Title

17. januar 2015

Tortilla – den hemmelige opskrift

Skrevet af Hende selv kl. 17:30 | Det sker,Okse/svin,Opskrifter

700 g oksebovklump
½ liter oksebouillon
2 spsk olie
2-4 milde grønne chili
1-2 dåser flåede tomater
1 dåse tomatpuré
2 æg
75 g revet cheddarost
salt & peber

Varm olien i en gryde og vend hurtigt kødet i denne. Hæld bouillonen ved og lade koge svagt under låg i to timer.

Kødet tages op, når det er kølet lidt ned. Nu rives det i små strimler med hånden fx. – eller en gaffel kan også bruges. Når alt kødet er pillet kommes det tilbage i gryden med bouillon/sky fra kødet – og der tilsættes chili, tomater og puré. Dette koges ind – uden låg – til en tyk “kødgrød”. Tag gryden af varmen og rør to hele æg i – og den revne ost. Smag til med salt og peber.

Servering – lun totillaerne og rul fyld – salat + tomatbåde + mere revet cheddarost i. Dæk rullen til med ost/guacamole og salsa og værsgod!! Server med mere salat til om ønsket… mmm det er for godt!

5. februar 2014

Uden arbejde og hvad så

Skrevet af Hende selv kl. 14:37 | Det sker

Det skete jo at verdensfirmaet indskrænkede. Antallet af medarbejdere skulle reduceres, hvilket også skete. Ganske drastisk måtte rigtig mange mennesker, deriblandt ego, erkende, at man nu var forsynet med en ny etiket. Arbejdssøgende. Arbejdsløs. Ledig. Til rådighed. Det er en meget mærkelig fornemmelse, synes jeg. Pludselig er verden enddog meget stor. Rummer utroligt mange muligheder. Det siges, at når en dør lukker sig, åbner der sig ti nye. Jeg har det lidt som om, det er mange flere end ti nye døre.

Først og fremmest har jeg fokuseret på, at jeg hele tiden havde mig selv med. Jeg har ikke været ked af det. Jeg har ikke grædt og hulket. Det tror jeg heller ikke sker. Vel har jeg været vred, men det er jo en helt anden slags følelse. Vrede kan håndteres. Det er muligt at bearbejde vrede konstruktivt, og det føler jeg også, er lykkedes mig til fulde. Jeg er klar til at komme videre, og for nu at prøve at se noget positivt ved at miste sit job… kan jeg nævne, at det er ganske rart ikke at skulle ud i sne og vintervejr tidligt hver morgen. Omvendt kan jeg godt se, at for nogen vil de mørke dage være demotiverende og virke deprimerende. Igen mener jeg dog, at man kan vende den om og være konstruktiv for at imødegå og undgå depression. Arbejde er naturligvis vigtigt, det mener jeg helt sikkert – men jeg mener også, at det ikke er betydende for ens livskvalitet. Det skal forstås sådan, at jeg synes, min familie og venner er mange gange vigtigere – idet det er dem, man kan læne sig op ad… eller burde kunne gøre det… i de stunder livet byder en imod og udsætter en for de bump, der uvægerligt er.

Jeg er så heldig at være mor til to pragtfulde skønne unger, der bestemt ikke er kede af, at mor er hjemme og hygge med dem. Vi får bagt nogen flere kager – og der bliver fiflet i køkkenet med alt muligt. Det er den slags eksperimenter, man ikke har tid til… eller skulle jeg hellere sige “ikke orker”.. når man arbejder på fuld skrue? Det er ganske skønt at have TID. Det er rart at have overskud til at foretage sig mange forskellige ting – og mit humør fejler ikke noget. Jeg keder mig ikke. Jeg er god til at beskæftige mig – og det er aldrig svært at finde på noget at tage sig til. Ofte gribes jeg af inspiration, hvilket mine vægge bærer præg af. Faktisk tror jeg det også smitter af på min kogekunst. Jeg leger med opskrifter, glasurer og cremer, og morer mig kosteligt over resultaterne. Og jeg nyder det i fulde drag, fordi jeg ved godt, at lige pludselig skal jeg afsted igen om morgenen! Det glæder jeg mig naturligvis meget, til jeg skal – men jeg fryder mig over, at jeg faktisk kan trives med at være hjemme. Havde du spurgt mig for 10 år siden, havde jeg skråsikkert oplyst, at det der med at gå hjemme, det var kun noget ens farmor kunne holde ud. Ja, så jeg er ovenikøbet blevet klogere.

