede – ikke moi… men datteren selvfølgelig. Hun elsker det, og faktisk har hun for nylig fået sig en lille rive og en spade i hendes størrelse – så nu kan hun klø på med at få gravet og revet lidt. Der skal sås blomster, gulerødder og ærter.

Ældste venindes mand har været en stjerne og lånt mig en – håber jeg – meget kraftig boremaskine, så kan det måske være, det bliver muligt at få sat køkkenlampen op. Der har naturligvis været lidt begyndervanskeligheder i form af et skab der pludselig stod fyldt med vand. Et toilet der lugtede mistænkeligt af pissoir. En vaskemaskine der nærmest lugtede, som om fanden selv havde lagt sine sure sokker til almindelig opbevaring i tromlen. Så var der også lysstofrøret, som viceværten stod og rodede med, indtil han brokkede om en elektriker, der skal komme og klare den. En kontakt, der ikke var til at skrue ind. Har jeg mon glemt noget? Bortset fra alle disse småting – og en polsk pige, jeg smed på døren (og hun skulle faktisk ordne toilettet, hehe) – er der fantastisk rart!

Pt. er vi ved at akklimatisere os – omend Ældste blev ramt af et pludseligt maveanfald – det var nu synd for den arme knægt. Det er åbenbart noget, der ikke er blevet helt overstået fra i sidste uge, da de var på samvær hos deres far. Nu er han imidlertid skoleklar – og spørg ikke om jeg er arbejdsklar. Bliver man nogen sinde det? 😀

« TidligereFrem »