Naturligvis kan jeg da også fra tid til anden komme i tvivl om, hvad jeg egentlig har lyst til. Jeg er imidlertid ret overbevist om, at jeg elsker at være mainframeudvikler. Det skal der som sådan ikke ændres på. Alligevel kan det dog godt svare sig at også være i stand til at tage den kasket på, på hvilken der står “frontendudvikler”. På fremtidigt sigt kan jeg se mig selv bevæge mig hjemmevant i begge miljøer, med en fod i hvert miljø – mens jeg med hænderne griber lidt af hvert undervejs.

I dag nyder jeg solen – og tænker, at nu kan det ikke vare så længe før vi kan nyde det gryende forår. Fuglene pipper, og jeg glæder mig over at solen skinner – og ungerne er på vej hjem fra skole om ganske kort. I næste uge lærer jeg igen noget nyt – og der skal hygges med veninder – ergo må man sige, at livet nydes på fuldt blus. Herligt!!!

25. marts 2013

Ikke marsvin i huset anyways

Skrevet af Hende selv kl. 11:46 | Det sker

Ja, sidst jeg fik begået noget skriftligt, skrev jeg vist nok om at vi skulle have marsvin – og hold da op hvor dejligt. Det viste sig imidlertid, at det ikke var spor dejligt. Overhovedet ikke. Nej! Not! De stakkels kræ udløste en kædereaktion af allergi.. mest hos knægten og – også hos ego! Jeg har da aldrig været allergisk over for dyr? Aner jeg ikke noget om. Imidlertid fik jeg ligesom lidt kløe på hænderne… og knægten nyste og truttede.. det var den rene elendighed. Big snøftede også (det var nu ikke af sorg) :p

Marsvinene måtte retur. Ja… og efter lidt ringen rundt – fandt jeg heldigvis en sød pige, der ville tage dyrene. Iøvrigt kan det nævnes, at den søde pige boede i en lejlighed FYLDT med mardyr. Der var omkring 100 af dem. Fra gulv til loft. Det var i eet rum. Inde i stuen var der 100 hamstere, som for rundt og gjorde livet usikkert i deres bure. Burene var linet op fra gulv til loft i en væglang konstruktion. Bevares! Jeg var altså imponeret! I tilgift hertil.. var der også 3 børn. Det kræver da sin kvinde, det kunne jeg sagtens se. Og her bilder jeg mig også ind, at mardyrene har fået et godt hjem. Det sidste vi hørte, var at Bella (hunmardyret) skulle være mor…

Og så er der ellers nye planer i det lille hjem her. Den gamle dame skal på pension. Min kære Golf. Altså.. nu har hun haft alskens skavanker – og ja.. jeg må erkende, at hun er et særdeles dyrt – men dejligt (er det ikke altid det, når det er dyrt?!) bekendtskab? Åh åh. Mit hjerte vånder sig.

Nu? Påskeferie, for søren da. Vågner så aktiv om morgenen. Solen skinner. Åh hvor dejligt. Så bliver køkkenvasken lige skuret – og teen sat over. Og op med ungerne – og morgenmad. Bibliotekstur venter forude – og .. hm.. en lille tur til Seat i Farum og lure lidt på bestanden der :P

Det var nok for nu – jeg ønsker alle en særdeles dejlig og hyggelig påske :)

13. december 2012

Risengrød er godt

Skrevet af Hende selv kl. 18:28 | Det sker

Det er godt nok enormt længe siden, jeg har skrevet noget her, og det var vist ikke lige planen, at jeg overhovedet skulle skrive.

Det gør jeg så nu… og jeg kan jo meget passende starte med at bræge lidt arrigt over, at tingene er som de er. For lige at nævne det dårlige først, jeg er snothamrende snottet som i forkølet. Der er feber. Der er kulderystelser. Dette til trods for termosokker og to dejlige varme striktrøjer, som jeg under normale omstændigheder ikke engang kan udholde at have den ene på! Så slemt er dét! *medlidenhedssky over hovedet*…

Næst… vi skal have risengrød til aftensmad. Ja, det skal vi faktisk. Også selv om skidtet bare kogte over – helt fantastisk vulgært var det. Der var mælk ud over det hele. Det minder mig om, hvor meget jeg afskyer varm mælk. Bare lugten får ens næsebor til at krølle sig sammen som for at blokere for den dårlige odeur. Mælken dryppede udover siderne på komfuret, ned gennem ovnen og hvad har vi mere. Well, op med ærmerne og skille ovnen ad. Ret besværligt og kan ikke anbefales! Meen… tanken om “gammel indtørret mælk og lugten heraf”… det kunne godt lige motivere! Nu er der ryddet op, efter et par store finker er fyret af panden, og risengrøden står og feder den inde i sengen. Så kan den sgu lære det!!

Det gode? Jo, jeg er begyndt at se frem til den skal spises, men der går lige lidt tid! Ellers går det stille og fredeligt. Datteren skifter hamster – og jeg får stoppet ungernes forsøg på at starte ragnarok. “Jamen det var ham!!!” skriger den ni-årige. Den 11-årige råber “Jamen jeg sagde NEJ… endda tre gange!! Alligevel krabber du dig ind på mit værelse!!”. OMG… jeg indser, at jeg må komme med noget mægling. Også selv om jeg egentlig ikke gider – men det skal jo gøres. Også selv om næsen er stoppet og hovedet dunker…

Julegaverne? Alle, bortset fra min fars, er indkøbt. Min mor har udsendt hendes og min fars ønskesedler. Dog har jeg hende mistænkt for, at det er HENDE, der ønsker sig en badevægt, og ikke ham. Det kan være det samme, badevægten er ikke blevet indkøbt. Valget faldt på andre men gode ting. Nu mangler der kun lige et par småting, så kan julen bare komme an. Og ja, selvfølgelig.. af med influenzaen eller hvad det nu er…. den kommer jeg ikke til at savne!!!

13. september 2011

Mellemvejr

Skrevet af Hende selv kl. 15:12 | Det sker

Så er der ikke så længe, til det “virkelige” liv starter. Jeg glæder mig. Indtil da får tiden ben at gå på. I dag har jeg været i Føtex og købe ind – og ned i kurven kom der rösti. Jeg kan faktisk ikke engang huske, om de to øgler nogen sinde har fået det. Til gengæld er jeg sikker på, at de vil synes om det. Især ledsaget af pandesauce med piskefløde og kylling ristet på panden med kebabkrydderi. Præcis som vi kan lide det.

I dag har ungerne ikke særlig travlt med at komme hjem til mig. Jeg nyder det, selv om jeg erkender, at der er temmelig stille i stuerne i dag. Ingen løbende børnefødder. Ingen råb. Ingen krav om, at jeg skal det ene eller det andet. Faktisk er det lidt uvant… Jeg vænner mig, gør jeg – for det er den vej, vinden blæser. Ungerne bliver jo større og større. Heldigvis er jeg god til at underholde mig selv.

Pludselig fik jeg den største lyst til rugfler. Altså boller, den lidt aflange af slagsen (synes JEG, de skal være, så det bliver de!). Jeg laver en noget klæg dej – det er vigtigt den er fugtig – af rugbrødsmix samt grovmel. Jeg kommer ikke frygteligt meget mel i, det må langtidshæve… helt på egen hånd. Dernæst i ovnen 20 minutter, så er der serveret. Jeg har selvfølgelig prøvesmagt, og vender tommelfingeren opad!

Ja! Naturligvis er det glutenfri rugfler, ellers måtte Yngste og jeg jo melde pas. Benævnte barn er faktisk blevet helt pjattet med rugfler, selv om hun undrer sig over, at boller også kan smage lidt af rugbrød. Jeg synes, de er skønne. I dag hygger Yngste sig imidlertid ovre hos Vic2 indtil halv seks – og Ældste har meddelt via sms, at han holder til ovre hos E. – og jeg gav ham så besked på at være hjemme halv seks. Så må det passe…

12. september 2011

Hvor skal det X være?

Skrevet af Hende selv kl. 12:24 | Det sker

Bortset fra foran undertegnede.. x-altmuligt.

Jeg er faktisk fløjtende ligeglad med folketingsvalget, og det kan godt være jeg er dum og barnlig, men det er jeg altså. Jeg synes ikke, der er nogen af de fine politiker-folk der har noget at have det i. Alt det der loves, jo, vi elsker at høre det – og det er da også fantastisk at tro på, at hvis jeg sætter mit X ved SF, så bliver der straks max. 24 elever i klasserne og der er 2-3 lærere i hver klasse. Nu var det jo her til morgen, da jeg gik ned til skolen med Yngste – uden for stod SF-folkene opstillet forklædt som yngre og smilende mennesker ;-) Jeg lod mig pådutte en folder – men den endte sine dage i skraldespanden.

Faktisk er der jo næsten ingen af alle de gyldne valgløfter, der bliver indfriet – og gør de det, er de altid screwed i større eller mindre grad. Men… én ting, jeg værdsætter, alt til trods. At jeg har stemmeret. At vi her i landet har den styreform vi har. Alt andet ville i øvrigt være uacceptabelt, og bør modarbejdes.

Nej, jeg synes ikke, det er nemt – at jeg på torsdag skal trave ned på den lokale skole og sætte mit X. Alle de mange mere eller mindre lødige tests på, hvad man kan stemme – viser sig at være helt i skoven. For der sidder jeg med resultatet, og tjah… når jeg så læser partiets gyldne ord, støjer det. For det er jo på ingen måde muligt at gøre de ting, de lover. Ikke at de ikke vil, det tror jeg skam gerne – men problemet er, at når man bliver voksen kan man ikke altid få lov til at gøre det man vil. Præcis som når man finder sin infantile side og husker, hvordan det var at få et rungende “nej” til ønsket om at gå over på legepladsen alene… meh! Dette var dog blot et tænkt eksempel og har ingen rod i min fortid.

Seneste nyt, Yngste insisterer kraftigt på at Ældste kommer til lægen. Hun vil have en hamster, og som følge deraf, skal Ældste underkastes en prik-test, da han er allergisk over for katte. Jeg tror ikke det gælder hamstere, men jeg skal være sikker!

19. juli 2011

En tand fattigere

Skrevet af Hende selv kl. 22:55 | Børn,Det sker

Yngste er super stolt i dag – for efter mange betænkeligheder blev hun parkeret på bordet på badeværelset. Udstyret med en tandbørste var hun også – for nu handlede det om en løs tand. Og ud skulle den der tand altså, for jeg havde konstateret, at den ny kiggede pænt meget frem bagved den gamle… Altså… Ud.

Hun var nu også ret sej, jeg er imponeret af det lille pigebarn. Tanden rokkede godt nok – men ikke sådan “nok”. Mens jeg læste “Heksens Kat” for børnene her til aften, havde hun fået grønt lys til at rokke, rokke og atter rokke med den tand. Og det gjorde hun. Pludselig var det tid til tandbørstning – og SÅ kom der gang i sagerne. Først bad hun mig om at “rive” i tanden med tandbørsten og tage godt fat. Det gjorde jeg, og æhm… jeg kom vist til at tage lidt for godt fat – for løs blev tanden. Yngste rev nu selv til.. og så var tanden hurtigt i en tynd tråd. Mens jeg rystede i rygmarven – rev hun så selv tanden fri – og var meget stolt!

Jeg er ret glad for, at vi sparede en tur til tandlægen… ligesom sidste gang! Det var der, hvor der blev opereret og meget andet, dengang hvor Yngste besvimede af skræk.

I går havde jeg SødSmukVeninde på besøg – og det var som altid superdejligt at se hende. Fint brun var hun efter en dejlig ferie med sin familie, og der var så meget at sludre om, endnu en gang. Hun er virkelig et jern, og hun fik også lige rettet mine tanker lidt ind, så de var til at holde ud. Tak for det til hende, det er altså guld værd med sådan en veninde! Vi fandt også ud af at gå en lang tur, selv om regnen truede deroppe på himmelen – heldigvis nåede vi så lige ind, inden det virkelig sagde splask… og der opstod et spontant skybrud ;)

Der blev hygget gennem, sludret og snakket – og aftalt, hvor vi skal hen at hærge med vores umådeholdne shopping næste gang – og der blev naturligvis også spist. Hun fik æren af at være prøvekanin til en ny opskrift, jeg har fra Big – men det smagte altså så godt, så hun også bliver nødt til at få den. Den er ikke spor svær, nærmere latterlig nem at lave ;) Jeg må se at få overskud til at få postet den her på siden, så jeg ikke bare glemmer den.

10. juli 2011

Including a red adorn…

Skrevet af Hende selv kl. 21:26 | Det sker,Links

Det er jo sådan, at man sørger for at være dækket godt ind, for hvad angår bind og den slags. O.B., populært kaldet Olsens bundpropper, har vi jo alle kendt til i mange år – og vi har et bredt udvalg af forskellige bind, med og uden vinger – og sågar også dækkende forskellige behov. Det er så nemt, ikke. Man går bare ned i Matas eller Kvickly eller bare på tanken og køber en pakke bind. Dejligt let, ikke, for uden på pakningen er angivet et antal dråber. Jo flere farvede dråber, jo mere heftig menstruation kan det absorbere. Fantastisk ikke?

Jeg gad nok vide, hvad man sådan ville stille op, når blodet begynder at løbe – uden at man havde adgang til alle de ovenstående herligheder??? Eller måske kan ens nedre regioner bare ikke tåle alle de blegemidler, der er anvendt i bind og tamponer… Se, det er der jo nogen, der nu har fundet på en smart løsning til. Endda en temmelig miljøvenlig og – må man sige – særdeles gennemafprøvet metode – som sandsynligvis ville vække undren i vore oldemødre og bedsteforældres generationer.

Nu er det jo den tid på måneden, her lige om lidt – og derfor var det med et stort smil på, jeg pløjede mig gennem opskriften og historien på siden her. Det var faktisk meget interessant læsning, og jeg vil med glæde sprede budskabet. Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, der på den tid af måneden nogen gange vegeterer lidt over, at det er meget heldigt, at man sådan lige befinder sig i et “civiliseret land” med fri adgang til alskens hygiejniske fornødenheder.

Søndag er hviledag

Skrevet af Hende selv kl. 12:42 | Det sker

Jeg er godt nok ikke sådan helt god i dag, hvad angår mood. Hvis man skulle beskrive mit mood med en smiley – ville det nok være en lidt gnaven, gammel og sur smiley. Det er aldrig spor sjovt, når det er søndag – “alt” har lukket. Med alt mener jeg muligheder, for at der skal ske noget. Var det nu lørdag, kunne jeg sagtens lokke Big med en tur et eller andet sted hen, men det er ikke lørdag. Endnu værre er det, at jeg ikke, som en munter bjergged, bare kan springe rundt i udsalgsvarerne i denne her omgang.

Der er udsalg alle vegne, jeg har kigget – og ønsker mig bare så mange ting. Der er disse – dødlækre sko fra Lola Ramona, som er godylt fede til et par hvide jeans (jeg har selvfølgelig prøvet dem i Lyngby), disse – som i øvrigt fik Big til at bemærke, at sådan nogen havde jeg da købt omme i London, da vi var derovre sidste år. Det er også rigtigt nok, kom jeg i tanke om – og så denne her fra Whiite, som jeg bare synes, er så fin! Jeg kunne blive ved og ved, jeg elsker bare at shoppe og finde gode tilbud.

Der er i øvrigt også meget at hente på TrendSales, som jeg gæster flittigt pt. Desværre får jeg ikke solgt særlig meget heller. Det er også snart på tide at skifte VISA, nu jeg kan kortnummeret uden ad, det tyder på, at jeg egentlig burde sendes i kloster bare en måneds tid, så jeg fik andre interesser ;)

Ungerne er her ikke engang til at afbryde mig dagen lang, de er nemlig på ferie hos deres far – og de kommer desværre først hjem igen 19. august, du godeste hvor jeg glæder mig til at se dem igen. Faktisk var jeg derude i går, da Ældste manglede en trøje – og så kunne han jo også “lige få sin oplader til mobilen”. Ikke tale om, at jeg kan klare, ungerne er væk i mere end en uge, uden at have mulighed for at komme i kontakt med dem. Deres far er jo desværre indimellem ofte en skovl, der ikke kan finde ud af at svare, når man sender SMS. Eller måske er det bare fordi, han glemmer at lade sin mobil op? Man skal jo altid lade tvivlen komme folk til gode, ahem!

6. juli 2011

Øreringe i hobevis

Skrevet af Hende selv kl. 21:34 | Årets gang,Børn,Det sker

Ja, så kom den store dag, hvor jeg – der altid har afvist diverse hentydninger til den slags – fik lavet huller i ørerne! Jeg kunne ikke komme uden om – for i går var det altså Yngste, der fik lavet huller i ørerne. Det var en helt utrolig dag. Ældste var parkeret hos FarTil6 for at lege med E., og alt imens, efter at have indtaget en kop kaffe og sludret med FarTil6, tilbragte Yngste og jeg dagen i hyggelig tosomhed derude i Ballerup centret.

Jeg viste hende en guldsmed, da vi aftenen inden havde talt om, hvad de handler med i sådanne forretninger. Der så hun så, at man kunne få lavet øreringe. “Det skal jeg bare så meget mor!!!”. Af en eller anden grund var ekspedienten derinde ikke så villig til at lave de nødvendige huller i barnets ører, så vi forlod forretningen med et “Hun er ikke klar” klingende i øregangene. “Sludder og vrøvl” sagde jeg, vi smutter bare til Farum senere og ser, hvad guldsmeden dér siger, når du har fået tænkt dig grundigt om!”. Det var Yngste helt med på. Fjollet og grinende sprang hun rundt og var helt høj, og jeg mener virkelig høj.. som af endorfiner! Hun tænkte og hun spurgte flere gange ind til, om det gjorde meget ondt.

Senere – efter at have hygget lidt med Big derhjemme i sofaen – skulle Yngste og jeg hente Ældste hos FarTil6. Her var Yngste og jeg blevet enige om, at vi da helt sikkert skulle ind og have stemplet de der frygteligt vigtige huller… hvilket vi også fik. Yngste var intet mindre end en humøreksplosion bagefter. Glad, lettet og sprængfyldt af endorfiner – lidt høj bliver man vel, når man har overkommet sin egen frygt for ørepistolen! Hun var så stolt af sine øreringe! Og hvor ser hun bare yndig ud med dem. Altså.. det er sandt, når jeg siger, jeg kunne mærke en svag misundelse røre på sig…

Det gjorde vi dog noget ved i dag – for i dag slæbte ungerne mig ind til guldsmeden i Farum, hvor jeg så også blev udstyret med et par huller og et par glimtende øreringe for ussel mammon… Og hvor jeg i øvrigt blev noget så forfærdeligt svimmel, det sortnede for mine øjne, og jeg kunne INTET. Damen var vist lidt forskrækket og tilbød mig et glas vand – og jeg kom da også til kræfter efter en tur hen til kassen, hvor det igen sortnede for mine øjne, så jeg måtte sætte mig ned igen… hehe. Bare sidde dér og drikke vand, var alt hvad jeg kunne opbyde. Ungerne? De grinte af hende den skvatmikkel til mor, de havde – selv om de roste mig rigtig meget bagefter ;) Jeg glæder mig – som Yngste siger – til om seks uger, når jeg må have nogen andre øreringe på….

Frem »